Vestbredden

Situationen på Vestbredden kan ændre sig fra dag til dag, og man bør altid undersøge, om det er forsvarligt at tage til Vestbredden og Gaza (se, Rejsevejledning på www.um.dk ). Har man mulighed for at komme dertil, vil man - ud over natur, historiske og arkæologiske oplevelser - også få en bedre forståelse af den palæstinensisk-israelske konflikt – og møde den palæstinensiske gæstfrihed.
Af Nina Jalser
Af Nina Jalser
Et Palæstina fra Middelhavet til Jordanfloden var drømmen for en del af de ca. 7 mio. palæstinensere verden over, inkl. de 2.7 mio. på Vestbredden, 1.6 mio. i Gaza og 300.000 i Østjerusalem. Deres »forfædre«, kanaanæere og filistre, kom for flere end 5.000 år siden til middelhavskysten, hvor de levede af fiskeri og landbrug.
I Bibelen kaldes området Judæa og Samaria, romerne kaldte det Palæstina, og navnet Vestbredden refererer til området vest for Jordanfloden. I 1918 styrede briterne området, og i 1947 stemte FN for at dele Palæstina mellem jøder og palæstinensere. Jøderne godtog planen, men palæstinenserne forkastede den. Staten Israel blev oprettet, og de arabiske lande angreb. Israel vandt, og palæstinenserne flygtede i stort tal til nabolandene. Vestbredden blev knyttet til Jordan, men erobredes siden af israelerne i 1967.
I 1993 underskrev Israel og PLO en rammeaftale om begrænset selvstyre i de besatte områder. Den blev gennemført i 1994 i Jeriko (og Gaza). Året efter fulgte bl.a. Jenin, Nablus, Ramallah og Betlehem og i 1997 størstedelen af Hebron. Hvor det israelske militær trak sig ud, overlod de opretholdelse af ro og orden til et nyuddannet palæstinensisk politi. I 2001 var 42,9 % af Vestbredden underlagt palæstinensisk myndighed (PA = Palestinian Authority). Valget til parlamentet, Palæstinensisk Lovgivende Forsamling, PLC (Palestinian Legislative Council) i januar 1996, overvåget af internationale observatører, medførte en overvældende sejr til Yassir Arafat og hans parti. Efter Arafats død i 2004 blev Mahmoud Abbas (Abu Mazen) valgt til præsident. Ved det seneste parlamentsvalg i jan. 2006 vandt Hamas 74 af PLCs 132 pladser. Hamas dannede regering med Ismail Haniyyeh som premierminister. I juni 2007 gennemførte Hamas en voldelig magtovertagelse i Gaza – Abbas erklærede undtagelsestilstand og udnævnte en teknokratisk nødregering. Vestbredden og Gaza splittes politisk: På Vestbredden regerer Fatah og i Gaza Hamas; men i maj 2011 forsones de to. Den 9. juli 2011 er der lokalvalg på Vestbredden. De videre fredsforhandlinger vil vise, hvad selvstyreplanerne fører til.
Danmark støttede PA’s driftsomkostninger, udviklingsprojekter, uddannelse og en række palæstinensiske organisationer med et samlet beløb på 540 mio. kr. i perioden 1994-2003. Folkekirkens Nødhjælp har gennem mange år ydet støtte til hospitaler for palæstinensere. Under al-Aksa intifadaen i 2000 var De Palæstinensiske Selvstyreområder tæt på økonomisk sammenbrud, fordi deres områder var lukket af for økonomiske aktiviteter med omverdenen og 130.000 palæstinensere ikke kunne komme på arbejde i Israel. I feb.2001 donerede EU 60 mio. € (½ mia. Kr) med krav om skarp kontrol med anvendelse af midlerne.
Af Vestbreddens ca. 2,7 mio. palæstinensiske indbyggere, er halvdelen flygtninge og 50% er arbejdsløse. 480.000 jøder (inkl. 240.000 i Østjerusalem) bor af religiøse eller økonomiske grunde i 150 bosættelser (anlagt fra 1968 og frem) på bjergtoppe langs hovedvejene. Likud-regeringer opfordrede til ekstra »bygge-boom«. Deres hvide huse med rødt tegltag er en kontrast til de arabiske grå med fladt tag, der falder sammen med landskabet. Alle nye palæstinensiske huse bygges med cisterne - israelerne kontrollerer vandforsyningen. Alle bosættelser har også vandtårne.
Peace Now er en israelsk græsrodsbevægelse, grundlagt i 1978 af soldater og reserveofficerer, for fred og en to-stats-løsning www.peacenow.org.il
B’Tselem, israelsk infocenter for menneskerettigheder i de besatte områder www.btselem.org
Breaking the Silence, NGOgruppe af israelske kampsoldater, som har gjort tjeneste på Vestbredden, dokumenterer dagligdag, hændelser og fornedrelser af palæstinensere (se evt. den svenske dokumentarfilm: Velkommen til Hebron, 2007) www.shovrimshtika.org
Palestinian Central Bureau of Statistic www.passia.org
Muren
»Grænsen« til Israel, »Den Grønne Linie«, var 270 km lang med 18 overgange. I 2002 begyndte Israel at bygge hegn og sikkerhedsmur (4-8 m høj betonmur med vagttårne og 34 check points), der snor sig omkring Vestbredden, fra Beit Shean i nord til Arad i syd, for at adskille Israel fra Vestbredden og forhindre selvmordsbombere i at nå ind i Israel. Sikkerhedsmuren (Apartheidsmur, Adskillelsesmur) forværrer palæstinensernes levevilkår, og dele af strækningen er opført på land, konfiskeret fra palæstinensere. Mange har ikke alene mistet jord, men også brønde, træer, drivhuse og forretninger. Muren vil koste $ 2 mia. og blive ca. 810 km lang med små landsbyer lukket inde bag muren eller mellem den grønne linie og muren. I Betlehem er den store, massive, 8 m høje betonmur intet kønt syn – selv om den mange steder er »pyntet« med farverig graffiti. www.securityfence.mod.gov.il , www.stopthewall.org
Åbningstider til seværdigheder skifter ofte, så tjek inden besøg. Palæstinas førende online turistinformation er www.visitpalestine.ps . Få »This week in Palestine« på hotellet eller kig på www.thisweekinpalestine.com
NB!: Tag ikke til Vestbredden i lejet, israelsk bil – lej bil i Østjerusalem, benyt arabisk bus eller taxa. Vær fornuftigt klædt, ikke shorts eller korte nederdele. HUSK pas! Se også Fakta om De Palæstinensiske Selvstyreområder i Læsning på flyet
Syd for Jerusalem
Betlehem
Beit lehem er hebraisk og betyder »brødets hus«. På arabisk hedder byen Beit lahm, »kødets hus«. Hvorfor denne forskel? Fordi israelitterne dyrkede jorden, og araberne holdt får! Nogle arkæologer mener dog, at navnet er kanaanæisk og henviser til deres krigs- og fødegud, Lahme/Lechmu.
På vejen mod Betlehem passeres kibbutzen Ramat Rachel. I en nærliggende olivenlund ligger ruinerne af en byzantinsk helligdom, Katisma (gr. hvilested), bygget over den sten, hvorpå højgravide Maria hvilede på vej til Betlehem. Længere fremme ses Mar Elias (åbent ma.-lø. 8-11 og 13-17, spørg i huset th) et græsk-ortodokst kloster bygget, hvor profeten Elias overnattede under sin flugt til Beer Sheva fra den onde dronning Jesabel (1. Kong. 19,1-3). Mod sydøst ligger det omstridte Jebel Abu Ghneim (Har Homa med israelsk bosættelse). Overfor ligger det økumeniske institut Tantur (tlf. 6760911, [email protected] ). Bag om Tantur fører en omfartsvej gennem Gilo- og Refaim-tunnelerne til bosættelser i Hebron-området.
Ca. 7 km syd for Jerusalem skal man igennem en israelsk kontrolpost og kommer til et palæstinensisk autonomt område med PA-politi.
Lige inden kontrolpost og uden for »muren«, fører en lang og indhegnet vej langs muren til
Rakels Grav (Rachel Kever), åbent sø.-to.0.30-22.30 (to.hele natten), fr.7.30-3t. før lystænding, lø.åbner 1t. efter shabbat, gratis. NB! Man kan kun komme dertil i privat bil eller med speciel israelsk bus. Under en hvid kuppel (der i dag ikke kan ses udefra, fordi den nu ligger i en fæstningslignende bygning bag en 8 m høj betonmur) ligger matriarkens grav (1. Mos. 35,16-20). Her beder især jødiske kvinder, der ønsker et barn. Mænd og kvinder har hver sin indgang og står på hver sin side af sarkofagen, der er dækket af sort klæde med guldbroderi.
Betlehem (35.000 indb.) ligger smukt omgivet af gamle landskaber med olivenlunde og små landsbyer. Stedet er omtalt flere steder i GT. Jakob arbejdede 14 år for at få Rakel (fordi Laban snød ham, så de syv år var for Lea). Da Rakel døde ved Benjamins fødsel, blev hun begravet ved Betlehem (1. Mos. 35,19). Solstrålehistorien om Rut og Boas (Ruts Bog) fandt sted her. Den er også fødeby for deres oldebarn David, og stedet, hvor han blev salvet til konge (1. Sam. 16,1-13).
Juleevangeliet (Luk. 2) beretter, at Jesus blev født i Betlehem. Nok har byen mange klostre og kirker bl.a. romersk-katolsk, armensk, græsk-ortodoks, syrisk-ortodoks, græsk-katolsk, etiopisk, koptisk, men Betlehem er ikke længere en kristen by - 2/3 af områdets indbyggere er muslimer med et fødselstal dobbelt så højt som de kristnes. Yderligere er mange kristne udvandret til USA og Sydamerika. Betlehems universitet er grundlagt i 1973 af de la Salle brødrene og Vatikanet.
Tag en gåtur rundt i byen og hold hvil på en af de mange gode caféer eller restauranter.
Vejen th. fører mod Hebron og tv. fører Manger St. til Krybbepladsen. Ved muren til Rakels Grav og over for Jacir International Hotel ligger
Palestinian Heritage Center, Manger St./al-Qubba, åbent ma.-lø.10-18, gratis, tlf.2742642, www.phc.ps . Flot, farverig udstilling af den palæstinensiske kulturarv og salg af broderier, udført af kvinder i de omliggende landsbyer og flygtningelejre.
Manger St. fører forbi et moderne monument (ved nr. 360) for år 2000 og de tre monoteistiske religioner, og videre forbi Kong Davids Brønde (åbent dgl. 8-17), hvor Davids hær sneg sig gennem filistrenes lejr for at skaffe vand (2. Sam. 23, 13-17). Længere fremme er Central busstationen med indkøbscenter, cafeteria, to biografer og internetcafé.
Krybbepladsen, Manger Square, er Betlehems centrale plads. Her ligger:
Betlehem Peace Center, Manger Sq., åbent ma.-to. og lø.9-18, tlf.2766677, www.peacenter.org . Fredscentret er opført for svenske penge og indviet i 2001. Her findes lidt turistinformation (åbent ma.-to. og lø.9-15.30, oplysning om »stjerneruten«), boghandel, flot model af Betlehem, sale til skiftende udstillinger, en smuk samling julekrybber fra mange lande, bl.a. Danmark – og flere kommer til, auditorium til koncerter, arkæologisk udstilling og – toiletter.
Det var her den israelske hær havde hovedkvarter under Fødselskirkens belejring i 2002, hvor 200 palæstinensere brød ind kirken og opholdt sig der i 39 døgn.
Over for Peace Center (vsa. turistpolitistationen) er et nyt turistkontor med brochurer, info og internetadgang. www.visitpalestine.ps
Omkring Krybbepladsen ligger rådhus, posthus og et væld af souvenirbutikker med et enormt udvalg af helgenfigurer og julekrybber skåret i oliventræ. Også perlemorsarbejde udføres i de mange værksteder bag forretningerne. Lidt tilbagetrukket ligger Omarmoskeen, opkaldt efter den 2. kalif, Omar ibn al-Khattab (1849, med bedesal på 1. etage) og bag den et myldrende marked.
Fødselskirken, Church of the Nativity, åbent dgl. 6.30-19.30, okt.-mar. 5.30-17, grotten lukket sø. morgen til 11, tlf. 2742440. Kirkens fæstningsagtige bygning er delvis korsfarernes værk. Her blev flere korsfarerkonger kronet (bl.a. den første, Balduin, julemorgen 1101). De ville ikke krones med guld i Jerusalem, hvor Jesus blev kronet med torne. Allerede i 325 opførte kejserinde Helena og kejser Konstantin en basilika over grotten, hvor Jesus blev født. Efter ødelæggelser genopfører og udvider kejser Justinian i 530 bygningen. Den er en af verdens ældste fungerende kirker og har været et stridens æble under religionskrigene, men blev sparet af perserne i 627 pga. mosaikker, der viser de tre vise mænd i persiske dragter.
I 1858 lavede den osmanniske sultan en status quo-aftale, hvor der med millimeternøjagtighed står skrevet, hvilken del af kirken der tilhører hvilken trosretning - den gælder den dag i dag. Den centrale del og det sydlige tværskib tilhører de græsk-ortodokse, det nordlige tværskib armenierne og Fødselsgrotten dem begge. Den nordlige kirke, Skt. Katarina samt krybbealteret i grotten tilhører de romersk-katolske. Men sultanen glemte et lille stykke væg over opgangen fra grotten. Det medførte for år tilbage, at der ved julerengøringen til tider var korporlig kamp mellem grækerne og armenierne om, hvem der skulle rengøre det stykke, og soldater måtte skille de kost- og spandbevæbnede præster og munke.
Indgangen til Fødselskirken er en ganske lav åbning (1.20 m), Ydmyghedens Dør, hvor man ydmygt må bøje hovedet dybt for at komme ind. Oprindelig blev døren mindsket for at hindre krigeriske muslimer i at ride ind og for at holde kameler ude. Andre indgange ses tilmuret. Det nuværende kirkeskib (530) har fire rækker rødlige stensøjler, hvorpå der øverst oppe er malet helgenbilleder. Vi er pænt repræsenteret. På fjerde søjle th. for indgangen skimtes vor egen Knud den Hellige (d. 1086). Hvis der blev restaureret, skulle der i hans skjold »Springe Løver og Hjerter staa i Brand«! Næste søjle har Hellig Olav (d. 1030).
Tagkonstruktionen var engang dækket af bly, men i 1600-tallet mente tyrkerne, at blyet gjorde mere gavn som kugler! Desuden har kirken været udsat for både jordskælv og brand.
Man har afdækket store dele af en smuk mosaik fra den oprindelige basilikas gulv. På søjlen th. for højaltret ses øverst et freskomaleri af Jesus, som blinker, når man bevæger sig forbi.
På begge sider af højaltret fører smalle stentrapper ned i Fødselsgrotten. En stor, 14-takket sølvstjerne i gulvet har en latinsk inskription, som oversat lyder: »Her blev Jesus Kristus født af Jomfru Maria«. Stjernen blev anbragt af de romersk-katolske i 1717. I 1847 blev den fjernet af de græsk-ortodokse, som i 1853 blev overtalt (eller betalt!) af tyrkerne til at genanbringe den. Denne »stjernekrig« var en medvirkende årsag til Krimkrigen 1853-56, hvor Rusland støttede de græsk-ortodokse mod Tyrkiet, England og Frankrig. I grotten ses også et lille krybbekapel, hvor Jesusbarnet skulle være anbragt efter fødslen (Luk. 1,7).
Skt. Katarina-kirken (lukket 12-14, messe sø. morgen) ligger klos op ad Fødselskirken. Det er her, der julenat afholdes højmesse, som transmitteres til hele verden. Den lyse, moderne kirke (1881) tilhører franciskanerne. Der er altre for Jomfru Maria, Frans af Assisi og Antonius af Lissabon. Ved kirkens sydmur fører en trappe ned til Kapellet for de Uskyldige Børn, som Herodes lod dræbe (Matt. 2,16). Ved siden af det underjordiske kapel ligger den lærde kirkefader Hieronimus’ arbejdsgrotte. Han kom fra Rom i 386, og her oversatte han Bibelen fra hebraisk, aramæisk og græsk til latin, »Vulgata«, som blev brugt helt op til vor tid. Ved sin død i 420 blev han begravet i den nærliggende grotte, men senere ført til Rom. En statue af ham står i klostergården.
Mælkegrotten, Milk Grotto St. 86, åbent dgl.8-12 og 14-18, okt.-mar. til 17, gratis, tlf. 2743867. Fra Krybbepladsen er der kun et par minutters gang til grotten, hvor den hellige familie gemte sig under flugten til Egypten. Da Jomfru Maria ammede Jesusbarnet, faldt der et par dråber mælk på jorden, deraf navnet. Grottens hvide pulver siges at hjælpe kvinder, der ikke kan få børn eller amme. Præsten beretter om flere mirakler både blandt kristne og muslimer. Den smukke grotte tilhører franciskanerne.
Tilbage til Krybbepladsen. Det virkelige, orientalske og charmerende Betlehem opleves bedst væk fra de hellige steder, i den gamle bydel, der i de senere år er blevet totalrenoveret, endog med gadeskilte malet på dekorative fliser. Her er et levende marked, Fredsfontæne (1999) og en del seværdigheder.
Betlehem Museum, Old Bethlehem Home, Baituna al-Talhami, Paulus VI St., åbent ma.-lø.8-12 og 14-17, lukket to. eftermiddag, 8 NIS, tlf.2742589, www.arabwomenunion.ps . Det farverige museum viser traditioner og levevis fra 1900-tallet. Det drives af »Arab Women’s Union«, der sætter kvinder i gang med hjemmesyning og sælger deres håndarbejder på museet og basarer.
Dar Mansour, Star St. Et kulturarvscenter med bl.a. udstilling af lokale kunstnere.
I Star St. 255 ses den gamle byport, Qaos-as-Zarara, hovedporten til Jerusalem.
International Nativity Museum, Salesian St.48, åbent ma.-lø.9-17 (juli-sep. til 18), 15 NIS, tlf.2760876. Krybbemuseet er indrettet i Salesian Institute i en bygning fra 1863 med kirke og kloster. Her er udstillet flere hundrede morsomme julekrybber – mange specielle - fra 1600-tallet til i dag og fra hele verden. 17 min. multimedia show på flere sprog. Museet blev indviet juleaften 1999. Don Bosco grundlagde Salesianordenen.
Betlehems Internationale Center, Dar an-Nadwa, Paulus VI St., åbent dgl. 10-21, tlf.2770047, www.annadwa.org . Centret - med den evangelisk-lutherske Julekirke - ligger midt i byen. Her arrangeres alternativ turisme, dvs. møde med Vestbreddens »levende sten«, palæstinenserne, foredrag, udstillinger og her er arbejdende kunstnere, bl.a. med design sølvsmykker. Bygningen fra 1886 er restaureret i 1995, med Boutique gæstehus (13 db.vær), bar og restaurant.
Al-Bad, Museum for olivenolieproduktion, Najajereh St. 109, åbent lø. og ma.-to. 8- 15, gratis, tlf. 2741581. Et spændende og levende arkæologisk og etnografisk museum for olivenolieproduktion, der begyndte for mere end 5.000 år siden.
Dar Talamás, Najajareh 87, åbent altid, gratis. Talamas’ hus er et typisk eksempel på Betlehems arkitektur i 1800-tallet. Fra panorama»vinduet« er der udsigt mod syd, helt til Herodion.
Telefonområde: 02
Turistinfo: Manger Sq. (over for Peace Center/vsa. turistpolitistation) se ovenfor
Turistpoliti: tlf.2770750/1
Bus: fra Damaskusporten i Jerusalem via Beit Jala til Betlehem
5*Jacir Palace InterContinental, Hebron Rd., tlf.2766777, www.interconti.com , smuk gammel rigmandsvilla, senere privatskole
4*Casa Nova Palace Hotel, Manger Sq., tlf. 2742798, www.
3*Bethlehem Hotel, Manger St. tlf.2770702, [email protected]
3*Bethlehem Inn, Caritas St., tlf.2742424
Hostel Casa Nova, Manger Sq., tlf.2743980
Restaurant og Café The Square, Manger Sq. vsa. politistation, tlf. 2749844, åbent 10-24, in-sted for unge, god filterkaffe
-Sct. George, Manger Sq., tlf.2743981
Udflugt fra Betlehem
2 km øst for Betlehem (20 min.s gang fra Krybbepladsen), ved byen Beit Sahur (16.000 indb.), ligger Hyrdernes Mark (Haql al-Ru’ah), hvor en engel viste sig for hyrderne og forkyndte Jesu fødsel (Luk. 2,8), og her vogter de lokale hyrder stadig deres store fåreflokke. Der er tre »marker«: den protestantiske med huler (åbent dgl. 8-11.30 og 14.30-17, entré, tlf. 2772413); den katolske, el Ghanem, med franciskansk kirke (1954), grottekapeller og klosterruiner fra 300-500-tallet (åbent dgl. 8-17, sø. lukket 11.30-14, gratis, toilet); samt den græsk-ortodokse, Der el Rawat, med kirke fra 1978 ved siden af Skt. Helenas Kirke fra 325 (mosaikker) og ruiner af tre senere kirker (åbent dgl. 8-11.30 og 14-17, entré).
Shepherds’ Tent Valley Village, Shepherds’ Field St. / Arafat St., tlf.2773875, [email protected] . Restaurant i beduintelt, populær blandt de lokale.
2 km vest for Betlehem (nær »muren«) er indgangen til flygtningelejren, Aida Camp, hvis portal er dekoreret med en kæmpe nøgle (mange palæstinensere har stadig nøglen til deres hus i israelsk område).
Syd for Aida Camp »klatrer« den charmerende kristne by Beit Jala (13.000 indb.) op ad Gilobjerget. Her er mange kirker, bl.a. Skt. Nicolas, gamle arabiske huse, olivenlunde, mandeltræer og en smuk udsigt. Hvor vejen ender ligger Cremisans kloster og vinkældre (åbent ma.-lø. 8-16, tlf.2744826, www.cremisan.com ) vinsmagning og køb.
Nordvest for Beit Jala er den israelske bosættelse Gilo (bibelske Gilo, Joshua 15,51). Mellem Beit Jala og Gilo var der meget skyderi under Al-Aksa intifadaen.
Al-Zaituna (Oliventræ) Tourist Village, ved Jerusalem St. i Beit Jala, åbent 50 NIS, familierabat, P-plads, tlf.2764660. Udflugtssted for hele familien med vandpark, både, biler, restaurant og hotel.
Diskotek: Olive Tree Disco Pub, åbent ti.-sø. 20-solopgang. Kun par!
Hotel Nativity, Bab al-Zqaq, Beit Jala, tlf. 2770650, www.nativity-hotel.com
Restaurant Abu Ali, over for hotel, arabisk mad
-Café Akkawi, al-Sahil St., Beit Jala, tlf. 2748447, åbent to.-sø.12-sidste gæst, skøn atmosfære, 60’er musik
Judæaørkenens klostre
Judæaørkenen øst for Betlehem har været tilflugtssted for mange, der søgte ensomheden. Ca. 860 f.Kr. vandrede profeten Elias 40 dage i ørkenen. De første munke var eneboere, indtil de i 300-tallet fandt sammen i klostre, som nogle årtier senere også blev herberger for pilgrimme. I 500-tallet var klostrene centre for fattige og gav mad og tøj til hjemløse. Da perserne invaderede landet i 600-tallet var ørkenen nærmest ét stort kloster med i alt 137, hvoraf to i Betlehem-området fungerer endnu: Skt. Theodosius og Mar Saba. De er begge græsk-ortodokse, og deres okkerfarvede fæstningsmure falder sammen med ørkensandet.
Skt. Theodosius’ Kloster (Deir Dosi/ibn Ubeid), Ubeidiya, 12 km øst for Betlehem, åbent ma.-lø.8-12/15, gratis, bus fra Betlehem, tlf. 50282447. Det er opført i 476 og husede i sin tid 400 græsk-ortodokse munke. I dag er der 12. I klostrets grotte skulle de tre vise mænd have holdt hvil, da de kom fra Betlehem julenat (Matt. 2,1). I 614 blev det ødelagt af perserne. Den nuværende bygning er fra 1914.
Mar Saba, adgang kun for mænd, sø.-to.8-16, 20 NIS, tlf. 2773135. Fra Ubeidiya fører en grusvej mod øst 5 km til klostret, der var et af Judæaørkenens største med ca. 5000 munke. I dag er der kun 10! Sabas (439-532) kom fra Lilleasien og levede i 16 år som eneboer i en hule i Kidrondalen, hvor beduiner bragte ham vand og urter. Da han så en ildsøjle på den anden side af Kidrondalen, tog han det som tegn på, at dér skulle han bygge et kloster. Det blev Mar Saba (483), hvis historie er lige så blodig som andre ørkenklostres.
Det ligger i flere etager op ad en stejl klippe. Kvinder har absolut ingen adgang. De må nøjes med fra kvindetårnet at se ned i det maleriske kloster og over til alle hulerne; men alene det er turen værd. Mænd kan se kirkens berømte ikonostas, freskomalerier, Sabas’ jordiske rester og meget andet. I 1862 red den danske digter og præst Chr. Richardt til Mar Saba, ledsaget af en pistolbevæbnet beduin, og overnattede. Dengang boede der 50 munke.
Herodion, Jebel al-Fraidees, åbent lø.-to.8-15, fr.8-14, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf.(03)7762251, www.parks.org.il . 5 km sydøst for Betlehem ligger Herodion, et 92 m højt, kegleformet, kunstigt bjerg, 758 m o.h. Øverst byggede Herodes et cirkelrundt ørkenfort (23-20 f.Kr.). Ifølge Josefus er Herodes efter eget ønske begravet ved foden af fortet. I 2006 fandt man Herodes grav og dele af sarkofag neden for østtårnet.
Mange udgravninger belyser Herodions historie: Foruden Herodes’ paladser og cisterner ses synagoge og mikve fra zeloterne (66-70), et netværk af underjordiske tunneler fra Bar Kokhba-oprøret (132-135), romerske bade og byzantinske kirker (500-tallet).
Mod Hebron
NB! Inden man fortsætter mod Hebron, er det vigtigt at undersøge, om det er forsvarligt, da der kan være optøjer og sammenstød mellem jøder og muslimer.
Info om Hebron:
TIPH, Temporary International Presence in Hebron, tlf.2224445, www.tiph.org . Missionen, hvori Norge, Danmark, Sverige, Italien, Schweiz og Tyrkiet deltager, begyndte I 1994, efter massakren (se nedenfor), for at overvåge situationen i Hebron. Hvert halve år forhandles med israelske og palæstinensiske autoriteter om fortsættelse af TIPHs tilstedeværelse.
Fra Betlehem fører V60 forbi flygtningelejren Deheishe (14.000 indb.), jødiske bosættelser og de tre fantastiske Salomons Damme, der forsynede dele af Jerusalem med vand. De ligger som terrasser omgivet af fyrretræer og cypresser. Det renoverede osmanniske fort, Qal’at Murad (1617), der engang beskyttede damme og handelskaravaner, bliver måske turistcenter.
Langs V60 ligger store stenbrud og vinmarker.
Der vises af mod Gush Etzion (55.000 indb.), der er jødiske bosættelser fra 1932 (ødelagt i 1936 og 1948, genopbygget i 1967).
I den arabiske landsby Halhul ses, øst for V60, Filips Kilde, hvor Filip døbte etioperen (Ap.G. 8,26-39). Ved kilden ligger Nabi Yunis-moskéen, bygget over profeten Jonas’ grav.
Ved indkørslen til Hebron (927 m o.h.), i retning af Kiriat Arba, ligger Haram Ramat el Khalil, »Mamres Lund«. Her slog Abraham lejr (1. Mos. 13,18) og modtog besøg af Herren (1. Mos. 18,1-15), mens Sara stod bag teltdøren og lo over, at hun i sin høje alder af 92 år, skulle føde en søn, Isak. Der er ruiner af både en kirke og Abrahams Brønd!
Da Sara døde som 127-årig købte Abraham Makpelas mark med en klippehule i »Kiriat Arba, det er Hebron« (1. Mos. 23) til familiegravsted.
Hebron (36 km fra Jerusalem, 24 km fra Betlehem)
Hebron er en af de ældste, beboede byer i verden og hellig for såvel jøder og kristne som muslimer. Det var Davids hovedstad i 7 ½ år, indtil han indtog Jerusalem (2. Sam. 5,3-7).
Makpelas Hule, åbent sø.-to.8-16, lukket på religiøse helligdage og under muslimsk bøn, gratis, tlf.2228213. Hebrons store seværdighed, med patriarkernes grave, har altid været et stridens æble mellem de tre monoteistiske religioner. De gullige, fæstningslignende og velbevarede mure er et fantastisk syn. De er opført af Herodes på fundamentet af en salomonisk bygning. I 400-tallet byggede byzantinerne en kirke og jøderne en synagoge, som muslimerne i 638 omdannede til en moské, al-Haram el-Ibrahimi (Abrahams helligdom). Byen kaldte de el-Khalil (Allahs ven), som Abraham kaldes i Koranen. Korsfarerne byggede en kirke, men mamelukkerne omdannede den på ny til moské.
Fra 1500-tallet voksede det jødiske samfund i Hebron, en af jødernes fire hellige byer. Det endte brat en fredag aften i august 1929, da muslimer dræbte 67 jøder. Briterne evakuerede de overlevende. I 1930’erne vendte jøder tilbage til Hebron, men blev stoppet af optøjer i 1936. Efter Israels besættelse af Vestbredden blev der i Makpelas Hule indrettet en synagoge ved siden af moskeen. I 700 år havde jøder ingen adgang til helligdommen. De måtte kun gå til det syvende trin på den udvendige trappe.
I 1971 fik nogle jøder, trods protest fra deres egne, tilladelse til at oprette en bosættelse med Hebrons bibelske navn, Kiriat Arba, nordøst for Hebron. Navnet betyder Arbas by, efter den største mand blandt anakitterne (Jos. 14,15).
I 1979 besatte jøder en del af det ødelagte jødiske kvarter ved markedet i Hebrons centrum. Der bor nu 700 bevæbnede bosættere og i Kiriat Arba bor 10.000 med et stort antal rabiate, ortodokse jøder fra USA. Men i Hebron bor også 150.000 muslimer, hvoraf mange er Hamas-tilhængere - det er næppe en god cocktail! Og der er da også jævnligt sammenstød.
Hebron betyder fællesskab, venskab - men det er snarere hadets by. Det slog ud i lys lue i februar 1994, da en jødisk-ortodoks læge, Baruk Goldstein fra Kiriat Arba, i Makpelahulens moské skød og dræbte 29 muslimer under fredagsbønnen, før han selv blev dræbt. Hans grav i Kiriat Arba er valfartsted for jødisk-ortodokse ekstremister. Efter denne massakre var Makpela lukket i næsten et år og TIPH (120 norske, danske og italienske observatører) blev sendt til Hebron i tre måneder. Igen i 1997, efter at israelerne trak sig ud af størstedelen af Hebron, blev Danmark, Norge og Sverige en del af TIPH, hvis kontrakt fornys hvert halve år.
Siden 1997 har Hebron været delt i to: H1 (med 120.000 palæstinensere), som kontrolleres af PA-politi og H2 (med 800 bosættere og 30.00 palæstinensere), som er under israelsk militærkontrol.
Makpela genåbnede i november 1994. Helligdommen og kenotaferne er nu delt på salomonisk vis: jøderne har Jakobs, muslimerne Isaks (selv om det er Ismael og ikke Isak, der er muslimernes stamfar!) - og begge parter har kig ind til Abrahams kenotaf. Der er separat indgang for muslimer og for jøder og meget grundige sikkerhedscheck. Kun kristne (og andre ikke-jøder og ikke-muslimer) kan besøge begge steder. Moské og synagoge er adskilt af næsten hermetisk lukkede jerndøre.
Ved indgangen til moskéen står Saras kenotaf. Moskéen er en tidligere korsfarerkatedral og ét stort rum, pragtudsmykket fra loft til gulv, med mihrab mod Mekka, minbar skænket af Saladin, samt kenotafer for Isak th. og Rebekka tv. (Hagar og Ismael er begravet i Mekka). Gennem en »brønd« kan man se dybt ned i gravhulen, der har været lukket siden korsfarertiden. I et lille baglokale, kvindemoskéen, er der vindue til Abrahams kenotaf. Foran den ses Adams fodaftryk.
For at komme til synagogen skal man ud af bygningen, rundt om hjørnet, op og ned ad trapper og igen gennem tre sikkerhedscheck. Ved indgangen står Jakobs kenotaf tv., og ved jerndøren til moskeen ses th. en grav, som muslimer mener er Josefs (jøderne mener, at hans grav ligger ved Nablus). Synagogen består af to små rum. I det ene ses igen Jakobs kenotaf tv., og Leas th., og i det andet rum er der kig ind til Abraham og Saras. De to rum er forbundet med en lille gård. Under palmen skulle Adam og Evas grave være!
Hebron er også kendt for noget fredeligt og smukt - nemlig mundblæste glas. De laves i pragtfulde blå, grønne, brune og hvide farver. De kan også købes i Jerusalem, men er billigst her. Værkstederne, i byens nordlige udkant, er et besøg værd - og har udsalg. www.hebronglass.com . Også den farverige suq (marked) bør ses, selv om nogle forretninger kan være lukket.
Hebron Museum, i gamle bydel, tlf. 2223495, for arkæologi og etnografi er lukket indtil videre
I Hebrons vestlige udkant ligger den russiske Treenighedskirke (Trinity Church) med munkekloster. Et ældgammelt indhegnet egetræ blev allerede i 1100-tallet kaldt Abrahams Eg.
I den østlige udkant ligger bosættelsen Kiriat Arba bag pigtråd og med moderne etagehuse, brede, oplyste veje og grønne områder - en stor kontrast til Hebron.
Turistinfo: Gutnick Center, Kiriat Arba, tlf.9965333, www.hebron.com (israelsk)
Bus: Vestjerusalem-Kiriat Arba (skudsikker bus), Østjerusalem-Hebron
Servicetaxi: fra Damaskusporten
Restaurant Abu Mazen, Nimra St. (nær Regency Hotel), tlf.2226168, meget populær
Susiya
Syd for Hebron, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-13, entré.
Susiya nås lettest fra Tel Arad (se: Fra Sydkysten til Det Døde Hav).
En rekonstrueret jødisk by, forladt for 1.000 år siden, med forsvarssynagoge med smuk mosaik omkranset af en voldgrav, mikve, markedsplads, huler og hemmelige tunneler.
Nord for Jerusalem
Fra Jerusalem nordpå går V60 gennem Judæa og Samarias højland med snævre dale og dybe slugter, forbi oliventræer plantet i terrasser - et smukt bibelsk landskab fuld af historie. Her kan man endnu se mænd ride på æsler, mens konerne går bagefter (Nebi Samwil, Gibeon og Quibeibe (Emmaus) se, Jerusalemkorridoren).
Vejen fører forbi forstaden Ram (høj), hvor man hørte Ramaskrig, da Rakel græd over sine børn (Jer. 31,15). Byen ligger i dag gemt bag den høje mur.
Tag evt. af sted en fredag, hvor der er mindre trafik, ellers kan det tage 1-3 t. at passere Qalandia check-point.
Ramallah
12 km nord for Jerusalem ligger Vestbreddens hovedby, Ramallah (ram= højt sted + Allah, 35.000 indb.), grøn og langstrakt 870 m o.h. med et behageligt klima. Før 1967 var den en populær ferieby for arabere. I dag er det den foretrukne by for kristne palæstinensere og den politiske elite. En hurtigt voksende by, store boligblokke bygges overalt – og mange i smukke »jerusalemsten«, der brydes mellem Betlehem og Hebron og i Nablusområdet. Der er flere ministerier, udenlandske repræsentationskontorer, handelscentre, PBC, Palæstinensisk radio og TV, – og Suq (marked) på Nablus Rd. Den gamle bydel er et trafikalt mareridt – men farverigt.
Det Danske Hus i Ramallah, al-bait al-danimarki, Dar Ibrahim St. 31 i gl. bydel (ramallah tahta), åbent sø.-to. 9-16 (lukket på alle større danske og palæstinensiske helligdage), tlf.2988457, www.dhip.ps . I et traditionelt stenhus midt i Ramallah arbejdes der for dialog og samarbejde mellem danskere og palæstinensere til øget gensidig forståelse. Er du interesseret i udvekslingsprojekter inden for bestemte fagområder hjælper DHIP gerne. Kig ind og hør om projekter og aktiviteter. Ring evt. inden og få en aftale. Det er også muligt at overnatte.
Den danske NGO, DHIP, blev dannet i 2005, i 2009 støttede udenrigsministeriet med 1 mio. kr. og i sep. 2010 blev huset indviet.
Ramallah Museum, ved Arab Bank i gl. bydel, åbent sø.-to. 8-15, tlf. 2959561, arkæologi og etnografi
Ramallah Culture Palace, Tokyo St., tlf. 98100103, en fantastisk bygning i sten og glas, skænket af Japan. Mange spændende forestillinger.
Tyrkisk bad, Hammam al-Sharqi, an-Najma Bygning, 1. sal, al-Balu’a, åbent: kvinder: ti. og sø.9-21; mænd: ma., on. og lø.10-24, tlf.2408281, bade og massage
Teater og Kino al-Kasaba, tlf. 2965292, www.alkasaba.org , mange forestillinger
Arafats Memorial, al-Irsal St., åbent dgl. 9-21, lukket under bøn, toilet, tlf. 2986465, er stort, men let i sten og glas. To soldater står vagt og om aftenen er det belyst. Vsa. monumentet blev der i 2007 opført Martyr Arafats Moské og på muren er indgraveret et hyldestdigt af poeten Mahmound Darwish (1941-2008) til Yassir Arafat.
Bag gravmonumentet ligger Arafats regerings- og præsidentpalads, al-Muqata’a, hvor han i den sønderskudte bygning tilbragte sine sidste to år under israelsk belejring, inden han syg blev fløjet til Paris. Bygningen er ved at blive indrettet til Yassir Arafat Memorial Museum (tlf. 2400860), der skal fortælle om modstandsbevægelsen, vise hans våben, uniformer og gaver han har modtaget.
Nabobyen, al-Bireh (30.000 indb.), er overvejende muslimsk. Al-Bireh var engang første stop på karavanevejen fra Jerusalem pga. en vandrig kilde under moskéen. Maria og Josef vendte om herfra (korsfarerkirke og moské) og fandt Jesus i templet (Luk. 2,44-47). Her ligger et Folkloremuseum, (åbent sø.-to. 9-14.30, gratis, tlf. 2406876), hvor den velgørende palæstinensiske kvindeorganisation Inash el-Usra (www.inash.org ) bl.a. arbejder for at bevare palæstinensiske traditioner og håndværk. 5.000 kvinder broderer for dem.
Telefonområdenr.: 02
Turistinfo: Nablus St., tlf.2980532, fax 2980531
5*Mövenpick, Emil Habibi St., tlf. 2985888. www.moevenpick-hotels.com , have, pøler, underholdning, wifi
4*Grand Park, Rafat Rd., el-Massion Area (repræsentationskvarteret), tlf.2986194, www.grandpark.com , have, pøl, legeplads, wi fi
Restaurant al-Bardauni Park, al-Muntazah, tlf.2951410, hyggelig patio, lækre arabiske salater, massa
Mange hyggelige restauranter
Beitin NØ for el-Bireh menes at være det bibelske Betel (Guds Hus), hvor Abraham og senere Jakob byggede et alter, og Jakob drømte om himmelstigen (1. Mos. 28,11-19) og fik navnet Israel (1. Mos. 35,1-10). Her gik grænsen mellem det bibelske Judæa og Samaria.
5 km N for Ramallah (V4566) ligger Bir Zeit, Vestbreddens førende universitet (1976), grundlagt af kristne som skole i 1924. Det var tidligere kendt for politiske aktiviteter og ofte lukket af israelerne. Har 7000 studerende, flest kvinder. Kan besøges (tlf.2957653/2982153, www.birzeit.edu/marhaba ). Universitetet har også Palestinian Museum, åbent sø.-to. 9-14.30, tlf.2982000/976, arkæologi og etnografi
15 km NØ for Ramallah, i den lille kristne landsby, Taybeh, ligger det succesrige bryggeri: Taybeh Beer (tlf.2898868, www.taybehbeer.com ) omvisning.
Fra V60 ses Bir Zeit mod vest ud for flygtningelejren Jalazun og den kristne landsby Jifna (i byzantinsk tid en vigtig by) med flere gode restauranter. Vejen går gennem den smukke Wadi el-Haramiyeh, Røvernes Dal, der indtil 1917, da briterne kom, var tilholdssted for røvere.
En omfartsvej til de mange bosættelser, som ses på bakketoppene, leder uden om den naturskønne bjergvej Syv Søstre (syv hårnålesving) og i stedet forbi Shilo, hvor Pagtens Ark en overgang opbevaredes (Jos. 18,1), og hvor Samuel blev kaldet til profet (1. Sam. 3,10-14). Man passerer Dansens Dal, der blev Benjaminstammens redning: Stammens kvinder var dræbt, og ingen måtte give dens mænd hustruer. Så lagde de sig på lur i vingårdene her, og hver mand bortførte en af de unge piger fra Silo, som kom forbi for at danse (Dom. 21).
V 505 fører mod vest til den israelske bosættelse, nu by, Ariel (23.000 indb.)
Nablus
Nablus er Vestbreddens næststørste by (135.000 indb.) og politisk meget aktiv. Den blev grundlagt som handelsby i 72 af den romerske kejser Titus og kaldt Flavia Neapolis efter hans far. Den var bispesæde i 300-tallet, erobret af muslimer i 636 og er genopført efter et jordskælv i 1927. I dag er det en ret moderne by med universitet. Byen ligger smukt i en snæver dal mellem forbandelsens bjerg, Ebal (940 m o.h.), og velsignelsens bjerg, Garizim (5. Mos. 11,29). Den er kendt for sine søde kager med gedeost (knafeh), møbler og håndsæbe fremstillet af olivenolie. Seværdig er suq’en, den renoverede gamle by, al-Qasba, med romersk teater, romerske grave, al-Qasabeh-folkloremuseet, og de tyrkiske bade (Hammam al-Shifah, tlf. 2381176, åbent ti.og sø. 8-17 for kvinder, ma., on. lø. 8-24 for mænd; bade og massage). Nablus’ sæbefabrik, al-Bader, Nasir St. 20, kan besøges.
Omkring Nablus
Jakobs brønd
Åbent dgl.8-12 og 14-17, ring på klokken, gratis. Tæt ved flygtningelejren Balata, UNWRAs største med 20.000, finder man i et græsk-ortodoks kloster den 40 m dybe brønd (1. Mos. 33,19). Ved samme brønd bad Jesus en samaritansk kvinde om vand (Johs. 4,6-7, Tel Balata er det bibelske Sikem,). Brønden ses i et underjordisk kapel under ruinerne af en kirke fra 300- og 1100-tallet og en nu fuldendt kirke. Klosterets eneste beboer og præst benyttede tiden under den første intifada til at udsmykke flere rum med vægmalerier og ikoner.
I nærheden ligger Josefs Grav (åbent dgl.6-18, gratis). Sarkofagen i den lille, hvidkuplede bygning skulle indeholde Josefs mumie, som Josva bragte hertil fra Egypten (Jos. 24,32).
Telefonområdenr.: 09
Turistinfo: Sufian St., tlf.2385044, fax 2385043
Turistpoliti: tlf.2385244
Bus: eller servicetaxi fra Damaskusporten, med skift i Ramallah
3*Al-Qasr Hotel, Arab Insurance Building (3 km fra byen), tlf. 2385444, fax 2385944, [email protected]
Garizimbjerget
Det grønne Garizimbjerg (881 m o.h.), Har Garizim, er samaritanernes hellige bjerg. Samaritanerne nedstammer fra de jøder, der ikke blev sendt i eksil i Babylon, men blev i landet og blandede sig med »fremmede« folk. De tilbagevendte jøder foragtede dem og udelukkede dem fra templet i Jerusalem. Derfor indrettede samaritanerne deres eget på Garizim, hvor de mener, at Adam og Eva mødtes, og at Abraham ville ofre Isak. Templet omtales af Josefus, som også fortæller, at det blev ødelagt af makkabæerne i 108 f.Kr. På Garizim holdes den store påskeofferfest.
Ved bjergets fod ligger deres spartanske synagoge. Ca. 300 samaritanere bor tæt ved bjergets top i landsbyen Luza (1988). Den har egen gravplads og samaritanernes største synagoge, hvor en berømt torarulle opbevares. De hævder, at Abishas Tora er skrevet af Arons oldebarn! Den bruges kun til sabbatvelsignelsen. Påskeofferpladsen lige ved vejen er stor og åben. Fårene slagtes i de lange grøfter og grilles i dybe, runde huller dækket med jernriste. I 2010 ofrede man 34 får.
Garizim Center og Museum, ved slagtepladsen, åbent sø.-fr. 8-14, eller ring (09)2370249, 4 NIS. Foredrag og udstilling om samaritanernes historie og levevis
Et stort antal samaritanere blev i 36 f.Kr. dræbt af Pontius Pilatus og i 66 af Vespasian. Hadrian byggede et Jupitertempel med pompøs trappe på bjergets top. Samaritanere var hverken velsete blandt kristne eller jøder, og under samaritaneroprøret i 529 myrdede de bisp, præster og munke og nedbrændte kirker og klostre. Samaritanerne flygtede over Jordanfloden, hvor de blev solgt som slaver. Kun få undslap.
Arkæologer graver på Garizimbjerget, hvor de øverst, på et indhegnet område svarende til templet i Jerusalem, har fundet tusindvis af mønter og 2.000 ostraka (beskrevne potteskår) fra 4. årh. f.Kr., mange med hebraiske ord for Gud og præst. I 300-tallet byggede samaritanerne en synagoge, der blev ødelagt af Kejser Zenon (474-91), som i stedet opførte en stor ottekantet pilgrimshelligdom, Mariakirken. Den sikrede Justinian med en stærk mur. Her finder man også samaritanernes »Isaks alter« og en hvidkuplet bygning med Saladins rådgivers grav.
Samaria - NB! Ikke officielt åben pt.
Nationalpark, åbent sø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 18 NIS, tlf.800 280380. Ved den arabiske landsby Sebastia ligger ruinerne af israelitternes gamle hovedstad i Nordriget. Den blev grundlagt af Omri i 876 f.Kr. (1. Kong. 16,24) og ødelagt et par gange, inden Herodes i ca. 30 f.Kr. genopførte den som Sebaste (græsk for Augustus). Her holdt han et af sine bryllupper - og dræbte to af sine sønner. Johannes Døberens hoved skulle være begravet her - det samme siger de i Damaskus!
De seværdige antikke ruiner omfatter: en kolonnadeflankeret gade, et romersk forum, et kapel over Johannes Døberens fængsel, Akabs og Jesabels elfenbensudsmykkede palads (1. Kong. 22,39), Herodes’ Augustustempel - og sammenbygget en israelitisk mur, et græsk tårn og et romersk teater!
I selve landsbyen ligger en korsfarerkatedral bygget over en byzantinsk kirke med »Hovedgraven« (Johannes Døberens hoved). Saladin ændrede en del af kirken til en moské, Nebi Yahia. Gravkamrets indgang er under halvmånen ved nordmuren.
Vejen slynger sig videre forbi små arabiske landsbyer og Tel Dotan, hvor Josef blev solgt af sine brødre (1. Mos. 37,12-36), til Jenin.
Jenin
Byen (27.000 indb.) var den hårde kerne under den første intifada og tilholdssted for De Sorte Pantere. I 1948 måtte israelerne opgive at indtage den. Det lykkedes først efter hårde kampe i 1967. Det er en fattig, tætbefolket by med stor arbejdsløshed. USA har i 2000 opført Arab American University, som led i et hjælpeprogram. Moskéen i centrum er bygget over en tidligere korsfarerkirke.
I dette område helbredte Jesus de ti spedalske (Luk. 17,11-19).
4 km vest for Jenin, midt i landsbyen Burqin, ligger en renoveret kirke fra 1700-tallet, bygget over de spedalskes grotte og tidligere kirker (byzantinsk og fra korsfarertiden). Der er ikke mange kristne tilbage i landsbyen.
Turistinfo: al-Basaten Av., tlf (06)2438380
Øst for Jerusalem
Judæaørkenen strækker sig fra Judæabjergene (800 m o.h.) til Det Døde Hav (400 m u.h.) og til Arad mod syd. Der er gode vandreruter i ørkenen med mange naturlige huler. SPNI arrangerer endog måneskinsture, andre jeepture. I dette område forstår man virkelig David, profeterne, Johannes Døberen (levede af græshopper og honning, Matt. 3,4), Jesus, munkene og de mange andre, der søgte herud for at få renset sjælen. Det er bare pragtfuldt.
Ved V1 øst for Jerusalem ligger en af Vestbreddens største bosættelser, byen Ma’ale Adumim (40.000 indb.) grundlagt i 1976. Her har man udgravet det store, byzantinske Martyriuskloster (åbent sø.-to.8-16, fr.8-13, entré, tlf.5355555) med smukke mosaikgulve, stalde, kapel, cisterner og badehus. I industrikvarteret Mishor Adunim ses Skt. Euthymius’ Kloster og Kirke, der er udgravet.
8 km fra Adumim-krydset lå Den Barmhjertige Samaritaners Kro (Luk. 10, 25-37), et pilgrimsherberg fra korsfarertiden. I dag er det Museum (åbent sø.-to. 9-15, entré, tlf. (02)5417555). Ruinerne er en yngre, tyrkisk model, men ved udgravninger har man fundet rester af en korsfarerkirke. Spændende samling mosaikker fra både jødiske og samaritanske synagoger og fra kirker.
Langs vejen ligger en del beduinlejre.
Wadi Kelt er et udtørret flodleje med en smuk, meget yndet vandrerute, men man bør af skkerhedsgrunde ikke gå den alene. Wadien - og den gamle, snævre og hullede Jerikovej (kør forsigtigt!) - fører til
Skt. Georgs Kloster (åbent ma.-fr.8-12 og 15-17, lø.8-12, gratis) der er opført i 480 og klynger sig til klippesiden. Munkene boede i huler og havde fælles kirke, en såkaldt lavra. Hulerne lå i 35 meters afstand fra hinanden, svarende til hørevidden fra nabo til nabo, så bedeordren fra kirken kunne gives videre. I 614 dræbte perserne alle undtagen Georg af Coziba. Han døde af alderdom i 620 og er begravet i klosteret, som har navn efter ham. Det blev restaureret i 1901, er i tre etager og stadig beboet af græsk-ortodokse munke.
Vejen videre mod Jeriko er lukket med bom. Kør tilbage til hovedvejen.
Jeriko
Jeriko (20.000 indb.) har siden 1994 været under palæstinensisk selvstyre med egen lov og ret (eget politi i gaderne). Den selvstyrende palæstinensiske myndighed, PA, sidder i Ramallah. Under Al-Aksa intifadaen gravede israelerne en flere meter dyb »voldgrav« rundt om Jeriko, og i flere måneder var oasen en spøgelsesby.
Jeriko antages at være verdens ældste kontinuerligt beboede by (siden 11-8.000 år f.Kr.). Mange bibelske personer forbindes med den. Josva væltede byens mure (nok blæste præsterne i deres horn (Jos. 6,15-20), men samtidig fik de måske hjælp af et jordskælv - der har været 30 de sidste 2.000 år! Jeriko ligger på en forkastning – derfor de mange jordskælv). Profeten Elisa gjorde det dårlige vand sundt med salt (2. Kon. 2,18-22), Johannes Døberen døbte Jesus (Luk. 3,21-22), Jesus helbredte den blinde (Luk. 18,35-43), og den lille overtolder Zakæus sad i træet og ventede på at se Jesus (Luk. 19,1-10).
Denne palmeoase 250 m u.h. har med sit subtropiske solrige og varme vinterklima været de riges vinteropholdssted helt fra før Herodes’ tid. Kleopatra fik velduftende balsam herfra. I byzantinsk tid var Jeriko et vigtigt kristent centrum, som muslimerne overtog i 600-tallet.
Jeriko er kendt for sine citrusfrugter og tropiske frugter samt bananer og dadler, og markedet bugner. Dadler høstes om efteråret af adrætte mænd, som klatrer op og skærer de store klaser af. Om sommeren står byen i »flammer«, når ildtræet (pontiana) blomstrer. Ved indkørslen til Jeriko ses en kæmpenøgle – palæstinensernes håb om at vende tilbage til det hus, de forlod.
Tel Jeriko, Tel es-Sultan, åbent dgl.8-17, 10 NIS, toilet, tlf.2322902/1590. I den nordlige del af Jeriko er fundet 23 lag byer. Murrester og tårn opført af sten og jord stammer fra 11-8000 f.Kr. Neden for højen risler Elisas kilde. Svævebane (se nedenfor)
Fortsæt nordpå
Shalomsynagogen, lukket, men palæsinensisk vagt kan hente nøgle. Her kan man se et mosaikgulv (500-tallet) med menorah, lulav og shofar. Inskriptionen betyder »Fred over Israel«.
Hishams Palads, Qasr Hisham/Khirbet el-Mafjar (betyder »eksplosion«) ligger 5 km N for Jeirko (tv. ved politistationen), åbent dgl. 8-17,10 NIS, handicapv., tlf.2322522. Det ekstravagante palads (724) er ikke færdigbygget af umayyadekaliffen Hisham fra Damaskus, men af hans uregerlige arving el-Walid 2., som blev deporteret hertil. Hans mange orgier fik en brat ende, da et jordskælv i 747 ødelagde paladset. Bygningskomplekset, der er udgravet med hjælp af italienske arkæologer og senere USAID, har bade og store sale med mosaikgulve - et med Livets Træ, moskéer og bassiner, museum og av om Hishams historie - virkelig seværdigt.
Herodes’ Vinterpalads Tulul Abu el-Alalq, vest for Jeriko, åbent altid
Paladset har forsvarstårne, teater, hippodrom, vandsystemer og store bade i romersk stil (bemærk »søjler« opført i mursten og derefter pudset). I 1998 afdækkede arkæologer den hidtil ældste synagoge fundet i området. Herodes døde af sygdom i dette palads. Vel vidende at ingen ville sørge over ham, beordrede han: »Spær alle højtstående personer fra Judæa inde i hippodromen, og dræb dem, når jeg er død. Så vil folk sørge«. Hans ildelugtende lig blev ført til Herodion i kongeligt begravelsesoptog.
Fristelsens Bjerg, 4 km nordvest for Jeriko, åbent ma.-fr.8-17, lø.8-14, gratis. Her er Deir el-Qurantal (De 40 Dages Kloster) som skåret ud af klippen. Det er et af landets ældste klostre og har været beboet siden 300-tallet. Det meste af bebyggelsen er fra 1874 og ligger omkring den grotte, hvor Jesus fastede i 40 dage og blev fristet af Djævelen (Luk. 4,1-13). Bag klostrets mure ligger små munkeceller langs snævre gyder, og i en smuk kirke ses stenen, Jesus sad på. Der er en fantastisk udsigt. Det tager 15 min. at gå op til klosterporten.
Svævebane / Cable Car, (over for Tel Jeriko ved Sultan turistcenter med restaurant, café og butikker, P-plads), åbent dgl. 8-18, 55 NIS, tlf.2321590, fax 2321598, www.jericho-cablecar.com . Kører på 5 min., med udsigt over hele oasen, op til Restaurant og Café Sultan. Herfra er der 10 min gang op til klostret.
Telefonområdenr.: 02
Turistinfo: Ein as-Sultan, tlf. 2322935
Turistpoliti: tlf. 2324011
Bus: eller servicetaxi fra Damaskusporten i Jerusalem
Restaurant al-Rawdah, tlf. 2322555, åbent dgl. 10-22, flot udsigt over dalen, super
lækker massa
Flere gode udendørs restauranter
5*Inter-Continental, ved check point, tlf. 2311200, www.interconti.com , pøler, tennis,
squash
4*Jericho Resort Village, nær Hisham Palace, tlf.2321255, www.jerichoresorts.com ,
bungalows, alm. værelser, pøl, tennis
'Jericho Oasis Casino (åbent dgl. 24 t., husk pas, tlf.2321101) ligger ved hovedvejen ind til Jeriko. Er efter al-Aksa intifadaen lukket indtil videre.
En omfartsvej leder uden om Jeriko til den berømte Allenbybro med grænseovergang til Jordan.
Syd for Allenbybroen, ved Jordanflodens bred, ligger Quaser el Yahud, Jesu Dåbssted på militært område omgivet af fem klostre, der siden 1967 har været ubeboede, som følge af militært beboelsesforbud. To gange om året (18. jan.: ortodoks, sidste torsdag i okt.: katolsk) er der valfart til minde om Jesu Dåb. Spørg Christian Information Center, tlf. (02)6272692, www.cicts.org eller Siraj Center, tlf.(02)2748590, www.sirajcenter.org . (For mindst 10 pers: åbent sø.-to.8-16, entré, ring 3 dage før besøg tlf.5700684 / 058-541087. ???) I 2011/12, som led i pilgrimsruten Jerusalem-Det Døde Hav, åbner Israel Jesu Dåbssted for besøgende.
Deir Hajla, åbent dgl. 9-19, gratis, tlf.9943038, 050-348892. Skt. Gerasimos trak engang en splint ud af en haltende løves pote - og den fulgte ham taknemligt resten af livet. Også munke fulgte ham, og snart var områdets huler beboet. I 455 grundlagde han Deir Hajla, et græsk-ortodoks kloster. Klosteret blev ødelagt flere gange - den nuværende »fæstning« er fra 1880, opført på middelalderfundament. Her er en blomstrende klostergård og en smuk kirke. De fire munke forsyner kirker med vokslys, der bliver støbt i klostrets værksted. Mulighed for overnatning.
Afstikker til
Nebi Musa
Muslimer mener, at profeten Moses er begravet på dette sted og opførte i 1269 en isoleret ørkenmoske ved den gamle pilgrimsvej til Mekka. Herberget er fra 1480. Moses’ grav er markeret ved en 5 m lang kenotaf, dækket af grøn silke. Herfra kan man næsten se over til Jordans Nebi Musa, hvorfra Moses så ind i Det Forjættede Land.
Jeepveje fører til Hurkanya, hasmonæernes sidste fæstning som Herodes overtog, og Har Montar , et af Judæaørkenens højeste bjerge (524 m).
V90 fortsætter mod Det Døde Hav
Kibbutz Almog Holiday Village, tlf.9945201, har av-show om Qumran og essenerne
Qumran
Nationalpark, åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, av-show 5 min., café, 21 NIS, tlf.9942235, www.parks.org.il . Fra 1947-56 fandt man stykker og stumper af flere end 800 skriftruller i 10 huler. De ældste er fra 3. årh. f.Kr. og de yngste fra omkring 68 e.Kr., da romerne ødelagde Qumran. Hule 4, som ses fra Qumran, rummede flest: 500. Det er også de mest omdiskuterede.
Skriftrullerne var essenernes bibliotek. Den religiøse, jødiske sekt boede i Qumran fra 2. årh. f.Kr. til 68 e.Kr. De har måske haft skriftrullerne med fra Jerusalem, da de brød med præsteskabet eller flygtede fra romerne. Nogle har de måske skrevet her.
I Qumran levede 200 essenere en klosteragtig tilværelse i telte og i klippehuler omkring en fællesbygning. I den ses bl.a. deres rituelle bade, refektorium til ceremonielle måltider, scriptorium (hvor man fandt to blækhuse) og et sindrigt vandrensesystem, kanaler og cisterner.
Josefus omtaler et lukket mandssamfund, men på gravpladsen med flere end 1.200 grave øst for bebyggelsen, fandt man blandt 40 undersøgte grave 7 kvinder og 2 børn.
Kibbutzhotel Kaliya, tlf.9936253
Atraktzia-vandpark, tlf.9942391
Neve Midbar Beach (Ørkenoasen), tlf.9942781
Siesta Beach, tlf.9944111
Ein Fashka Naturreservat, åbent dgl. 8-20, okt.-mar. 8-16, 23 NIS, tlf. (02) 9942355. Naturreservatet »Klippekilderne« har bademuligheder.
Metzoke Dragot, ligger højt oppe på klippekanten, tlf.(02) 9944777, www.metzoke.co.il
Vandrerhjem og center for ørkenturisme, arrangerer ørkenture, rappelling »bjergnedstigning« m.m. Der er desuden flere strande og naturreservater langs Det Døde Hav.
Kibbutzhotel Mitzpe Shalem, tlf.(02) 9944222, fax (02) 9944333, www.dead-sea.co.il
Ahava kosmetikfabrik, ved Mineral Beach, åbent sø.-to. 8-18, fr. 8-16, tlf. 9945117, salg af kosmetik mm., fremstillet af mineraler fra Det Døde Hav.
© Nina Jalser
I Bibelen kaldes området Judæa og Samaria, romerne kaldte det Palæstina, og navnet Vestbredden refererer til området vest for Jordanfloden. I 1918 styrede briterne området, og i 1947 stemte FN for at dele Palæstina mellem jøder og palæstinensere. Jøderne godtog planen, men palæstinenserne forkastede den. Staten Israel blev oprettet, og de arabiske lande angreb. Israel vandt, og palæstinenserne flygtede i stort tal til nabolandene. Vestbredden blev knyttet til Jordan, men erobredes siden af israelerne i 1967.
I 1993 underskrev Israel og PLO en rammeaftale om begrænset selvstyre i de besatte områder. Den blev gennemført i 1994 i Jeriko (og Gaza). Året efter fulgte bl.a. Jenin, Nablus, Ramallah og Betlehem og i 1997 størstedelen af Hebron. Hvor det israelske militær trak sig ud, overlod de opretholdelse af ro og orden til et nyuddannet palæstinensisk politi. I 2001 var 42,9 % af Vestbredden underlagt palæstinensisk myndighed (PA = Palestinian Authority). Valget til parlamentet, Palæstinensisk Lovgivende Forsamling, PLC (Palestinian Legislative Council) i januar 1996, overvåget af internationale observatører, medførte en overvældende sejr til Yassir Arafat og hans parti. Efter Arafats død i 2004 blev Mahmoud Abbas (Abu Mazen) valgt til præsident. Ved det seneste parlamentsvalg i jan. 2006 vandt Hamas 74 af PLCs 132 pladser. Hamas dannede regering med Ismail Haniyyeh som premierminister. I juni 2007 gennemførte Hamas en voldelig magtovertagelse i Gaza – Abbas erklærede undtagelsestilstand og udnævnte en teknokratisk nødregering. Vestbredden og Gaza splittes politisk: På Vestbredden regerer Fatah og i Gaza Hamas; men i maj 2011 forsones de to. Den 9. juli 2011 er der lokalvalg på Vestbredden. De videre fredsforhandlinger vil vise, hvad selvstyreplanerne fører til.
Danmark støttede PA’s driftsomkostninger, udviklingsprojekter, uddannelse og en række palæstinensiske organisationer med et samlet beløb på 540 mio. kr. i perioden 1994-2003. Folkekirkens Nødhjælp har gennem mange år ydet støtte til hospitaler for palæstinensere. Under al-Aksa intifadaen i 2000 var De Palæstinensiske Selvstyreområder tæt på økonomisk sammenbrud, fordi deres områder var lukket af for økonomiske aktiviteter med omverdenen og 130.000 palæstinensere ikke kunne komme på arbejde i Israel. I feb.2001 donerede EU 60 mio. € (½ mia. Kr) med krav om skarp kontrol med anvendelse af midlerne.
Af Vestbreddens ca. 2,7 mio. palæstinensiske indbyggere, er halvdelen flygtninge og 50% er arbejdsløse. 480.000 jøder (inkl. 240.000 i Østjerusalem) bor af religiøse eller økonomiske grunde i 150 bosættelser (anlagt fra 1968 og frem) på bjergtoppe langs hovedvejene. Likud-regeringer opfordrede til ekstra »bygge-boom«. Deres hvide huse med rødt tegltag er en kontrast til de arabiske grå med fladt tag, der falder sammen med landskabet. Alle nye palæstinensiske huse bygges med cisterne - israelerne kontrollerer vandforsyningen. Alle bosættelser har også vandtårne.
Peace Now er en israelsk græsrodsbevægelse, grundlagt i 1978 af soldater og reserveofficerer, for fred og en to-stats-løsning www.peacenow.org.il
B’Tselem, israelsk infocenter for menneskerettigheder i de besatte områder www.btselem.org
Breaking the Silence, NGOgruppe af israelske kampsoldater, som har gjort tjeneste på Vestbredden, dokumenterer dagligdag, hændelser og fornedrelser af palæstinensere (se evt. den svenske dokumentarfilm: Velkommen til Hebron, 2007) www.shovrimshtika.org
Palestinian Central Bureau of Statistic www.passia.org
Muren
»Grænsen« til Israel, »Den Grønne Linie«, var 270 km lang med 18 overgange. I 2002 begyndte Israel at bygge hegn og sikkerhedsmur (4-8 m høj betonmur med vagttårne og 34 check points), der snor sig omkring Vestbredden, fra Beit Shean i nord til Arad i syd, for at adskille Israel fra Vestbredden og forhindre selvmordsbombere i at nå ind i Israel. Sikkerhedsmuren (Apartheidsmur, Adskillelsesmur) forværrer palæstinensernes levevilkår, og dele af strækningen er opført på land, konfiskeret fra palæstinensere. Mange har ikke alene mistet jord, men også brønde, træer, drivhuse og forretninger. Muren vil koste $ 2 mia. og blive ca. 810 km lang med små landsbyer lukket inde bag muren eller mellem den grønne linie og muren. I Betlehem er den store, massive, 8 m høje betonmur intet kønt syn – selv om den mange steder er »pyntet« med farverig graffiti. www.securityfence.mod.gov.il , www.stopthewall.org
Åbningstider til seværdigheder skifter ofte, så tjek inden besøg. Palæstinas førende online turistinformation er www.visitpalestine.ps . Få »This week in Palestine« på hotellet eller kig på www.thisweekinpalestine.com
NB!: Tag ikke til Vestbredden i lejet, israelsk bil – lej bil i Østjerusalem, benyt arabisk bus eller taxa. Vær fornuftigt klædt, ikke shorts eller korte nederdele. HUSK pas! Se også Fakta om De Palæstinensiske Selvstyreområder i Læsning på flyet
Syd for Jerusalem
Betlehem
Beit lehem er hebraisk og betyder »brødets hus«. På arabisk hedder byen Beit lahm, »kødets hus«. Hvorfor denne forskel? Fordi israelitterne dyrkede jorden, og araberne holdt får! Nogle arkæologer mener dog, at navnet er kanaanæisk og henviser til deres krigs- og fødegud, Lahme/Lechmu.
På vejen mod Betlehem passeres kibbutzen Ramat Rachel. I en nærliggende olivenlund ligger ruinerne af en byzantinsk helligdom, Katisma (gr. hvilested), bygget over den sten, hvorpå højgravide Maria hvilede på vej til Betlehem. Længere fremme ses Mar Elias (åbent ma.-lø. 8-11 og 13-17, spørg i huset th) et græsk-ortodokst kloster bygget, hvor profeten Elias overnattede under sin flugt til Beer Sheva fra den onde dronning Jesabel (1. Kong. 19,1-3). Mod sydøst ligger det omstridte Jebel Abu Ghneim (Har Homa med israelsk bosættelse). Overfor ligger det økumeniske institut Tantur (tlf. 6760911, [email protected] ). Bag om Tantur fører en omfartsvej gennem Gilo- og Refaim-tunnelerne til bosættelser i Hebron-området.
Ca. 7 km syd for Jerusalem skal man igennem en israelsk kontrolpost og kommer til et palæstinensisk autonomt område med PA-politi.
Lige inden kontrolpost og uden for »muren«, fører en lang og indhegnet vej langs muren til
Rakels Grav (Rachel Kever), åbent sø.-to.0.30-22.30 (to.hele natten), fr.7.30-3t. før lystænding, lø.åbner 1t. efter shabbat, gratis. NB! Man kan kun komme dertil i privat bil eller med speciel israelsk bus. Under en hvid kuppel (der i dag ikke kan ses udefra, fordi den nu ligger i en fæstningslignende bygning bag en 8 m høj betonmur) ligger matriarkens grav (1. Mos. 35,16-20). Her beder især jødiske kvinder, der ønsker et barn. Mænd og kvinder har hver sin indgang og står på hver sin side af sarkofagen, der er dækket af sort klæde med guldbroderi.
Betlehem (35.000 indb.) ligger smukt omgivet af gamle landskaber med olivenlunde og små landsbyer. Stedet er omtalt flere steder i GT. Jakob arbejdede 14 år for at få Rakel (fordi Laban snød ham, så de syv år var for Lea). Da Rakel døde ved Benjamins fødsel, blev hun begravet ved Betlehem (1. Mos. 35,19). Solstrålehistorien om Rut og Boas (Ruts Bog) fandt sted her. Den er også fødeby for deres oldebarn David, og stedet, hvor han blev salvet til konge (1. Sam. 16,1-13).
Juleevangeliet (Luk. 2) beretter, at Jesus blev født i Betlehem. Nok har byen mange klostre og kirker bl.a. romersk-katolsk, armensk, græsk-ortodoks, syrisk-ortodoks, græsk-katolsk, etiopisk, koptisk, men Betlehem er ikke længere en kristen by - 2/3 af områdets indbyggere er muslimer med et fødselstal dobbelt så højt som de kristnes. Yderligere er mange kristne udvandret til USA og Sydamerika. Betlehems universitet er grundlagt i 1973 af de la Salle brødrene og Vatikanet.
Tag en gåtur rundt i byen og hold hvil på en af de mange gode caféer eller restauranter.
Vejen th. fører mod Hebron og tv. fører Manger St. til Krybbepladsen. Ved muren til Rakels Grav og over for Jacir International Hotel ligger
Palestinian Heritage Center, Manger St./al-Qubba, åbent ma.-lø.10-18, gratis, tlf.2742642, www.phc.ps . Flot, farverig udstilling af den palæstinensiske kulturarv og salg af broderier, udført af kvinder i de omliggende landsbyer og flygtningelejre.
Manger St. fører forbi et moderne monument (ved nr. 360) for år 2000 og de tre monoteistiske religioner, og videre forbi Kong Davids Brønde (åbent dgl. 8-17), hvor Davids hær sneg sig gennem filistrenes lejr for at skaffe vand (2. Sam. 23, 13-17). Længere fremme er Central busstationen med indkøbscenter, cafeteria, to biografer og internetcafé.
Krybbepladsen, Manger Square, er Betlehems centrale plads. Her ligger:
Betlehem Peace Center, Manger Sq., åbent ma.-to. og lø.9-18, tlf.2766677, www.peacenter.org . Fredscentret er opført for svenske penge og indviet i 2001. Her findes lidt turistinformation (åbent ma.-to. og lø.9-15.30, oplysning om »stjerneruten«), boghandel, flot model af Betlehem, sale til skiftende udstillinger, en smuk samling julekrybber fra mange lande, bl.a. Danmark – og flere kommer til, auditorium til koncerter, arkæologisk udstilling og – toiletter.
Det var her den israelske hær havde hovedkvarter under Fødselskirkens belejring i 2002, hvor 200 palæstinensere brød ind kirken og opholdt sig der i 39 døgn.
Over for Peace Center (vsa. turistpolitistationen) er et nyt turistkontor med brochurer, info og internetadgang. www.visitpalestine.ps
Omkring Krybbepladsen ligger rådhus, posthus og et væld af souvenirbutikker med et enormt udvalg af helgenfigurer og julekrybber skåret i oliventræ. Også perlemorsarbejde udføres i de mange værksteder bag forretningerne. Lidt tilbagetrukket ligger Omarmoskeen, opkaldt efter den 2. kalif, Omar ibn al-Khattab (1849, med bedesal på 1. etage) og bag den et myldrende marked.
Fødselskirken, Church of the Nativity, åbent dgl. 6.30-19.30, okt.-mar. 5.30-17, grotten lukket sø. morgen til 11, tlf. 2742440. Kirkens fæstningsagtige bygning er delvis korsfarernes værk. Her blev flere korsfarerkonger kronet (bl.a. den første, Balduin, julemorgen 1101). De ville ikke krones med guld i Jerusalem, hvor Jesus blev kronet med torne. Allerede i 325 opførte kejserinde Helena og kejser Konstantin en basilika over grotten, hvor Jesus blev født. Efter ødelæggelser genopfører og udvider kejser Justinian i 530 bygningen. Den er en af verdens ældste fungerende kirker og har været et stridens æble under religionskrigene, men blev sparet af perserne i 627 pga. mosaikker, der viser de tre vise mænd i persiske dragter.
I 1858 lavede den osmanniske sultan en status quo-aftale, hvor der med millimeternøjagtighed står skrevet, hvilken del af kirken der tilhører hvilken trosretning - den gælder den dag i dag. Den centrale del og det sydlige tværskib tilhører de græsk-ortodokse, det nordlige tværskib armenierne og Fødselsgrotten dem begge. Den nordlige kirke, Skt. Katarina samt krybbealteret i grotten tilhører de romersk-katolske. Men sultanen glemte et lille stykke væg over opgangen fra grotten. Det medførte for år tilbage, at der ved julerengøringen til tider var korporlig kamp mellem grækerne og armenierne om, hvem der skulle rengøre det stykke, og soldater måtte skille de kost- og spandbevæbnede præster og munke.
Indgangen til Fødselskirken er en ganske lav åbning (1.20 m), Ydmyghedens Dør, hvor man ydmygt må bøje hovedet dybt for at komme ind. Oprindelig blev døren mindsket for at hindre krigeriske muslimer i at ride ind og for at holde kameler ude. Andre indgange ses tilmuret. Det nuværende kirkeskib (530) har fire rækker rødlige stensøjler, hvorpå der øverst oppe er malet helgenbilleder. Vi er pænt repræsenteret. På fjerde søjle th. for indgangen skimtes vor egen Knud den Hellige (d. 1086). Hvis der blev restaureret, skulle der i hans skjold »Springe Løver og Hjerter staa i Brand«! Næste søjle har Hellig Olav (d. 1030).
Tagkonstruktionen var engang dækket af bly, men i 1600-tallet mente tyrkerne, at blyet gjorde mere gavn som kugler! Desuden har kirken været udsat for både jordskælv og brand.
Man har afdækket store dele af en smuk mosaik fra den oprindelige basilikas gulv. På søjlen th. for højaltret ses øverst et freskomaleri af Jesus, som blinker, når man bevæger sig forbi.
På begge sider af højaltret fører smalle stentrapper ned i Fødselsgrotten. En stor, 14-takket sølvstjerne i gulvet har en latinsk inskription, som oversat lyder: »Her blev Jesus Kristus født af Jomfru Maria«. Stjernen blev anbragt af de romersk-katolske i 1717. I 1847 blev den fjernet af de græsk-ortodokse, som i 1853 blev overtalt (eller betalt!) af tyrkerne til at genanbringe den. Denne »stjernekrig« var en medvirkende årsag til Krimkrigen 1853-56, hvor Rusland støttede de græsk-ortodokse mod Tyrkiet, England og Frankrig. I grotten ses også et lille krybbekapel, hvor Jesusbarnet skulle være anbragt efter fødslen (Luk. 1,7).
Skt. Katarina-kirken (lukket 12-14, messe sø. morgen) ligger klos op ad Fødselskirken. Det er her, der julenat afholdes højmesse, som transmitteres til hele verden. Den lyse, moderne kirke (1881) tilhører franciskanerne. Der er altre for Jomfru Maria, Frans af Assisi og Antonius af Lissabon. Ved kirkens sydmur fører en trappe ned til Kapellet for de Uskyldige Børn, som Herodes lod dræbe (Matt. 2,16). Ved siden af det underjordiske kapel ligger den lærde kirkefader Hieronimus’ arbejdsgrotte. Han kom fra Rom i 386, og her oversatte han Bibelen fra hebraisk, aramæisk og græsk til latin, »Vulgata«, som blev brugt helt op til vor tid. Ved sin død i 420 blev han begravet i den nærliggende grotte, men senere ført til Rom. En statue af ham står i klostergården.
Mælkegrotten, Milk Grotto St. 86, åbent dgl.8-12 og 14-18, okt.-mar. til 17, gratis, tlf. 2743867. Fra Krybbepladsen er der kun et par minutters gang til grotten, hvor den hellige familie gemte sig under flugten til Egypten. Da Jomfru Maria ammede Jesusbarnet, faldt der et par dråber mælk på jorden, deraf navnet. Grottens hvide pulver siges at hjælpe kvinder, der ikke kan få børn eller amme. Præsten beretter om flere mirakler både blandt kristne og muslimer. Den smukke grotte tilhører franciskanerne.
Tilbage til Krybbepladsen. Det virkelige, orientalske og charmerende Betlehem opleves bedst væk fra de hellige steder, i den gamle bydel, der i de senere år er blevet totalrenoveret, endog med gadeskilte malet på dekorative fliser. Her er et levende marked, Fredsfontæne (1999) og en del seværdigheder.
Betlehem Museum, Old Bethlehem Home, Baituna al-Talhami, Paulus VI St., åbent ma.-lø.8-12 og 14-17, lukket to. eftermiddag, 8 NIS, tlf.2742589, www.arabwomenunion.ps . Det farverige museum viser traditioner og levevis fra 1900-tallet. Det drives af »Arab Women’s Union«, der sætter kvinder i gang med hjemmesyning og sælger deres håndarbejder på museet og basarer.
Dar Mansour, Star St. Et kulturarvscenter med bl.a. udstilling af lokale kunstnere.
I Star St. 255 ses den gamle byport, Qaos-as-Zarara, hovedporten til Jerusalem.
International Nativity Museum, Salesian St.48, åbent ma.-lø.9-17 (juli-sep. til 18), 15 NIS, tlf.2760876. Krybbemuseet er indrettet i Salesian Institute i en bygning fra 1863 med kirke og kloster. Her er udstillet flere hundrede morsomme julekrybber – mange specielle - fra 1600-tallet til i dag og fra hele verden. 17 min. multimedia show på flere sprog. Museet blev indviet juleaften 1999. Don Bosco grundlagde Salesianordenen.
Betlehems Internationale Center, Dar an-Nadwa, Paulus VI St., åbent dgl. 10-21, tlf.2770047, www.annadwa.org . Centret - med den evangelisk-lutherske Julekirke - ligger midt i byen. Her arrangeres alternativ turisme, dvs. møde med Vestbreddens »levende sten«, palæstinenserne, foredrag, udstillinger og her er arbejdende kunstnere, bl.a. med design sølvsmykker. Bygningen fra 1886 er restaureret i 1995, med Boutique gæstehus (13 db.vær), bar og restaurant.
Al-Bad, Museum for olivenolieproduktion, Najajereh St. 109, åbent lø. og ma.-to. 8- 15, gratis, tlf. 2741581. Et spændende og levende arkæologisk og etnografisk museum for olivenolieproduktion, der begyndte for mere end 5.000 år siden.
Dar Talamás, Najajareh 87, åbent altid, gratis. Talamas’ hus er et typisk eksempel på Betlehems arkitektur i 1800-tallet. Fra panorama»vinduet« er der udsigt mod syd, helt til Herodion.
Telefonområde: 02
Turistinfo: Manger Sq. (over for Peace Center/vsa. turistpolitistation) se ovenfor
Turistpoliti: tlf.2770750/1
Bus: fra Damaskusporten i Jerusalem via Beit Jala til Betlehem
5*Jacir Palace InterContinental, Hebron Rd., tlf.2766777, www.interconti.com , smuk gammel rigmandsvilla, senere privatskole
4*Casa Nova Palace Hotel, Manger Sq., tlf. 2742798, www.
3*Bethlehem Hotel, Manger St. tlf.2770702, [email protected]
3*Bethlehem Inn, Caritas St., tlf.2742424
Hostel Casa Nova, Manger Sq., tlf.2743980
Restaurant og Café The Square, Manger Sq. vsa. politistation, tlf. 2749844, åbent 10-24, in-sted for unge, god filterkaffe
-Sct. George, Manger Sq., tlf.2743981
Udflugt fra Betlehem
2 km øst for Betlehem (20 min.s gang fra Krybbepladsen), ved byen Beit Sahur (16.000 indb.), ligger Hyrdernes Mark (Haql al-Ru’ah), hvor en engel viste sig for hyrderne og forkyndte Jesu fødsel (Luk. 2,8), og her vogter de lokale hyrder stadig deres store fåreflokke. Der er tre »marker«: den protestantiske med huler (åbent dgl. 8-11.30 og 14.30-17, entré, tlf. 2772413); den katolske, el Ghanem, med franciskansk kirke (1954), grottekapeller og klosterruiner fra 300-500-tallet (åbent dgl. 8-17, sø. lukket 11.30-14, gratis, toilet); samt den græsk-ortodokse, Der el Rawat, med kirke fra 1978 ved siden af Skt. Helenas Kirke fra 325 (mosaikker) og ruiner af tre senere kirker (åbent dgl. 8-11.30 og 14-17, entré).
Shepherds’ Tent Valley Village, Shepherds’ Field St. / Arafat St., tlf.2773875, [email protected] . Restaurant i beduintelt, populær blandt de lokale.
2 km vest for Betlehem (nær »muren«) er indgangen til flygtningelejren, Aida Camp, hvis portal er dekoreret med en kæmpe nøgle (mange palæstinensere har stadig nøglen til deres hus i israelsk område).
Syd for Aida Camp »klatrer« den charmerende kristne by Beit Jala (13.000 indb.) op ad Gilobjerget. Her er mange kirker, bl.a. Skt. Nicolas, gamle arabiske huse, olivenlunde, mandeltræer og en smuk udsigt. Hvor vejen ender ligger Cremisans kloster og vinkældre (åbent ma.-lø. 8-16, tlf.2744826, www.cremisan.com ) vinsmagning og køb.
Nordvest for Beit Jala er den israelske bosættelse Gilo (bibelske Gilo, Joshua 15,51). Mellem Beit Jala og Gilo var der meget skyderi under Al-Aksa intifadaen.
Al-Zaituna (Oliventræ) Tourist Village, ved Jerusalem St. i Beit Jala, åbent 50 NIS, familierabat, P-plads, tlf.2764660. Udflugtssted for hele familien med vandpark, både, biler, restaurant og hotel.
Diskotek: Olive Tree Disco Pub, åbent ti.-sø. 20-solopgang. Kun par!
Hotel Nativity, Bab al-Zqaq, Beit Jala, tlf. 2770650, www.nativity-hotel.com
Restaurant Abu Ali, over for hotel, arabisk mad
-Café Akkawi, al-Sahil St., Beit Jala, tlf. 2748447, åbent to.-sø.12-sidste gæst, skøn atmosfære, 60’er musik
Judæaørkenens klostre
Judæaørkenen øst for Betlehem har været tilflugtssted for mange, der søgte ensomheden. Ca. 860 f.Kr. vandrede profeten Elias 40 dage i ørkenen. De første munke var eneboere, indtil de i 300-tallet fandt sammen i klostre, som nogle årtier senere også blev herberger for pilgrimme. I 500-tallet var klostrene centre for fattige og gav mad og tøj til hjemløse. Da perserne invaderede landet i 600-tallet var ørkenen nærmest ét stort kloster med i alt 137, hvoraf to i Betlehem-området fungerer endnu: Skt. Theodosius og Mar Saba. De er begge græsk-ortodokse, og deres okkerfarvede fæstningsmure falder sammen med ørkensandet.
Skt. Theodosius’ Kloster (Deir Dosi/ibn Ubeid), Ubeidiya, 12 km øst for Betlehem, åbent ma.-lø.8-12/15, gratis, bus fra Betlehem, tlf. 50282447. Det er opført i 476 og husede i sin tid 400 græsk-ortodokse munke. I dag er der 12. I klostrets grotte skulle de tre vise mænd have holdt hvil, da de kom fra Betlehem julenat (Matt. 2,1). I 614 blev det ødelagt af perserne. Den nuværende bygning er fra 1914.
Mar Saba, adgang kun for mænd, sø.-to.8-16, 20 NIS, tlf. 2773135. Fra Ubeidiya fører en grusvej mod øst 5 km til klostret, der var et af Judæaørkenens største med ca. 5000 munke. I dag er der kun 10! Sabas (439-532) kom fra Lilleasien og levede i 16 år som eneboer i en hule i Kidrondalen, hvor beduiner bragte ham vand og urter. Da han så en ildsøjle på den anden side af Kidrondalen, tog han det som tegn på, at dér skulle han bygge et kloster. Det blev Mar Saba (483), hvis historie er lige så blodig som andre ørkenklostres.
Det ligger i flere etager op ad en stejl klippe. Kvinder har absolut ingen adgang. De må nøjes med fra kvindetårnet at se ned i det maleriske kloster og over til alle hulerne; men alene det er turen værd. Mænd kan se kirkens berømte ikonostas, freskomalerier, Sabas’ jordiske rester og meget andet. I 1862 red den danske digter og præst Chr. Richardt til Mar Saba, ledsaget af en pistolbevæbnet beduin, og overnattede. Dengang boede der 50 munke.
Herodion, Jebel al-Fraidees, åbent lø.-to.8-15, fr.8-14, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf.(03)7762251, www.parks.org.il . 5 km sydøst for Betlehem ligger Herodion, et 92 m højt, kegleformet, kunstigt bjerg, 758 m o.h. Øverst byggede Herodes et cirkelrundt ørkenfort (23-20 f.Kr.). Ifølge Josefus er Herodes efter eget ønske begravet ved foden af fortet. I 2006 fandt man Herodes grav og dele af sarkofag neden for østtårnet.
Mange udgravninger belyser Herodions historie: Foruden Herodes’ paladser og cisterner ses synagoge og mikve fra zeloterne (66-70), et netværk af underjordiske tunneler fra Bar Kokhba-oprøret (132-135), romerske bade og byzantinske kirker (500-tallet).
Mod Hebron
NB! Inden man fortsætter mod Hebron, er det vigtigt at undersøge, om det er forsvarligt, da der kan være optøjer og sammenstød mellem jøder og muslimer.
Info om Hebron:
TIPH, Temporary International Presence in Hebron, tlf.2224445, www.tiph.org . Missionen, hvori Norge, Danmark, Sverige, Italien, Schweiz og Tyrkiet deltager, begyndte I 1994, efter massakren (se nedenfor), for at overvåge situationen i Hebron. Hvert halve år forhandles med israelske og palæstinensiske autoriteter om fortsættelse af TIPHs tilstedeværelse.
Fra Betlehem fører V60 forbi flygtningelejren Deheishe (14.000 indb.), jødiske bosættelser og de tre fantastiske Salomons Damme, der forsynede dele af Jerusalem med vand. De ligger som terrasser omgivet af fyrretræer og cypresser. Det renoverede osmanniske fort, Qal’at Murad (1617), der engang beskyttede damme og handelskaravaner, bliver måske turistcenter.
Langs V60 ligger store stenbrud og vinmarker.
Der vises af mod Gush Etzion (55.000 indb.), der er jødiske bosættelser fra 1932 (ødelagt i 1936 og 1948, genopbygget i 1967).
I den arabiske landsby Halhul ses, øst for V60, Filips Kilde, hvor Filip døbte etioperen (Ap.G. 8,26-39). Ved kilden ligger Nabi Yunis-moskéen, bygget over profeten Jonas’ grav.
Ved indkørslen til Hebron (927 m o.h.), i retning af Kiriat Arba, ligger Haram Ramat el Khalil, »Mamres Lund«. Her slog Abraham lejr (1. Mos. 13,18) og modtog besøg af Herren (1. Mos. 18,1-15), mens Sara stod bag teltdøren og lo over, at hun i sin høje alder af 92 år, skulle føde en søn, Isak. Der er ruiner af både en kirke og Abrahams Brønd!
Da Sara døde som 127-årig købte Abraham Makpelas mark med en klippehule i »Kiriat Arba, det er Hebron« (1. Mos. 23) til familiegravsted.
Hebron (36 km fra Jerusalem, 24 km fra Betlehem)
Hebron er en af de ældste, beboede byer i verden og hellig for såvel jøder og kristne som muslimer. Det var Davids hovedstad i 7 ½ år, indtil han indtog Jerusalem (2. Sam. 5,3-7).
Makpelas Hule, åbent sø.-to.8-16, lukket på religiøse helligdage og under muslimsk bøn, gratis, tlf.2228213. Hebrons store seværdighed, med patriarkernes grave, har altid været et stridens æble mellem de tre monoteistiske religioner. De gullige, fæstningslignende og velbevarede mure er et fantastisk syn. De er opført af Herodes på fundamentet af en salomonisk bygning. I 400-tallet byggede byzantinerne en kirke og jøderne en synagoge, som muslimerne i 638 omdannede til en moské, al-Haram el-Ibrahimi (Abrahams helligdom). Byen kaldte de el-Khalil (Allahs ven), som Abraham kaldes i Koranen. Korsfarerne byggede en kirke, men mamelukkerne omdannede den på ny til moské.
Fra 1500-tallet voksede det jødiske samfund i Hebron, en af jødernes fire hellige byer. Det endte brat en fredag aften i august 1929, da muslimer dræbte 67 jøder. Briterne evakuerede de overlevende. I 1930’erne vendte jøder tilbage til Hebron, men blev stoppet af optøjer i 1936. Efter Israels besættelse af Vestbredden blev der i Makpelas Hule indrettet en synagoge ved siden af moskeen. I 700 år havde jøder ingen adgang til helligdommen. De måtte kun gå til det syvende trin på den udvendige trappe.
I 1971 fik nogle jøder, trods protest fra deres egne, tilladelse til at oprette en bosættelse med Hebrons bibelske navn, Kiriat Arba, nordøst for Hebron. Navnet betyder Arbas by, efter den største mand blandt anakitterne (Jos. 14,15).
I 1979 besatte jøder en del af det ødelagte jødiske kvarter ved markedet i Hebrons centrum. Der bor nu 700 bevæbnede bosættere og i Kiriat Arba bor 10.000 med et stort antal rabiate, ortodokse jøder fra USA. Men i Hebron bor også 150.000 muslimer, hvoraf mange er Hamas-tilhængere - det er næppe en god cocktail! Og der er da også jævnligt sammenstød.
Hebron betyder fællesskab, venskab - men det er snarere hadets by. Det slog ud i lys lue i februar 1994, da en jødisk-ortodoks læge, Baruk Goldstein fra Kiriat Arba, i Makpelahulens moské skød og dræbte 29 muslimer under fredagsbønnen, før han selv blev dræbt. Hans grav i Kiriat Arba er valfartsted for jødisk-ortodokse ekstremister. Efter denne massakre var Makpela lukket i næsten et år og TIPH (120 norske, danske og italienske observatører) blev sendt til Hebron i tre måneder. Igen i 1997, efter at israelerne trak sig ud af størstedelen af Hebron, blev Danmark, Norge og Sverige en del af TIPH, hvis kontrakt fornys hvert halve år.
Siden 1997 har Hebron været delt i to: H1 (med 120.000 palæstinensere), som kontrolleres af PA-politi og H2 (med 800 bosættere og 30.00 palæstinensere), som er under israelsk militærkontrol.
Makpela genåbnede i november 1994. Helligdommen og kenotaferne er nu delt på salomonisk vis: jøderne har Jakobs, muslimerne Isaks (selv om det er Ismael og ikke Isak, der er muslimernes stamfar!) - og begge parter har kig ind til Abrahams kenotaf. Der er separat indgang for muslimer og for jøder og meget grundige sikkerhedscheck. Kun kristne (og andre ikke-jøder og ikke-muslimer) kan besøge begge steder. Moské og synagoge er adskilt af næsten hermetisk lukkede jerndøre.
Ved indgangen til moskéen står Saras kenotaf. Moskéen er en tidligere korsfarerkatedral og ét stort rum, pragtudsmykket fra loft til gulv, med mihrab mod Mekka, minbar skænket af Saladin, samt kenotafer for Isak th. og Rebekka tv. (Hagar og Ismael er begravet i Mekka). Gennem en »brønd« kan man se dybt ned i gravhulen, der har været lukket siden korsfarertiden. I et lille baglokale, kvindemoskéen, er der vindue til Abrahams kenotaf. Foran den ses Adams fodaftryk.
For at komme til synagogen skal man ud af bygningen, rundt om hjørnet, op og ned ad trapper og igen gennem tre sikkerhedscheck. Ved indgangen står Jakobs kenotaf tv., og ved jerndøren til moskeen ses th. en grav, som muslimer mener er Josefs (jøderne mener, at hans grav ligger ved Nablus). Synagogen består af to små rum. I det ene ses igen Jakobs kenotaf tv., og Leas th., og i det andet rum er der kig ind til Abraham og Saras. De to rum er forbundet med en lille gård. Under palmen skulle Adam og Evas grave være!
Hebron er også kendt for noget fredeligt og smukt - nemlig mundblæste glas. De laves i pragtfulde blå, grønne, brune og hvide farver. De kan også købes i Jerusalem, men er billigst her. Værkstederne, i byens nordlige udkant, er et besøg værd - og har udsalg. www.hebronglass.com . Også den farverige suq (marked) bør ses, selv om nogle forretninger kan være lukket.
Hebron Museum, i gamle bydel, tlf. 2223495, for arkæologi og etnografi er lukket indtil videre
I Hebrons vestlige udkant ligger den russiske Treenighedskirke (Trinity Church) med munkekloster. Et ældgammelt indhegnet egetræ blev allerede i 1100-tallet kaldt Abrahams Eg.
I den østlige udkant ligger bosættelsen Kiriat Arba bag pigtråd og med moderne etagehuse, brede, oplyste veje og grønne områder - en stor kontrast til Hebron.
Turistinfo: Gutnick Center, Kiriat Arba, tlf.9965333, www.hebron.com (israelsk)
Bus: Vestjerusalem-Kiriat Arba (skudsikker bus), Østjerusalem-Hebron
Servicetaxi: fra Damaskusporten
Restaurant Abu Mazen, Nimra St. (nær Regency Hotel), tlf.2226168, meget populær
Susiya
Syd for Hebron, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-13, entré.
Susiya nås lettest fra Tel Arad (se: Fra Sydkysten til Det Døde Hav).
En rekonstrueret jødisk by, forladt for 1.000 år siden, med forsvarssynagoge med smuk mosaik omkranset af en voldgrav, mikve, markedsplads, huler og hemmelige tunneler.
Nord for Jerusalem
Fra Jerusalem nordpå går V60 gennem Judæa og Samarias højland med snævre dale og dybe slugter, forbi oliventræer plantet i terrasser - et smukt bibelsk landskab fuld af historie. Her kan man endnu se mænd ride på æsler, mens konerne går bagefter (Nebi Samwil, Gibeon og Quibeibe (Emmaus) se, Jerusalemkorridoren).
Vejen fører forbi forstaden Ram (høj), hvor man hørte Ramaskrig, da Rakel græd over sine børn (Jer. 31,15). Byen ligger i dag gemt bag den høje mur.
Tag evt. af sted en fredag, hvor der er mindre trafik, ellers kan det tage 1-3 t. at passere Qalandia check-point.
Ramallah
12 km nord for Jerusalem ligger Vestbreddens hovedby, Ramallah (ram= højt sted + Allah, 35.000 indb.), grøn og langstrakt 870 m o.h. med et behageligt klima. Før 1967 var den en populær ferieby for arabere. I dag er det den foretrukne by for kristne palæstinensere og den politiske elite. En hurtigt voksende by, store boligblokke bygges overalt – og mange i smukke »jerusalemsten«, der brydes mellem Betlehem og Hebron og i Nablusområdet. Der er flere ministerier, udenlandske repræsentationskontorer, handelscentre, PBC, Palæstinensisk radio og TV, – og Suq (marked) på Nablus Rd. Den gamle bydel er et trafikalt mareridt – men farverigt.
Det Danske Hus i Ramallah, al-bait al-danimarki, Dar Ibrahim St. 31 i gl. bydel (ramallah tahta), åbent sø.-to. 9-16 (lukket på alle større danske og palæstinensiske helligdage), tlf.2988457, www.dhip.ps . I et traditionelt stenhus midt i Ramallah arbejdes der for dialog og samarbejde mellem danskere og palæstinensere til øget gensidig forståelse. Er du interesseret i udvekslingsprojekter inden for bestemte fagområder hjælper DHIP gerne. Kig ind og hør om projekter og aktiviteter. Ring evt. inden og få en aftale. Det er også muligt at overnatte.
Den danske NGO, DHIP, blev dannet i 2005, i 2009 støttede udenrigsministeriet med 1 mio. kr. og i sep. 2010 blev huset indviet.
Ramallah Museum, ved Arab Bank i gl. bydel, åbent sø.-to. 8-15, tlf. 2959561, arkæologi og etnografi
Ramallah Culture Palace, Tokyo St., tlf. 98100103, en fantastisk bygning i sten og glas, skænket af Japan. Mange spændende forestillinger.
Tyrkisk bad, Hammam al-Sharqi, an-Najma Bygning, 1. sal, al-Balu’a, åbent: kvinder: ti. og sø.9-21; mænd: ma., on. og lø.10-24, tlf.2408281, bade og massage
Teater og Kino al-Kasaba, tlf. 2965292, www.alkasaba.org , mange forestillinger
Arafats Memorial, al-Irsal St., åbent dgl. 9-21, lukket under bøn, toilet, tlf. 2986465, er stort, men let i sten og glas. To soldater står vagt og om aftenen er det belyst. Vsa. monumentet blev der i 2007 opført Martyr Arafats Moské og på muren er indgraveret et hyldestdigt af poeten Mahmound Darwish (1941-2008) til Yassir Arafat.
Bag gravmonumentet ligger Arafats regerings- og præsidentpalads, al-Muqata’a, hvor han i den sønderskudte bygning tilbragte sine sidste to år under israelsk belejring, inden han syg blev fløjet til Paris. Bygningen er ved at blive indrettet til Yassir Arafat Memorial Museum (tlf. 2400860), der skal fortælle om modstandsbevægelsen, vise hans våben, uniformer og gaver han har modtaget.
Nabobyen, al-Bireh (30.000 indb.), er overvejende muslimsk. Al-Bireh var engang første stop på karavanevejen fra Jerusalem pga. en vandrig kilde under moskéen. Maria og Josef vendte om herfra (korsfarerkirke og moské) og fandt Jesus i templet (Luk. 2,44-47). Her ligger et Folkloremuseum, (åbent sø.-to. 9-14.30, gratis, tlf. 2406876), hvor den velgørende palæstinensiske kvindeorganisation Inash el-Usra (www.inash.org ) bl.a. arbejder for at bevare palæstinensiske traditioner og håndværk. 5.000 kvinder broderer for dem.
Telefonområdenr.: 02
Turistinfo: Nablus St., tlf.2980532, fax 2980531
5*Mövenpick, Emil Habibi St., tlf. 2985888. www.moevenpick-hotels.com , have, pøler, underholdning, wifi
4*Grand Park, Rafat Rd., el-Massion Area (repræsentationskvarteret), tlf.2986194, www.grandpark.com , have, pøl, legeplads, wi fi
Restaurant al-Bardauni Park, al-Muntazah, tlf.2951410, hyggelig patio, lækre arabiske salater, massa
Mange hyggelige restauranter
Beitin NØ for el-Bireh menes at være det bibelske Betel (Guds Hus), hvor Abraham og senere Jakob byggede et alter, og Jakob drømte om himmelstigen (1. Mos. 28,11-19) og fik navnet Israel (1. Mos. 35,1-10). Her gik grænsen mellem det bibelske Judæa og Samaria.
5 km N for Ramallah (V4566) ligger Bir Zeit, Vestbreddens førende universitet (1976), grundlagt af kristne som skole i 1924. Det var tidligere kendt for politiske aktiviteter og ofte lukket af israelerne. Har 7000 studerende, flest kvinder. Kan besøges (tlf.2957653/2982153, www.birzeit.edu/marhaba ). Universitetet har også Palestinian Museum, åbent sø.-to. 9-14.30, tlf.2982000/976, arkæologi og etnografi
15 km NØ for Ramallah, i den lille kristne landsby, Taybeh, ligger det succesrige bryggeri: Taybeh Beer (tlf.2898868, www.taybehbeer.com ) omvisning.
Fra V60 ses Bir Zeit mod vest ud for flygtningelejren Jalazun og den kristne landsby Jifna (i byzantinsk tid en vigtig by) med flere gode restauranter. Vejen går gennem den smukke Wadi el-Haramiyeh, Røvernes Dal, der indtil 1917, da briterne kom, var tilholdssted for røvere.
En omfartsvej til de mange bosættelser, som ses på bakketoppene, leder uden om den naturskønne bjergvej Syv Søstre (syv hårnålesving) og i stedet forbi Shilo, hvor Pagtens Ark en overgang opbevaredes (Jos. 18,1), og hvor Samuel blev kaldet til profet (1. Sam. 3,10-14). Man passerer Dansens Dal, der blev Benjaminstammens redning: Stammens kvinder var dræbt, og ingen måtte give dens mænd hustruer. Så lagde de sig på lur i vingårdene her, og hver mand bortførte en af de unge piger fra Silo, som kom forbi for at danse (Dom. 21).
V 505 fører mod vest til den israelske bosættelse, nu by, Ariel (23.000 indb.)
Nablus
Nablus er Vestbreddens næststørste by (135.000 indb.) og politisk meget aktiv. Den blev grundlagt som handelsby i 72 af den romerske kejser Titus og kaldt Flavia Neapolis efter hans far. Den var bispesæde i 300-tallet, erobret af muslimer i 636 og er genopført efter et jordskælv i 1927. I dag er det en ret moderne by med universitet. Byen ligger smukt i en snæver dal mellem forbandelsens bjerg, Ebal (940 m o.h.), og velsignelsens bjerg, Garizim (5. Mos. 11,29). Den er kendt for sine søde kager med gedeost (knafeh), møbler og håndsæbe fremstillet af olivenolie. Seværdig er suq’en, den renoverede gamle by, al-Qasba, med romersk teater, romerske grave, al-Qasabeh-folkloremuseet, og de tyrkiske bade (Hammam al-Shifah, tlf. 2381176, åbent ti.og sø. 8-17 for kvinder, ma., on. lø. 8-24 for mænd; bade og massage). Nablus’ sæbefabrik, al-Bader, Nasir St. 20, kan besøges.
Omkring Nablus
Jakobs brønd
Åbent dgl.8-12 og 14-17, ring på klokken, gratis. Tæt ved flygtningelejren Balata, UNWRAs største med 20.000, finder man i et græsk-ortodoks kloster den 40 m dybe brønd (1. Mos. 33,19). Ved samme brønd bad Jesus en samaritansk kvinde om vand (Johs. 4,6-7, Tel Balata er det bibelske Sikem,). Brønden ses i et underjordisk kapel under ruinerne af en kirke fra 300- og 1100-tallet og en nu fuldendt kirke. Klosterets eneste beboer og præst benyttede tiden under den første intifada til at udsmykke flere rum med vægmalerier og ikoner.
I nærheden ligger Josefs Grav (åbent dgl.6-18, gratis). Sarkofagen i den lille, hvidkuplede bygning skulle indeholde Josefs mumie, som Josva bragte hertil fra Egypten (Jos. 24,32).
Telefonområdenr.: 09
Turistinfo: Sufian St., tlf.2385044, fax 2385043
Turistpoliti: tlf.2385244
Bus: eller servicetaxi fra Damaskusporten, med skift i Ramallah
3*Al-Qasr Hotel, Arab Insurance Building (3 km fra byen), tlf. 2385444, fax 2385944, [email protected]
Garizimbjerget
Det grønne Garizimbjerg (881 m o.h.), Har Garizim, er samaritanernes hellige bjerg. Samaritanerne nedstammer fra de jøder, der ikke blev sendt i eksil i Babylon, men blev i landet og blandede sig med »fremmede« folk. De tilbagevendte jøder foragtede dem og udelukkede dem fra templet i Jerusalem. Derfor indrettede samaritanerne deres eget på Garizim, hvor de mener, at Adam og Eva mødtes, og at Abraham ville ofre Isak. Templet omtales af Josefus, som også fortæller, at det blev ødelagt af makkabæerne i 108 f.Kr. På Garizim holdes den store påskeofferfest.
Ved bjergets fod ligger deres spartanske synagoge. Ca. 300 samaritanere bor tæt ved bjergets top i landsbyen Luza (1988). Den har egen gravplads og samaritanernes største synagoge, hvor en berømt torarulle opbevares. De hævder, at Abishas Tora er skrevet af Arons oldebarn! Den bruges kun til sabbatvelsignelsen. Påskeofferpladsen lige ved vejen er stor og åben. Fårene slagtes i de lange grøfter og grilles i dybe, runde huller dækket med jernriste. I 2010 ofrede man 34 får.
Garizim Center og Museum, ved slagtepladsen, åbent sø.-fr. 8-14, eller ring (09)2370249, 4 NIS. Foredrag og udstilling om samaritanernes historie og levevis
Et stort antal samaritanere blev i 36 f.Kr. dræbt af Pontius Pilatus og i 66 af Vespasian. Hadrian byggede et Jupitertempel med pompøs trappe på bjergets top. Samaritanere var hverken velsete blandt kristne eller jøder, og under samaritaneroprøret i 529 myrdede de bisp, præster og munke og nedbrændte kirker og klostre. Samaritanerne flygtede over Jordanfloden, hvor de blev solgt som slaver. Kun få undslap.
Arkæologer graver på Garizimbjerget, hvor de øverst, på et indhegnet område svarende til templet i Jerusalem, har fundet tusindvis af mønter og 2.000 ostraka (beskrevne potteskår) fra 4. årh. f.Kr., mange med hebraiske ord for Gud og præst. I 300-tallet byggede samaritanerne en synagoge, der blev ødelagt af Kejser Zenon (474-91), som i stedet opførte en stor ottekantet pilgrimshelligdom, Mariakirken. Den sikrede Justinian med en stærk mur. Her finder man også samaritanernes »Isaks alter« og en hvidkuplet bygning med Saladins rådgivers grav.
Samaria - NB! Ikke officielt åben pt.
Nationalpark, åbent sø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 18 NIS, tlf.800 280380. Ved den arabiske landsby Sebastia ligger ruinerne af israelitternes gamle hovedstad i Nordriget. Den blev grundlagt af Omri i 876 f.Kr. (1. Kong. 16,24) og ødelagt et par gange, inden Herodes i ca. 30 f.Kr. genopførte den som Sebaste (græsk for Augustus). Her holdt han et af sine bryllupper - og dræbte to af sine sønner. Johannes Døberens hoved skulle være begravet her - det samme siger de i Damaskus!
De seværdige antikke ruiner omfatter: en kolonnadeflankeret gade, et romersk forum, et kapel over Johannes Døberens fængsel, Akabs og Jesabels elfenbensudsmykkede palads (1. Kong. 22,39), Herodes’ Augustustempel - og sammenbygget en israelitisk mur, et græsk tårn og et romersk teater!
I selve landsbyen ligger en korsfarerkatedral bygget over en byzantinsk kirke med »Hovedgraven« (Johannes Døberens hoved). Saladin ændrede en del af kirken til en moské, Nebi Yahia. Gravkamrets indgang er under halvmånen ved nordmuren.
Vejen slynger sig videre forbi små arabiske landsbyer og Tel Dotan, hvor Josef blev solgt af sine brødre (1. Mos. 37,12-36), til Jenin.
Jenin
Byen (27.000 indb.) var den hårde kerne under den første intifada og tilholdssted for De Sorte Pantere. I 1948 måtte israelerne opgive at indtage den. Det lykkedes først efter hårde kampe i 1967. Det er en fattig, tætbefolket by med stor arbejdsløshed. USA har i 2000 opført Arab American University, som led i et hjælpeprogram. Moskéen i centrum er bygget over en tidligere korsfarerkirke.
I dette område helbredte Jesus de ti spedalske (Luk. 17,11-19).
4 km vest for Jenin, midt i landsbyen Burqin, ligger en renoveret kirke fra 1700-tallet, bygget over de spedalskes grotte og tidligere kirker (byzantinsk og fra korsfarertiden). Der er ikke mange kristne tilbage i landsbyen.
Turistinfo: al-Basaten Av., tlf (06)2438380
Øst for Jerusalem
Judæaørkenen strækker sig fra Judæabjergene (800 m o.h.) til Det Døde Hav (400 m u.h.) og til Arad mod syd. Der er gode vandreruter i ørkenen med mange naturlige huler. SPNI arrangerer endog måneskinsture, andre jeepture. I dette område forstår man virkelig David, profeterne, Johannes Døberen (levede af græshopper og honning, Matt. 3,4), Jesus, munkene og de mange andre, der søgte herud for at få renset sjælen. Det er bare pragtfuldt.
Ved V1 øst for Jerusalem ligger en af Vestbreddens største bosættelser, byen Ma’ale Adumim (40.000 indb.) grundlagt i 1976. Her har man udgravet det store, byzantinske Martyriuskloster (åbent sø.-to.8-16, fr.8-13, entré, tlf.5355555) med smukke mosaikgulve, stalde, kapel, cisterner og badehus. I industrikvarteret Mishor Adunim ses Skt. Euthymius’ Kloster og Kirke, der er udgravet.
8 km fra Adumim-krydset lå Den Barmhjertige Samaritaners Kro (Luk. 10, 25-37), et pilgrimsherberg fra korsfarertiden. I dag er det Museum (åbent sø.-to. 9-15, entré, tlf. (02)5417555). Ruinerne er en yngre, tyrkisk model, men ved udgravninger har man fundet rester af en korsfarerkirke. Spændende samling mosaikker fra både jødiske og samaritanske synagoger og fra kirker.
Langs vejen ligger en del beduinlejre.
Wadi Kelt er et udtørret flodleje med en smuk, meget yndet vandrerute, men man bør af skkerhedsgrunde ikke gå den alene. Wadien - og den gamle, snævre og hullede Jerikovej (kør forsigtigt!) - fører til
Skt. Georgs Kloster (åbent ma.-fr.8-12 og 15-17, lø.8-12, gratis) der er opført i 480 og klynger sig til klippesiden. Munkene boede i huler og havde fælles kirke, en såkaldt lavra. Hulerne lå i 35 meters afstand fra hinanden, svarende til hørevidden fra nabo til nabo, så bedeordren fra kirken kunne gives videre. I 614 dræbte perserne alle undtagen Georg af Coziba. Han døde af alderdom i 620 og er begravet i klosteret, som har navn efter ham. Det blev restaureret i 1901, er i tre etager og stadig beboet af græsk-ortodokse munke.
Vejen videre mod Jeriko er lukket med bom. Kør tilbage til hovedvejen.
Jeriko
Jeriko (20.000 indb.) har siden 1994 været under palæstinensisk selvstyre med egen lov og ret (eget politi i gaderne). Den selvstyrende palæstinensiske myndighed, PA, sidder i Ramallah. Under Al-Aksa intifadaen gravede israelerne en flere meter dyb »voldgrav« rundt om Jeriko, og i flere måneder var oasen en spøgelsesby.
Jeriko antages at være verdens ældste kontinuerligt beboede by (siden 11-8.000 år f.Kr.). Mange bibelske personer forbindes med den. Josva væltede byens mure (nok blæste præsterne i deres horn (Jos. 6,15-20), men samtidig fik de måske hjælp af et jordskælv - der har været 30 de sidste 2.000 år! Jeriko ligger på en forkastning – derfor de mange jordskælv). Profeten Elisa gjorde det dårlige vand sundt med salt (2. Kon. 2,18-22), Johannes Døberen døbte Jesus (Luk. 3,21-22), Jesus helbredte den blinde (Luk. 18,35-43), og den lille overtolder Zakæus sad i træet og ventede på at se Jesus (Luk. 19,1-10).
Denne palmeoase 250 m u.h. har med sit subtropiske solrige og varme vinterklima været de riges vinteropholdssted helt fra før Herodes’ tid. Kleopatra fik velduftende balsam herfra. I byzantinsk tid var Jeriko et vigtigt kristent centrum, som muslimerne overtog i 600-tallet.
Jeriko er kendt for sine citrusfrugter og tropiske frugter samt bananer og dadler, og markedet bugner. Dadler høstes om efteråret af adrætte mænd, som klatrer op og skærer de store klaser af. Om sommeren står byen i »flammer«, når ildtræet (pontiana) blomstrer. Ved indkørslen til Jeriko ses en kæmpenøgle – palæstinensernes håb om at vende tilbage til det hus, de forlod.
Tel Jeriko, Tel es-Sultan, åbent dgl.8-17, 10 NIS, toilet, tlf.2322902/1590. I den nordlige del af Jeriko er fundet 23 lag byer. Murrester og tårn opført af sten og jord stammer fra 11-8000 f.Kr. Neden for højen risler Elisas kilde. Svævebane (se nedenfor)
Fortsæt nordpå
Shalomsynagogen, lukket, men palæsinensisk vagt kan hente nøgle. Her kan man se et mosaikgulv (500-tallet) med menorah, lulav og shofar. Inskriptionen betyder »Fred over Israel«.
Hishams Palads, Qasr Hisham/Khirbet el-Mafjar (betyder »eksplosion«) ligger 5 km N for Jeirko (tv. ved politistationen), åbent dgl. 8-17,10 NIS, handicapv., tlf.2322522. Det ekstravagante palads (724) er ikke færdigbygget af umayyadekaliffen Hisham fra Damaskus, men af hans uregerlige arving el-Walid 2., som blev deporteret hertil. Hans mange orgier fik en brat ende, da et jordskælv i 747 ødelagde paladset. Bygningskomplekset, der er udgravet med hjælp af italienske arkæologer og senere USAID, har bade og store sale med mosaikgulve - et med Livets Træ, moskéer og bassiner, museum og av om Hishams historie - virkelig seværdigt.
Herodes’ Vinterpalads Tulul Abu el-Alalq, vest for Jeriko, åbent altid
Paladset har forsvarstårne, teater, hippodrom, vandsystemer og store bade i romersk stil (bemærk »søjler« opført i mursten og derefter pudset). I 1998 afdækkede arkæologer den hidtil ældste synagoge fundet i området. Herodes døde af sygdom i dette palads. Vel vidende at ingen ville sørge over ham, beordrede han: »Spær alle højtstående personer fra Judæa inde i hippodromen, og dræb dem, når jeg er død. Så vil folk sørge«. Hans ildelugtende lig blev ført til Herodion i kongeligt begravelsesoptog.
Fristelsens Bjerg, 4 km nordvest for Jeriko, åbent ma.-fr.8-17, lø.8-14, gratis. Her er Deir el-Qurantal (De 40 Dages Kloster) som skåret ud af klippen. Det er et af landets ældste klostre og har været beboet siden 300-tallet. Det meste af bebyggelsen er fra 1874 og ligger omkring den grotte, hvor Jesus fastede i 40 dage og blev fristet af Djævelen (Luk. 4,1-13). Bag klostrets mure ligger små munkeceller langs snævre gyder, og i en smuk kirke ses stenen, Jesus sad på. Der er en fantastisk udsigt. Det tager 15 min. at gå op til klosterporten.
Svævebane / Cable Car, (over for Tel Jeriko ved Sultan turistcenter med restaurant, café og butikker, P-plads), åbent dgl. 8-18, 55 NIS, tlf.2321590, fax 2321598, www.jericho-cablecar.com . Kører på 5 min., med udsigt over hele oasen, op til Restaurant og Café Sultan. Herfra er der 10 min gang op til klostret.
Telefonområdenr.: 02
Turistinfo: Ein as-Sultan, tlf. 2322935
Turistpoliti: tlf. 2324011
Bus: eller servicetaxi fra Damaskusporten i Jerusalem
Restaurant al-Rawdah, tlf. 2322555, åbent dgl. 10-22, flot udsigt over dalen, super
lækker massa
Flere gode udendørs restauranter
5*Inter-Continental, ved check point, tlf. 2311200, www.interconti.com , pøler, tennis,
squash
4*Jericho Resort Village, nær Hisham Palace, tlf.2321255, www.jerichoresorts.com ,
bungalows, alm. værelser, pøl, tennis
'Jericho Oasis Casino (åbent dgl. 24 t., husk pas, tlf.2321101) ligger ved hovedvejen ind til Jeriko. Er efter al-Aksa intifadaen lukket indtil videre.
En omfartsvej leder uden om Jeriko til den berømte Allenbybro med grænseovergang til Jordan.
Syd for Allenbybroen, ved Jordanflodens bred, ligger Quaser el Yahud, Jesu Dåbssted på militært område omgivet af fem klostre, der siden 1967 har været ubeboede, som følge af militært beboelsesforbud. To gange om året (18. jan.: ortodoks, sidste torsdag i okt.: katolsk) er der valfart til minde om Jesu Dåb. Spørg Christian Information Center, tlf. (02)6272692, www.cicts.org eller Siraj Center, tlf.(02)2748590, www.sirajcenter.org . (For mindst 10 pers: åbent sø.-to.8-16, entré, ring 3 dage før besøg tlf.5700684 / 058-541087. ???) I 2011/12, som led i pilgrimsruten Jerusalem-Det Døde Hav, åbner Israel Jesu Dåbssted for besøgende.
Deir Hajla, åbent dgl. 9-19, gratis, tlf.9943038, 050-348892. Skt. Gerasimos trak engang en splint ud af en haltende løves pote - og den fulgte ham taknemligt resten af livet. Også munke fulgte ham, og snart var områdets huler beboet. I 455 grundlagde han Deir Hajla, et græsk-ortodoks kloster. Klosteret blev ødelagt flere gange - den nuværende »fæstning« er fra 1880, opført på middelalderfundament. Her er en blomstrende klostergård og en smuk kirke. De fire munke forsyner kirker med vokslys, der bliver støbt i klostrets værksted. Mulighed for overnatning.
Afstikker til
Nebi Musa
Muslimer mener, at profeten Moses er begravet på dette sted og opførte i 1269 en isoleret ørkenmoske ved den gamle pilgrimsvej til Mekka. Herberget er fra 1480. Moses’ grav er markeret ved en 5 m lang kenotaf, dækket af grøn silke. Herfra kan man næsten se over til Jordans Nebi Musa, hvorfra Moses så ind i Det Forjættede Land.
Jeepveje fører til Hurkanya, hasmonæernes sidste fæstning som Herodes overtog, og Har Montar , et af Judæaørkenens højeste bjerge (524 m).
V90 fortsætter mod Det Døde Hav
Kibbutz Almog Holiday Village, tlf.9945201, har av-show om Qumran og essenerne
Qumran
Nationalpark, åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, av-show 5 min., café, 21 NIS, tlf.9942235, www.parks.org.il . Fra 1947-56 fandt man stykker og stumper af flere end 800 skriftruller i 10 huler. De ældste er fra 3. årh. f.Kr. og de yngste fra omkring 68 e.Kr., da romerne ødelagde Qumran. Hule 4, som ses fra Qumran, rummede flest: 500. Det er også de mest omdiskuterede.
Skriftrullerne var essenernes bibliotek. Den religiøse, jødiske sekt boede i Qumran fra 2. årh. f.Kr. til 68 e.Kr. De har måske haft skriftrullerne med fra Jerusalem, da de brød med præsteskabet eller flygtede fra romerne. Nogle har de måske skrevet her.
I Qumran levede 200 essenere en klosteragtig tilværelse i telte og i klippehuler omkring en fællesbygning. I den ses bl.a. deres rituelle bade, refektorium til ceremonielle måltider, scriptorium (hvor man fandt to blækhuse) og et sindrigt vandrensesystem, kanaler og cisterner.
Josefus omtaler et lukket mandssamfund, men på gravpladsen med flere end 1.200 grave øst for bebyggelsen, fandt man blandt 40 undersøgte grave 7 kvinder og 2 børn.
Kibbutzhotel Kaliya, tlf.9936253
Atraktzia-vandpark, tlf.9942391
Neve Midbar Beach (Ørkenoasen), tlf.9942781
Siesta Beach, tlf.9944111
Ein Fashka Naturreservat, åbent dgl. 8-20, okt.-mar. 8-16, 23 NIS, tlf. (02) 9942355. Naturreservatet »Klippekilderne« har bademuligheder.
Metzoke Dragot, ligger højt oppe på klippekanten, tlf.(02) 9944777, www.metzoke.co.il
Vandrerhjem og center for ørkenturisme, arrangerer ørkenture, rappelling »bjergnedstigning« m.m. Der er desuden flere strande og naturreservater langs Det Døde Hav.
Kibbutzhotel Mitzpe Shalem, tlf.(02) 9944222, fax (02) 9944333, www.dead-sea.co.il
Ahava kosmetikfabrik, ved Mineral Beach, åbent sø.-to. 8-18, fr. 8-16, tlf. 9945117, salg af kosmetik mm., fremstillet af mineraler fra Det Døde Hav.
© Nina Jalser