Jerusalem
Et godt kendskab til Jerusalem fås på en bekvem og billig måde ved at tage den airconditionerede bus 99 »City-Tour« (tlf.*2800, 0508422473, www.city-tour.co.il ) fra Central Bus Station, Jaffa St. 227, sø.-to. 9, 11, 13.30, 15.45, fr. og før hldg. 9, 11, 13.30. Der er 24 stop (1 ½ t.), hvor man kan springe af, på eller blive om bord. 1-dags billet købes på bussen, 45 NIS.
Desuden er der gratis guidede byvandringer (www.neweuropetours.eu ) dgl. kl. 11 samt sø.-to. 14.30 fra Jaffa Gate (ca. 3 t). Vær påklædt til hellige steder. Zion Walking Tours (tlf. 6277588, www.zionwt.dpages.co.il , $30-40) giver ligeledes gode byvandringer.
Af Nina Jalser
Desuden er der gratis guidede byvandringer (www.neweuropetours.eu ) dgl. kl. 11 samt sø.-to. 14.30 fra Jaffa Gate (ca. 3 t). Vær påklædt til hellige steder. Zion Walking Tours (tlf. 6277588, www.zionwt.dpages.co.il , $30-40) giver ligeledes gode byvandringer.
Af Nina Jalser
Jerusalem er unik, en fascinerende mosaik - og en tre-i-én by: i midten den historiske gamle by, hvor muezzinens kalden til bøn blandes med klang fra kirkeklokke, mod øst den farverige arabiske by og mod vest den moderne israelske.
Ved indkørslen til Vestjerusalem (fra Tel Aviv) står byens nye vartegn: en himmelstræbende »strengebro«, formet som Davids harpe ( Davids salme 150). Broen, der symboliserer shofar (et vædderhorn), er en del af den nye letbane fra Jaffa St. til Herzl Blvd., og samtidig gang- og udsigtsbro. Mesterværket, 118 m højt og 360/160 m langt, er tegnet af spanske Santiago Calatrava. Det stod færdigt i 2008 og kan ses over hele Jerusalem
Yerushalayim, Den Hellige Stad, al-Quds!
Jerusalem er noget ganske særligt for såvel jøder og kristne som muslimer: Her stod det jødiske tempel, Jesus blev korsfæstet, og Muhammed steg op gennem de syv himle på sin natlige færd. Hver fredag vugger jøder op og ned i bøn ved »Grædemuren« (en del af den mur, der omgav templet) som indledning til sabbatten. Kristne bærer kors på Via Dolorosa til minde om langfredag, og på Tempelpladsen / al-Haram al-Sharif kaster muslimer sig på knæ under fredagsbønnen. Det er byen for de tre monoteistiske religioner. Jerusalem kan virke så stærkt, at pilgrimme kommer i ekstase, ja, endog tror, at de er Messias. Man kalder det »Jerusalem-syndromet«.
Arkæologer mener, at Jerusalem har været beboet siden 3200 f.Kr. Babyloniske skrifter fra 1400-tallet f.Kr. nævner Urasalim, og 1. Mos. 14 fortæller, at Melkisedek var konge i Salem (fred). Byens historie har dog været alt andet end fredelig. Den har op gennem historien været ramme om stribevis af voldsomme og blodige erobringer pga. dens beliggenhed, vand og religion.
Omkring 1000 f.Kr. erobrede David byen fra jebusitterne, og hans søn Salomo byggede det første tempel til Pagtens Ark. Siden da har Jerusalem været jødernes hellige by. Efter Jesu korsfæstelse i 30/34 blev Jerusalem de kristnes Hellige Stad, og under Kalif Omar kom muslimerne med i 638.
I nyere tid foreslog FN i 1947, at Jerusalem fik international status, men efter staten Israels oprettelse og krigen i 1948, kom Østjerusalem under Jordan. Israel gjorde Vestjerusalem til hovedstad, hvilket kun blev anerkendt af ganske få lande; men i 1949 flyttede Knesset og flere ministerier dertil. Byen var delt med pigtråd, landminer og betonmure indtil 1967, hvor hele Østjerusalem efter Seksdageskrigen kom under israelsk herredømme. I 1980 vedtog Knesset en lov, trods internationale protester, der gav Jerusalem status som Israels udelelige hovedstad.
Efter Osloaftalerne om begrænset palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza skal man forhandle om Jerusalems status, som er et af fredsprocessens mest komplicerede og følelsesladede spørgsmål - et stridens æble, som palæstinenserne vil have en bid af.
Jerusalem (760.000 indb., heraf 300.000 palæstinensere) ligger på et højdedrag i Judæa Bjerge ca. 800 m o.h. Zions Stad (1. Krøn. 11,4-8 og Sl. 137,1) er et af Jerusalems bibelske tilnavne og forbindes med Davids by og Templet, senere med hele Israel - det gav navn til zionismen. Når byens sten farves af solnedgangslyset, forstår man navnet »Den Gyldne Stad«, men navnet stammer egentlig fra et smykke, som Rabbi Akiva gav sin kone: »Jerusalem af Guld«. Det er også titlen på en sang skrevet kort tid efter Seksdageskrigen og med et vers om den gamle by - det var ellers tabu. Sangen var meget populær og høres stadig.
Seværdigheder er i det følgende opført i en fortløbende rute. Man kan ikke nå alt, så vælg selv! Bemærk, at i Jerusalem bruges betegnelsen street (gade) i stedet for rehov.
Efter et besøg i Jerusalem vil man med Sl. 137,5 kunne sige: »Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre arm«.
Seværdigheder
Inden en tur i Den Gamle By anbefales det at se modellen af Herodes’ Jerusalem på Israel Museum (se nedenfor)
Den Gamle By
Et fascinerende sted, hvor suq’ens basargader er et pragtfuldt orientalsk mylder af farver, dufte og lyde. Enhver souvenirjæger kan tilfredsstilles - og blive irriteret, når sælgere eller »guider« er for påtrængende. Her finder man også de hellige steder.
Byen inden for murene er opdelt i fire kulturelt forskellige kvarterer: Nordvest er kristent, nordøst muslimsk, sydøst jødisk og sydvest armensk. Man lærer dem lettest og bedst at kende ved at gå en tur på muren.
Bymursvandring
fra Jaffaporten (toilet), sø.-to. 9-16 (sommer til 17), fr. 9-14, 16 NIS, (kombibillet mulig), gælder begge ruter og i to dage samt til Den Romerske Plads, tlf. 6277550. Sultan Suleiman restaurerede i 1537-41 Jerusalems bymur. (Inden for Jaffaporten, tv. bag et jerngitter, ligger bymurens to arkitekter begravet. De blev henrettet for ikke at kunne afsløre, hvordan muren var konstrueret.) Ad en nord- og en sydrute er der overblik over den gamle og nye bys hellige og historiske steder.
I gadeniveau er der anlagt en promenade hele vejen rundt om bymuren.
Jerusalems porte
Syv af byens otte porte fører ind til Den Gamle By, der er omgivet af en 12 m høj og 4 km lang mur. De fleste er fra sultan Suleimans tid og blev opført over tidligere porte.
Damaskusporten (1537) er den mest udsmykkede og befærdede. Herfra udgik vejen til Damaskus. Under den er fundet porte fra Herodes (37-4 f.Kr.) og fra Hadrian (hovedindgangen til hans Aelia Capitolina i 135). Vejen fører i dag ind til det kristne og muslimske kvarter. På hebraisk kaldes den Sha’ar Shekem, det bibelske navn for Nablus, som vejen ud fører til.
Herodesporten, over for Salah-al-Din St., Østjerusalems travle forretningsgade, fører ind til det muslimske kvarter, hvor pilgrimme i middelalderen ledte efter Herodes’ hus. Den kaldes også Blomsterporten pga. udsmykningen
Løveporten (1539) bærer mameluksultan Baybars våbenmærke - to løver (eller pantere) med hovederne vendt mod hinanden. Han var korsriddernes mægtigste modstander. Løverne, som kan være overført fra en tidligere mamelukbygning, er påsat af Sultan Suleiman, som drømte, at han ville blive fortæret af fire løver, medmindre han genopbyggede murene omkring Jerusalem. Porten kaldes også Bab el-Asbat (Folkestammernes Port), Mariaporten (da den fører ind til Marias fødested og ud til hendes grav) og Skt. Stefan-porten (efter helgenen, der blev stenet lige uden for porten, hvor Stefanskirken fra 1968 ligger). Under Seksdageskrigen rykkede de israelske faldskærmssoldater frem til Tempelbjerget gennem denne port.
Den Gyldne Port med to buer er opført af byzantinerne i 600-tallet. Den tidligere, jødernes Barmhjertighedsport, førte direkte til templet, og gennem den red Jesus palmesøndag. I 810 tilmurede muslimerne porten og anlagde en begravelsesplads foran for at hindre den jødiske messias i at drage gennem denne port som profeteret.
Møddingporten (1540) er nærmest Grædemuren og Tempelpladsen. Gennem den blev Jerusalems affald og kloak ledt ud af byen.
Zionporten (1540) ligger ved Zionbjerget. Den fører ind til det armenske kvarter og Davids grav, hvorfor araberne kalder den Profeten Davids Port. Skudhuller fra kampene i 1948 ses stadig.
Jaffaporten (1538) har siden oldtiden været begyndelsen på handelsvejen til Jaffa. På arabisk hedder den Bab el-Khalil, Vennens Port. Det forstås af en inskription over indgangen: »Der er kun én gud, Allah, og Abraham er hans ven« - og vejen fører da også til Hebron, Abrahams by. I 1898 fjernede tyrkerne bymuren mellem porten og Citadellet, for at kejser Wilhelm 2. kunne ride standsmæssigt ind i Den Hellige Stad. I dag kan alle køre denne vej ind. Da briterne i 1917 overtog byen efter tyrkerne, steg General Allenby af hesten og gik ind.
Den Nye Port er opført i 1889 af sultan Hamid for at forbinde de kristne kvarterer inden og uden for murene. Herfra er den korteste vej til Gravkirken. Såvel denne port som Zion- og Jaffaporten var tilmuret 1948-67.
Byvandring
En byvandring, der omfatter helligdomme for de tre monoteistiske religioner (20 synagoger, 65 kirker og 21 moskéer) kan fx begynde ved Møddingporten. (I 2000 blev der pga. pavebesøg overalt i Den Gamle By opsat overvågningskameraer, der døgnet rundt transmitterer til israelsk politistation).
Jerusalems Arkæologiske Park
Åbent sø.-to. 8-17, fr. 8-14, 30 NIS, bus 1, 2, 38, tlf.6277550, www.archpark.org.il
I Ophel, ved foden af vest- og sydmuren, er der siden 1968 afdækket ruiner fra 2. Tempeltid til sultan Suleiman (1000 f.Kr. til 1500-tallet). På sydvesthjørnet ses resterne af den største bue bygget i oldtiden, Robinsons Bue, der understøttede en trappe fra markederne op til templet. Herodes udvidede støttemuren under Tempelbjergets platform til det dobbelte. Den består af gigantiske sten, omhyggeligt tilhugget og samlet uden brug af mørtel.
Ved sydmuren ligger umayyadernes kalifpalads, og under det: Ethan & Marla Davidson Exhibition and Virtuel Reconstruction Center (handicapv, 2 film) viser Tempelbjergets historie.
Langs sydmuren ligger byzantinske og herodianske huse, cisterner, rituelle bade og Tempeltrappen (Franz Andersons bas toner frem for ens indre øre med »Den Hellige Stad«!). Den imponerende trappe førte op til Herodes’ store tempel. Hvert tredje trin var ekstra dybt, beregnet til hvil - man steg op i andagt! Ad den selv samme trappe gik Jesus ind i templet. Øverst er de 7 m høje Huldaporte. Den østlige (tripleporten) var hovedindgang, den vestlige (dobbeltporten) var udgang. En betænksom skik var, at mennesker i sorg gik modsat og fik trøst og deltagelse.
Afstikker til Davids by
National Park, åbent sø.-to. 9-17, fr.9-13, 23 NIS, 3-D film, tlf. 6262341, www.cityofdavid.org.il . Fra Ophels sydøstlige hjørne, ved udsigtspunktet, fører trapper ned til gravene i Kidrondalen (se nedenfor), og en lille sti syd for udsigtspunktet fører ned til udgravningerne ved Davids by, det ældste Jerusalem erobret af kong David fra jebusitterne ca. 1000 f.Kr. Her har man fundet mure fra et kanaanæisk citadel, fra kong Davids fæstning og af israelitiske boliger ødelagt af babylonerne i 586 f.Kr. På Kidrondalens østskråning ses den arabiske landsby Silwan med stenhuse med flade tage. Sådan må Davids by have set ud, da han fra sit slot kunne nyde Batseba bade på hustaget! De mange klippehuler er grave fra 1. tempelperiode (965-586 f.Kr.). Bjerget kaldtes Salvelsesbjerget. Her blev præsterne salvet, men senere blev det pga. afgudsaltre til Krænkelsens Bjerg og til sidst til Skandalebjerget, hvor Salomo anbragte en del af sine 1.000 koner. Af politiske grunde giftede han sig med andre kongers døtre! Ved Davids by kan man se ned i den udhuggede 13 m dybe Warrens Skakt, der når ned til et vandtunnelsystem fra jebusitternes tid.
Ezekias’ Tunnel (Husk gamle sko, der er skarpe sten o.l., og lommelygte). I bunden af Kidrondalen fører trapper ned til Gihonkildens udspring og indgangen til tunnelen. Ved Gihonkilden, Jerusalems eneste, blev Salomo salvet til konge (1. Kong. 1,45). Parallelt med dalen løber Siloam-kanalen (1. tempeltid), der førte vand til Kongens Have syd for Davids by. Under assyrernes belejring måtte kong Ezekias ændre Gihonkildens løb for at få vand inden for Davidbyens mure (2. Krøn. 32, 1-6 og 30). Gennem hård klippe blev en 533 m snoet tunnel udhugget fra kilden til Siloams Dam. To arbejdshold begyndte i hver deres ende - og mødtes midtvejs! Eventyrlystne kan i dag gå gennem tunnelen, 4-5 m høj og ca. 60 cm bred. Der er ofte vand fra knæ- til brysthøjde. Turen varer ca. 30 min. Hvor sporene af hakker skifter retning, mødtes de to hold. Det bekræftes af en inskription, der blev fundet her i 1880 og nu befinder sig i Istanbul (kopi på Israel Museum). Tunnelen ender i Siloams Dam, hvor Herodes opførte bade omgivet af søjler. Byzantinerne byggede en kirke til minde om den blinde, der blev seende efter at have tvættet sine øjne i dammens vand (Johs. 9,7). I dag står her en lille moske.
Tempelbjerget / al-Haram al-Sharif
Tempelbjerget kaldes også Moria (det udvalgte sted). Her gik Abraham op for at ofre Isak (1. Mos. 22,1-14). For 50 sølvsekel / 600 sekel guld købte David jebusitten Aravnas / Ornans tærskeplads på bjerget, rejste et alter (2. Sam. 24, 18-25 / 1, Krøn. 21, 19-26) og bød sin søn Salomo at bygge et stort og mægtigt tempel. Det stod færdigt i 965 f.Kr. (læs om dets pragt i 2. Krøn. 3-6), men i 586 f.Kr. blev det ødelagt af Nebukadnesar og jøderne ført til Babylon. Pagtens Ark forsvandt. Måske ligger den under Tempelbjergets plateau, hvorfor religiøse jøder ikke vil betræde det. Måske er den i Maria af Zion-kirken i Aksum i Etiopien. 2. Makkabæerbog beretter, at Jeremias gemte den i en hule på Nebobjerget.
Jøderne kom tilbage til Jerusalem og genopbyggede templet i 520 f.Kr., men det var langt fra så pragtfuldt som Salomos. I hellenistisk tid vanæredes templet af syrerne, indtil Judas Makkabæus erobrede og rensede det i 164 f.Kr (hanukka, se Helligdage). I år 20 f.Kr. så kong Herodes det som sin største opgave at udvide templet både i størrelse og pragt. Da Titus indtog Jerusalem i 70, blev det plyndret (jf. Titusbuen i Rom) og brændt. Hadrian opførte i 135 et Jupitertempel på stedet. De kristne undgik tempelområdet - de mente, at det var forbandet, efter at Jesus havde forudsagt dets ødelæggelse (Mark. 13,2). I nærheden byggede Justinian i 543 Neabasilikaen, dedikeret til Jomfru Maria. Den blev ødelagt af perserne i 614.
Også for muslimer har Moriabjerget stor betydning. Herfra steg Muhammed på sin »himmelfart« op gennem de syv himle og tilbage, under sit natlige ridt til Jerusalem på al-Burak, en bevinget hest! Efter kalif Omars erobring af Jerusalem i 638 byggedes på stedet, hvor han iflg. nogle kilder bad, den lille Omarmoske tæt ved Gravkirken. Klippekuplen, af mange fejlagtigt kaldt Omarmoskeen, blev opført i 691 af kalif Abd al-Malik for at gøre stedet til pilgrimsmål i stedet for Mekka, hvor hans rival herskede. Al-Aksa-moskeen blev fuldført i 709 af al-Maliks søn, al-Walid 1.
I 1099 erobrede korsfarerne Jerusalem og oprettede deres kongerige, hvorefter Klippekuplen blev til kirke, Templum Domini. Al-Aksa, der var skadet og genopbygget efter flere jordskælv, blev da tempelriddernes hovedkvarter og udvidet betydeligt. I 1187 indtog Saladin byen. Han fjernede alteret og udskiftede Klippekuplens kristne kors med en muslimsk halvmåne - og den er der endnu. Muslimerne kalder Tempelbjerget for al-Haram al-Sharif, den ophøjede helligdom.
Grædemuren , Western Wall. Grædemuren hedder på hebraisk blot Kotel, muren, og er jødernes helligste sted. Muren er et stykke af den vestlige del af den støttemur, der omgav Herodes’ tempelplads. Om natten dækkes stenene af dug, murens »tårer«. Ved den har jøder i 2.000 år bedt og sørget over templets ødelæggelse. Fundamentet er herodiansk, enorme sten med en karakteristisk udhugget ramme. Derover ses umayyadernes murværk fra 700-tallet. Da israelske soldater i 1967 strømmede til muren, var pladsen foran kun et par meter bred. Arabiske huse blev fjernet, så der nu er en stor plads, der nærmest fungerer som friluftssynagoge. Den er åben 24/7 365!
Selve bedepladsen lige foran muren er delt i en mands- og en kvindeafdeling. I sprækkerne mellem Herodes’ store sten lægges små sedler med bønner eller tak. Muren findes på flere hjemmesider, bl.a.: www.thekotel.org , www.virtualjerusalem.com/city-service/prayer/ , www.aish.com/wallcam (kan man se, hvad der sker ved muren nu), hvortil man fra hele verden kan sende sin bøn! Her er daglig gudstjeneste, der er særlig festlig fredag og på jødiske helligdage. Mange drenge bliver konfirmeret (bar mitzva) ved muren, der i Wilsonbuen mod nord har en synagoge. Den er kun for mænd og en torn i øjet på mange kvinder. Nu har de deres eget samlingssted mod syd.
Murtunnelerne. Indgang nordvest for Grædemuren. Omvisning 75 min.: sø.-to. 7-18, ma., fr. 7-12.30, 25 NIS. Billet skal helst bestilles et par dage før på tlf.6271333, www.thekotel.org . Man kan bl.a. følge dele af den 488 m lange herodianske vestmur. Murens fundament består af gigantiske sten, hvoraf én er 14,5 x 3,5 x 4,6 m. Dybden er målt ved ultralyd og vægten anslås til 570 ton. Hvordan stenene blev transporteret hertil, er en gåde. Man ser vejbelægning fra Herodes’ tid og vandtunnel fra hasmonæerne.
Ved siden af ligger
The Chain of Generation Center, Western Wall Plaza, omvisning 1 t., sø.-to. 8-16, fr.8-12, 25 NIS, tlf. *5958, 6271333, www.thekotel.org
I en 200 år gammel, underjordisk tunnel fortælles jødernes historie fra Abraham til i dag vha. glasskulpturer og lys- og lydshow
Tempelpladsen
Åben sø.-to. 7.30-11(kl. 10 vinter) og 13.30-14.30, NB skifter ikke til sommertid. Åbningstid ændres ofte, sikrest er formiddag. Lukket fr., lø. og muslimske hlgd., gratis, husk tækkelig påklædning, tlf.6283313, www.templemount.org , www.noblesanctuary.com .
Tempelpladsen (Moria, al-Haram al-Sharif) er et rektangulært plateau i Den Gamle Bys sydøstlige hjørne. Den ca. 300 m brede og 475 m lange plads præges af storslået ro og skønhed. Den rummer smukke islamiske bygninger, fontæner og grønne træer. Der er flere indgange til Tempelpladsen, men turister har kun adgang gennem Bab al-Maghariba, Mauernes Port, Moghrabiporten syd for Grædemuren (udgang er valgfri). (Pladsen blev lukket for turister efter Sharons famøse besøg, 28. sep. 2000; men er nu åbnet igen)
Islamisk Museum, pt. lukket, tlf.6283313, indeholder bl.a. en sjælden koransamling, antikke træ- og metalarbejder, Klippekuplens oprindelige facademosaikker, porte og våben. Ved indgangen ses blodplettede skjorter og hovedbeklædning fra de 17 muslimer, der blev skudt af israelske soldater på Tempelpladsen efter et sammenstød i 1990.
Al-Aksa-moskeen, Den Fjerntliggende Moske, (pt. lukket for ikke-muslimer) er en af de største og helligste i den muslimske verden. Den enorme bygning, der kan huse 4-5.000 bedende, er som en marmorsøjleskov med bunddække af kostbare, orientalske tæpper. Da kalif al-Walid 2. opførte moskéen (705-14) til pilgrimme, var den langt større. Moskeen er flere gange ødelagt af jordskælv og restaureret. Den mentes at ligge over Salomos tempel, hvorfor en af korsfarernes ridderordener, der efter 1099 slog sig ned her, kaldte sig tempelriddere. Men al-Aksa ligger over Huldaportene, den herodianske indgang op til jødernes tempelplatform. Templet lå omtrent, hvor Klippekuplen blev opført. Efter Saladins sejr i 1187 lod han bedenichen (mihrab) i al-Aksa udsmykke og skænkede en pragtfuld prædikestol (minbar) af udskåret træ og elfenben med indlagt perlemor. Den blev ødelagt i 1969 under en brand, påsat af en fanatisk australsk turist (en fin kopi af minbar blev sat op i 2008). Al-Aksa måtte restaureres og var lukket i adskillige år. Da kong Abdullah af Jordan i 1951 var på vej ind i al-Aksa med sit barnebarn (den senere kong Hussein), blev han myrdet. Han er begravet i en kronet marmorsarkofag ved Jernporten i Tempelpladsens vestmur. I Vestmuren hviler også Faisal Husseini.
Den tidligere Kvindemoske, vest for al-Aksa, var tempelriddernes refektorium (spisesal) og våbenhus og er nu skole for islamiske studier.
Øst for al-Aksa ved bymuren ligger nedgangen til enorme underjordiske hvælvinger, der bæres af 88 søjler. Korsfarerne kaldte dem Salomons Stalde, men muslimerne mener, at de er osmanniske! De er nok herodianske, opført ved udvidelsen af tempelområdet og benyttet som forrådskamre. Tempelridderne havde stalde her til 5.000 heste. Der er stentrug, tøjringshuller i søjler og en tilmuret indgang. På vej ned til staldene står Jesu vugge, (der faktisk er en muslimsk mihrab, der er lagt ned!) i en niche omgivet af søjler. Området var lukket i flere år. I 1996 blev det sat i stand og indrettet som en stor moske (3.500 personer), al-Marwani, en slags underjordisk udvidelse af al-Aksa. Den blev taget i brug under Ramadan 1997, men må indtil videre kun benyttes ved specielle lejligheder.
El-Kas er det store, ornamentale stenbassin, hvor muslimer vasker ansigt, hænder og fødder før bøn. Det er forbundet med Tempelbjergets mange underjordiske cisterner.
Klippekuplen, Dome of the Rock. Fra el-Kas fører trapper op til arkader og forhøjningen, hvorpå Klippekuplen står. Misforstået kaldes bygningen Omarmoskeen, men den er ikke opført af Omar og har kun fungeret som moske, mens al-Aksa var lukket efter branden i 1969. Muslimerne kalder den Kubbat as-Sakhra (Klippekuplen), og den bruges som mødested inden bøn i og ved al-Aksa-moskeen. Bedenichen blev tilføjet,
efter at korsfarerne havde benyttet den som kirke. Det enestående monument er bygget over Moriaklippen. Umayade kalif Abd al-Malik, opførte den ottekantede bygning i 691, beklædte den med marmor, byzantinske mosaikker og forsynede den med en blykuppel af samme størrelse som Gravkirkens. Helligdommen er restaureret mange gange. Udvendige byzantinske mosaikker blev i 1500-tallet af Suleiman udskiftet med tyrkiske fliser, og disse er igen i 1960’erne udskiftet med glaserede fliser i grønt, blåt og hvidt, udført af armenske kunstnere. Samtidig blev kuplens bly erstattet med guldfarvet aluminium. I Golfkrigens kølvand ville Saudi Arabien finansiere en restaurering og forgyldning af kuplen for at svække kong Hussein af Jordans traditionelle rolle som Tempelbjergets vogter, men kongen solgte ejendom i England, og i 1993 var kuplen forgyldt: 80 kg 24 karat guld lagt på ved elektroplettering i et lag på 2-3 mikron. Samtidig blev marmor- og fliseudsmykningen restaureret. Pris: $10 mio. Det er Wakf (islamisk religiøs stiftelse), der »regerer« her.
Inde i helligdommen (pt. lukket for ikke-muslimer) er klippen omgivet af kolonnader, dekoreret med de oprindelige, pragtfulde mosaikker, fx livets træ, lotus, dadler på ydersiden og smykker, diademer og perlemor på indersiden. En 240 m lang inskription (den ældst bevarede arabiske) under kuplen fortæller, at Abbasid kalif al-Mamun byggede helligdommen i 691. Den blev nu bygget af Abd al-Malik, men da al-Mamun (813-33) restaurerede den, satte han sit navn i stedet. (Han blev vred på Malik, da han gjorde Jerusalem til politisk centrum i stedet for Mekka). Han glemte bare at ændre årstallet! Navneskiftet ses over buen ved nedgangen til Sjælenes Brønd, Bir el-Arwah (under klippen), hvortil sjælene drager for at bede, inden de når paradis. Det sorte marmor repræsenterer Mekkas sorte sten, Kaba.
Øst for Klippekuplen ses dens miniversion: Kædekuplen, Kubbat es Silsila. Legenderne er talrige: Her sad David som dommer; Salomo havde opsat en kæde, og svor man falsk, mens man rørte kæden, blev man ramt af lynet, eller kæden mistede et led, og man var afsløret. Bygningen menes at have været skatkammer. Midt i østmuren er den tilmurede Gyldne Port.
Benyt Tempelpladsens nordudgang for at komme til Løveporten / Bab al-Asbaat, Skt. Anna-kirken og Via Dolorosa.
Skt. Anna-kirken, åbent ma.-lø. 8-12 og 14.30-18 (vinter til 17), 7 NIS, toilet. Lige inden for Løveporten er en enkel og smuk korsfarerkirke, bygget hvor Maria blev født i forældrene Anna og Joakims hjem. Saladin ændrede kirken til koranskole med sit navn, men siden 1878 har den tilhørt de katolske Hvide Fædre. På klosterområdet ligger Betesdadammen, hvor Jesus på en sabbat helbredte den syge (Johs. 5,1-18). Imponerende ruiner af damme (8. årh. f.Kr.) samt helligdomme og medicinske bade fra 100-300-tallet, indviet til lægeguden Asklepios.
Via Dolorosa
Via Dolorosa, Smertens Vej (også kaldet Korsets Vej) er et af kristendommens helligste steder: Det er vejen, ad hvilken Jesus bar overliggeren til sit kors fra domfældelsen til Golgata (Hovedskalsted). Pilgrimsruten opstod i 300-tallet, og har varieret en del siden. Den nævnes tydeligt første gang i 1294 under korsfarerne, og den rute, man kender i dag, fastlagdes i 1850 som Via Dolorosa (600 m) med korsets 14 stationer: ni langs vejen og fem i Gravkirken. Hver fredag kl. 15 (kirkerne skifter ikke til sommertid!) er der religiøse processioner, hvor pilgrimme bærer kors, alle er velkomne.
1. station på Via Dolorosa, »Jesus dømmes af Pontius Pilatus«, er Antoniafortet. Stedet er i dag muslimsk skole, el-Omariya.
2. station, »Jesus tager korset«, ses overfor ved indgangen til franciskanernes kloster. Her ligger Flagellationskapellet (1929), hvor Jesus blev pisket (bemærk Jesu tornekrone i loftet) og Dommens Kapel fra 1903, opført på ruiner af kapel fra 1200-tallet (åbent dgl. 8-18, gratis).
Zionsøstrenes Kloster, åbent dgl. 8-17, 8 NIS, er opført i 1858 af de jødiskfødte franske præster Alphonse og Teodore Ratisbonne (se Ein Karem). Her er museum og arkæologiske udgravninger. Man ser bl.a. romersk brolægning med indridset kongespil, som de romerske soldater yndede. Desuden et vandreservoir fra Herodes’ tid med buer og hvælvet loft, udhugget i klippen.
Over Via Dolorosa ses Ecce Homo-buen - stedet, hvor Pilatus fremviste Jesus med tornekrone og purpurkappe og sagde: »Se, hvilket menneske!« (Johs. 19,5). Det er midterdelen af Hadrians triumfbue (135), der fortsætter ind i Ecce Homo Basilika. Ved siden af ligger Jesu og Barabas’ fængsel i en grotte, der tilhører de græsk-ortodokse (åbent, når præsten er der).
På hjørnet af Hagai St. ligger th. Det Østrigske Hospits fra 1863 (café med god kaffe og apfelstrudel!). Overfor ses tv.
3. station, »Jesus falder første gang«. Situationen er vist på et relief over indgangen til Det Polske Kapel.
4. station, »Jesus møder sin mor«, er afbildet over en armensk-katolsk kirke. Hvor vejen drejer th. er:
5. station, »Simon af Kyrene pålægges at bære korset« (Mark. 15,21). Franciskanernes kapel er fra 1895.
6. station, »Veronica tørrer sved og blod af Jesu ansigt«. Det afbildes på »svededugen«, som opbevares i Vatikanet. Søjler i væggen markerer Veronicas hus. Fortsæt tv. ad basarhovedgaden, Sukh Khan ez-Zeit, men hold fast i tasken!
7. station, »Jesus falder anden gang«. Stedet vises ved en søjle i et franciskansk kapel (1875). Et par meter oppe ad en lille sidegade ligger:
8. station, »Græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn« (Luk. 23,28) - det sagde Jesus til Jerusalems sørgende kvinder. Stedet er markeret i den græske klostermur. Tv. ses en sten med latinsk kors og græske bogstaver: IC XC NIKA (Jesus Kristus sejrer). Bygninger spærrer den direkte vej ud til Golgata, så man må tilbage til basargaden, hvor en bred trappe fører op til 9. station (til Koptisk Patriarkat). Inden man går videre ad Via Dolorosa, bør man fortsætte lige frem og slå et sving th. ad Dabbagha St. Her ligger:
Alexanderklostret, åbent dgl. 9-18, ring på døren, 5 NIS.
Det russisk-ortodokse kloster er opkaldt efter zar Alexander 3., der var gift med den danske prinsesse Dagmar. I kirkens udgravninger ses bl.a. Domsporten (1. årh. f.Kr.). Efter romersk skik blev den dømtes navn og forbrydelse råbt op her. Hvis blot én oplod sin røst i protest, fik den dømte en chance for at blive renset. Da Jesus gik igennem, tav alle!
9. station, »Jesus falder tredje gang«, markeres ved en romersk søjle på Gravkirkens tag mellem Det Koptiske Kapel (man kan besøge Det Koptiske Patriarkats haller med tre kirker og et lille arkæologisk museum, åbent ma.-lø.10-12 og 14-17, samt cisternerne th for 9.station) og indgangen til Det Etiopiske Kloster, Deir es-Sultan (Herskerens Kloster), tlf. 6280326, gudstjeneste sø. 5, 7 og 17, hverd. 5 og 17). Kristne etiopere kom til Jerusalem med de første pilgrimme, men først i 1200-tallet dannede de deres eget samfund med to kapeller i Gravkirken. Allerede i 1530 havde etioperne små, hvide celler med grønne døre i Deir es-Sultan, der i dag er deres ældste kloster i Det Hellige Land. Det gik godt, indtil kopterne gjorde krav på klostret. Uoverensstemmelsen har varet i flere end 200 år. Omkring kuplen på Skt. Helena-kapellet holder etioperne procession påskelørdag og tænder bål til korsets fest. Trapper fører ned gennem de etiopiske kapeller: De Fire Levende Væseners Kapel med malerier af Dronningen af Sabas besøg hos kong Salomo, og videre ned gennem Skt. Michaels Kapel til Gravkirkens gård og de sidste fem stationer.
Den Hellige Gravs Kirke, Gravkirken / The Holy Sepulchre, åbent dgl. solopgang-solnedgang, gratis.
Stedet for Jesu korsfæstelse, død, begravelse og opstandelse er den vigtigste kristne helligdom. Hadrian opførte i 135 et Venus-tempel over Jesu grav for at standse al kristen valfart, men da den kristne kejser Konstantins mor, Helena, i 325 rejste rundt for at få udpeget de hellige steder, blev hun vist til dette sted. På hendes initiativ blev templet i 335 erstattet med en basilika, men den blev ødelagt og genopbygget flere gange, inden korsfarerne opførte deres kirke i 1099-1149. Uanset brand i 1808 og jordskælv i 1927 er det den, man ser i dag.
Seks kristne trosretninger strides om kirken og dens kapeller: græsk-ortodokse, romersk-katolske, syrisk-ortodokse, armeniere, koptere og etiopere, og først i 1958 blev de - efter 30 års forhandling - til dels enige om en restaurering - og i 1995 om kuplens udsmykning! Den smukt restaurerede kuppel stod færdig i 1997. Men egentlig er det bemærkelsesværdigt, at seks forskellige kirkesamfund med så forskellige sprog, musik og riter og alle med meget lange gudstjenester har været i stand til at være i denne lille kirke i århundreder uden at komme i håndgemæng oftere, end de har. Kirkens nøgler har dog siden 1246 været i to muslimske familiers varetægt.
Gravkirkens romanske facade og klokketårn er fra 1100-tallet. En udvendig trappe fører op til Frankerkapellet. Indenfor i Gravkirken, ses tv., bænken til den muslimske dørvogter med nøglen. En trappe th. fører op til Golgata (aramæisk: hovedskal), hvor højre side er franciskanerkapel. Her er:
10. og 11. station, »Jesus afklædes og nagles til korset«. Tv. det græsk-ortodokse kapel med:
12. station, »Jesu død på korset« (Matt. 27,50). En sølvskive under alteret viser, hvor korset stod. Røvernes plads er vist med sorte marmorplader på begge sider af alteret. I klippen ses en dyb revne, opstået ved Jesu død. Mellem de to kapeller er:
13. station, »Nedtagelsen fra korset«. Voksfiguren af »den sørgende Maria ved korset« er en gave fra Portugal (1778).
Under Golgata er der en klippegrotte, Adams Kapel. Foran (ved indgangen til Gravkirken) ligger Salvelsesstenen, hvor Jesu legeme blev salvet. Stenen er af marmor og dækket af duftende olier i påsken. En 1990’er-mosaik på væggen bag stenen har givet anledning til megen kritik. Midt i den store rotunde med dens galleri, kapeller og boliger findes:
14. station, Jesu Grav. Gennem Englekapellet kommer man ind i det knap 2 m lange gravkammer, hvorfra Jesus opstod (Mark. 16,6).
Bag graven har kopterne et minikapel med kik til klippen under graven. I rotunden ligger et sodet kapel, ødelagt efter en brand i 1808, som syriske jakobitter og armeniere strides om. Et hul i muren fører ind til gravhuler for Nikodemus og Josef af Arimatæa (Matt. 27,57-60). Korsfarernes tidligere kirkeskib er nu de græsk-ortodokses Catholicon med Omphalos, Verdens Navle. Franciskanerne har et Mariakapel, hvor Jesus viste sig for sin mor, og i deres sakristi hænger sporer, kors og sværd, der har tilhørt Jerusalems erobrer, Godfred af Bouillon (Valdemar Atterdag blev i 1347 slået til »Ridder af Den Hellige Grav« iført disse sporer og med dette sværd). Grækerne har Jesu Fængselskapel. Ambulatoriet indeholder flere kapeller bl.a. Spottekapellet (med maleri, hvor folk spotter Jesus). En påskemorgen i 2001 blødte det fra hans ene ben!). Trapper fører ned til det armenske Skt. Helena-kapel med pragtfuld gulvmosaik og videre ned til det franciskanske / græsk-ortodokse Korsets Kapel og cisternen, hvor Helena iflg. legenden fandt Jesu kors i 325.
Det kristne kvarter
Via Dolorosa begynder i det muslimske kvarter og slutter i det kristne. Syd for Gravkirken ligger Omarmoskeen på det sted, hvor en legende fortæller, at kalif Omar i 638 bad efter indtagelsen af Jerusalem. Moskeen med de to minareter er dog fra 1100-tallet.
Frelserkirken, Church of the Redeemer, Muristan Rd. 24, tlf. 6266800, www.evangelisch-in-jerusalem.org . Mod øst ligger den enkle, tysk-lutherske kirke, bygget over johanniternes Mariakirke og -kloster, indviet af kejser Wilhelm 2. i 1898. I dens Skt. Johannes-kapel er der dansk gudstjeneste lø. kl. 16. Fra kirketårnet (178 trin) er der en betagende udsigt over Den Gamle By.
Syd for kirken står et monument for johanniterordenen, hvis første hospital, Muristan, lå her i 1100- til 1200-tallet. At der flages med Dannebrog er ikke så mærkeligt: Det var en johanniters ridderfane, der i 1219 faldt ned fra himlen og blev til Dannebrog!
I det kristne kvarter ligger adskillige patriarkater: koptisk, etiopisk, græsk-ortodoks, romersk-katolsk og græsk-katolsk (inden for Jaffa Gate tv.) med en smuk melkitkirke, Bebudelseskirken, med freskomalerier af de rumænske brødre Michel og Gabriel Morochan fra 1975 og et lille museum med de forskellige kirkeretningers dragter, åbent ma.-lø. 9-12.
Terra Santa. Inden for Den Nye Port ligger franciskanernes store område med skole, bibliotek, bogtrykkeri og en yderst smuk kirke (åbent dgl. 8-11). I 1342 overdrog pave Clemens 4. denne orden at »vogte« de kristne steder i Det Hellige Land. Det privilegium har de stadig.
Det muslimske kvarter
Blandt de mange religiøse institutioner, boliger, værksteder og basarer finder man lige uden for og under Damaskusporten:
Den Romerske Plads, Roman Plaza Museum, åbent lø.-to. 9-16, fr. 9-14, 10 NIS, gælder også til bymursvandring, tlf.6277550, www.pami.co.il . Her er udgravninger fra Herodes’ tid.
Zedekiahs Hule, Salomons Stenbrud, Solomon’s Quarries, åbent lø.-to. 9-16, fr. 9-14, 16 NIS. Øst for Damaskusporten kan man i oplyste, underjordiske gange gå langt ind under den gamle bydel. Herfra fik Salomo (Salomon) sten til templet.
Det jødiske kvarter
Området nær templet (og nu Vestmuren) har fra 700-tallet været den mest eftertragtede adresse for jøder og er det stadig. Krig og ødelæggelse har i mange perioder gjort det umuligt for dem at bo her, men efter krigen i 1948 og frem til 1967, hvor alt henlå i ruiner, er kvarteret restaureret eller snarere rekonstrueret, og den gamle bystil er bevaret på en utrolig smuk måde. Kun fastboende israelske statsborgere kan købe en af de fantastisk dyre lejligheder. Bydelen har åbne pladser med spisesteder (ringe service og høje priser), og under nogle bygninger er indrettet museer omkring arkæologiske udgravninger.
Begynd en rundtur på Kikar Tiferet Yerushalayim ved P-pladsen inden for murene mellem Zion- og Møddingporten. Ruinerne i parken neden for p-pladsen stammer fra en korsfarerkirke, og de enorme underjordiske vandcisterner tilhørte Neabasilikaens kloster (se nedenfor).
De Fire Sefardisynagoger, Ribaz Center, Mishmeret Hakehuna St. 1, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13.30, 10 NIS, tlf.6280592, www.sephardiccouncil.org . Ben Zakai, Eliahu, Istambuli og Kahal Katan er opført - og sammenbygget - i 1400-1600-tallet. De var det åndelige centrum for jøder, udvist af Spanien.
Kikar Batei Mahseh. Husene omkring denne åbne plads blev opført af baron Rothschild i 1871 til fattige familier, i dag yeshiva.
Neabasilikaen, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, gratis. Basilikaen blev bygget af Justinian i 500-tallet. Den var kolossal og dækkede hele den sydlige del af Det Jødiske Kvarter. Dele af kirkens apsis er bevaret.
Tempelinstituttet, Misgav Ladach 19, åbent sø.-to. 9-16/17, fr.9-11/12, 25 NIS, tlf. 6264545, www.templeinstitute.org . Religiøse genstande, modeller af første og andet tempel - ja, endog et tredje tempel, som nogle ønsker at opføre på Tempelpladsen!
Ruinerne af Mariakirken, hospits og hospital, som tilhørte den tyske teutoniske johanniterorden. Fra trappen ned til Grædemuren er der en fin udsigt over Tempelpladsen. (Disse fire seværdighed er købt af Yeshivagrupper)
Wohls Arkæologiske Museum, Hakaraim 1, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, 15 / 45 NIS gælder også til Det Brændte Hus (se nedenfor), tlf. 6265902, www.rova-yehudi.org.il
Bydelens mest storslåede »kælderudgravning« af et elegant herodiansk kvarter. Aristokratiske boliger med søjlegang, badeværelser, mosaikker, fresker og mikva’ot. Fotos og glasmontrer med mønter og lertøj indrammer udgravningerne, lys-og lydshow.
Det Brændte Hus, Burnt House, Tiferet Israel St. 13, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, 25 NIS eller kombibillet, tlf. 6265902. Huset blev ødelagt i 70, en måned efter templet, da romerne med dragne sværd og fakler stormede byen og satte ild til husene. Andre mener, at huset blev brændt under en fejde mellem jøder. Man fandt bl.a. mønter fra 69 i de fire tilsodede værelser, køkken og bad, og en stenvægt med teksten »Tilhører Bar Kathros«, som var familie til ypperstepræsten. Lys-og lydshow.
Rehov Plugat Hakotel. Her ligger Den Brede Mur i et åbent område. Den er en del af den første israelitiske mur, der var 7 m bred og 8 m høj, opført som forsvar mod assyrerne af kong Ezekias 700 f.Kr. Lige nord for er Yad Ben Zvi (åbent sø.-to. 9-16, 20 NIS, tlf.6286288), en topografisk model af Jerusalem (965-586 f.Kr.) med 25 minutters 3D-av-show. Tæt ved ses Det Israelitiske Tårn (åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, gratis), der var forsvarstårn på den anden israelitiske mur, hvor man har fundet babyloniske og israelitiske spydspidser fra 586 f.Kr.
Kikar Hurva. Kvarterets moderne plads med den lavtliggende Rambansynagoge, bydelens ældste. Oven over sås tidligere den store, hvide Hurvabue, der blev konstrueret som et minde om en 25 m høj synagoge, der lå her. Den blev opført i 1705 og ødelagt i 1721 deraf navnet Hurva (økonomisk ruin), som asjkenazi-jøderne i 1864 kaldte deres genopbyggede synagoge. Under krigen i 1948 blev den sprængt i luften. I 2002-08 blev Hurvasynagogen genopført; men endnu mangler den indvendige udsmykning
Cardoen. Alle romerske byer havde en cardo, en nord-sydgående hovedgade. Jerusalems første cardo blev i 135 anlagt af kejser Hadrian fra Damaskusporten til David St. og forlænget mod syd af byzantinerne. Denne strækning fandt arkæologerne i 1967. Man fandt også korsfarernes ændring af de byzantinske kolonnader til gotiske arkader, hvor de havde deres marked. I dag er Cardoen fyldt med eksklusive forretninger. Den er nænsomt restaureret og delvis rekonstrueret. To brønde giver kik ned til mure fra 1. og 2. tempelperiode. En kopi af Madabakortets Jerusalem med Cardoen som en midterakse ses på østmuren.
Museum for Jødisk Levevis, Isaac Kaplan Old Yishuv Court Museum, Rehov Or Hachaim 6, vest for Cardoen, åbent sø.-to. 10-17, fr. 10-13, 10 NIS, tlf. 6276319.
Den spændende samling giver et levende indtryk af livet og boligforholdene i jødiske samfund fra 1800-1948. Kabbalisten »Ha-Ari« (se Safed) er født her.
Habad St. / Sukh el Hussor (parallelt med Cardoen) fører mod nord til David St./Sukh el Bazar og en tagpromenade, The Roof of the 4 Quarters, over suq’en. Man har derfra en flot og anderledes udsigt over byens tage og tårne. Promenaden ender ved en jødisk ortodoks enklave, Galiciernes »gård«. Man kan gå igennem ned til det muslimske kvarter - ellers gå samme vej tilbage - og videre ad basargaden til Jaffaporten.
Citadellet, ved Jaffaporten, åbent sø.-to. 10-16, lø. 10-14, 30 NIS, afsæt mindst 1 ½ t. (gratis engelsk guide sø.-to. kl. 11) bus 1, 3, 13, 20, 38. Aften: lyd- og lysshow (45 min. 50 NIS) om Jerusalems historie på engelsk, husk varmt tøj! Info om forestillinger tlf. 6265333, www.towerofdavid.org.il . En af de mange imponerende bygninger i Jerusalem. Dets historie går tilbage til hasmonæerne i 2. årh. f.Kr. Citadellet, man ser i dag, er bygget over ruinerne af Herodes’ palads, som strakte sig ned i det armenske kvarter. Han gav det tre forsvarstårne til minde om broderen Phasael, konen Mariamne og vennen Hippicus. De romerske prokuratorer i Caesarea brugte paladset som Jerusalem-residens. Da Titus ødelagde det i 70, lod han de gigantiske tårne stå som monument over sine tapre soldater, som overtog stedet og flyttede ind. Josefus - og byzantinerne - mente, at Citadellet var Davids klippeborg (2. Sam. 5,7) og kaldte det Davids Tårn. Det samme gjorde korsfarerne og senere muslimerne. I 1800-tallet knyttedes navnet til Citadellets minaret. I dag er en minaret, altså Davids Tårn, det jødiske symbol på Jerusalem.
Citadellet har haft flere bygherrer: korsfarerne udvidede og mamelukkerne genopbyggede efter ødelæggelser; men dets endelige form gav Sultan Suleiman, som bl.a. tilføjede det monumentale indgangsparti. Englænderne overtog citadellet i 1917, restaurerede det og indrettede museum, og fra 1948-67 var det jordansk kaserne.
Davids Tårn med Museet for Jerusalems Historie, er indrettet i det smukt og nænsomt restaurerede citadel. Det er en nydelse at opleve museets elegant opsatte udstillinger og få serveret Jerusalems 4.000-årige historie. Der er tre mulige ruter: en historisk, en arkæologisk og tårnudsigten.
Christ Church, Kristuskirken, Armenian Patriacate Rd., åbent dgl. 8-20. Den ældste protestantiske kirke i Det Hellige Land blev indviet i 1849. Byggegrunden til den gotiske kirke blev erhvervet i 1838 af danskeren Johs. Nicolajsen, der var en af de første protestantiske missionærer og knyttet til anglikanerne. Der er et lille museum, gæstehus og restaurant.
Skt. Markus’ Kirke og Kloster, Syrian Convent Rd., åbent 7-12 og 14-17. Den syrisk-ortodokse kirke er bygget i 600-1100-tallet og restaureret i 1940. Den er bygget over Skt. Markus’ hus, hvor syrerne mener, at den sidste nadver fandt sted. På kirkens sydvæg hænger en Jomfru Maria-ikon, som det siges, evangelisten Lukas malede efter levende model!
Det armenske kvarter
Armeniernes historie begynder med, at Noas Ark med forfaderen Jafet strander på Ararat. Armenien var det første kristne rige. I 302 døbte Gregor Lysbringeren kong Tiridates 3., som gjorde kristendommen (den gregorianske kirke) til statsreligion. Snart efter drog armenske pilgrimme til Jerusalem, hvor mange slog sig ned. En pilgrim fra 600-tallet berettede om flere end 70 armenske kirker og klostre. Armenierne deltog i korstogene, og to af Jerusalems konger, Balduin 1. og 2., var gift med armenske prinsesser.
I 1374 gjorde mamelukkerne en ende på det armenske rige, der kom under skiftende herredømme. Under opstande mod tyrkerne i 1896 og 1909 blev armenierne slagtet i tusindvis. Ved en massakre 24. april 1915 blev 1,5 mio. armeniere dræbt, og i 1918 flygtede 20.000 armeniere til Palæstina. I dag huser kvarteret 2.000.
Det Armenske Patriarkat og Kloster, Armenian Patriacate Rd., tlf.6282331. Nærmest en lille by med egen skole, bibliotek, trykkeri, præsteseminar, kirke, museum, købmand og boliger for de mange tidligere armenske flygtninge.
Inden for indgangen til patriarkatet ligger Skt. Jakobs Katedral, (adgang kun under gudstjeneste dgl. kl. 6-7.30 og 15-15.30) bygget i 800-tallet over en byzantinsk kirke. Apostlen Jakob den Ældre (evangelisten Johannes’ bror) blev halshugget i 44 og hans hoved begravet her i et sidekapel (middelalderlegender sendte ham med skib til Santiago de Compostela i Spanien og begravede ham dér!). Jakob (Jesu bror), Jerusalems første biskop, blev i 60 kastet i døden fra templets tinde og er begravet under højalteret. Ved kirkens indgang, hænger th. to klaptræer. De blev anvendt til at kalde til messe i tyrkertiden, da det var forbudt at ringe med kirkeklokker. Kirkens indre er oplyst af olielamper og overdådigt udsmykket. Væggene er smukt dekoreret med gamle, glaserede fliser, malerier, forgyldte altre, og trædørene har indlagt perlemor. Det skyldes patriarken Gregor »Lænkebærerens« indsats i 1700-tallet: for at samle penge ind til restaurering af den forgældede kirke låste han en tung jernlænke om halsen, drog til Istanbul og tiggede i fem år. I dag ejer armenierne adskillige ejendomme i byen.
Syd for klosterporten er der indgang til Mardiganmuseet (åbent ma.-lø. 10-16.30, 5 NIS), der er indrettet i det tidligere præsteseminarium (1843) og viser armeniernes historie fra Ararat til massakren. Bemærk Jerusalems første trykpresse fra 1833. Armenierne var også landets første fotografer, og keramik er et tredje speciale. Overfor ligger Gulbenkianbiblioteket (åbent ma.-fr.. 15-18) fra 1929, med talrige sjældne håndskrifter. Det er en gave fra den armenske filantrop, Calouste Gulbenkian, der tjente sin store formue ved en 5% fortjeneste på oliehandler, hvorfor han fik øgenavnet »Mr. 5%«. Vest for klostret ligger Den Armenske Have med det nye præsteseminarium (1979).
På samme vej ligger restauranten Armenian Tavern (åbent 11-22.30, lukket ma. tlf. 6273854), lækker mad og atmosfære.
Zionbjerget, bus 20, 38.
Lige uden for Zionporten ligger th. den armenske kirkegård. Her siger armenierne, at ypperstepræsten Kajfas’ hus lå bag den lille kirke mellem patriarkgravene. Andre mener, at det lå ved Skt. Peter i Gallicantu (se nedenfor).
Dormitionskirken (åbent sø. 10.30-11.30, 12-17.30, ma.-fr. 8.30-12.30, 13-18, lø.8.30-12 og 13-17.30, lukket under koncerter; boghandel og café, tlf. 6277292, www.eccehomoconvent.org ) fra 1910 er let genkendelig på dens runde form, fire slanke tårne og en grå konisk kuppel. Kejser Wilhelm 2. lagde grundstenen i 1898. Kirke og kloster hører under de tyske benediktinermunke og er bygget over stedet, hvor Jomfru Maria hensov i døden. Det runde kirkeskib har farverige, gyldne mosaikker med bibelske motiver. I krypten står en kenotaf med en figur af den sovende Maria under en kuppel, hvis mosaik viser Jesus omgivet af Bibelens berømte kvinder.
Coenaculum (åbent dgl. 8-18, gratis) ligger bag Dormitionskirken. I denne sal siger traditionen, at Jesus indtog den sidste nadver med sine disciple (Luk. 22,10-13). De ældste af bygningerne er fra korsfarertiden. Siden blev de overtaget af franciskanerne, der indrettede et pilgrimsherberg og genopbyggede nadversalen i gotisk stil i 1300-tallet. I 1500-tallet indrettede muslimerne salen som moske, men i dag må hverken kristne eller muslimer holde gudstjeneste på stedet (franciskanerne har et tilgrænsende kapel på hjørnet modsat Zionsporten). Salen ligger ovenpå. Det var også her disciplene fyldtes af helligånden ved pinsetid (Ap.G. 1,13 og 2,1). Glem ikke at nyde udsigten fra taget!
Gennem en klostergård når man til Kong Davids Grav, (åbent sø.-to.8-17, fr.8-13, lø.8-18 (lø. er graven dækket af et ”plankeværk” og kvinder har ingen adgang), gratis), et af jødedommens helligste steder. En stor kenotaf, dækket med mørkt fløjl og gyldne davidstjerner markerer hans grav. Øverst står sølvkroner, brugt som dekoration på toraruller.
I nærheden findes Holocaustkrypten (åbent sø.-to. 9-15.45, fr. 9-13.30, 5 NIS), den første mindehal i Israel for nazismens jødiske ofre.
Schindlers grav: gå forbi Davids Grav ned til Halivat Yerushalayim – her er den katolske kirkegård (åbent ma.-to. 8-17, fr. 8-13). Schindlers grav er let at finde, helt ned i bunden: den eneste der er fyldt med små sten.
Skt. Peter i Gallicantu, Malki Zedek St. 31, åbent ma.-lø. 8.30-17, 7 NIS, café, toilet.
Hanegalskirken har navn efter Jesu ord til Peter: »Før hanen har galet to gange, har du fornægtet mig tre gange« (Mark. 14,30). Mange mener, at her lå ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvortil Jesus blev ført (Mark. 14,53).
Før man når kirken, bør man fra den store terrasse nyde udsigten: Mod nordøst ses Silwan, Davids by, Ophel og Tempelbjerget, og mod syd Blodmarken, købt for Judas’ 30 sølvmønter (Ap.G. 1, 18-19, Matt. 27,3-8). Her ligger det græsk-ortodokse kloster Skt. Onophrios, opkaldt efter en egyptisk eneboer, hvis eneste »klædning« var hans berømte lange skæg. Ved siden af ses korsriddernes »lighus« og jødiske gravkamre. Længere mod syd Fredsskoven, hvor man i 1990 i en gravhule fandt Kajfas’ ossuarium med hans navn indridset: »Josef bar Kajfas«, der senere viste sig at være en forfalskning.
Assumptionisternes moderne kirke (1931, restaureret i 1997) med ud- og indvendige mosaikker, er bygget over adskillige ældre kirker, klippegrotter, cisterner og stalde fra Herodes’ tid. Her udpeges Jesu fængsel, hvor han tilbragte natten under ypperstepræsten Kajfas’ hus, før han blev stillet for Pontius Pilatus.
Afstikker til Kidrondalens grave
Fra tempelmurens sydøstlige hjørne fører trapper ned i Kidrondalen, og fra Jerikovejen går en sti derned.
Det første monument med tårn og søjler, Absaloms Grav (1. årh.), er en grav, men næppe Absaloms. Navnet stammer fra 2. Sam. 18,18, »Absaloms Minde«.
Det næste, hugget ud af klippen i 2. årh. f.Kr., er den jødiske præsteslægt Bene Hezirs grave. Kristne mener, at det er Jesu bror Jakobs grav.
Om det tredje, et gravmæle med pyramidetag, er man enige om navnet Zakarias, men ikke om, hvorvidt det er profeten Zakarias eller Johannes Døberens far af samme navn, der er begravet her.
Øst for Den Gamle By
Oliebjerget (815 m o.h.) har navn efter de mange oliventræer, der tidligere voksede på dets skråninger. Det er nævnt i GT om Davids flugt fra sønnen Absalom (2. Sam. 15,30-34). NT beskriver Jesu sidste dage på Oliebjerget. Det er nu optaget af jødiske grave og er i dag landets dyreste gravplads. Herfra begynder opstandelsen, når jødernes Messias kommer.
Mariæ Gravkirke, Church of the Assumption, Jericho Rd. 11, åbent ma.-lø. 6-11.30 og 14.30-17, gratis. Kirken med korsfarerfacade (1130) ligger i Josafats Dal (den nordligste del af Kidrondalen) og delvis under gadeniveau. Den er delt mellem de græsk-ortodokse og armenierne. Syrere og koptere kan holde gudstjeneste. Alle har altre, og muslimer har mihrab (Muhammed så et lys over Marias grav på sit natlige ridt til Jerusalem). En bred trappe fører forbi Josefs og Marias forældres grave til den byzantinske krypt med Marias grav. I korsfarertiden var kirken betydelig større og en meget mondæn begravelsesplads, hvor bl.a. Jerusalems dronning Melisande (død 1161) og Danmarks dronning Bodil (død på pilgrimsrejse i 1104) er begravet. Dronning Bodils mand, kong Erik Ejegod, nåede kun til Cypern, hvor han er begravet i Phaphos. Ved pladsen foran kirken fører en tunnel ind til Getsemanehulen (åbent dgl. 8.30-12 og 14.30-17, sø. og to. til 15.40), hvor disciplene sov, mens Jesus bad og senere fik Judaskysset. Måske hviler dronning Bodil blandt de adelige korsridderfruer i grotten.
Getsemane Have, lige over for Mariæ Gravkirke, åbent dgl. 8-12 og 14-18, okt.-mar. til 17. Her mødtes Jesus ofte med sine disciple (Johs. 18,2) (hebraisk: Gat Shemanim = olivenpresse). I haven - med ældgamle oliventræer, nogle ældre end 2000 år - ligger Alle Nationers Kirke (Dødsangstens Kirke), tegnet af Barluzzi og opført i 1924 med bidrag fra mange lande. Inde i kirken er klippen, hvor Jesus bad og kæmpede med sin dødsangst (Luk. 22,39-46). Under glas ses en tidligere kirkes gulvmosaik fra 380. Bemærk også loftets smukke mosaikhvælvinger i blåt og guld.
Lidt højere oppe ad Palmestien på Oliebjerget ligger Maria Magdalena-kirken og kloster (åbent ti. og to. 10-12), der er et pragtstykke af en russisk kirke med syv gyldne løgkupler. Den er grundlagt af zar Alexander 3. i 1885 til minde om hans mor.
Vejen fortsætter op til Dominus Flevit-kapellet (åbent dgl. 7-17, toilet), hvor Herren græd over Jerusalem (Luk. 19,41-44). Kapellet har tåreformet kuppel, tegnet af Barluzzi og opført af franciskanerne i 1955. Tidligere var her gravplads (gravhulerne kan beses), to klostre, korsfarerkapel og en moske. Bemærk, at alteret vender mod vest! - med en pragtfuld udsigt over Jerusalem.
Profeternes Grave, åbent ma.-fr. 9-15, entré, nøgle fås hos naboen, husk lommelygte.
Hulerne neden for Hotel Seven Arches, siges at indeholde Haggai, Zakarias (navn over graven på oldhebraisk) og Malakis grave (6.-5. årh. f.Kr.). Fra en underjordisk hvælving går halvcirkelformede gange til mange udhuggede gravkamre. Fra vendepladsen neden for hotellet er der den smukkeste udsigt over Jerusalem (bedst formiddag og ved solnedgang).
Pater Noster-kirken, åbent ma.-lø. 8.30-11.45 og 17, 7 NIS, café, toilet, bus 75 fra Damaskusporten. Kirkens grotte har siden korsfarertiden været opfattet som stedet, hvor Jesus lærte sine disciple fadervor (Matt. 6, 9-13, Luk., 11,2-4). I 1000-tallet berettede pilgrimme om marmorplader, hvori Fader Vor var indridset på hebraisk, græsk og latin. Klostergården har i dag tavler af glaserede fliser med fadervor på flere end 60 sprog - også dansk og norsk. Den nuværende karmeliterkirke og -kloster (1870) er bekostet af en fransk prinsesse, som ligger begravet her. Stedets første kirke, Eleona (oliven) Basilikaen, opført af kejserinde Helena i 325, blev totalt ødelagt af perserne i 614.
Ved grotten står en skulptur i sort, svensk granit udført af den danske billedhugger Erik Heide. Den symboliserer fromme Bisp Svend af Viborg (1133-53) og den barske admiral Eskild. De to danske brødre var på pilgrimsrejse i Det Hellige Land - måske på bodsrejse? Måske af eventyrlyst? De døde i Jerusalem og ønskede selv at blive begravet i Pater Noster-kirken. Deres gravsten forsvandt i klostrets mur, og i 1995 fik de en ny i form af Heides monument!
Afstikker til Beitfage og Betania
Beitfage, Figenhuset. Herfra red Jesus på æsel ind i Jerusalem (Matt. 21,1-11). Franciskanernes kirke (1883) er bygget over en byzantinsk på stedet, hvor Marta og Maria mødte Jesus (Johs. 11,20-30). Malerier i kirken viser mødet. Herfra udgår palmesøndag en stor procession med palmegrene. Den går ned ad Oliebjerget, gennem Løveporten og slutter i Skt. Anna-kirken. Korsfarerne begyndte i Betania, gik gennem Den Gyldne Port, som blev åbnet til denne lejlighed, og sluttede på Tempelbjerget.
Betania - (el-Azariya = Lazarus), åbent dgl. 8-11.30 og 14-17.NB! pga. »muren« må man hele vejen ad V1 til Ma’ale Adumin, skilt ved V417 til el-Azariya
Jesus var ofte i Betania, hvor Marta, Maria og Lazarus boede. Efter at Lazarus havde ligget fire dage i graven, opvakte Jesus ham fra de døde (Johs. 11,1-44). På mange ikoner ser man Lazarus komme ud af graven, mens mindst én tilskuer holder sig for næsen! Lazarus døde anden gang på Cypern og er begravet i Larnaca.
Adskillige kirker har ligget over graven og den oprindelige indgang, men siden 1500-tallet har den tilhørt moskeen, der nu ligger der. Fra gaden er der direkte adgang til klippegraven. Lørdag før palmesøndag, Lazarus’ dødsdag, går de græsk-ortodokse i procession til graven - fra det græsk-ortodokse nonnekloster ved Jerikovejen. Klosterkirken er bygget over stedet, hvor de mener, at Jesus mødte Marta og Maria
Tilbage på Oliebjerget
Himmelfartshelligdommen, Chapel / Mosque of the Ascension, åbent dgl. 8-17, 3 NIS, ligger højt på Oliebjerget, hvorfra Jesus fór til himmels (Ap.G. 1,9-13). Her har været flere små kapeller. Saladin byggede det tagløse, åbne kapel om til muslimsk helligdom ved at give det kuppel og mihrab. Inde i den oktogonale bygning ses et fodaftryk i klippen. Det siges at være fra Jesu fod. 40 dage efter påske holdes kristne gudstjenester på pladsen omkring det tidl. kapel.
Vejen nordpå fører igennem den arabiske landsby at-Tur (bemærk udsigten: Mod vest Jerusalem og mod øst Judæaørkenen ned til Det Døde Hav). Fortsæt forbi den Russiske Himmelfartskirke med det karakteristiske tårn (Oliebjergets vartegn) til:
Auguste Victoria Hospital og Himmelfartskirken, åbent dgl. 9-16, bus 75 fra Damaskusporten, tlf.627991. Begge er grundlagt af Kejser Wilhelm 2. i 1898 og opkaldt efter hans hustru. Hospitalet har været hovedkvarter for den tyrkisk-tyske generalstab under 1. Verdenskrig, den britiske højkommissær, Røde Kors og militærhospital. Den lutherske kirke er restaureret efter et jordskælv i 1927 og ødelæggelser i 1967. Indvendig har den de smukkeste mosaikker på vægge og loft - inkl. et af kejserparret i middelalderdragter. Flot udsigt fra kirkens 45 m høje tårn.
Mormoncentret, Brigham Young Universitetet, åbent: omvisning med orgelprøve ti.-fr. hver 1/2 t. 10-11.30 og 14-15.30, gratis, bus 4a, 9, 26, 28, tlf.6265666/21. Universitetet er en af Jerusalems mest elegante, moderne bygninger, opført i jerusalemsten, italiensk marmor, teaktræ fra Burma og masser af glas. Fra dets koncertsal (med orgel bygget af Marcussen & Søn i Åbenrå i 1987) er der en betagende panoramaudsigt.
Scopusbjerget
bus 4a, 9, 23, 23a, 26, 28.
Bjerget nord for Oliebjerget forblev i 1948-67 en israelsk enklave på jordansk område. Her ligger
Det Hebraiske Universitet (rundvisning sø.-to. kl. 11, gratis, fra Sherman Building, tlf.6585111), indviet i 1925 i overværelse af bl.a. Lord Balfour og General Allenby, lå i 1948-67 øde hen kun bevogtet af israelsk politi. Hver anden uge kom forsyninger fra Vestjerusalem, og bøger smugledes med tilbage. Fakulteterne blev spredt over hele Vestjerusalem og universitetet i Givat Ram bygget. I dag undervises der begge steder. Universitetet har en Botanisk Have, amfiteater, fine udstillinger på Arkæologisk Institut (åbent sø.-to. 9-15, gratis), teatermuseum og arkiv (sektion 7, humaniora, åbent ma., ti. 8.30-15, to., fr. og sø. 8.30-13, gratis). Tæt ved ligger Hadassah Hospital fra 1939. Det var lukket 1948-67 og et nyt i Ein Karem taget i brug i 1961. Den nærliggende Britiske Militærkirkegård har 2.500 grave fra 1. Verdenskrig.
Nord for Damaskusporten
Østjerusalems hjerte er orientalsk og en verden helt for sig selv. Salah-al-Din St. er hoved- og indkøbsgaden.
Rockefellermuseet, Sultan Suleiman St., åben tsø.-to. 10-15, fr.-lø. 10-14, 26 NIS, gælder også til Israelmuseet (se nedenfor), bus 75, tlf.6282251, www.imj.org.il . Over for Herodesporten ses en smuk bygning med ottekantet tårn. Den er skænket af John D. Rockefeller Jr. og indviet i 1938 som Palæstinensisk Arkæologisk Museum. Her er en udsøgt arkæologisk samling, ordnet kronologisk, og emner fra al-Aksa-moskeen, Hisham Palads, Beit Shean, Jeriko og et bibliotek. Museet er hjemsted og forskningscenter for verdens største »puslespil« - mere end 80.000 stumper af Dødehavsrullerne (ikke udstillet).
Gravhaven, Nablus Rd., åbent ma.-lø.9-12 og 14-17.30, gratis. Ring evt. først tlf.6272745, www.gardentomb.com . I 1883 fandt den engelske general Gordon sit eget Golgata: en klippe formet som en hovedskal med to store øjenhuler og i nærheden en grav med rille til stenen, der rulles for (typisk for 1. årh.). Gordon og en del protestanter mente, at det var Jesu grav. Den ligger nu i en velfriseret have. Danskeren Peder Beckholt var gravens første vogter fra 1895-1910.
Museum on the Seam / tidl. Tourjeman Post, Hail Handasa 4, åbent sø.-to.9-16, fr.10- 14, 25 NIS, bus 2,5,10,13,48a,49,173,174, tlf.6281278, www.mots.org.il . Bygningen var en israelsk militærpost over for den nu forsvundne Mandelbaum Gate, der 1948-67 var den eneste grænseovergang mellem Israel og Jordan. Multimedia presentation om at bo i et flerkulturelt samfund. Kun guidede ture, skal forudbestilles.
Kongernes Grave, hjørnet af Salah-al-Din og Nablus Rd., åbent ma.-lø. 8-12 og 14-17, gratis. Gravene huser ingen judæiske konger, men derimod Dronning Helena (Saddan) af Adiabene (nordlige Irak), som konverterede til jødedommen og i 47 bosatte sig i Jerusalem. På den brede trappe og klippevæg ved nedgangen ses et sindrigt vandsystem, der leder regnvand til store cisterner ved foden af trappen. På en stor åben plads rejser den majestætiske gravfacade sig. Tv. (bemærk rullestenen, der lukker indgangen) fører underjordiske gange dybt ind i klippen til adskillige gravkamre. Helenas sarkofag blev af franske arkæologer fundet i et hemmeligt rum i 1863 og er i dag på Louvre.
American Colony, Nablus Rd., tlf.6279777, www.americancolony.com , blev grundlagt af Horatio Spafford og hans norskfødte kone Anna. Senere fulgte mange svenskere, og »det tyrkiske fort« købte de af ejeren Husseini, der trods fire koner døde sønneløs. Det store hus, der blev rammen om socialt arbejde, er nu hotel.
Ved siden af (i nr. 30) ses en moske bygget i 1895 ved Sheik Jarrahs Grav. Jarrah var læge i Saladins hær og har givet kvarteret navn. Bag hotellet ligger
Palæstinensisk Arabisk Folklore Center (Dar el-Tifl el-Arabi-skolen), Ibn Haldoun St., åbent ma.-to. og lø. 9-13.30, gratis, tlf.6272477. Museet har en udsøgt samling af håndbroderede dragter, smykker og husgeråd fra den forsvindende landsbykultur.
Overfor i samme gade ligger Orient House, der var PLO’s kontroversielle hovedkvarter/palæstinensernes uofficielle regeringskontor og diplomatisk repræsentation i Østjerusalem, indtil det blev lukket i 2001 (tlf. 6273573, www.orienthouse.org )
Fortsætter man et stykke mod nord ad Nablus Rd. kommer man til:
Simon den Retfærdiges Grav, åbent sø.-to. 8.30-16, fr. 8.30-13. Simon siges at have overtalt Alexander d. Store til at skåne Jerusalem og have udtalt: »Ved tre ting opretholdes verden: ved loven, ved gudstjenesten og ved velgørenhed«. Ortodokse har indtaget pladsen foran graven, og der er stor valfart til hans grav på hans dødsdag i oktober og på lag ba’omer (se Helligdage).
Ammunitionshøjen, Givat Takhmoshet, Nablus Rd., åbent sø.-to. 8-17, fr. 8-13, entré, bus 4, 9, 25, 28, 39, tlf.5828442. Før 1967 var højen et stærkt befæstet jordansk forsvarsanlæg, som blev skueplads for blodige kampe i slaget om Jerusalem. Skyttegravene er bevaret. Museum til minde om de faldne. Film.
Sanhedringravene, Sanhedria St., bus 39. I Sanhedriaparken i et nyt ortodoks kvarter ligger en klippe med 70 udhuggede gravkamre fra 1. årh. Antallet svarer til det antal personer, der på den tid sad i Sanhedrin, den jødisk religiøse højesteret (i dag er det overrabinatet), deraf navnet. Facaderne er dekoreret med stiliserede akantusblade, og gennem jerngitre kan man se gangene til en del kamre.
Vest for Den Gamle By
Uden for Den Nye Port ligger Notre Dame de Jérusalem (1886), www.notredamecenter.org . Oprindelig katolsk pilgrimscenter, nu økumenisk center med hotel, flere restauranter og populær udendørscafé. I 1948-67 var det israelsk forpost og lå bombeskadet i ingenmandsland.
Ved hovedgaden, Jaffa Rd., ligger Jerusalems Rådhus (omvisning ma. 10) fra 1993 med »palmeplaza« (Safra Sq.). Bag ved den ligger:
Den Russiske Bydel
Russian Compound, bus 6, 13, 18, 20, 21.
Bydelen blev opført til russiske pilgrimme i 1860-90. Bygningernes funktion angives på russisk over indgangene: »Hospitalet« ligger over for rådhuset; den »Russiske Åndelige Missions« bygning er nu retslokaler og det »Elizabetinske Herberg« er politihovedkvarter og fængsel. Overfor ligger Museum for Fængslede Modstandsfolk, Museum of the Underground Prisoners, åbent sø.-to. 9-17, 15 NIS, tlf.6233166, under det britiske mandat. Der er rekonstruerede celler, hvor den opofrende Rabbi Arie Levin, »de fængsledes far«, holdt sabbat og modet oppe hos fangerne.
Midt i området troner den hvide, russiske Treenighedskatedral med løgkupler.
Foran kirken ses en 12 m lang monolit, en stencylinder, som måske skulle have været brugt til at transportere kæmpekvadre til Herodes’ tempel - eller også er det bare en knækket søjle, der er efterladt her! Den kaldes Ogs finger efter en bibelsk kæmpe.
Ved Helena Hamalka St. ligger »Prins Sergeis Adelige Pilgrimskloster« (med højt, rundt tårn), hvor bl.a. Rasputin har overnattet. Det er nu SPNI’s hovedkontor (salg af kort, bøger og ture) og landbrugsministerium. I gården en udstilling af landbrugsredskaber fra 1800-tallet (åbent sø.-to. 8-19, fr. 9-15, gratis). Den restaurerede stueetage i forbygningen og kirken tilhører stadig Rusland. Resten af den russiske bydel overtog israelerne bygning for bygning som betaling for appelsiner sendt til eks-Sovjet (»The Orange Deal«). Om aftenen er der et levende cafeliv ved tårnet.
Det Svenske Teologiske Institut har til huse i den smukke Taborbygning fra 1882 på Hanaviim St. 58.
Den Etiopiske Kirke, Etiopia St. 10, åbent dgl. 9-13 og 14-18. Kirken fra 1893 kaldes Kidanä Meherät (Barmhjertighedspagten) og klostret Däbrä Gännät (Paradisbjerget). Rundkirken har kuppel med et typisk etiopisk kors. Over indgangen ses en kronet løve, kejserens symbol. Man tager skoene af, inden man træder ind i kirken. Dens alter står i midten i en lille bygning med ikoner.
Umiddelbart nordfor ligger:
Mea Shearim, vær »anstændigt« påklædt, med ben og arme dækket, kvinder ikke i lange bukser. I den jødisk ultra-ortodokse bydel, grundlagt i 1874, går indbyggerne klædt som deres forfædre i Østeuropa: mænd med sort hat, sort kaftan, skæg og lange ørekrøller, ja, selv små drenge (over tre år) har ørekrøller, »man må ikke barbere skæg ved kinden« (3. Mos. 21,5). Dagen lang studerer de Tora og dens fortolkning, Talmud, på skoler og i synagoger - småløbende frem og tilbage. De tørklædeklædte kvinder (nogle kronragede med paryk og hat) sørger for resten: hus, hjem og børn - og de har mange. Mea She’arim er en af de hurtigst voksende bydele. En særlig gruppe jøder, Netorei Karta (aramæisk: byens vogtere), anerkender ikke staten Israel, men venter på Messias, som vil skabe en religiøs stat. I ugens løb handles der flittigt i de mange forretninger, især med religiøse artikler. Men ved sabbattens begyndelse standser al handel og biltrafik - indkørselsveje lukkes med en bom. Mea Shearim er interessant og
fascinerende med små snoede gyder, yeshiva (bibelskole) og synagoge på hvert andet gadehjørne og ortodokse herrehatte med og uden pelskant, alt efter hvilken fraktion af jødedommen, man tilhører. Folk besvarer gerne spørgsmål, men man skal helst spørge en person af samme køn som én selv! Her tales jiddish, for hebraisk, det hellige sprog, bruges kun til gudstjeneste og torastudier.
Ticho House, Harav Kook St. 7, åbent sø.-to. 10-17, ti. til 22, fr. 10-14 (fr. koncert kl. 11; lø. aften: traditionel jødisk musik), gratis, tlf.6245068, www.imj.org.il . Øjenlæge Abraham Ticho købte i 1924 denne pragtvilla, indrettede klinik og reddede mange araberes syn. Efter hans død indrettede hans kone, Anna, det til museum. Permanent udstilling af Anna Tichos tegninger, berømt samling af hanukkiastager, bibliotek og populær café i en frodig, skyggefuld have.
Zion Square er Jerusalems centrale plads. Her begynder gågaden Ben Yehuda med forretninger og fortovscafeer.
Længere nordpå mellem Jaffa og Agrippas St. ligger Jerusalems levende, åbne gademarked Mahane Yehuda (åbent sø.-to. 8-19, fr. 8-14, bedst to. og fr.). Fra Zion Sq. fører Moshe Salomon St. til Nahalat Shiva med hyggelige spisesteder, kunst, souvenirs og diskoteker. Det er det tredje jødiske kvarter (1869) uden for bymuren. Charmerende små huse omkring indre gårde med vandcisterner blev restaureret i 1988, og mange har restauranter.
Tæt ved kan man opleve Time Elevator Hillel St. 37, åbent sø.-to 10-17, fr10-14, lø.12-18, 54 NIS, tlf.6252227/28, www.time-elevator-jerusalem.co.il , en ½ t spændende rejse gennem Israels jødiske historie, vha. simulatorteknologi. Reserver plads.
Kunstnernes Hus, Shmuel Hanagid St. 12, åbent sø., ti. og to. 10-13 og 16-19, fr. 10-13, lø. 11-14, gratis, café, tlf.6253653, www.art.org.il . Skiftende udstillinger af israelske kunstnere, salg af udstillede genstande.
Hechal Shlomo (Salomons Palæ), King George St. 58, bus 4, 7, 9, 14, 31, 32, 48.
Den høje bygning (1958) husede indtil 1997 Israels overrabinat. Tv. for indgangen ses en italiensk synagoge bragt hertil fra Padua og på 4. sal Wolfsonmuseet (tlf. 6247112) for jødisk ceremoniel kunst (åbent til begge sø.-to. 9-13, fr. 9-12, gratis).
Nabobygningen er Den Store Synagoge (åbent sø.-to. 9-12, fr.9-10.30) fra 1983 med plads til 1700.
Skattemuseet, Tax Museum, åbent sø., ti., to. 13-16, ma. og on. 10-12, gratis, tlf.6258978. Skat, told og smugleri fra oldtiden til i dag.
Ha Melekh David / King David St., bus 15, 18, 21.
Gaden har en del seværdigheder. I nr. 13 i Hebrew Union College finder man Skirballmuseet (åbent sø., ti. og to. 10-16, gratis, tlf.62033333). Det lille, men virkelig elegante arkæologiske museum rummer fund, fotos og forklaringer fra Tel Dan, Gezer og Aroer.
Pontifical Biblical Institute, Emile Botta St. 3 (åbent ma., on., fr. 9-12, gratis) huser et lille, men interessant, arkæologiske museum med fund fra Tel Ghassul i Jordan (nordøst for Dødehavet) og fra Egypten, bl.a. Israels eneste ægte faraoniske mumie.
Et par skridt herfra ses det berømte Hotel King David fra 1930. I 1946 blev sydfløjen, hvor den britiske mandatregerings kontorer lå, sprængt i luften af modstandsbevægelsen Irgun Zeva’i Leumi. På hotellets tag er der en helikopterlandingsplads.
Overfor ses Hotel YMCA (KFUM) fra 1933 tegnet af Harmon (der også tegnede Empire State Building i New York). Fra dets tårn (åbent ma.-to. 8-20, fr. 8-17, lø. 8-12, gratis) er der udsigt til alle fire verdenshjørner. Folkedans for turister ma.,to., lø. 21.
Syd for Hotel King David, i Bloomfields Have ses Herodes’ Familiegrav. Selv ligger Herodes ved foden af Herodion (se Vestbredden).
Yemin Moshe, Montefiores Vindmølle, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, gratis, bus 4, 6, 7, 8, 14, 21. Udstilling om filantropen Montefiores liv. Møllen støder op til Mishkenot Sha’ananim, det første jødiske kvarter opført uden for bymuren i 1860. Det var Sir Moses Montefiore (1784-1885), der tog initiativ og finansierede det for at afhjælpe de kummerlige forhold inden for murene. Bydelen er meget malerisk og har gæstehuse til kunstnere. I møllen ligger, efter Isak Steins idé, Jerusalem Music Centre, hvor unge, håbefulde kunstnere får undervisning og jævnligt giver koncerter.
Neden for Yemin Moshe ligger Sultan (Suleimans) Dam, hvortil vandet flød fra Salomons Damme ved Betlehem. I dag er her friluftsteater og sommeren igennem opføres alt fra opera til rockkoncerter.
Ved siden af ligger Hutzot Hayotzer, kunsthåndværkerstrædet med boder og værksteder (åbent sø.-to. 10-17, fr. 10-14).
Over for Jaffaporten ligger Jerusalems mest luksuøse kvarter, Davids Landsby, tegnet af Moshe Safdie, og langs bymuren er den elegante indkøbsarkade Manilla www.alrovmanilla.com
Cinemateque, Hevron Rd. 11, tlf.5654333, www.jer.sine.org.il . Centret rummer flere biografer, Det Israelske Filmarkiv, bibliotek, restaurant og er vært for en årlig filmfestival i juli. Overfor ligger
Menachem Begin Heritage Center, Nahon St. 6, åbent sø.-to. 9-16.30, ti. til 19, fr. 9-12.30, 25 NIS, tlf. 5652020, www.begincenter.org.il . Multimediemuseum, arkiv, bibliotek og forskningscenter om Israels 6. premierminister og Israels historie.
Ved Hotel Mt. Zion ligger Svævebanemuseet (Cable Car Museum, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, gratis). Den hånddrevne svævebane blev under Uafhængighedskrigen brugt til at transportere ammunition til Zionbjerget og sårede tilbage til hotellet, der dengang var hospital.
Naturhistorisk Museum, Mohilever 6, åbent sø.-to. 8.30-13, ma. og on. til 18, lø. 10-14, entré, bus 4, 14, 18, tlf.5631116. En stor, gammeldags opsat samling.
Haas Promenade, Armon Hanatziv, Talpiot, café, bus 8, 12, 99. Herfra er der en imponerende udsigt over den sydlige del af Jerusalem og Judæaørkenen. Mod øst ligger Government House, tegnet af Harrison (der også har tegnet Rockefeller Museum, se ovenfor). Engang var det den britiske højkommissærs residens, nu hører det under FN.
Agnons Hus, Klausner St. 16, Talpiot, åbent sø.-to. 9-13, entré, bus 7, tlf.6716498.
Forfatteren S.Y. Agnon (udgivet på dansk: Evig Fred, 1966 og Troskabseden, 1967) modtog Nobelprisen i 1966. Hans hus og bibliotek er i dag museum. Film.
Rehavia bus 15.
Et eksklusivt og grønt kvarter. Her ligger præsidentens og premierministerens residenser samt Jerusalem Teatercenter (Marcus St. 24, billetkøb 9-20, tlf. 5605757, bus 13, 99) med fire sale og restaurant.
Museum for Islamisk Kunst, (Palmach St. 2, åbent sø., ma., on. og to. 10-15, ti. 10-18, fr.-lø.og hlgd. 10-14, 20 NIS, café, bus 13,15, 99, tlf.5661291, www.islamicart.co.il ), er et rent skatkammer, der viser udviklingen fra 600- til 1900-tallet, bl.a. jødiske miniatures fra islamiske lande. Bibliotek og berømt samling af ure.
Hellig Kors Kloster, ved Hayim Hazaz Blvd., åbent ma.-to. og lø. 10-13.30, 10 NIS, P-plads på Yabin St. Det tidligere georgiske kloster tilhører i dag det græsk-ortodokse patriakat i Jerusalem. Bag høje, tykke fæstningsmure, der også skærmer for byens larm, kan man bl.a. besøge en byzantinsk basilika rejst over det sted, hvor træet brugt til Jesu kors, voksede. Stedet er indrammet i gulvet bag højalteret. Malerier fortæller træets historie helt fra Adams tid. Bemærk også gulvmosaikkerne fra 500-1000-tallet. Klostrets blomstringstid var i 1100-1400-tallet, hvor det myldrede med munke, teologer, videnskabsmænd og poeter - i dag er her 10 munke! Klostret er restaureret i 1969 og smukt belyst om aftenen.
Israelmuseet, Ruppin Ave.,åbent sø., ma., on., to., lø. og hldg. 10-16, ti. 16-21 (Dødehavsrullerne 10-21), to.10-21, fr. og dagen før hldg. 10-14, 36 NIS, gælder inden for en uge også til Rockefellermuseet (shuttle service), handicapv, café, restaurant og omvisning, bus 9, 17, 24, tlf.6708811, www.imj.org.il . Landets største og vigtigste museum består af flere afdelinger. Bogens Helligdom udstiller Dødehavsrullerne (se Vestbredden). Bygningens tag har form som låget på en af de krukker, Dødehavsrullerne blev fundet i. Det hvide »låg« og den polerede basaltsten står som symbol på den kamp mellem lysets og mørkets sønner, som omtales i Dødehavsrullerne.
Model af Jerusalem, er en fantastisk og imponerende udendørsmodel af Jerusalem (1:50), som byen og templet så ud i år 66 (i slutningen af 2. tempelperiode) ifølge de jødiske skrifter, Josefus og NT. Modellen blev oprindeligt opført i 1966 på initiativ af ejeren af Holy Land Hotel, Hans Kroch, til minde om hans søn, Jacob, der faldt i Uafhængighedskrigen i 1948. Modellen stod fra 1966 i haven ved Holy Land Hotel, indtil den i 2006 blev flyttet hertil. Den spændende model er et godt sted at begynde eller slutte en rundtur i Jerusalem for at få et overblik - eller genopfriske sine indtryk.
Billy Rose Art Garden har skulpturer af bl.a. Henry Moore, Picasso og Rodin. Andre pavillioner indeholder arkæologi, judaica, israelsk og moderne kunst, asiatiske kulturgenstande og en børneafdeling. Der er skiftende udstillinger af kunst, foto og design. Danmark har flere gange bidraget til udstillinger med møbler, sølv og keramik.
De Bibelske Landes Museum, vsa. Israel Museum, Granot St. 25, åbent sø., ma., ti., og to. 9.30-17.30, on. 9.30-21.30 (nov.-apr. fra 13.30), fr. 9.30-14, lø.og hlgd. 11-15, (dgl. gratis omvisning 10.30), 30 NIS, café, bus 9, 17, 24, 99, tlf.5611066, www.blmj.org Museet viser fund fra Bibelens tid og lande, dvs. hele Mellemøsten fra 6000 f.Kr.-600 e.Kr. Forelæsninger on. og koncert lø. aften.
Det Hebraiske Universitet, Givat Ram, omvisning sø.-to. kl. 9 og 11, bus 9,17, 19, 24, 28, 31, tlf.5632548, www.huji.ac.il ,opført i 1950, da krigen afskar adgang til Scopusbjerget (se ovenfor). Også dette universitet har en Botanisk Have (Yehuda Burla St., åbent sø.-to. og lø. 7- solnedgang, fr. 7-15, 25 NIS, café, tlf.6794012, www.botanico.co.il ), men med planter fra andre lande, en romersk gravhule og Tropisk Væksthus (åbent sø.to. 10-15, fr.-lø. 10-14). Havetog kører ma.-to. kl. 10 og 14.
Over for indgangen til universitetet ligger eksperimentariet Bloomfield Science Museum på Museum Blvd. (åbent ma., on. og to. 10-18, ti. 10-20, fr. 10-13, lø. 10-15, 40 NIS, handicapv., tlf. 6544888, www.mada.org.il ), hvor der skiftes emne hvert år, katalog på engelsk.
Knesset, Kapland St., gratis omvisning på eng. 1t.: sø. og to. 8.30, 12 og 14, husk pas! bus 9, 24, tlf. 6753333, www.knesset.gov.il/main/eng/home.asp . Israels parlament blev indviet i 1966. Den evige flamme ved indgangen symboliserer den brændende tornebusk (Skt. Katarina Kloster, se afsnit 7). Forhallen smykkes af tre pragtfulde Chagall-gobeliner og -mosaikker. I parlamentssalen er plads til de 120 medlemmer, presse og tilhørere. Den 5 m høje bronzemenorah foran Knesset med scener fra Israels historie er en gave fra England.
Højesteret, Supreme Court, Shaarey Mishpat St., gratis omvisning på eng. sø.-to. kl. 12 (45 min.), gratis, husk pas! bus 9, 24, tlf. 6759612. James de Rothschild finansierede delvis Knesset, og hans enke hele højesteret, der blev indviet i 1992. Bygningen er en arkitektonisk perle med en harmoni i sten, lys og linier - og fyldt med symbolik. Ikke tilfældigt er den placeret på et højereliggende område end Knesset og med en sti dertil. Wohl-rosenhaven forbinder trekanten Højesteret, Knesset og ministerierne.
Binyanei Ha’uma, tlf. 6240663. Her arrangeres folkloreaftener, kongresser og bogmesser.
Herzlbjerget, åbent sø.-to. 8-16.45, fr. 8-13, lø. 9-16.45, gratis, bus 17, 18, 27. Sderot
Herzl fører til Herzlbjerget forbi Danmarkspladsen, hvor en »fiskerbåd« skal minde om danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943. Ved Alexander Calders røde skulptur »Hyldest til Jerusalem« ligger indgangen til Herzlbjerget (835 m o.h.), der er et nationalt mindesmærke for Theodor Herzl. Her ligger Herzlmuseet (åbent sø.-to. 8.45-15.15, fr. 8.45-12.15, 25 NIS, tlf. 6321515, www.herzl.org.il ) med multimedia, high tec film 1t., hans arbejdsværelse, fotos og dokumenter.
Øverst på Herzlbjerget er Herzls grav: en stor, sort sten. Hans ønske om at blive begravet i Israel blev opfyldt i 1949. Herzlbjerget er også det sidste hvilested for israelske statsledere som Levi Eshkol, Golda Meir - og for statsminister Yitzhak Rabin, som i 1995 under en stor fredsdemonstration blev myrdet af en religiøs jødisk fanatiker. Fra Herzlbjerget er der udsigt over Jerusalemskoven. En sti fører ned til Militærkirkegården med soldatergrave inddelt i sektioner efter krige og slag.
Yad Vashem , Har Ha-Zikaron, åbent sø.-on. 9-17, t0. 9-20, fr. 9-14, gratis, få kort over området, omvisning på engelsk kl. 11, 30 NIS, NB Lukket lø., kosher café, P-plads, bus 1, 13, 16, 17, 18, 20, 21, 23, 24, 26, 27, 33, 39, 99, tlf. 6443565, www.yadvashem.org.il . Afsæt mindst 2t. »Et monument og et navn« (Es. 56,5) over de 6 mio. jøder, som blev dræbt eller forsvandt under nazismen. Arkiv med mio. af dokumenter om holocaust og bibliotek (åbent sø.- to. 8.30-17).
Det Historiske Museum, tegnet af Moshe Safdie og indviet i 2005, er en prismeagtig, trekantet bygning (den underste halvdel af Davidstjernen – symbolsk for en halvering af den jødiske befolkning efter holocaust) med ni underjordiske udstillingssale, der kronologisk og tematisk viser holocausts rædsler ved bl.a. autentiske fotos – men også nogle jødernes redning ved Gillelejebåden. Efter Navnesalen med flere end 3 mio. dokumenterede navne på mennesker, der blev ofre for holocaust, slutter man i det fri - i lyset - med en smuk udsigt over Jerusalem og Judæabjergene.
Yad Vashem består af flere afdelinger:
Børnenes Mindehal, tegnet af Safdie, for de 1,5 mio. børn er gribende: I et sort rum med spejle og glas bliver ét mindelys til et uendeligt antal, mens en stemme uafbrudt læser navn, land og alder på forsvundne jødiske børn. Man går stille derfra.
De Retfærdiges Allé og rundt på området står træer plantet til minde om ikke-jøder, som med risiko for eget liv har frelst jøder. Bl.a. den tyske attaché i Danmark, Georg Duckwitz, som muliggjorde danske jøders redning, Oscar Schindler og Christian X.
Mindehallen er en imponerende, teltlignende bygning. I gulvet står navnene på de 22 største kz-lejre og en flamme brænder evigt.
På området er der kunstmuseum, udstillingspavillon, visual center, synagoge m.m. Bemærk også Brandes vase, Bernadottes hvide bus, den dansk-israelske kunstner Josef Salomons Monument for 4 kvinder, der døde i Auswitz i 1944 samt kreaturvognen, der transporterede jøder til kz-lejre.
The Valley of the Communities er anlagt i dalen som en labyrint af 10 m høje stenformationer med navnene på 5000 jødiske samfund indgraveret. Ved indvielsen i 1990’erne hed mindesmærket Valley of the Destroyed Communities, de tilintetgjorte samfund. Da Copenhagen var at se blandt disse samfund, gjorde en dansk jøde oprør, tilmurede det indgraverede navn: Copenhagen – og efter en storm af læserbreve blev dalens navn ændret fra tilintetgjorte samfund til blot samfund. Yderligere blev der ved Copenhagen opsat en plade, hvorpå der står om de danske jøders redning.
Fra Herzlbjerget snor vejen sig langs Jerusalemskoven ned i en dal i Judæabjergene til en malerisk landsby med det frugtbare navn, Vingårdskilden, Ein Karem.
Ein Karem bus 17, 17a.
Fra Herzlbjerget snor vejen sig langs Jerusalemskoven ned i en dal i Judæabjergene til en malerisk landsby med det frugtbare navn Vingårdskilden. På vejen til Ein Karem ses th., »svævende« mellem træerne, kreaturvognen i Yad Vashem. Mange kirker og klostre vidner om, at her besøgte Maria sin nære slægtning Elisabeth (Luk. 1,39-56), og her blev Johannes Døberen født (Luk. 1,57-80). De ligger smukt i terrasselandskabet omgivet af cypresser, popler og oliventræer. Efter 1948 blev den tidligere arabiske landsby en yndet kunstnerkoloni, og senere fulgte universitetsfolk – og gode spisesteder.
Tæt ved hovedvejen ligger Johanneskirken (åbent sø.-fr. 9-12 og 14.30-17, tlf.6413639), franciskanernes kirke og kloster (1674), opført på en korsfarerruin over Johannes Døberens fødested. Lige inden for smedejernsporten har klostrets mur store flisetavler med Zakarias’ Lovsang (Luk. 1,68-79) på mange sprog. Under indgangen til kirken er byzantinske mosaikker fra 400-tallet med bl.a. påfugle og teksten: »Hil Guds martyr«. Selve kirkerummet er beklædt med blå og hvidmalede fliser og oliemalerier. Nærmest alteret er motivet tv. Johannes som barn, og th. ses bødlen klar til at løfte sværdet mod Johannes’ hals, mens Salome utålmodigt venter parat med et sølvfad! Tv. for højalteret er der nedgang til Johannes’ fødselsgrotte.
Over for kirken går vejen ned til Mariakilden og op forbi St Vincent de Paul, Caritas søstrenes hjem for stærkt retarderede børn og Rosenkranssøstrenes lille kloster, hvor de arabiske nonner har oprettet et vajsenhus for drenge. Vejen bliver til trapper og øverst ligger Visitationskirken (åbent sø.-fr. 8-11.45 og 14.30-17, tlf. 6417291). Den lod franciskanerne Barluzzi bygge ved siden af en korsfarerkirke. Bag et smukt smedejernsgitter ligger tre kirker i én stor bygning. På gavlen er opsat en farvestrålende mosaik, der afbilder Marias ankomst til Ein Karem ridende på et æsel og fulgt af engle for at møde Elizabeth (Luk. 1, 39-56). I den underste kirke med fresker og gulvmosaik vises th. en hul sten, hvori Elisabeth gemte den lille Johannes af frygt for de romerske soldater (Matt. 2,16). I den øverste kirke smykkes vægge med mere moderne fresker i blide farver og gulvet med en ualmindelig smuk mosaik. Lige ved siden af ligger det russiske Gornikloster – med nyrenoverede guldkupler.
Lige før man på tilbagevejen når hovedgaden, kan man dreje tv. og følge alleen op til Zion-søstrenes kloster, Notre Dame de Zion (se Via Dolorosa). Teodore Ratisbonne, en fransk jøde, der blev katolsk præst, grundlagde denne orden. Hans bror, Alphonse, blev, efter en Maria-åbenbaring i Rom, jesuit. Under forfølgelser af druserne i Libanon byggede Alphonse (Le père Marie) dette kloster, hvor nonner skulle tage sig af forældreløse børn. Klostret er nu hospits. Bag fæstningsagtige mure ligger klostret midt i en frodig have, hvor le père Marie søgte at samle alle Bibelens planter. Hans lille celle i haven er museum og gæstehus. Han ligger begravet (død 1884) på kirkegården, hvorfra der er en betagende udsigt.
Chagalls vinduer, åbent sø.-to. 8-13 og 14-15.30, fr. 8-12.30, 10 NIS, bus 12, 19, 27, tlf. 6776271, www.hadassah.org.il . Det nye Hadassah-universitetshospital (ikke at forveksle med Hadassah på Scopusbjerget) er Mellemøstens største hospitalscenter, bygget i 1961. I dets synagoge viser Marc Chagalls glasmalerier Israels 12 stammer: fra venstre med uret Ruben, Simeon, Levi, Juda, Zabulon, Issacar, Dan, Gad, Aser, Neftal, Josef og Benjamin. De 12 store, pragtfulde, farve- og symbolrige vinduer kommer ikke helt til deres ret i den lille synagoge, hvilket var en stor skuffelse for Chagal.
Johannes i Ørkenens Kloster, fortsæt mod Even Sapir (en moshav, hvor man lever af opdræt af burhøns), vejen snor sig langs store hønsehuse til klosteret, blå skilte (»monastère«) viser vej, åbent ma.-fr. (vinter) 8-12 og14-17, (sommer) 9-13 og15-17, lø. 9-17, entré, tlf. 6431937. Ved klostrets indgang ses tidligere tiders æselparkeringsplads med jernringe i lårhøjde. Klostret (bygget fra 1100-tallet til 1922) er en ren oase med et overdådigt blomsterflor bygget over den kilde og grotte, hvor Johannes Døberen opholdt sig (Luk. 1,80). Det bebos af franciskanske munke.
Yad Kennedy, syd for Johannesklostret, ved moshav Ora og Aminadav. Her står et mindesmærke for John F. Kennedy (1966): en symbolsk træstub af et fældet træ, hvis 50 rødder spreder sig ud over Jorden.
Bibelsk Zoologisk Have, Manahat, åbent sø.-to. 9-17 (sommer 9-19), fr.9-16.30, lø. 10-18 (indgang lukkes 1t. før), 46 NIS, café, bus 26, 33, 99, tlf. 6750111, www.jerusalemzoo.org.il . En moderne zoo i smukke, åbne omgivelser.
I Refaimdalen ligger Ein Yael, åbent lø. og hlgd.10-16; jul.-aug. dgl.10-16, entré, reserver i forvejen tlf. 6451866. Et »levende museum« i ruinerne af en romersk villa med mosaikker, bade, vandingssystemer. Her kan man lære håndværk efter oldtidens metoder
Nordøst for Zoologisk Have ligger Canyon Yerushalayim, Jerusalem Mall, åbent sø.-to. 9.30-22, fr. 9-15, lø. en time efter shabbat-23, bus 4, 5, 6, 12, 17, 18, 24, 31, 33, 34, www.azrieli-malls.co.il . Jerusalems største indkøbscenter, 30 caféer og restauranter - og 250 forretninger.
Tæt ved ligger Jerusalems nye banegård, Malha.
Praktiske oplysninger
Telefonområdenr.: 02
Turistinformation: Jaffaporten, tlf.6271422, (sø.-to. 8.30-1, fr. 8-16, vinter sø.-to.8-15,
fr.8-14), tlf.hotline: 106 eller 5314600, www.gojerusalem.com , www.jerusalem.muni.il
Turistpoliti: tlf. 100, ved Citadellet og i Russian Compound
Fly: Til Tel Aviv, Rosh Pinna, Haifa, Eilat fra Jerusalem-lufthavnen, også kaldet
Atarot/Khalandia, 7 km nord for Jerusalem
Tog: Til Tel Aviv hver time sø.-to. 6.10-21.10, fr. til 15 fra den nye banegård ved
Jerusalem Mall, tlf. *5770, 5774000, www.rail.co.il
Letbane: åbner i 2011
Bus:Til Tel Aviv hvert 15. min. fra 6-23.30. Jerusalems bybusnet er veludbygget. Der er
to centralbusstationer: Jaffa St. (vest) og Suleiman St. (øst). Info: tlf. *2800, 6948888,
www.egged.co.il
Overnatning
5* Hotel King David, King David St. 23, tlf.6208888, www.danhotels.com
5* Dan Jerusalem Hotel, Lehi St. 32, tlf.5331234, www.danhotels.com
5* American Colony, Nablus Rd, tlf.6279777, www.americancolony.com
4* Ambassador, Nablus Rd., Sheik Jarrah, tlf.5412222, www.jerusalemambassador.com
4*Dan Boutique, Hebron Rd. 31, tlf.5202552, www.danhotels.com
4* Seven Arches, Mt. Olives, tlf.6277555, www.7arches.com
3* YMCA, King David St. 26, tlf.6253433, www.ymca3arch.co.il
3* Mt. Zion Boutique, Hebron Rd. 17, tlf.67724222, www.mountzion.co.il
Hostel og Guesthouse www.hostels-israel.com, www.iyha.org.il , rigtig gode
Restauranter,www.jerusalem-menus.com
Hovedgaden, Emek Refaim, er Jerusalems restaurantgade med mange udendørscaféer
og spisesteder
Philadelphia, Azzahra St. 9, tlf. 6289770, orientalsk og europæisk, åben dgl. 12-24
Pasha, Sheik Jarrah 13, tlf. 5825162, orientalsk
Grappa, Ben Shatach 7, tlf. 6235001, åben dgl. 12-03
El Dad, Jaffa St. 31, tlf. 6254007, åben dgl. 12-02
Fink’s, Histadrut St. 2, tlf. 6234523 (lukket fr.)
Restauranter i Den Gamle By
The Quarter Café, Tiferet Yisrael, tlf. 6287770, sø.-to. 9-19, fr. 9-15, panoramaudsigt.
Nafoura, Latin Patriarchate Rd. 18, tlf.6260034, stemningsfuld gårdhave ved bymuren
Jacob’s Pizza, Latin Patriarchate Rd. 35, tlf. 6260752, pizza og snack bar, unges in-sted, åben 10-23, lukket sø.
Bulghourji, Armenian Patriarchate Rd. 6, tlf. 526282080, dgl. 11-23, armensk, udendørs terrasse
Papa Andrea’s, Aftemeos Market 64, 2.sal (ved Gravkirken), tlf. 6284433, tagterrasse med flot udsigt
Pizzaria Basti, Via Dolorosa (over for 3. station), tlf.6284067, rar atmosfære
Der findes desuden mange gode og overkommelige restauranter i kvarteret Nahalat Shiva, hvor nattelivet også udfolder sig - det samme gælder i Russian Compound og på Ben Yehuda.
Internetcaféer
De fleste hoteller og hostels har WI-FI
Educational Bookshop, Salah ad-Din St. 19, tlf. 6275858, www.educationalbookshop.com, boghandel, café, og wi-fi i gode lokaler. Meget populær.
© Nina Jalser
Ved indkørslen til Vestjerusalem (fra Tel Aviv) står byens nye vartegn: en himmelstræbende »strengebro«, formet som Davids harpe ( Davids salme 150). Broen, der symboliserer shofar (et vædderhorn), er en del af den nye letbane fra Jaffa St. til Herzl Blvd., og samtidig gang- og udsigtsbro. Mesterværket, 118 m højt og 360/160 m langt, er tegnet af spanske Santiago Calatrava. Det stod færdigt i 2008 og kan ses over hele Jerusalem
Yerushalayim, Den Hellige Stad, al-Quds!
Jerusalem er noget ganske særligt for såvel jøder og kristne som muslimer: Her stod det jødiske tempel, Jesus blev korsfæstet, og Muhammed steg op gennem de syv himle på sin natlige færd. Hver fredag vugger jøder op og ned i bøn ved »Grædemuren« (en del af den mur, der omgav templet) som indledning til sabbatten. Kristne bærer kors på Via Dolorosa til minde om langfredag, og på Tempelpladsen / al-Haram al-Sharif kaster muslimer sig på knæ under fredagsbønnen. Det er byen for de tre monoteistiske religioner. Jerusalem kan virke så stærkt, at pilgrimme kommer i ekstase, ja, endog tror, at de er Messias. Man kalder det »Jerusalem-syndromet«.
Arkæologer mener, at Jerusalem har været beboet siden 3200 f.Kr. Babyloniske skrifter fra 1400-tallet f.Kr. nævner Urasalim, og 1. Mos. 14 fortæller, at Melkisedek var konge i Salem (fred). Byens historie har dog været alt andet end fredelig. Den har op gennem historien været ramme om stribevis af voldsomme og blodige erobringer pga. dens beliggenhed, vand og religion.
Omkring 1000 f.Kr. erobrede David byen fra jebusitterne, og hans søn Salomo byggede det første tempel til Pagtens Ark. Siden da har Jerusalem været jødernes hellige by. Efter Jesu korsfæstelse i 30/34 blev Jerusalem de kristnes Hellige Stad, og under Kalif Omar kom muslimerne med i 638.
I nyere tid foreslog FN i 1947, at Jerusalem fik international status, men efter staten Israels oprettelse og krigen i 1948, kom Østjerusalem under Jordan. Israel gjorde Vestjerusalem til hovedstad, hvilket kun blev anerkendt af ganske få lande; men i 1949 flyttede Knesset og flere ministerier dertil. Byen var delt med pigtråd, landminer og betonmure indtil 1967, hvor hele Østjerusalem efter Seksdageskrigen kom under israelsk herredømme. I 1980 vedtog Knesset en lov, trods internationale protester, der gav Jerusalem status som Israels udelelige hovedstad.
Efter Osloaftalerne om begrænset palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza skal man forhandle om Jerusalems status, som er et af fredsprocessens mest komplicerede og følelsesladede spørgsmål - et stridens æble, som palæstinenserne vil have en bid af.
Jerusalem (760.000 indb., heraf 300.000 palæstinensere) ligger på et højdedrag i Judæa Bjerge ca. 800 m o.h. Zions Stad (1. Krøn. 11,4-8 og Sl. 137,1) er et af Jerusalems bibelske tilnavne og forbindes med Davids by og Templet, senere med hele Israel - det gav navn til zionismen. Når byens sten farves af solnedgangslyset, forstår man navnet »Den Gyldne Stad«, men navnet stammer egentlig fra et smykke, som Rabbi Akiva gav sin kone: »Jerusalem af Guld«. Det er også titlen på en sang skrevet kort tid efter Seksdageskrigen og med et vers om den gamle by - det var ellers tabu. Sangen var meget populær og høres stadig.
Seværdigheder er i det følgende opført i en fortløbende rute. Man kan ikke nå alt, så vælg selv! Bemærk, at i Jerusalem bruges betegnelsen street (gade) i stedet for rehov.
Efter et besøg i Jerusalem vil man med Sl. 137,5 kunne sige: »Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre arm«.
Seværdigheder
Inden en tur i Den Gamle By anbefales det at se modellen af Herodes’ Jerusalem på Israel Museum (se nedenfor)
Den Gamle By
Et fascinerende sted, hvor suq’ens basargader er et pragtfuldt orientalsk mylder af farver, dufte og lyde. Enhver souvenirjæger kan tilfredsstilles - og blive irriteret, når sælgere eller »guider« er for påtrængende. Her finder man også de hellige steder.
Byen inden for murene er opdelt i fire kulturelt forskellige kvarterer: Nordvest er kristent, nordøst muslimsk, sydøst jødisk og sydvest armensk. Man lærer dem lettest og bedst at kende ved at gå en tur på muren.
Bymursvandring
fra Jaffaporten (toilet), sø.-to. 9-16 (sommer til 17), fr. 9-14, 16 NIS, (kombibillet mulig), gælder begge ruter og i to dage samt til Den Romerske Plads, tlf. 6277550. Sultan Suleiman restaurerede i 1537-41 Jerusalems bymur. (Inden for Jaffaporten, tv. bag et jerngitter, ligger bymurens to arkitekter begravet. De blev henrettet for ikke at kunne afsløre, hvordan muren var konstrueret.) Ad en nord- og en sydrute er der overblik over den gamle og nye bys hellige og historiske steder.
I gadeniveau er der anlagt en promenade hele vejen rundt om bymuren.
Jerusalems porte
Syv af byens otte porte fører ind til Den Gamle By, der er omgivet af en 12 m høj og 4 km lang mur. De fleste er fra sultan Suleimans tid og blev opført over tidligere porte.
Damaskusporten (1537) er den mest udsmykkede og befærdede. Herfra udgik vejen til Damaskus. Under den er fundet porte fra Herodes (37-4 f.Kr.) og fra Hadrian (hovedindgangen til hans Aelia Capitolina i 135). Vejen fører i dag ind til det kristne og muslimske kvarter. På hebraisk kaldes den Sha’ar Shekem, det bibelske navn for Nablus, som vejen ud fører til.
Herodesporten, over for Salah-al-Din St., Østjerusalems travle forretningsgade, fører ind til det muslimske kvarter, hvor pilgrimme i middelalderen ledte efter Herodes’ hus. Den kaldes også Blomsterporten pga. udsmykningen
Løveporten (1539) bærer mameluksultan Baybars våbenmærke - to løver (eller pantere) med hovederne vendt mod hinanden. Han var korsriddernes mægtigste modstander. Løverne, som kan være overført fra en tidligere mamelukbygning, er påsat af Sultan Suleiman, som drømte, at han ville blive fortæret af fire løver, medmindre han genopbyggede murene omkring Jerusalem. Porten kaldes også Bab el-Asbat (Folkestammernes Port), Mariaporten (da den fører ind til Marias fødested og ud til hendes grav) og Skt. Stefan-porten (efter helgenen, der blev stenet lige uden for porten, hvor Stefanskirken fra 1968 ligger). Under Seksdageskrigen rykkede de israelske faldskærmssoldater frem til Tempelbjerget gennem denne port.
Den Gyldne Port med to buer er opført af byzantinerne i 600-tallet. Den tidligere, jødernes Barmhjertighedsport, førte direkte til templet, og gennem den red Jesus palmesøndag. I 810 tilmurede muslimerne porten og anlagde en begravelsesplads foran for at hindre den jødiske messias i at drage gennem denne port som profeteret.
Møddingporten (1540) er nærmest Grædemuren og Tempelpladsen. Gennem den blev Jerusalems affald og kloak ledt ud af byen.
Zionporten (1540) ligger ved Zionbjerget. Den fører ind til det armenske kvarter og Davids grav, hvorfor araberne kalder den Profeten Davids Port. Skudhuller fra kampene i 1948 ses stadig.
Jaffaporten (1538) har siden oldtiden været begyndelsen på handelsvejen til Jaffa. På arabisk hedder den Bab el-Khalil, Vennens Port. Det forstås af en inskription over indgangen: »Der er kun én gud, Allah, og Abraham er hans ven« - og vejen fører da også til Hebron, Abrahams by. I 1898 fjernede tyrkerne bymuren mellem porten og Citadellet, for at kejser Wilhelm 2. kunne ride standsmæssigt ind i Den Hellige Stad. I dag kan alle køre denne vej ind. Da briterne i 1917 overtog byen efter tyrkerne, steg General Allenby af hesten og gik ind.
Den Nye Port er opført i 1889 af sultan Hamid for at forbinde de kristne kvarterer inden og uden for murene. Herfra er den korteste vej til Gravkirken. Såvel denne port som Zion- og Jaffaporten var tilmuret 1948-67.
Byvandring
En byvandring, der omfatter helligdomme for de tre monoteistiske religioner (20 synagoger, 65 kirker og 21 moskéer) kan fx begynde ved Møddingporten. (I 2000 blev der pga. pavebesøg overalt i Den Gamle By opsat overvågningskameraer, der døgnet rundt transmitterer til israelsk politistation).
Jerusalems Arkæologiske Park
Åbent sø.-to. 8-17, fr. 8-14, 30 NIS, bus 1, 2, 38, tlf.6277550, www.archpark.org.il
I Ophel, ved foden af vest- og sydmuren, er der siden 1968 afdækket ruiner fra 2. Tempeltid til sultan Suleiman (1000 f.Kr. til 1500-tallet). På sydvesthjørnet ses resterne af den største bue bygget i oldtiden, Robinsons Bue, der understøttede en trappe fra markederne op til templet. Herodes udvidede støttemuren under Tempelbjergets platform til det dobbelte. Den består af gigantiske sten, omhyggeligt tilhugget og samlet uden brug af mørtel.
Ved sydmuren ligger umayyadernes kalifpalads, og under det: Ethan & Marla Davidson Exhibition and Virtuel Reconstruction Center (handicapv, 2 film) viser Tempelbjergets historie.
Langs sydmuren ligger byzantinske og herodianske huse, cisterner, rituelle bade og Tempeltrappen (Franz Andersons bas toner frem for ens indre øre med »Den Hellige Stad«!). Den imponerende trappe førte op til Herodes’ store tempel. Hvert tredje trin var ekstra dybt, beregnet til hvil - man steg op i andagt! Ad den selv samme trappe gik Jesus ind i templet. Øverst er de 7 m høje Huldaporte. Den østlige (tripleporten) var hovedindgang, den vestlige (dobbeltporten) var udgang. En betænksom skik var, at mennesker i sorg gik modsat og fik trøst og deltagelse.
Afstikker til Davids by
National Park, åbent sø.-to. 9-17, fr.9-13, 23 NIS, 3-D film, tlf. 6262341, www.cityofdavid.org.il . Fra Ophels sydøstlige hjørne, ved udsigtspunktet, fører trapper ned til gravene i Kidrondalen (se nedenfor), og en lille sti syd for udsigtspunktet fører ned til udgravningerne ved Davids by, det ældste Jerusalem erobret af kong David fra jebusitterne ca. 1000 f.Kr. Her har man fundet mure fra et kanaanæisk citadel, fra kong Davids fæstning og af israelitiske boliger ødelagt af babylonerne i 586 f.Kr. På Kidrondalens østskråning ses den arabiske landsby Silwan med stenhuse med flade tage. Sådan må Davids by have set ud, da han fra sit slot kunne nyde Batseba bade på hustaget! De mange klippehuler er grave fra 1. tempelperiode (965-586 f.Kr.). Bjerget kaldtes Salvelsesbjerget. Her blev præsterne salvet, men senere blev det pga. afgudsaltre til Krænkelsens Bjerg og til sidst til Skandalebjerget, hvor Salomo anbragte en del af sine 1.000 koner. Af politiske grunde giftede han sig med andre kongers døtre! Ved Davids by kan man se ned i den udhuggede 13 m dybe Warrens Skakt, der når ned til et vandtunnelsystem fra jebusitternes tid.
Ezekias’ Tunnel (Husk gamle sko, der er skarpe sten o.l., og lommelygte). I bunden af Kidrondalen fører trapper ned til Gihonkildens udspring og indgangen til tunnelen. Ved Gihonkilden, Jerusalems eneste, blev Salomo salvet til konge (1. Kong. 1,45). Parallelt med dalen løber Siloam-kanalen (1. tempeltid), der førte vand til Kongens Have syd for Davids by. Under assyrernes belejring måtte kong Ezekias ændre Gihonkildens løb for at få vand inden for Davidbyens mure (2. Krøn. 32, 1-6 og 30). Gennem hård klippe blev en 533 m snoet tunnel udhugget fra kilden til Siloams Dam. To arbejdshold begyndte i hver deres ende - og mødtes midtvejs! Eventyrlystne kan i dag gå gennem tunnelen, 4-5 m høj og ca. 60 cm bred. Der er ofte vand fra knæ- til brysthøjde. Turen varer ca. 30 min. Hvor sporene af hakker skifter retning, mødtes de to hold. Det bekræftes af en inskription, der blev fundet her i 1880 og nu befinder sig i Istanbul (kopi på Israel Museum). Tunnelen ender i Siloams Dam, hvor Herodes opførte bade omgivet af søjler. Byzantinerne byggede en kirke til minde om den blinde, der blev seende efter at have tvættet sine øjne i dammens vand (Johs. 9,7). I dag står her en lille moske.
Tempelbjerget / al-Haram al-Sharif
Tempelbjerget kaldes også Moria (det udvalgte sted). Her gik Abraham op for at ofre Isak (1. Mos. 22,1-14). For 50 sølvsekel / 600 sekel guld købte David jebusitten Aravnas / Ornans tærskeplads på bjerget, rejste et alter (2. Sam. 24, 18-25 / 1, Krøn. 21, 19-26) og bød sin søn Salomo at bygge et stort og mægtigt tempel. Det stod færdigt i 965 f.Kr. (læs om dets pragt i 2. Krøn. 3-6), men i 586 f.Kr. blev det ødelagt af Nebukadnesar og jøderne ført til Babylon. Pagtens Ark forsvandt. Måske ligger den under Tempelbjergets plateau, hvorfor religiøse jøder ikke vil betræde det. Måske er den i Maria af Zion-kirken i Aksum i Etiopien. 2. Makkabæerbog beretter, at Jeremias gemte den i en hule på Nebobjerget.
Jøderne kom tilbage til Jerusalem og genopbyggede templet i 520 f.Kr., men det var langt fra så pragtfuldt som Salomos. I hellenistisk tid vanæredes templet af syrerne, indtil Judas Makkabæus erobrede og rensede det i 164 f.Kr (hanukka, se Helligdage). I år 20 f.Kr. så kong Herodes det som sin største opgave at udvide templet både i størrelse og pragt. Da Titus indtog Jerusalem i 70, blev det plyndret (jf. Titusbuen i Rom) og brændt. Hadrian opførte i 135 et Jupitertempel på stedet. De kristne undgik tempelområdet - de mente, at det var forbandet, efter at Jesus havde forudsagt dets ødelæggelse (Mark. 13,2). I nærheden byggede Justinian i 543 Neabasilikaen, dedikeret til Jomfru Maria. Den blev ødelagt af perserne i 614.
Også for muslimer har Moriabjerget stor betydning. Herfra steg Muhammed på sin »himmelfart« op gennem de syv himle og tilbage, under sit natlige ridt til Jerusalem på al-Burak, en bevinget hest! Efter kalif Omars erobring af Jerusalem i 638 byggedes på stedet, hvor han iflg. nogle kilder bad, den lille Omarmoske tæt ved Gravkirken. Klippekuplen, af mange fejlagtigt kaldt Omarmoskeen, blev opført i 691 af kalif Abd al-Malik for at gøre stedet til pilgrimsmål i stedet for Mekka, hvor hans rival herskede. Al-Aksa-moskeen blev fuldført i 709 af al-Maliks søn, al-Walid 1.
I 1099 erobrede korsfarerne Jerusalem og oprettede deres kongerige, hvorefter Klippekuplen blev til kirke, Templum Domini. Al-Aksa, der var skadet og genopbygget efter flere jordskælv, blev da tempelriddernes hovedkvarter og udvidet betydeligt. I 1187 indtog Saladin byen. Han fjernede alteret og udskiftede Klippekuplens kristne kors med en muslimsk halvmåne - og den er der endnu. Muslimerne kalder Tempelbjerget for al-Haram al-Sharif, den ophøjede helligdom.
Grædemuren , Western Wall. Grædemuren hedder på hebraisk blot Kotel, muren, og er jødernes helligste sted. Muren er et stykke af den vestlige del af den støttemur, der omgav Herodes’ tempelplads. Om natten dækkes stenene af dug, murens »tårer«. Ved den har jøder i 2.000 år bedt og sørget over templets ødelæggelse. Fundamentet er herodiansk, enorme sten med en karakteristisk udhugget ramme. Derover ses umayyadernes murværk fra 700-tallet. Da israelske soldater i 1967 strømmede til muren, var pladsen foran kun et par meter bred. Arabiske huse blev fjernet, så der nu er en stor plads, der nærmest fungerer som friluftssynagoge. Den er åben 24/7 365!
Selve bedepladsen lige foran muren er delt i en mands- og en kvindeafdeling. I sprækkerne mellem Herodes’ store sten lægges små sedler med bønner eller tak. Muren findes på flere hjemmesider, bl.a.: www.thekotel.org , www.virtualjerusalem.com/city-service/prayer/ , www.aish.com/wallcam (kan man se, hvad der sker ved muren nu), hvortil man fra hele verden kan sende sin bøn! Her er daglig gudstjeneste, der er særlig festlig fredag og på jødiske helligdage. Mange drenge bliver konfirmeret (bar mitzva) ved muren, der i Wilsonbuen mod nord har en synagoge. Den er kun for mænd og en torn i øjet på mange kvinder. Nu har de deres eget samlingssted mod syd.
Murtunnelerne. Indgang nordvest for Grædemuren. Omvisning 75 min.: sø.-to. 7-18, ma., fr. 7-12.30, 25 NIS. Billet skal helst bestilles et par dage før på tlf.6271333, www.thekotel.org . Man kan bl.a. følge dele af den 488 m lange herodianske vestmur. Murens fundament består af gigantiske sten, hvoraf én er 14,5 x 3,5 x 4,6 m. Dybden er målt ved ultralyd og vægten anslås til 570 ton. Hvordan stenene blev transporteret hertil, er en gåde. Man ser vejbelægning fra Herodes’ tid og vandtunnel fra hasmonæerne.
Ved siden af ligger
The Chain of Generation Center, Western Wall Plaza, omvisning 1 t., sø.-to. 8-16, fr.8-12, 25 NIS, tlf. *5958, 6271333, www.thekotel.org
I en 200 år gammel, underjordisk tunnel fortælles jødernes historie fra Abraham til i dag vha. glasskulpturer og lys- og lydshow
Tempelpladsen
Åben sø.-to. 7.30-11(kl. 10 vinter) og 13.30-14.30, NB skifter ikke til sommertid. Åbningstid ændres ofte, sikrest er formiddag. Lukket fr., lø. og muslimske hlgd., gratis, husk tækkelig påklædning, tlf.6283313, www.templemount.org , www.noblesanctuary.com .
Tempelpladsen (Moria, al-Haram al-Sharif) er et rektangulært plateau i Den Gamle Bys sydøstlige hjørne. Den ca. 300 m brede og 475 m lange plads præges af storslået ro og skønhed. Den rummer smukke islamiske bygninger, fontæner og grønne træer. Der er flere indgange til Tempelpladsen, men turister har kun adgang gennem Bab al-Maghariba, Mauernes Port, Moghrabiporten syd for Grædemuren (udgang er valgfri). (Pladsen blev lukket for turister efter Sharons famøse besøg, 28. sep. 2000; men er nu åbnet igen)
Islamisk Museum, pt. lukket, tlf.6283313, indeholder bl.a. en sjælden koransamling, antikke træ- og metalarbejder, Klippekuplens oprindelige facademosaikker, porte og våben. Ved indgangen ses blodplettede skjorter og hovedbeklædning fra de 17 muslimer, der blev skudt af israelske soldater på Tempelpladsen efter et sammenstød i 1990.
Al-Aksa-moskeen, Den Fjerntliggende Moske, (pt. lukket for ikke-muslimer) er en af de største og helligste i den muslimske verden. Den enorme bygning, der kan huse 4-5.000 bedende, er som en marmorsøjleskov med bunddække af kostbare, orientalske tæpper. Da kalif al-Walid 2. opførte moskéen (705-14) til pilgrimme, var den langt større. Moskeen er flere gange ødelagt af jordskælv og restaureret. Den mentes at ligge over Salomos tempel, hvorfor en af korsfarernes ridderordener, der efter 1099 slog sig ned her, kaldte sig tempelriddere. Men al-Aksa ligger over Huldaportene, den herodianske indgang op til jødernes tempelplatform. Templet lå omtrent, hvor Klippekuplen blev opført. Efter Saladins sejr i 1187 lod han bedenichen (mihrab) i al-Aksa udsmykke og skænkede en pragtfuld prædikestol (minbar) af udskåret træ og elfenben med indlagt perlemor. Den blev ødelagt i 1969 under en brand, påsat af en fanatisk australsk turist (en fin kopi af minbar blev sat op i 2008). Al-Aksa måtte restaureres og var lukket i adskillige år. Da kong Abdullah af Jordan i 1951 var på vej ind i al-Aksa med sit barnebarn (den senere kong Hussein), blev han myrdet. Han er begravet i en kronet marmorsarkofag ved Jernporten i Tempelpladsens vestmur. I Vestmuren hviler også Faisal Husseini.
Den tidligere Kvindemoske, vest for al-Aksa, var tempelriddernes refektorium (spisesal) og våbenhus og er nu skole for islamiske studier.
Øst for al-Aksa ved bymuren ligger nedgangen til enorme underjordiske hvælvinger, der bæres af 88 søjler. Korsfarerne kaldte dem Salomons Stalde, men muslimerne mener, at de er osmanniske! De er nok herodianske, opført ved udvidelsen af tempelområdet og benyttet som forrådskamre. Tempelridderne havde stalde her til 5.000 heste. Der er stentrug, tøjringshuller i søjler og en tilmuret indgang. På vej ned til staldene står Jesu vugge, (der faktisk er en muslimsk mihrab, der er lagt ned!) i en niche omgivet af søjler. Området var lukket i flere år. I 1996 blev det sat i stand og indrettet som en stor moske (3.500 personer), al-Marwani, en slags underjordisk udvidelse af al-Aksa. Den blev taget i brug under Ramadan 1997, men må indtil videre kun benyttes ved specielle lejligheder.
El-Kas er det store, ornamentale stenbassin, hvor muslimer vasker ansigt, hænder og fødder før bøn. Det er forbundet med Tempelbjergets mange underjordiske cisterner.
Klippekuplen, Dome of the Rock. Fra el-Kas fører trapper op til arkader og forhøjningen, hvorpå Klippekuplen står. Misforstået kaldes bygningen Omarmoskeen, men den er ikke opført af Omar og har kun fungeret som moske, mens al-Aksa var lukket efter branden i 1969. Muslimerne kalder den Kubbat as-Sakhra (Klippekuplen), og den bruges som mødested inden bøn i og ved al-Aksa-moskeen. Bedenichen blev tilføjet,
efter at korsfarerne havde benyttet den som kirke. Det enestående monument er bygget over Moriaklippen. Umayade kalif Abd al-Malik, opførte den ottekantede bygning i 691, beklædte den med marmor, byzantinske mosaikker og forsynede den med en blykuppel af samme størrelse som Gravkirkens. Helligdommen er restaureret mange gange. Udvendige byzantinske mosaikker blev i 1500-tallet af Suleiman udskiftet med tyrkiske fliser, og disse er igen i 1960’erne udskiftet med glaserede fliser i grønt, blåt og hvidt, udført af armenske kunstnere. Samtidig blev kuplens bly erstattet med guldfarvet aluminium. I Golfkrigens kølvand ville Saudi Arabien finansiere en restaurering og forgyldning af kuplen for at svække kong Hussein af Jordans traditionelle rolle som Tempelbjergets vogter, men kongen solgte ejendom i England, og i 1993 var kuplen forgyldt: 80 kg 24 karat guld lagt på ved elektroplettering i et lag på 2-3 mikron. Samtidig blev marmor- og fliseudsmykningen restaureret. Pris: $10 mio. Det er Wakf (islamisk religiøs stiftelse), der »regerer« her.
Inde i helligdommen (pt. lukket for ikke-muslimer) er klippen omgivet af kolonnader, dekoreret med de oprindelige, pragtfulde mosaikker, fx livets træ, lotus, dadler på ydersiden og smykker, diademer og perlemor på indersiden. En 240 m lang inskription (den ældst bevarede arabiske) under kuplen fortæller, at Abbasid kalif al-Mamun byggede helligdommen i 691. Den blev nu bygget af Abd al-Malik, men da al-Mamun (813-33) restaurerede den, satte han sit navn i stedet. (Han blev vred på Malik, da han gjorde Jerusalem til politisk centrum i stedet for Mekka). Han glemte bare at ændre årstallet! Navneskiftet ses over buen ved nedgangen til Sjælenes Brønd, Bir el-Arwah (under klippen), hvortil sjælene drager for at bede, inden de når paradis. Det sorte marmor repræsenterer Mekkas sorte sten, Kaba.
Øst for Klippekuplen ses dens miniversion: Kædekuplen, Kubbat es Silsila. Legenderne er talrige: Her sad David som dommer; Salomo havde opsat en kæde, og svor man falsk, mens man rørte kæden, blev man ramt af lynet, eller kæden mistede et led, og man var afsløret. Bygningen menes at have været skatkammer. Midt i østmuren er den tilmurede Gyldne Port.
Benyt Tempelpladsens nordudgang for at komme til Løveporten / Bab al-Asbaat, Skt. Anna-kirken og Via Dolorosa.
Skt. Anna-kirken, åbent ma.-lø. 8-12 og 14.30-18 (vinter til 17), 7 NIS, toilet. Lige inden for Løveporten er en enkel og smuk korsfarerkirke, bygget hvor Maria blev født i forældrene Anna og Joakims hjem. Saladin ændrede kirken til koranskole med sit navn, men siden 1878 har den tilhørt de katolske Hvide Fædre. På klosterområdet ligger Betesdadammen, hvor Jesus på en sabbat helbredte den syge (Johs. 5,1-18). Imponerende ruiner af damme (8. årh. f.Kr.) samt helligdomme og medicinske bade fra 100-300-tallet, indviet til lægeguden Asklepios.
Via Dolorosa
Via Dolorosa, Smertens Vej (også kaldet Korsets Vej) er et af kristendommens helligste steder: Det er vejen, ad hvilken Jesus bar overliggeren til sit kors fra domfældelsen til Golgata (Hovedskalsted). Pilgrimsruten opstod i 300-tallet, og har varieret en del siden. Den nævnes tydeligt første gang i 1294 under korsfarerne, og den rute, man kender i dag, fastlagdes i 1850 som Via Dolorosa (600 m) med korsets 14 stationer: ni langs vejen og fem i Gravkirken. Hver fredag kl. 15 (kirkerne skifter ikke til sommertid!) er der religiøse processioner, hvor pilgrimme bærer kors, alle er velkomne.
1. station på Via Dolorosa, »Jesus dømmes af Pontius Pilatus«, er Antoniafortet. Stedet er i dag muslimsk skole, el-Omariya.
2. station, »Jesus tager korset«, ses overfor ved indgangen til franciskanernes kloster. Her ligger Flagellationskapellet (1929), hvor Jesus blev pisket (bemærk Jesu tornekrone i loftet) og Dommens Kapel fra 1903, opført på ruiner af kapel fra 1200-tallet (åbent dgl. 8-18, gratis).
Zionsøstrenes Kloster, åbent dgl. 8-17, 8 NIS, er opført i 1858 af de jødiskfødte franske præster Alphonse og Teodore Ratisbonne (se Ein Karem). Her er museum og arkæologiske udgravninger. Man ser bl.a. romersk brolægning med indridset kongespil, som de romerske soldater yndede. Desuden et vandreservoir fra Herodes’ tid med buer og hvælvet loft, udhugget i klippen.
Over Via Dolorosa ses Ecce Homo-buen - stedet, hvor Pilatus fremviste Jesus med tornekrone og purpurkappe og sagde: »Se, hvilket menneske!« (Johs. 19,5). Det er midterdelen af Hadrians triumfbue (135), der fortsætter ind i Ecce Homo Basilika. Ved siden af ligger Jesu og Barabas’ fængsel i en grotte, der tilhører de græsk-ortodokse (åbent, når præsten er der).
På hjørnet af Hagai St. ligger th. Det Østrigske Hospits fra 1863 (café med god kaffe og apfelstrudel!). Overfor ses tv.
3. station, »Jesus falder første gang«. Situationen er vist på et relief over indgangen til Det Polske Kapel.
4. station, »Jesus møder sin mor«, er afbildet over en armensk-katolsk kirke. Hvor vejen drejer th. er:
5. station, »Simon af Kyrene pålægges at bære korset« (Mark. 15,21). Franciskanernes kapel er fra 1895.
6. station, »Veronica tørrer sved og blod af Jesu ansigt«. Det afbildes på »svededugen«, som opbevares i Vatikanet. Søjler i væggen markerer Veronicas hus. Fortsæt tv. ad basarhovedgaden, Sukh Khan ez-Zeit, men hold fast i tasken!
7. station, »Jesus falder anden gang«. Stedet vises ved en søjle i et franciskansk kapel (1875). Et par meter oppe ad en lille sidegade ligger:
8. station, »Græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn« (Luk. 23,28) - det sagde Jesus til Jerusalems sørgende kvinder. Stedet er markeret i den græske klostermur. Tv. ses en sten med latinsk kors og græske bogstaver: IC XC NIKA (Jesus Kristus sejrer). Bygninger spærrer den direkte vej ud til Golgata, så man må tilbage til basargaden, hvor en bred trappe fører op til 9. station (til Koptisk Patriarkat). Inden man går videre ad Via Dolorosa, bør man fortsætte lige frem og slå et sving th. ad Dabbagha St. Her ligger:
Alexanderklostret, åbent dgl. 9-18, ring på døren, 5 NIS.
Det russisk-ortodokse kloster er opkaldt efter zar Alexander 3., der var gift med den danske prinsesse Dagmar. I kirkens udgravninger ses bl.a. Domsporten (1. årh. f.Kr.). Efter romersk skik blev den dømtes navn og forbrydelse råbt op her. Hvis blot én oplod sin røst i protest, fik den dømte en chance for at blive renset. Da Jesus gik igennem, tav alle!
9. station, »Jesus falder tredje gang«, markeres ved en romersk søjle på Gravkirkens tag mellem Det Koptiske Kapel (man kan besøge Det Koptiske Patriarkats haller med tre kirker og et lille arkæologisk museum, åbent ma.-lø.10-12 og 14-17, samt cisternerne th for 9.station) og indgangen til Det Etiopiske Kloster, Deir es-Sultan (Herskerens Kloster), tlf. 6280326, gudstjeneste sø. 5, 7 og 17, hverd. 5 og 17). Kristne etiopere kom til Jerusalem med de første pilgrimme, men først i 1200-tallet dannede de deres eget samfund med to kapeller i Gravkirken. Allerede i 1530 havde etioperne små, hvide celler med grønne døre i Deir es-Sultan, der i dag er deres ældste kloster i Det Hellige Land. Det gik godt, indtil kopterne gjorde krav på klostret. Uoverensstemmelsen har varet i flere end 200 år. Omkring kuplen på Skt. Helena-kapellet holder etioperne procession påskelørdag og tænder bål til korsets fest. Trapper fører ned gennem de etiopiske kapeller: De Fire Levende Væseners Kapel med malerier af Dronningen af Sabas besøg hos kong Salomo, og videre ned gennem Skt. Michaels Kapel til Gravkirkens gård og de sidste fem stationer.
Den Hellige Gravs Kirke, Gravkirken / The Holy Sepulchre, åbent dgl. solopgang-solnedgang, gratis.
Stedet for Jesu korsfæstelse, død, begravelse og opstandelse er den vigtigste kristne helligdom. Hadrian opførte i 135 et Venus-tempel over Jesu grav for at standse al kristen valfart, men da den kristne kejser Konstantins mor, Helena, i 325 rejste rundt for at få udpeget de hellige steder, blev hun vist til dette sted. På hendes initiativ blev templet i 335 erstattet med en basilika, men den blev ødelagt og genopbygget flere gange, inden korsfarerne opførte deres kirke i 1099-1149. Uanset brand i 1808 og jordskælv i 1927 er det den, man ser i dag.
Seks kristne trosretninger strides om kirken og dens kapeller: græsk-ortodokse, romersk-katolske, syrisk-ortodokse, armeniere, koptere og etiopere, og først i 1958 blev de - efter 30 års forhandling - til dels enige om en restaurering - og i 1995 om kuplens udsmykning! Den smukt restaurerede kuppel stod færdig i 1997. Men egentlig er det bemærkelsesværdigt, at seks forskellige kirkesamfund med så forskellige sprog, musik og riter og alle med meget lange gudstjenester har været i stand til at være i denne lille kirke i århundreder uden at komme i håndgemæng oftere, end de har. Kirkens nøgler har dog siden 1246 været i to muslimske familiers varetægt.
Gravkirkens romanske facade og klokketårn er fra 1100-tallet. En udvendig trappe fører op til Frankerkapellet. Indenfor i Gravkirken, ses tv., bænken til den muslimske dørvogter med nøglen. En trappe th. fører op til Golgata (aramæisk: hovedskal), hvor højre side er franciskanerkapel. Her er:
10. og 11. station, »Jesus afklædes og nagles til korset«. Tv. det græsk-ortodokse kapel med:
12. station, »Jesu død på korset« (Matt. 27,50). En sølvskive under alteret viser, hvor korset stod. Røvernes plads er vist med sorte marmorplader på begge sider af alteret. I klippen ses en dyb revne, opstået ved Jesu død. Mellem de to kapeller er:
13. station, »Nedtagelsen fra korset«. Voksfiguren af »den sørgende Maria ved korset« er en gave fra Portugal (1778).
Under Golgata er der en klippegrotte, Adams Kapel. Foran (ved indgangen til Gravkirken) ligger Salvelsesstenen, hvor Jesu legeme blev salvet. Stenen er af marmor og dækket af duftende olier i påsken. En 1990’er-mosaik på væggen bag stenen har givet anledning til megen kritik. Midt i den store rotunde med dens galleri, kapeller og boliger findes:
14. station, Jesu Grav. Gennem Englekapellet kommer man ind i det knap 2 m lange gravkammer, hvorfra Jesus opstod (Mark. 16,6).
Bag graven har kopterne et minikapel med kik til klippen under graven. I rotunden ligger et sodet kapel, ødelagt efter en brand i 1808, som syriske jakobitter og armeniere strides om. Et hul i muren fører ind til gravhuler for Nikodemus og Josef af Arimatæa (Matt. 27,57-60). Korsfarernes tidligere kirkeskib er nu de græsk-ortodokses Catholicon med Omphalos, Verdens Navle. Franciskanerne har et Mariakapel, hvor Jesus viste sig for sin mor, og i deres sakristi hænger sporer, kors og sværd, der har tilhørt Jerusalems erobrer, Godfred af Bouillon (Valdemar Atterdag blev i 1347 slået til »Ridder af Den Hellige Grav« iført disse sporer og med dette sværd). Grækerne har Jesu Fængselskapel. Ambulatoriet indeholder flere kapeller bl.a. Spottekapellet (med maleri, hvor folk spotter Jesus). En påskemorgen i 2001 blødte det fra hans ene ben!). Trapper fører ned til det armenske Skt. Helena-kapel med pragtfuld gulvmosaik og videre ned til det franciskanske / græsk-ortodokse Korsets Kapel og cisternen, hvor Helena iflg. legenden fandt Jesu kors i 325.
Det kristne kvarter
Via Dolorosa begynder i det muslimske kvarter og slutter i det kristne. Syd for Gravkirken ligger Omarmoskeen på det sted, hvor en legende fortæller, at kalif Omar i 638 bad efter indtagelsen af Jerusalem. Moskeen med de to minareter er dog fra 1100-tallet.
Frelserkirken, Church of the Redeemer, Muristan Rd. 24, tlf. 6266800, www.evangelisch-in-jerusalem.org . Mod øst ligger den enkle, tysk-lutherske kirke, bygget over johanniternes Mariakirke og -kloster, indviet af kejser Wilhelm 2. i 1898. I dens Skt. Johannes-kapel er der dansk gudstjeneste lø. kl. 16. Fra kirketårnet (178 trin) er der en betagende udsigt over Den Gamle By.
Syd for kirken står et monument for johanniterordenen, hvis første hospital, Muristan, lå her i 1100- til 1200-tallet. At der flages med Dannebrog er ikke så mærkeligt: Det var en johanniters ridderfane, der i 1219 faldt ned fra himlen og blev til Dannebrog!
I det kristne kvarter ligger adskillige patriarkater: koptisk, etiopisk, græsk-ortodoks, romersk-katolsk og græsk-katolsk (inden for Jaffa Gate tv.) med en smuk melkitkirke, Bebudelseskirken, med freskomalerier af de rumænske brødre Michel og Gabriel Morochan fra 1975 og et lille museum med de forskellige kirkeretningers dragter, åbent ma.-lø. 9-12.
Terra Santa. Inden for Den Nye Port ligger franciskanernes store område med skole, bibliotek, bogtrykkeri og en yderst smuk kirke (åbent dgl. 8-11). I 1342 overdrog pave Clemens 4. denne orden at »vogte« de kristne steder i Det Hellige Land. Det privilegium har de stadig.
Det muslimske kvarter
Blandt de mange religiøse institutioner, boliger, værksteder og basarer finder man lige uden for og under Damaskusporten:
Den Romerske Plads, Roman Plaza Museum, åbent lø.-to. 9-16, fr. 9-14, 10 NIS, gælder også til bymursvandring, tlf.6277550, www.pami.co.il . Her er udgravninger fra Herodes’ tid.
Zedekiahs Hule, Salomons Stenbrud, Solomon’s Quarries, åbent lø.-to. 9-16, fr. 9-14, 16 NIS. Øst for Damaskusporten kan man i oplyste, underjordiske gange gå langt ind under den gamle bydel. Herfra fik Salomo (Salomon) sten til templet.
Det jødiske kvarter
Området nær templet (og nu Vestmuren) har fra 700-tallet været den mest eftertragtede adresse for jøder og er det stadig. Krig og ødelæggelse har i mange perioder gjort det umuligt for dem at bo her, men efter krigen i 1948 og frem til 1967, hvor alt henlå i ruiner, er kvarteret restaureret eller snarere rekonstrueret, og den gamle bystil er bevaret på en utrolig smuk måde. Kun fastboende israelske statsborgere kan købe en af de fantastisk dyre lejligheder. Bydelen har åbne pladser med spisesteder (ringe service og høje priser), og under nogle bygninger er indrettet museer omkring arkæologiske udgravninger.
Begynd en rundtur på Kikar Tiferet Yerushalayim ved P-pladsen inden for murene mellem Zion- og Møddingporten. Ruinerne i parken neden for p-pladsen stammer fra en korsfarerkirke, og de enorme underjordiske vandcisterner tilhørte Neabasilikaens kloster (se nedenfor).
De Fire Sefardisynagoger, Ribaz Center, Mishmeret Hakehuna St. 1, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13.30, 10 NIS, tlf.6280592, www.sephardiccouncil.org . Ben Zakai, Eliahu, Istambuli og Kahal Katan er opført - og sammenbygget - i 1400-1600-tallet. De var det åndelige centrum for jøder, udvist af Spanien.
Kikar Batei Mahseh. Husene omkring denne åbne plads blev opført af baron Rothschild i 1871 til fattige familier, i dag yeshiva.
Neabasilikaen, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, gratis. Basilikaen blev bygget af Justinian i 500-tallet. Den var kolossal og dækkede hele den sydlige del af Det Jødiske Kvarter. Dele af kirkens apsis er bevaret.
Tempelinstituttet, Misgav Ladach 19, åbent sø.-to. 9-16/17, fr.9-11/12, 25 NIS, tlf. 6264545, www.templeinstitute.org . Religiøse genstande, modeller af første og andet tempel - ja, endog et tredje tempel, som nogle ønsker at opføre på Tempelpladsen!
Ruinerne af Mariakirken, hospits og hospital, som tilhørte den tyske teutoniske johanniterorden. Fra trappen ned til Grædemuren er der en fin udsigt over Tempelpladsen. (Disse fire seværdighed er købt af Yeshivagrupper)
Wohls Arkæologiske Museum, Hakaraim 1, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, 15 / 45 NIS gælder også til Det Brændte Hus (se nedenfor), tlf. 6265902, www.rova-yehudi.org.il
Bydelens mest storslåede »kælderudgravning« af et elegant herodiansk kvarter. Aristokratiske boliger med søjlegang, badeværelser, mosaikker, fresker og mikva’ot. Fotos og glasmontrer med mønter og lertøj indrammer udgravningerne, lys-og lydshow.
Det Brændte Hus, Burnt House, Tiferet Israel St. 13, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, 25 NIS eller kombibillet, tlf. 6265902. Huset blev ødelagt i 70, en måned efter templet, da romerne med dragne sværd og fakler stormede byen og satte ild til husene. Andre mener, at huset blev brændt under en fejde mellem jøder. Man fandt bl.a. mønter fra 69 i de fire tilsodede værelser, køkken og bad, og en stenvægt med teksten »Tilhører Bar Kathros«, som var familie til ypperstepræsten. Lys-og lydshow.
Rehov Plugat Hakotel. Her ligger Den Brede Mur i et åbent område. Den er en del af den første israelitiske mur, der var 7 m bred og 8 m høj, opført som forsvar mod assyrerne af kong Ezekias 700 f.Kr. Lige nord for er Yad Ben Zvi (åbent sø.-to. 9-16, 20 NIS, tlf.6286288), en topografisk model af Jerusalem (965-586 f.Kr.) med 25 minutters 3D-av-show. Tæt ved ses Det Israelitiske Tårn (åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-13, gratis), der var forsvarstårn på den anden israelitiske mur, hvor man har fundet babyloniske og israelitiske spydspidser fra 586 f.Kr.
Kikar Hurva. Kvarterets moderne plads med den lavtliggende Rambansynagoge, bydelens ældste. Oven over sås tidligere den store, hvide Hurvabue, der blev konstrueret som et minde om en 25 m høj synagoge, der lå her. Den blev opført i 1705 og ødelagt i 1721 deraf navnet Hurva (økonomisk ruin), som asjkenazi-jøderne i 1864 kaldte deres genopbyggede synagoge. Under krigen i 1948 blev den sprængt i luften. I 2002-08 blev Hurvasynagogen genopført; men endnu mangler den indvendige udsmykning
Cardoen. Alle romerske byer havde en cardo, en nord-sydgående hovedgade. Jerusalems første cardo blev i 135 anlagt af kejser Hadrian fra Damaskusporten til David St. og forlænget mod syd af byzantinerne. Denne strækning fandt arkæologerne i 1967. Man fandt også korsfarernes ændring af de byzantinske kolonnader til gotiske arkader, hvor de havde deres marked. I dag er Cardoen fyldt med eksklusive forretninger. Den er nænsomt restaureret og delvis rekonstrueret. To brønde giver kik ned til mure fra 1. og 2. tempelperiode. En kopi af Madabakortets Jerusalem med Cardoen som en midterakse ses på østmuren.
Museum for Jødisk Levevis, Isaac Kaplan Old Yishuv Court Museum, Rehov Or Hachaim 6, vest for Cardoen, åbent sø.-to. 10-17, fr. 10-13, 10 NIS, tlf. 6276319.
Den spændende samling giver et levende indtryk af livet og boligforholdene i jødiske samfund fra 1800-1948. Kabbalisten »Ha-Ari« (se Safed) er født her.
Habad St. / Sukh el Hussor (parallelt med Cardoen) fører mod nord til David St./Sukh el Bazar og en tagpromenade, The Roof of the 4 Quarters, over suq’en. Man har derfra en flot og anderledes udsigt over byens tage og tårne. Promenaden ender ved en jødisk ortodoks enklave, Galiciernes »gård«. Man kan gå igennem ned til det muslimske kvarter - ellers gå samme vej tilbage - og videre ad basargaden til Jaffaporten.
Citadellet, ved Jaffaporten, åbent sø.-to. 10-16, lø. 10-14, 30 NIS, afsæt mindst 1 ½ t. (gratis engelsk guide sø.-to. kl. 11) bus 1, 3, 13, 20, 38. Aften: lyd- og lysshow (45 min. 50 NIS) om Jerusalems historie på engelsk, husk varmt tøj! Info om forestillinger tlf. 6265333, www.towerofdavid.org.il . En af de mange imponerende bygninger i Jerusalem. Dets historie går tilbage til hasmonæerne i 2. årh. f.Kr. Citadellet, man ser i dag, er bygget over ruinerne af Herodes’ palads, som strakte sig ned i det armenske kvarter. Han gav det tre forsvarstårne til minde om broderen Phasael, konen Mariamne og vennen Hippicus. De romerske prokuratorer i Caesarea brugte paladset som Jerusalem-residens. Da Titus ødelagde det i 70, lod han de gigantiske tårne stå som monument over sine tapre soldater, som overtog stedet og flyttede ind. Josefus - og byzantinerne - mente, at Citadellet var Davids klippeborg (2. Sam. 5,7) og kaldte det Davids Tårn. Det samme gjorde korsfarerne og senere muslimerne. I 1800-tallet knyttedes navnet til Citadellets minaret. I dag er en minaret, altså Davids Tårn, det jødiske symbol på Jerusalem.
Citadellet har haft flere bygherrer: korsfarerne udvidede og mamelukkerne genopbyggede efter ødelæggelser; men dets endelige form gav Sultan Suleiman, som bl.a. tilføjede det monumentale indgangsparti. Englænderne overtog citadellet i 1917, restaurerede det og indrettede museum, og fra 1948-67 var det jordansk kaserne.
Davids Tårn med Museet for Jerusalems Historie, er indrettet i det smukt og nænsomt restaurerede citadel. Det er en nydelse at opleve museets elegant opsatte udstillinger og få serveret Jerusalems 4.000-årige historie. Der er tre mulige ruter: en historisk, en arkæologisk og tårnudsigten.
Christ Church, Kristuskirken, Armenian Patriacate Rd., åbent dgl. 8-20. Den ældste protestantiske kirke i Det Hellige Land blev indviet i 1849. Byggegrunden til den gotiske kirke blev erhvervet i 1838 af danskeren Johs. Nicolajsen, der var en af de første protestantiske missionærer og knyttet til anglikanerne. Der er et lille museum, gæstehus og restaurant.
Skt. Markus’ Kirke og Kloster, Syrian Convent Rd., åbent 7-12 og 14-17. Den syrisk-ortodokse kirke er bygget i 600-1100-tallet og restaureret i 1940. Den er bygget over Skt. Markus’ hus, hvor syrerne mener, at den sidste nadver fandt sted. På kirkens sydvæg hænger en Jomfru Maria-ikon, som det siges, evangelisten Lukas malede efter levende model!
Det armenske kvarter
Armeniernes historie begynder med, at Noas Ark med forfaderen Jafet strander på Ararat. Armenien var det første kristne rige. I 302 døbte Gregor Lysbringeren kong Tiridates 3., som gjorde kristendommen (den gregorianske kirke) til statsreligion. Snart efter drog armenske pilgrimme til Jerusalem, hvor mange slog sig ned. En pilgrim fra 600-tallet berettede om flere end 70 armenske kirker og klostre. Armenierne deltog i korstogene, og to af Jerusalems konger, Balduin 1. og 2., var gift med armenske prinsesser.
I 1374 gjorde mamelukkerne en ende på det armenske rige, der kom under skiftende herredømme. Under opstande mod tyrkerne i 1896 og 1909 blev armenierne slagtet i tusindvis. Ved en massakre 24. april 1915 blev 1,5 mio. armeniere dræbt, og i 1918 flygtede 20.000 armeniere til Palæstina. I dag huser kvarteret 2.000.
Det Armenske Patriarkat og Kloster, Armenian Patriacate Rd., tlf.6282331. Nærmest en lille by med egen skole, bibliotek, trykkeri, præsteseminar, kirke, museum, købmand og boliger for de mange tidligere armenske flygtninge.
Inden for indgangen til patriarkatet ligger Skt. Jakobs Katedral, (adgang kun under gudstjeneste dgl. kl. 6-7.30 og 15-15.30) bygget i 800-tallet over en byzantinsk kirke. Apostlen Jakob den Ældre (evangelisten Johannes’ bror) blev halshugget i 44 og hans hoved begravet her i et sidekapel (middelalderlegender sendte ham med skib til Santiago de Compostela i Spanien og begravede ham dér!). Jakob (Jesu bror), Jerusalems første biskop, blev i 60 kastet i døden fra templets tinde og er begravet under højalteret. Ved kirkens indgang, hænger th. to klaptræer. De blev anvendt til at kalde til messe i tyrkertiden, da det var forbudt at ringe med kirkeklokker. Kirkens indre er oplyst af olielamper og overdådigt udsmykket. Væggene er smukt dekoreret med gamle, glaserede fliser, malerier, forgyldte altre, og trædørene har indlagt perlemor. Det skyldes patriarken Gregor »Lænkebærerens« indsats i 1700-tallet: for at samle penge ind til restaurering af den forgældede kirke låste han en tung jernlænke om halsen, drog til Istanbul og tiggede i fem år. I dag ejer armenierne adskillige ejendomme i byen.
Syd for klosterporten er der indgang til Mardiganmuseet (åbent ma.-lø. 10-16.30, 5 NIS), der er indrettet i det tidligere præsteseminarium (1843) og viser armeniernes historie fra Ararat til massakren. Bemærk Jerusalems første trykpresse fra 1833. Armenierne var også landets første fotografer, og keramik er et tredje speciale. Overfor ligger Gulbenkianbiblioteket (åbent ma.-fr.. 15-18) fra 1929, med talrige sjældne håndskrifter. Det er en gave fra den armenske filantrop, Calouste Gulbenkian, der tjente sin store formue ved en 5% fortjeneste på oliehandler, hvorfor han fik øgenavnet »Mr. 5%«. Vest for klostret ligger Den Armenske Have med det nye præsteseminarium (1979).
På samme vej ligger restauranten Armenian Tavern (åbent 11-22.30, lukket ma. tlf. 6273854), lækker mad og atmosfære.
Zionbjerget, bus 20, 38.
Lige uden for Zionporten ligger th. den armenske kirkegård. Her siger armenierne, at ypperstepræsten Kajfas’ hus lå bag den lille kirke mellem patriarkgravene. Andre mener, at det lå ved Skt. Peter i Gallicantu (se nedenfor).
Dormitionskirken (åbent sø. 10.30-11.30, 12-17.30, ma.-fr. 8.30-12.30, 13-18, lø.8.30-12 og 13-17.30, lukket under koncerter; boghandel og café, tlf. 6277292, www.eccehomoconvent.org ) fra 1910 er let genkendelig på dens runde form, fire slanke tårne og en grå konisk kuppel. Kejser Wilhelm 2. lagde grundstenen i 1898. Kirke og kloster hører under de tyske benediktinermunke og er bygget over stedet, hvor Jomfru Maria hensov i døden. Det runde kirkeskib har farverige, gyldne mosaikker med bibelske motiver. I krypten står en kenotaf med en figur af den sovende Maria under en kuppel, hvis mosaik viser Jesus omgivet af Bibelens berømte kvinder.
Coenaculum (åbent dgl. 8-18, gratis) ligger bag Dormitionskirken. I denne sal siger traditionen, at Jesus indtog den sidste nadver med sine disciple (Luk. 22,10-13). De ældste af bygningerne er fra korsfarertiden. Siden blev de overtaget af franciskanerne, der indrettede et pilgrimsherberg og genopbyggede nadversalen i gotisk stil i 1300-tallet. I 1500-tallet indrettede muslimerne salen som moske, men i dag må hverken kristne eller muslimer holde gudstjeneste på stedet (franciskanerne har et tilgrænsende kapel på hjørnet modsat Zionsporten). Salen ligger ovenpå. Det var også her disciplene fyldtes af helligånden ved pinsetid (Ap.G. 1,13 og 2,1). Glem ikke at nyde udsigten fra taget!
Gennem en klostergård når man til Kong Davids Grav, (åbent sø.-to.8-17, fr.8-13, lø.8-18 (lø. er graven dækket af et ”plankeværk” og kvinder har ingen adgang), gratis), et af jødedommens helligste steder. En stor kenotaf, dækket med mørkt fløjl og gyldne davidstjerner markerer hans grav. Øverst står sølvkroner, brugt som dekoration på toraruller.
I nærheden findes Holocaustkrypten (åbent sø.-to. 9-15.45, fr. 9-13.30, 5 NIS), den første mindehal i Israel for nazismens jødiske ofre.
Schindlers grav: gå forbi Davids Grav ned til Halivat Yerushalayim – her er den katolske kirkegård (åbent ma.-to. 8-17, fr. 8-13). Schindlers grav er let at finde, helt ned i bunden: den eneste der er fyldt med små sten.
Skt. Peter i Gallicantu, Malki Zedek St. 31, åbent ma.-lø. 8.30-17, 7 NIS, café, toilet.
Hanegalskirken har navn efter Jesu ord til Peter: »Før hanen har galet to gange, har du fornægtet mig tre gange« (Mark. 14,30). Mange mener, at her lå ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvortil Jesus blev ført (Mark. 14,53).
Før man når kirken, bør man fra den store terrasse nyde udsigten: Mod nordøst ses Silwan, Davids by, Ophel og Tempelbjerget, og mod syd Blodmarken, købt for Judas’ 30 sølvmønter (Ap.G. 1, 18-19, Matt. 27,3-8). Her ligger det græsk-ortodokse kloster Skt. Onophrios, opkaldt efter en egyptisk eneboer, hvis eneste »klædning« var hans berømte lange skæg. Ved siden af ses korsriddernes »lighus« og jødiske gravkamre. Længere mod syd Fredsskoven, hvor man i 1990 i en gravhule fandt Kajfas’ ossuarium med hans navn indridset: »Josef bar Kajfas«, der senere viste sig at være en forfalskning.
Assumptionisternes moderne kirke (1931, restaureret i 1997) med ud- og indvendige mosaikker, er bygget over adskillige ældre kirker, klippegrotter, cisterner og stalde fra Herodes’ tid. Her udpeges Jesu fængsel, hvor han tilbragte natten under ypperstepræsten Kajfas’ hus, før han blev stillet for Pontius Pilatus.
Afstikker til Kidrondalens grave
Fra tempelmurens sydøstlige hjørne fører trapper ned i Kidrondalen, og fra Jerikovejen går en sti derned.
Det første monument med tårn og søjler, Absaloms Grav (1. årh.), er en grav, men næppe Absaloms. Navnet stammer fra 2. Sam. 18,18, »Absaloms Minde«.
Det næste, hugget ud af klippen i 2. årh. f.Kr., er den jødiske præsteslægt Bene Hezirs grave. Kristne mener, at det er Jesu bror Jakobs grav.
Om det tredje, et gravmæle med pyramidetag, er man enige om navnet Zakarias, men ikke om, hvorvidt det er profeten Zakarias eller Johannes Døberens far af samme navn, der er begravet her.
Øst for Den Gamle By
Oliebjerget (815 m o.h.) har navn efter de mange oliventræer, der tidligere voksede på dets skråninger. Det er nævnt i GT om Davids flugt fra sønnen Absalom (2. Sam. 15,30-34). NT beskriver Jesu sidste dage på Oliebjerget. Det er nu optaget af jødiske grave og er i dag landets dyreste gravplads. Herfra begynder opstandelsen, når jødernes Messias kommer.
Mariæ Gravkirke, Church of the Assumption, Jericho Rd. 11, åbent ma.-lø. 6-11.30 og 14.30-17, gratis. Kirken med korsfarerfacade (1130) ligger i Josafats Dal (den nordligste del af Kidrondalen) og delvis under gadeniveau. Den er delt mellem de græsk-ortodokse og armenierne. Syrere og koptere kan holde gudstjeneste. Alle har altre, og muslimer har mihrab (Muhammed så et lys over Marias grav på sit natlige ridt til Jerusalem). En bred trappe fører forbi Josefs og Marias forældres grave til den byzantinske krypt med Marias grav. I korsfarertiden var kirken betydelig større og en meget mondæn begravelsesplads, hvor bl.a. Jerusalems dronning Melisande (død 1161) og Danmarks dronning Bodil (død på pilgrimsrejse i 1104) er begravet. Dronning Bodils mand, kong Erik Ejegod, nåede kun til Cypern, hvor han er begravet i Phaphos. Ved pladsen foran kirken fører en tunnel ind til Getsemanehulen (åbent dgl. 8.30-12 og 14.30-17, sø. og to. til 15.40), hvor disciplene sov, mens Jesus bad og senere fik Judaskysset. Måske hviler dronning Bodil blandt de adelige korsridderfruer i grotten.
Getsemane Have, lige over for Mariæ Gravkirke, åbent dgl. 8-12 og 14-18, okt.-mar. til 17. Her mødtes Jesus ofte med sine disciple (Johs. 18,2) (hebraisk: Gat Shemanim = olivenpresse). I haven - med ældgamle oliventræer, nogle ældre end 2000 år - ligger Alle Nationers Kirke (Dødsangstens Kirke), tegnet af Barluzzi og opført i 1924 med bidrag fra mange lande. Inde i kirken er klippen, hvor Jesus bad og kæmpede med sin dødsangst (Luk. 22,39-46). Under glas ses en tidligere kirkes gulvmosaik fra 380. Bemærk også loftets smukke mosaikhvælvinger i blåt og guld.
Lidt højere oppe ad Palmestien på Oliebjerget ligger Maria Magdalena-kirken og kloster (åbent ti. og to. 10-12), der er et pragtstykke af en russisk kirke med syv gyldne løgkupler. Den er grundlagt af zar Alexander 3. i 1885 til minde om hans mor.
Vejen fortsætter op til Dominus Flevit-kapellet (åbent dgl. 7-17, toilet), hvor Herren græd over Jerusalem (Luk. 19,41-44). Kapellet har tåreformet kuppel, tegnet af Barluzzi og opført af franciskanerne i 1955. Tidligere var her gravplads (gravhulerne kan beses), to klostre, korsfarerkapel og en moske. Bemærk, at alteret vender mod vest! - med en pragtfuld udsigt over Jerusalem.
Profeternes Grave, åbent ma.-fr. 9-15, entré, nøgle fås hos naboen, husk lommelygte.
Hulerne neden for Hotel Seven Arches, siges at indeholde Haggai, Zakarias (navn over graven på oldhebraisk) og Malakis grave (6.-5. årh. f.Kr.). Fra en underjordisk hvælving går halvcirkelformede gange til mange udhuggede gravkamre. Fra vendepladsen neden for hotellet er der den smukkeste udsigt over Jerusalem (bedst formiddag og ved solnedgang).
Pater Noster-kirken, åbent ma.-lø. 8.30-11.45 og 17, 7 NIS, café, toilet, bus 75 fra Damaskusporten. Kirkens grotte har siden korsfarertiden været opfattet som stedet, hvor Jesus lærte sine disciple fadervor (Matt. 6, 9-13, Luk., 11,2-4). I 1000-tallet berettede pilgrimme om marmorplader, hvori Fader Vor var indridset på hebraisk, græsk og latin. Klostergården har i dag tavler af glaserede fliser med fadervor på flere end 60 sprog - også dansk og norsk. Den nuværende karmeliterkirke og -kloster (1870) er bekostet af en fransk prinsesse, som ligger begravet her. Stedets første kirke, Eleona (oliven) Basilikaen, opført af kejserinde Helena i 325, blev totalt ødelagt af perserne i 614.
Ved grotten står en skulptur i sort, svensk granit udført af den danske billedhugger Erik Heide. Den symboliserer fromme Bisp Svend af Viborg (1133-53) og den barske admiral Eskild. De to danske brødre var på pilgrimsrejse i Det Hellige Land - måske på bodsrejse? Måske af eventyrlyst? De døde i Jerusalem og ønskede selv at blive begravet i Pater Noster-kirken. Deres gravsten forsvandt i klostrets mur, og i 1995 fik de en ny i form af Heides monument!
Afstikker til Beitfage og Betania
Beitfage, Figenhuset. Herfra red Jesus på æsel ind i Jerusalem (Matt. 21,1-11). Franciskanernes kirke (1883) er bygget over en byzantinsk på stedet, hvor Marta og Maria mødte Jesus (Johs. 11,20-30). Malerier i kirken viser mødet. Herfra udgår palmesøndag en stor procession med palmegrene. Den går ned ad Oliebjerget, gennem Løveporten og slutter i Skt. Anna-kirken. Korsfarerne begyndte i Betania, gik gennem Den Gyldne Port, som blev åbnet til denne lejlighed, og sluttede på Tempelbjerget.
Betania - (el-Azariya = Lazarus), åbent dgl. 8-11.30 og 14-17.NB! pga. »muren« må man hele vejen ad V1 til Ma’ale Adumin, skilt ved V417 til el-Azariya
Jesus var ofte i Betania, hvor Marta, Maria og Lazarus boede. Efter at Lazarus havde ligget fire dage i graven, opvakte Jesus ham fra de døde (Johs. 11,1-44). På mange ikoner ser man Lazarus komme ud af graven, mens mindst én tilskuer holder sig for næsen! Lazarus døde anden gang på Cypern og er begravet i Larnaca.
Adskillige kirker har ligget over graven og den oprindelige indgang, men siden 1500-tallet har den tilhørt moskeen, der nu ligger der. Fra gaden er der direkte adgang til klippegraven. Lørdag før palmesøndag, Lazarus’ dødsdag, går de græsk-ortodokse i procession til graven - fra det græsk-ortodokse nonnekloster ved Jerikovejen. Klosterkirken er bygget over stedet, hvor de mener, at Jesus mødte Marta og Maria
Tilbage på Oliebjerget
Himmelfartshelligdommen, Chapel / Mosque of the Ascension, åbent dgl. 8-17, 3 NIS, ligger højt på Oliebjerget, hvorfra Jesus fór til himmels (Ap.G. 1,9-13). Her har været flere små kapeller. Saladin byggede det tagløse, åbne kapel om til muslimsk helligdom ved at give det kuppel og mihrab. Inde i den oktogonale bygning ses et fodaftryk i klippen. Det siges at være fra Jesu fod. 40 dage efter påske holdes kristne gudstjenester på pladsen omkring det tidl. kapel.
Vejen nordpå fører igennem den arabiske landsby at-Tur (bemærk udsigten: Mod vest Jerusalem og mod øst Judæaørkenen ned til Det Døde Hav). Fortsæt forbi den Russiske Himmelfartskirke med det karakteristiske tårn (Oliebjergets vartegn) til:
Auguste Victoria Hospital og Himmelfartskirken, åbent dgl. 9-16, bus 75 fra Damaskusporten, tlf.627991. Begge er grundlagt af Kejser Wilhelm 2. i 1898 og opkaldt efter hans hustru. Hospitalet har været hovedkvarter for den tyrkisk-tyske generalstab under 1. Verdenskrig, den britiske højkommissær, Røde Kors og militærhospital. Den lutherske kirke er restaureret efter et jordskælv i 1927 og ødelæggelser i 1967. Indvendig har den de smukkeste mosaikker på vægge og loft - inkl. et af kejserparret i middelalderdragter. Flot udsigt fra kirkens 45 m høje tårn.
Mormoncentret, Brigham Young Universitetet, åbent: omvisning med orgelprøve ti.-fr. hver 1/2 t. 10-11.30 og 14-15.30, gratis, bus 4a, 9, 26, 28, tlf.6265666/21. Universitetet er en af Jerusalems mest elegante, moderne bygninger, opført i jerusalemsten, italiensk marmor, teaktræ fra Burma og masser af glas. Fra dets koncertsal (med orgel bygget af Marcussen & Søn i Åbenrå i 1987) er der en betagende panoramaudsigt.
Scopusbjerget
bus 4a, 9, 23, 23a, 26, 28.
Bjerget nord for Oliebjerget forblev i 1948-67 en israelsk enklave på jordansk område. Her ligger
Det Hebraiske Universitet (rundvisning sø.-to. kl. 11, gratis, fra Sherman Building, tlf.6585111), indviet i 1925 i overværelse af bl.a. Lord Balfour og General Allenby, lå i 1948-67 øde hen kun bevogtet af israelsk politi. Hver anden uge kom forsyninger fra Vestjerusalem, og bøger smugledes med tilbage. Fakulteterne blev spredt over hele Vestjerusalem og universitetet i Givat Ram bygget. I dag undervises der begge steder. Universitetet har en Botanisk Have, amfiteater, fine udstillinger på Arkæologisk Institut (åbent sø.-to. 9-15, gratis), teatermuseum og arkiv (sektion 7, humaniora, åbent ma., ti. 8.30-15, to., fr. og sø. 8.30-13, gratis). Tæt ved ligger Hadassah Hospital fra 1939. Det var lukket 1948-67 og et nyt i Ein Karem taget i brug i 1961. Den nærliggende Britiske Militærkirkegård har 2.500 grave fra 1. Verdenskrig.
Nord for Damaskusporten
Østjerusalems hjerte er orientalsk og en verden helt for sig selv. Salah-al-Din St. er hoved- og indkøbsgaden.
Rockefellermuseet, Sultan Suleiman St., åben tsø.-to. 10-15, fr.-lø. 10-14, 26 NIS, gælder også til Israelmuseet (se nedenfor), bus 75, tlf.6282251, www.imj.org.il . Over for Herodesporten ses en smuk bygning med ottekantet tårn. Den er skænket af John D. Rockefeller Jr. og indviet i 1938 som Palæstinensisk Arkæologisk Museum. Her er en udsøgt arkæologisk samling, ordnet kronologisk, og emner fra al-Aksa-moskeen, Hisham Palads, Beit Shean, Jeriko og et bibliotek. Museet er hjemsted og forskningscenter for verdens største »puslespil« - mere end 80.000 stumper af Dødehavsrullerne (ikke udstillet).
Gravhaven, Nablus Rd., åbent ma.-lø.9-12 og 14-17.30, gratis. Ring evt. først tlf.6272745, www.gardentomb.com . I 1883 fandt den engelske general Gordon sit eget Golgata: en klippe formet som en hovedskal med to store øjenhuler og i nærheden en grav med rille til stenen, der rulles for (typisk for 1. årh.). Gordon og en del protestanter mente, at det var Jesu grav. Den ligger nu i en velfriseret have. Danskeren Peder Beckholt var gravens første vogter fra 1895-1910.
Museum on the Seam / tidl. Tourjeman Post, Hail Handasa 4, åbent sø.-to.9-16, fr.10- 14, 25 NIS, bus 2,5,10,13,48a,49,173,174, tlf.6281278, www.mots.org.il . Bygningen var en israelsk militærpost over for den nu forsvundne Mandelbaum Gate, der 1948-67 var den eneste grænseovergang mellem Israel og Jordan. Multimedia presentation om at bo i et flerkulturelt samfund. Kun guidede ture, skal forudbestilles.
Kongernes Grave, hjørnet af Salah-al-Din og Nablus Rd., åbent ma.-lø. 8-12 og 14-17, gratis. Gravene huser ingen judæiske konger, men derimod Dronning Helena (Saddan) af Adiabene (nordlige Irak), som konverterede til jødedommen og i 47 bosatte sig i Jerusalem. På den brede trappe og klippevæg ved nedgangen ses et sindrigt vandsystem, der leder regnvand til store cisterner ved foden af trappen. På en stor åben plads rejser den majestætiske gravfacade sig. Tv. (bemærk rullestenen, der lukker indgangen) fører underjordiske gange dybt ind i klippen til adskillige gravkamre. Helenas sarkofag blev af franske arkæologer fundet i et hemmeligt rum i 1863 og er i dag på Louvre.
American Colony, Nablus Rd., tlf.6279777, www.americancolony.com , blev grundlagt af Horatio Spafford og hans norskfødte kone Anna. Senere fulgte mange svenskere, og »det tyrkiske fort« købte de af ejeren Husseini, der trods fire koner døde sønneløs. Det store hus, der blev rammen om socialt arbejde, er nu hotel.
Ved siden af (i nr. 30) ses en moske bygget i 1895 ved Sheik Jarrahs Grav. Jarrah var læge i Saladins hær og har givet kvarteret navn. Bag hotellet ligger
Palæstinensisk Arabisk Folklore Center (Dar el-Tifl el-Arabi-skolen), Ibn Haldoun St., åbent ma.-to. og lø. 9-13.30, gratis, tlf.6272477. Museet har en udsøgt samling af håndbroderede dragter, smykker og husgeråd fra den forsvindende landsbykultur.
Overfor i samme gade ligger Orient House, der var PLO’s kontroversielle hovedkvarter/palæstinensernes uofficielle regeringskontor og diplomatisk repræsentation i Østjerusalem, indtil det blev lukket i 2001 (tlf. 6273573, www.orienthouse.org )
Fortsætter man et stykke mod nord ad Nablus Rd. kommer man til:
Simon den Retfærdiges Grav, åbent sø.-to. 8.30-16, fr. 8.30-13. Simon siges at have overtalt Alexander d. Store til at skåne Jerusalem og have udtalt: »Ved tre ting opretholdes verden: ved loven, ved gudstjenesten og ved velgørenhed«. Ortodokse har indtaget pladsen foran graven, og der er stor valfart til hans grav på hans dødsdag i oktober og på lag ba’omer (se Helligdage).
Ammunitionshøjen, Givat Takhmoshet, Nablus Rd., åbent sø.-to. 8-17, fr. 8-13, entré, bus 4, 9, 25, 28, 39, tlf.5828442. Før 1967 var højen et stærkt befæstet jordansk forsvarsanlæg, som blev skueplads for blodige kampe i slaget om Jerusalem. Skyttegravene er bevaret. Museum til minde om de faldne. Film.
Sanhedringravene, Sanhedria St., bus 39. I Sanhedriaparken i et nyt ortodoks kvarter ligger en klippe med 70 udhuggede gravkamre fra 1. årh. Antallet svarer til det antal personer, der på den tid sad i Sanhedrin, den jødisk religiøse højesteret (i dag er det overrabinatet), deraf navnet. Facaderne er dekoreret med stiliserede akantusblade, og gennem jerngitre kan man se gangene til en del kamre.
Vest for Den Gamle By
Uden for Den Nye Port ligger Notre Dame de Jérusalem (1886), www.notredamecenter.org . Oprindelig katolsk pilgrimscenter, nu økumenisk center med hotel, flere restauranter og populær udendørscafé. I 1948-67 var det israelsk forpost og lå bombeskadet i ingenmandsland.
Ved hovedgaden, Jaffa Rd., ligger Jerusalems Rådhus (omvisning ma. 10) fra 1993 med »palmeplaza« (Safra Sq.). Bag ved den ligger:
Den Russiske Bydel
Russian Compound, bus 6, 13, 18, 20, 21.
Bydelen blev opført til russiske pilgrimme i 1860-90. Bygningernes funktion angives på russisk over indgangene: »Hospitalet« ligger over for rådhuset; den »Russiske Åndelige Missions« bygning er nu retslokaler og det »Elizabetinske Herberg« er politihovedkvarter og fængsel. Overfor ligger Museum for Fængslede Modstandsfolk, Museum of the Underground Prisoners, åbent sø.-to. 9-17, 15 NIS, tlf.6233166, under det britiske mandat. Der er rekonstruerede celler, hvor den opofrende Rabbi Arie Levin, »de fængsledes far«, holdt sabbat og modet oppe hos fangerne.
Midt i området troner den hvide, russiske Treenighedskatedral med løgkupler.
Foran kirken ses en 12 m lang monolit, en stencylinder, som måske skulle have været brugt til at transportere kæmpekvadre til Herodes’ tempel - eller også er det bare en knækket søjle, der er efterladt her! Den kaldes Ogs finger efter en bibelsk kæmpe.
Ved Helena Hamalka St. ligger »Prins Sergeis Adelige Pilgrimskloster« (med højt, rundt tårn), hvor bl.a. Rasputin har overnattet. Det er nu SPNI’s hovedkontor (salg af kort, bøger og ture) og landbrugsministerium. I gården en udstilling af landbrugsredskaber fra 1800-tallet (åbent sø.-to. 8-19, fr. 9-15, gratis). Den restaurerede stueetage i forbygningen og kirken tilhører stadig Rusland. Resten af den russiske bydel overtog israelerne bygning for bygning som betaling for appelsiner sendt til eks-Sovjet (»The Orange Deal«). Om aftenen er der et levende cafeliv ved tårnet.
Det Svenske Teologiske Institut har til huse i den smukke Taborbygning fra 1882 på Hanaviim St. 58.
Den Etiopiske Kirke, Etiopia St. 10, åbent dgl. 9-13 og 14-18. Kirken fra 1893 kaldes Kidanä Meherät (Barmhjertighedspagten) og klostret Däbrä Gännät (Paradisbjerget). Rundkirken har kuppel med et typisk etiopisk kors. Over indgangen ses en kronet løve, kejserens symbol. Man tager skoene af, inden man træder ind i kirken. Dens alter står i midten i en lille bygning med ikoner.
Umiddelbart nordfor ligger:
Mea Shearim, vær »anstændigt« påklædt, med ben og arme dækket, kvinder ikke i lange bukser. I den jødisk ultra-ortodokse bydel, grundlagt i 1874, går indbyggerne klædt som deres forfædre i Østeuropa: mænd med sort hat, sort kaftan, skæg og lange ørekrøller, ja, selv små drenge (over tre år) har ørekrøller, »man må ikke barbere skæg ved kinden« (3. Mos. 21,5). Dagen lang studerer de Tora og dens fortolkning, Talmud, på skoler og i synagoger - småløbende frem og tilbage. De tørklædeklædte kvinder (nogle kronragede med paryk og hat) sørger for resten: hus, hjem og børn - og de har mange. Mea She’arim er en af de hurtigst voksende bydele. En særlig gruppe jøder, Netorei Karta (aramæisk: byens vogtere), anerkender ikke staten Israel, men venter på Messias, som vil skabe en religiøs stat. I ugens løb handles der flittigt i de mange forretninger, især med religiøse artikler. Men ved sabbattens begyndelse standser al handel og biltrafik - indkørselsveje lukkes med en bom. Mea Shearim er interessant og
fascinerende med små snoede gyder, yeshiva (bibelskole) og synagoge på hvert andet gadehjørne og ortodokse herrehatte med og uden pelskant, alt efter hvilken fraktion af jødedommen, man tilhører. Folk besvarer gerne spørgsmål, men man skal helst spørge en person af samme køn som én selv! Her tales jiddish, for hebraisk, det hellige sprog, bruges kun til gudstjeneste og torastudier.
Ticho House, Harav Kook St. 7, åbent sø.-to. 10-17, ti. til 22, fr. 10-14 (fr. koncert kl. 11; lø. aften: traditionel jødisk musik), gratis, tlf.6245068, www.imj.org.il . Øjenlæge Abraham Ticho købte i 1924 denne pragtvilla, indrettede klinik og reddede mange araberes syn. Efter hans død indrettede hans kone, Anna, det til museum. Permanent udstilling af Anna Tichos tegninger, berømt samling af hanukkiastager, bibliotek og populær café i en frodig, skyggefuld have.
Zion Square er Jerusalems centrale plads. Her begynder gågaden Ben Yehuda med forretninger og fortovscafeer.
Længere nordpå mellem Jaffa og Agrippas St. ligger Jerusalems levende, åbne gademarked Mahane Yehuda (åbent sø.-to. 8-19, fr. 8-14, bedst to. og fr.). Fra Zion Sq. fører Moshe Salomon St. til Nahalat Shiva med hyggelige spisesteder, kunst, souvenirs og diskoteker. Det er det tredje jødiske kvarter (1869) uden for bymuren. Charmerende små huse omkring indre gårde med vandcisterner blev restaureret i 1988, og mange har restauranter.
Tæt ved kan man opleve Time Elevator Hillel St. 37, åbent sø.-to 10-17, fr10-14, lø.12-18, 54 NIS, tlf.6252227/28, www.time-elevator-jerusalem.co.il , en ½ t spændende rejse gennem Israels jødiske historie, vha. simulatorteknologi. Reserver plads.
Kunstnernes Hus, Shmuel Hanagid St. 12, åbent sø., ti. og to. 10-13 og 16-19, fr. 10-13, lø. 11-14, gratis, café, tlf.6253653, www.art.org.il . Skiftende udstillinger af israelske kunstnere, salg af udstillede genstande.
Hechal Shlomo (Salomons Palæ), King George St. 58, bus 4, 7, 9, 14, 31, 32, 48.
Den høje bygning (1958) husede indtil 1997 Israels overrabinat. Tv. for indgangen ses en italiensk synagoge bragt hertil fra Padua og på 4. sal Wolfsonmuseet (tlf. 6247112) for jødisk ceremoniel kunst (åbent til begge sø.-to. 9-13, fr. 9-12, gratis).
Nabobygningen er Den Store Synagoge (åbent sø.-to. 9-12, fr.9-10.30) fra 1983 med plads til 1700.
Skattemuseet, Tax Museum, åbent sø., ti., to. 13-16, ma. og on. 10-12, gratis, tlf.6258978. Skat, told og smugleri fra oldtiden til i dag.
Ha Melekh David / King David St., bus 15, 18, 21.
Gaden har en del seværdigheder. I nr. 13 i Hebrew Union College finder man Skirballmuseet (åbent sø., ti. og to. 10-16, gratis, tlf.62033333). Det lille, men virkelig elegante arkæologiske museum rummer fund, fotos og forklaringer fra Tel Dan, Gezer og Aroer.
Pontifical Biblical Institute, Emile Botta St. 3 (åbent ma., on., fr. 9-12, gratis) huser et lille, men interessant, arkæologiske museum med fund fra Tel Ghassul i Jordan (nordøst for Dødehavet) og fra Egypten, bl.a. Israels eneste ægte faraoniske mumie.
Et par skridt herfra ses det berømte Hotel King David fra 1930. I 1946 blev sydfløjen, hvor den britiske mandatregerings kontorer lå, sprængt i luften af modstandsbevægelsen Irgun Zeva’i Leumi. På hotellets tag er der en helikopterlandingsplads.
Overfor ses Hotel YMCA (KFUM) fra 1933 tegnet af Harmon (der også tegnede Empire State Building i New York). Fra dets tårn (åbent ma.-to. 8-20, fr. 8-17, lø. 8-12, gratis) er der udsigt til alle fire verdenshjørner. Folkedans for turister ma.,to., lø. 21.
Syd for Hotel King David, i Bloomfields Have ses Herodes’ Familiegrav. Selv ligger Herodes ved foden af Herodion (se Vestbredden).
Yemin Moshe, Montefiores Vindmølle, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, gratis, bus 4, 6, 7, 8, 14, 21. Udstilling om filantropen Montefiores liv. Møllen støder op til Mishkenot Sha’ananim, det første jødiske kvarter opført uden for bymuren i 1860. Det var Sir Moses Montefiore (1784-1885), der tog initiativ og finansierede det for at afhjælpe de kummerlige forhold inden for murene. Bydelen er meget malerisk og har gæstehuse til kunstnere. I møllen ligger, efter Isak Steins idé, Jerusalem Music Centre, hvor unge, håbefulde kunstnere får undervisning og jævnligt giver koncerter.
Neden for Yemin Moshe ligger Sultan (Suleimans) Dam, hvortil vandet flød fra Salomons Damme ved Betlehem. I dag er her friluftsteater og sommeren igennem opføres alt fra opera til rockkoncerter.
Ved siden af ligger Hutzot Hayotzer, kunsthåndværkerstrædet med boder og værksteder (åbent sø.-to. 10-17, fr. 10-14).
Over for Jaffaporten ligger Jerusalems mest luksuøse kvarter, Davids Landsby, tegnet af Moshe Safdie, og langs bymuren er den elegante indkøbsarkade Manilla www.alrovmanilla.com
Cinemateque, Hevron Rd. 11, tlf.5654333, www.jer.sine.org.il . Centret rummer flere biografer, Det Israelske Filmarkiv, bibliotek, restaurant og er vært for en årlig filmfestival i juli. Overfor ligger
Menachem Begin Heritage Center, Nahon St. 6, åbent sø.-to. 9-16.30, ti. til 19, fr. 9-12.30, 25 NIS, tlf. 5652020, www.begincenter.org.il . Multimediemuseum, arkiv, bibliotek og forskningscenter om Israels 6. premierminister og Israels historie.
Ved Hotel Mt. Zion ligger Svævebanemuseet (Cable Car Museum, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, gratis). Den hånddrevne svævebane blev under Uafhængighedskrigen brugt til at transportere ammunition til Zionbjerget og sårede tilbage til hotellet, der dengang var hospital.
Naturhistorisk Museum, Mohilever 6, åbent sø.-to. 8.30-13, ma. og on. til 18, lø. 10-14, entré, bus 4, 14, 18, tlf.5631116. En stor, gammeldags opsat samling.
Haas Promenade, Armon Hanatziv, Talpiot, café, bus 8, 12, 99. Herfra er der en imponerende udsigt over den sydlige del af Jerusalem og Judæaørkenen. Mod øst ligger Government House, tegnet af Harrison (der også har tegnet Rockefeller Museum, se ovenfor). Engang var det den britiske højkommissærs residens, nu hører det under FN.
Agnons Hus, Klausner St. 16, Talpiot, åbent sø.-to. 9-13, entré, bus 7, tlf.6716498.
Forfatteren S.Y. Agnon (udgivet på dansk: Evig Fred, 1966 og Troskabseden, 1967) modtog Nobelprisen i 1966. Hans hus og bibliotek er i dag museum. Film.
Rehavia bus 15.
Et eksklusivt og grønt kvarter. Her ligger præsidentens og premierministerens residenser samt Jerusalem Teatercenter (Marcus St. 24, billetkøb 9-20, tlf. 5605757, bus 13, 99) med fire sale og restaurant.
Museum for Islamisk Kunst, (Palmach St. 2, åbent sø., ma., on. og to. 10-15, ti. 10-18, fr.-lø.og hlgd. 10-14, 20 NIS, café, bus 13,15, 99, tlf.5661291, www.islamicart.co.il ), er et rent skatkammer, der viser udviklingen fra 600- til 1900-tallet, bl.a. jødiske miniatures fra islamiske lande. Bibliotek og berømt samling af ure.
Hellig Kors Kloster, ved Hayim Hazaz Blvd., åbent ma.-to. og lø. 10-13.30, 10 NIS, P-plads på Yabin St. Det tidligere georgiske kloster tilhører i dag det græsk-ortodokse patriakat i Jerusalem. Bag høje, tykke fæstningsmure, der også skærmer for byens larm, kan man bl.a. besøge en byzantinsk basilika rejst over det sted, hvor træet brugt til Jesu kors, voksede. Stedet er indrammet i gulvet bag højalteret. Malerier fortæller træets historie helt fra Adams tid. Bemærk også gulvmosaikkerne fra 500-1000-tallet. Klostrets blomstringstid var i 1100-1400-tallet, hvor det myldrede med munke, teologer, videnskabsmænd og poeter - i dag er her 10 munke! Klostret er restaureret i 1969 og smukt belyst om aftenen.
Israelmuseet, Ruppin Ave.,åbent sø., ma., on., to., lø. og hldg. 10-16, ti. 16-21 (Dødehavsrullerne 10-21), to.10-21, fr. og dagen før hldg. 10-14, 36 NIS, gælder inden for en uge også til Rockefellermuseet (shuttle service), handicapv, café, restaurant og omvisning, bus 9, 17, 24, tlf.6708811, www.imj.org.il . Landets største og vigtigste museum består af flere afdelinger. Bogens Helligdom udstiller Dødehavsrullerne (se Vestbredden). Bygningens tag har form som låget på en af de krukker, Dødehavsrullerne blev fundet i. Det hvide »låg« og den polerede basaltsten står som symbol på den kamp mellem lysets og mørkets sønner, som omtales i Dødehavsrullerne.
Model af Jerusalem, er en fantastisk og imponerende udendørsmodel af Jerusalem (1:50), som byen og templet så ud i år 66 (i slutningen af 2. tempelperiode) ifølge de jødiske skrifter, Josefus og NT. Modellen blev oprindeligt opført i 1966 på initiativ af ejeren af Holy Land Hotel, Hans Kroch, til minde om hans søn, Jacob, der faldt i Uafhængighedskrigen i 1948. Modellen stod fra 1966 i haven ved Holy Land Hotel, indtil den i 2006 blev flyttet hertil. Den spændende model er et godt sted at begynde eller slutte en rundtur i Jerusalem for at få et overblik - eller genopfriske sine indtryk.
Billy Rose Art Garden har skulpturer af bl.a. Henry Moore, Picasso og Rodin. Andre pavillioner indeholder arkæologi, judaica, israelsk og moderne kunst, asiatiske kulturgenstande og en børneafdeling. Der er skiftende udstillinger af kunst, foto og design. Danmark har flere gange bidraget til udstillinger med møbler, sølv og keramik.
De Bibelske Landes Museum, vsa. Israel Museum, Granot St. 25, åbent sø., ma., ti., og to. 9.30-17.30, on. 9.30-21.30 (nov.-apr. fra 13.30), fr. 9.30-14, lø.og hlgd. 11-15, (dgl. gratis omvisning 10.30), 30 NIS, café, bus 9, 17, 24, 99, tlf.5611066, www.blmj.org Museet viser fund fra Bibelens tid og lande, dvs. hele Mellemøsten fra 6000 f.Kr.-600 e.Kr. Forelæsninger on. og koncert lø. aften.
Det Hebraiske Universitet, Givat Ram, omvisning sø.-to. kl. 9 og 11, bus 9,17, 19, 24, 28, 31, tlf.5632548, www.huji.ac.il ,opført i 1950, da krigen afskar adgang til Scopusbjerget (se ovenfor). Også dette universitet har en Botanisk Have (Yehuda Burla St., åbent sø.-to. og lø. 7- solnedgang, fr. 7-15, 25 NIS, café, tlf.6794012, www.botanico.co.il ), men med planter fra andre lande, en romersk gravhule og Tropisk Væksthus (åbent sø.to. 10-15, fr.-lø. 10-14). Havetog kører ma.-to. kl. 10 og 14.
Over for indgangen til universitetet ligger eksperimentariet Bloomfield Science Museum på Museum Blvd. (åbent ma., on. og to. 10-18, ti. 10-20, fr. 10-13, lø. 10-15, 40 NIS, handicapv., tlf. 6544888, www.mada.org.il ), hvor der skiftes emne hvert år, katalog på engelsk.
Knesset, Kapland St., gratis omvisning på eng. 1t.: sø. og to. 8.30, 12 og 14, husk pas! bus 9, 24, tlf. 6753333, www.knesset.gov.il/main/eng/home.asp . Israels parlament blev indviet i 1966. Den evige flamme ved indgangen symboliserer den brændende tornebusk (Skt. Katarina Kloster, se afsnit 7). Forhallen smykkes af tre pragtfulde Chagall-gobeliner og -mosaikker. I parlamentssalen er plads til de 120 medlemmer, presse og tilhørere. Den 5 m høje bronzemenorah foran Knesset med scener fra Israels historie er en gave fra England.
Højesteret, Supreme Court, Shaarey Mishpat St., gratis omvisning på eng. sø.-to. kl. 12 (45 min.), gratis, husk pas! bus 9, 24, tlf. 6759612. James de Rothschild finansierede delvis Knesset, og hans enke hele højesteret, der blev indviet i 1992. Bygningen er en arkitektonisk perle med en harmoni i sten, lys og linier - og fyldt med symbolik. Ikke tilfældigt er den placeret på et højereliggende område end Knesset og med en sti dertil. Wohl-rosenhaven forbinder trekanten Højesteret, Knesset og ministerierne.
Binyanei Ha’uma, tlf. 6240663. Her arrangeres folkloreaftener, kongresser og bogmesser.
Herzlbjerget, åbent sø.-to. 8-16.45, fr. 8-13, lø. 9-16.45, gratis, bus 17, 18, 27. Sderot
Herzl fører til Herzlbjerget forbi Danmarkspladsen, hvor en »fiskerbåd« skal minde om danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943. Ved Alexander Calders røde skulptur »Hyldest til Jerusalem« ligger indgangen til Herzlbjerget (835 m o.h.), der er et nationalt mindesmærke for Theodor Herzl. Her ligger Herzlmuseet (åbent sø.-to. 8.45-15.15, fr. 8.45-12.15, 25 NIS, tlf. 6321515, www.herzl.org.il ) med multimedia, high tec film 1t., hans arbejdsværelse, fotos og dokumenter.
Øverst på Herzlbjerget er Herzls grav: en stor, sort sten. Hans ønske om at blive begravet i Israel blev opfyldt i 1949. Herzlbjerget er også det sidste hvilested for israelske statsledere som Levi Eshkol, Golda Meir - og for statsminister Yitzhak Rabin, som i 1995 under en stor fredsdemonstration blev myrdet af en religiøs jødisk fanatiker. Fra Herzlbjerget er der udsigt over Jerusalemskoven. En sti fører ned til Militærkirkegården med soldatergrave inddelt i sektioner efter krige og slag.
Yad Vashem , Har Ha-Zikaron, åbent sø.-on. 9-17, t0. 9-20, fr. 9-14, gratis, få kort over området, omvisning på engelsk kl. 11, 30 NIS, NB Lukket lø., kosher café, P-plads, bus 1, 13, 16, 17, 18, 20, 21, 23, 24, 26, 27, 33, 39, 99, tlf. 6443565, www.yadvashem.org.il . Afsæt mindst 2t. »Et monument og et navn« (Es. 56,5) over de 6 mio. jøder, som blev dræbt eller forsvandt under nazismen. Arkiv med mio. af dokumenter om holocaust og bibliotek (åbent sø.- to. 8.30-17).
Det Historiske Museum, tegnet af Moshe Safdie og indviet i 2005, er en prismeagtig, trekantet bygning (den underste halvdel af Davidstjernen – symbolsk for en halvering af den jødiske befolkning efter holocaust) med ni underjordiske udstillingssale, der kronologisk og tematisk viser holocausts rædsler ved bl.a. autentiske fotos – men også nogle jødernes redning ved Gillelejebåden. Efter Navnesalen med flere end 3 mio. dokumenterede navne på mennesker, der blev ofre for holocaust, slutter man i det fri - i lyset - med en smuk udsigt over Jerusalem og Judæabjergene.
Yad Vashem består af flere afdelinger:
Børnenes Mindehal, tegnet af Safdie, for de 1,5 mio. børn er gribende: I et sort rum med spejle og glas bliver ét mindelys til et uendeligt antal, mens en stemme uafbrudt læser navn, land og alder på forsvundne jødiske børn. Man går stille derfra.
De Retfærdiges Allé og rundt på området står træer plantet til minde om ikke-jøder, som med risiko for eget liv har frelst jøder. Bl.a. den tyske attaché i Danmark, Georg Duckwitz, som muliggjorde danske jøders redning, Oscar Schindler og Christian X.
Mindehallen er en imponerende, teltlignende bygning. I gulvet står navnene på de 22 største kz-lejre og en flamme brænder evigt.
På området er der kunstmuseum, udstillingspavillon, visual center, synagoge m.m. Bemærk også Brandes vase, Bernadottes hvide bus, den dansk-israelske kunstner Josef Salomons Monument for 4 kvinder, der døde i Auswitz i 1944 samt kreaturvognen, der transporterede jøder til kz-lejre.
The Valley of the Communities er anlagt i dalen som en labyrint af 10 m høje stenformationer med navnene på 5000 jødiske samfund indgraveret. Ved indvielsen i 1990’erne hed mindesmærket Valley of the Destroyed Communities, de tilintetgjorte samfund. Da Copenhagen var at se blandt disse samfund, gjorde en dansk jøde oprør, tilmurede det indgraverede navn: Copenhagen – og efter en storm af læserbreve blev dalens navn ændret fra tilintetgjorte samfund til blot samfund. Yderligere blev der ved Copenhagen opsat en plade, hvorpå der står om de danske jøders redning.
Fra Herzlbjerget snor vejen sig langs Jerusalemskoven ned i en dal i Judæabjergene til en malerisk landsby med det frugtbare navn, Vingårdskilden, Ein Karem.
Ein Karem bus 17, 17a.
Fra Herzlbjerget snor vejen sig langs Jerusalemskoven ned i en dal i Judæabjergene til en malerisk landsby med det frugtbare navn Vingårdskilden. På vejen til Ein Karem ses th., »svævende« mellem træerne, kreaturvognen i Yad Vashem. Mange kirker og klostre vidner om, at her besøgte Maria sin nære slægtning Elisabeth (Luk. 1,39-56), og her blev Johannes Døberen født (Luk. 1,57-80). De ligger smukt i terrasselandskabet omgivet af cypresser, popler og oliventræer. Efter 1948 blev den tidligere arabiske landsby en yndet kunstnerkoloni, og senere fulgte universitetsfolk – og gode spisesteder.
Tæt ved hovedvejen ligger Johanneskirken (åbent sø.-fr. 9-12 og 14.30-17, tlf.6413639), franciskanernes kirke og kloster (1674), opført på en korsfarerruin over Johannes Døberens fødested. Lige inden for smedejernsporten har klostrets mur store flisetavler med Zakarias’ Lovsang (Luk. 1,68-79) på mange sprog. Under indgangen til kirken er byzantinske mosaikker fra 400-tallet med bl.a. påfugle og teksten: »Hil Guds martyr«. Selve kirkerummet er beklædt med blå og hvidmalede fliser og oliemalerier. Nærmest alteret er motivet tv. Johannes som barn, og th. ses bødlen klar til at løfte sværdet mod Johannes’ hals, mens Salome utålmodigt venter parat med et sølvfad! Tv. for højalteret er der nedgang til Johannes’ fødselsgrotte.
Over for kirken går vejen ned til Mariakilden og op forbi St Vincent de Paul, Caritas søstrenes hjem for stærkt retarderede børn og Rosenkranssøstrenes lille kloster, hvor de arabiske nonner har oprettet et vajsenhus for drenge. Vejen bliver til trapper og øverst ligger Visitationskirken (åbent sø.-fr. 8-11.45 og 14.30-17, tlf. 6417291). Den lod franciskanerne Barluzzi bygge ved siden af en korsfarerkirke. Bag et smukt smedejernsgitter ligger tre kirker i én stor bygning. På gavlen er opsat en farvestrålende mosaik, der afbilder Marias ankomst til Ein Karem ridende på et æsel og fulgt af engle for at møde Elizabeth (Luk. 1, 39-56). I den underste kirke med fresker og gulvmosaik vises th. en hul sten, hvori Elisabeth gemte den lille Johannes af frygt for de romerske soldater (Matt. 2,16). I den øverste kirke smykkes vægge med mere moderne fresker i blide farver og gulvet med en ualmindelig smuk mosaik. Lige ved siden af ligger det russiske Gornikloster – med nyrenoverede guldkupler.
Lige før man på tilbagevejen når hovedgaden, kan man dreje tv. og følge alleen op til Zion-søstrenes kloster, Notre Dame de Zion (se Via Dolorosa). Teodore Ratisbonne, en fransk jøde, der blev katolsk præst, grundlagde denne orden. Hans bror, Alphonse, blev, efter en Maria-åbenbaring i Rom, jesuit. Under forfølgelser af druserne i Libanon byggede Alphonse (Le père Marie) dette kloster, hvor nonner skulle tage sig af forældreløse børn. Klostret er nu hospits. Bag fæstningsagtige mure ligger klostret midt i en frodig have, hvor le père Marie søgte at samle alle Bibelens planter. Hans lille celle i haven er museum og gæstehus. Han ligger begravet (død 1884) på kirkegården, hvorfra der er en betagende udsigt.
Chagalls vinduer, åbent sø.-to. 8-13 og 14-15.30, fr. 8-12.30, 10 NIS, bus 12, 19, 27, tlf. 6776271, www.hadassah.org.il . Det nye Hadassah-universitetshospital (ikke at forveksle med Hadassah på Scopusbjerget) er Mellemøstens største hospitalscenter, bygget i 1961. I dets synagoge viser Marc Chagalls glasmalerier Israels 12 stammer: fra venstre med uret Ruben, Simeon, Levi, Juda, Zabulon, Issacar, Dan, Gad, Aser, Neftal, Josef og Benjamin. De 12 store, pragtfulde, farve- og symbolrige vinduer kommer ikke helt til deres ret i den lille synagoge, hvilket var en stor skuffelse for Chagal.
Johannes i Ørkenens Kloster, fortsæt mod Even Sapir (en moshav, hvor man lever af opdræt af burhøns), vejen snor sig langs store hønsehuse til klosteret, blå skilte (»monastère«) viser vej, åbent ma.-fr. (vinter) 8-12 og14-17, (sommer) 9-13 og15-17, lø. 9-17, entré, tlf. 6431937. Ved klostrets indgang ses tidligere tiders æselparkeringsplads med jernringe i lårhøjde. Klostret (bygget fra 1100-tallet til 1922) er en ren oase med et overdådigt blomsterflor bygget over den kilde og grotte, hvor Johannes Døberen opholdt sig (Luk. 1,80). Det bebos af franciskanske munke.
Yad Kennedy, syd for Johannesklostret, ved moshav Ora og Aminadav. Her står et mindesmærke for John F. Kennedy (1966): en symbolsk træstub af et fældet træ, hvis 50 rødder spreder sig ud over Jorden.
Bibelsk Zoologisk Have, Manahat, åbent sø.-to. 9-17 (sommer 9-19), fr.9-16.30, lø. 10-18 (indgang lukkes 1t. før), 46 NIS, café, bus 26, 33, 99, tlf. 6750111, www.jerusalemzoo.org.il . En moderne zoo i smukke, åbne omgivelser.
I Refaimdalen ligger Ein Yael, åbent lø. og hlgd.10-16; jul.-aug. dgl.10-16, entré, reserver i forvejen tlf. 6451866. Et »levende museum« i ruinerne af en romersk villa med mosaikker, bade, vandingssystemer. Her kan man lære håndværk efter oldtidens metoder
Nordøst for Zoologisk Have ligger Canyon Yerushalayim, Jerusalem Mall, åbent sø.-to. 9.30-22, fr. 9-15, lø. en time efter shabbat-23, bus 4, 5, 6, 12, 17, 18, 24, 31, 33, 34, www.azrieli-malls.co.il . Jerusalems største indkøbscenter, 30 caféer og restauranter - og 250 forretninger.
Tæt ved ligger Jerusalems nye banegård, Malha.
Praktiske oplysninger
Telefonområdenr.: 02
Turistinformation: Jaffaporten, tlf.6271422, (sø.-to. 8.30-1, fr. 8-16, vinter sø.-to.8-15,
fr.8-14), tlf.hotline: 106 eller 5314600, www.gojerusalem.com , www.jerusalem.muni.il
Turistpoliti: tlf. 100, ved Citadellet og i Russian Compound
Fly: Til Tel Aviv, Rosh Pinna, Haifa, Eilat fra Jerusalem-lufthavnen, også kaldet
Atarot/Khalandia, 7 km nord for Jerusalem
Tog: Til Tel Aviv hver time sø.-to. 6.10-21.10, fr. til 15 fra den nye banegård ved
Jerusalem Mall, tlf. *5770, 5774000, www.rail.co.il
Letbane: åbner i 2011
Bus:Til Tel Aviv hvert 15. min. fra 6-23.30. Jerusalems bybusnet er veludbygget. Der er
to centralbusstationer: Jaffa St. (vest) og Suleiman St. (øst). Info: tlf. *2800, 6948888,
www.egged.co.il
Overnatning
5* Hotel King David, King David St. 23, tlf.6208888, www.danhotels.com
5* Dan Jerusalem Hotel, Lehi St. 32, tlf.5331234, www.danhotels.com
5* American Colony, Nablus Rd, tlf.6279777, www.americancolony.com
4* Ambassador, Nablus Rd., Sheik Jarrah, tlf.5412222, www.jerusalemambassador.com
4*Dan Boutique, Hebron Rd. 31, tlf.5202552, www.danhotels.com
4* Seven Arches, Mt. Olives, tlf.6277555, www.7arches.com
3* YMCA, King David St. 26, tlf.6253433, www.ymca3arch.co.il
3* Mt. Zion Boutique, Hebron Rd. 17, tlf.67724222, www.mountzion.co.il
Hostel og Guesthouse www.hostels-israel.com, www.iyha.org.il , rigtig gode
Restauranter,www.jerusalem-menus.com
Hovedgaden, Emek Refaim, er Jerusalems restaurantgade med mange udendørscaféer
og spisesteder
Philadelphia, Azzahra St. 9, tlf. 6289770, orientalsk og europæisk, åben dgl. 12-24
Pasha, Sheik Jarrah 13, tlf. 5825162, orientalsk
Grappa, Ben Shatach 7, tlf. 6235001, åben dgl. 12-03
El Dad, Jaffa St. 31, tlf. 6254007, åben dgl. 12-02
Fink’s, Histadrut St. 2, tlf. 6234523 (lukket fr.)
Restauranter i Den Gamle By
The Quarter Café, Tiferet Yisrael, tlf. 6287770, sø.-to. 9-19, fr. 9-15, panoramaudsigt.
Nafoura, Latin Patriarchate Rd. 18, tlf.6260034, stemningsfuld gårdhave ved bymuren
Jacob’s Pizza, Latin Patriarchate Rd. 35, tlf. 6260752, pizza og snack bar, unges in-sted, åben 10-23, lukket sø.
Bulghourji, Armenian Patriarchate Rd. 6, tlf. 526282080, dgl. 11-23, armensk, udendørs terrasse
Papa Andrea’s, Aftemeos Market 64, 2.sal (ved Gravkirken), tlf. 6284433, tagterrasse med flot udsigt
Pizzaria Basti, Via Dolorosa (over for 3. station), tlf.6284067, rar atmosfære
Der findes desuden mange gode og overkommelige restauranter i kvarteret Nahalat Shiva, hvor nattelivet også udfolder sig - det samme gælder i Russian Compound og på Ben Yehuda.
Internetcaféer
De fleste hoteller og hostels har WI-FI
Educational Bookshop, Salah ad-Din St. 19, tlf. 6275858, www.educationalbookshop.com, boghandel, café, og wi-fi i gode lokaler. Meget populær.
© Nina Jalser