Galilæa

I Galilæas betagende, bølgende og bakkede landskaber møder man både fossende vandfald og høje bjergtoppe, nogle kronet med en korsfarerfæstning. Her er historie, arkæologi og religion. Omkring Genesaret Sø indtraf mange af Jesu mirakler.
Af Nina Jalser
Af Nina Jalser
Nedre Galilæa
Handelsvejen fra Damaskus til Akko gik i oldtiden gennem det meget frugtbare og naturskønne Nedre Galilæa. I romersk-byzantinsk tid var det hjem for jødiske vismænd. Her tilbragte Jesus sin barndom og rejste rundt med sine disciple. Området er i dag arbejdsmark for mange arkæologer.
Nazareth
Vær opmærksom på vejskiltene. Nazareth Illit er en hurtigtvoksende jødisk by (50.000 indb.) fra 1957 med immigranter fra Østeuropa.
Det gamle Nazareth (64.000 indb.) ligger op ad bjergsiden, hvor Bebudelseskirken og dens »fyrtårn« kan ses viden om. Her bor både muslimer og kristne. Hovedgaden, Rehov Paulus VI, er én stor trafikprop. Parkér bilen, og far vild i de små, stejle gader, det er langt mere morsomt – og her er forretninger åbne på shabbat.
Boede Maria og Josef i Nazareth, før Jesus blev født? Lukas mener ja (Luk. 2, 4-5), mens Mattæus antyder Betlehem (Matt. 2, 22-23). Overleveringen følger Lukas, men begge er enige om, at Jesus tilbragte sin barndom i Nazareth. Han fik tilnavnet nazaræeren.
I 100-200-tallet havde Nazareth et lille jødekristent samfund omkring den første synagogelignende kirke over Marias hus og Bebudelsesgrotten. Byzantinerne udvidede den, kun for at se den delvis ødelagt af perserne i 614. Korsfarerne genopbyggede kirken, som blev revet ned af mamelukkerne i 1263. I 1730 opførte franciskanerne en ny kirke, der måtte vige i 1955 for at give plads til den nuværende basilika
Seværdigheder
Adgang til de fleste kirker dgl. 8.30-11.45 og 14-17.45 (undtagen under søndagsmesse), gratis
Bebudelseskirken, Basilica of the Annunciation, Rehov Casa Nova / el Bishara, NB! åbent dgl. 6-18, tlf. 6572501. Den femte kirke på stedet og Mellemøstens største er tegnet af italieneren Giovanni Muzio og indviet i 1969. Fra hovedindgangen på Rehov Casa Nova kommer man ind i den nedre kirke med bebudelsesgrotten (Luk. 1, 28-38). To søjler angiver, hvor Maria og Gabriel stod. Bemærk også den byzantinske mosaik.
Tårntrapper fører op til den øvre kirke. Her har mange lande bidraget til vægudsmykningen med hver deres opfattelse af Jomfru Maria: som sort, japaner, kineser, indianer, og som hun har vist sig i fx Portugal: Vor Frue af Fátima med de tre hyrder og solmiraklet. Vinduernes glasmosaikker illustrerer Højsangen og bebudelsen. Herfra kommer man ud bag basilikaen til franciskanerklostret Terra Santa og til de arkæologiske udgravninger, der bl.a. viser olivenpresse, siloer og fundamenter af huse fra 1. årh. f.Kr. og e.Kr.
Skt. Josef-kirken (1914) ligger på området. Den er opført i 1914 over Josefs værksted. Trapper fører ned under kirken med rester af tidligere kirker, dåbsbassin og siloer.
Pladsen neden for kirken ville de kristne omdanne til en plaza for pilgrimme, mens muslimer ville opføre en moské over Shihab ed-Dins grav og helligdom, som ligger ved pladsen. Det gav i april 1999 anledning til en »påskekrise« med optøjer og sammenstød. Muslimer fik tilladelse til at bygge en moské (i udkanten af byen) og skulle flytte deres »krise-bedetelt«. Shihab ed-Dins var Saladins (Salah al-Din) nevø, som kæmpede med ham mod korsfarerne på Hittim. Her blev han såret, døde og blev begravet i Nazareth. Over graven byggede man en lille helligdom, som også fungerer som mødested.
Synagogekirken (åbent dgl. 8.30-12 og 14-17) ligger næsten lige over for Bebudelseskirken. Kirken er græsk-katolsk og ligger ved siden af den synagoge, man mener, Jesus kom i på sabbat (Luk. 4, 16).
Markedet, suq’en, tæt ved (åbent ma.-ti., to.-fr. 9-17, on., lø. 9-14) er en labyrint med snævre, stejle og snoede stræder, fyldt med boder.
Mensa Kristi-kapellet (adgangstilladelse fra Bebudelseskirken), er opført af franciskanerne i 1861 omkring et fladt klippestykke, kaldet Kristi Bord. Her skulle Jesus og hans disciple have spist efter opstandelsen.
Den græsk-ortodokse kirke er bygget i 1750 over tre tidligere kirker og over Mariakilden, hvor de mener, at ærkeenglen Gabriel først viste sig for Jomfru Maria. I kirkerummet ses farverige freskomalerier
Skt. Gabriel-kirken, åbent dgl. 8.30-12 og 13-17.30, tlf. 6576437, er græsk-ortodoks. Den er bygget i 1750 over tre tidligere kirker og over Mariakilden, hvor de mener, at ærkeenglen Gabriel først viste sig for Jomfru Maria. I kirkerummet ses farverige freskomalerier udført af de rumænske brødre Gabriel og Michel Morochan i 1975. De har udsmykket flere kirker bl.a. den græsk-katolske i Jerusalem og Skt. Elian i Homs, Syrien. Bemærk også den smukke ikonostas.
I kirkens krypt udspringer Mariakilden, som siges at have en helbredende virkning. Kilden giver vand til Marias Brønd, fontænen ved hovedgaden.
Mange andre kristne samfund har kirker og klostre i Nazareth.
Nazareth Village, YMCA Bldg., åbent ma.-lø. 9-17, 50 NIS, tlf. 6456042,
www.nazarethvillage.com . Museum og arbejdende landsby, som på Jesu tid.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rehov Casa Nova / el Bishara, åbent ma.-fr. 8.30-17, lø. 8.30-14, tlf.
6028219, www.nazarethboard.org , god info
Bus: Tiberias, Afula, Haifa, Akko, Tel Aviv og Jerusalem. Busstation: Rehov Paul IV, tlf.
6569956
Sherut: Tiberias
Casa Nova Hospice, Rehov Casa Nova, tlf. 6456660
Der er flere små spisesteder på og ved hovedgaden
Zippori
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, bus Nazareth-Shefaram, Akko, tlf.(04) 6568272, www.parks.org.il . Afsæt ½ dag. Zippori betyder fugl, og byen »sidder« da også som en fugl på et bjerg. Den var en vigtig jødisk, romersk og kristen by og et centrum for mosaikkunst.
Jomfru Marias forældre, Anna og Joakim, boede her. Herodes befæstede byen. Under det jødiske oprør 66-73 overgav indbyggerne sig frivilligt til romerne for at skåne byen, som fik tilnavnet: Fredsbyen. Til ære for Jupiter og Hadrian ændrede romerne navnet til Diocaesarea og gjorde byen til hovedstad i Galilæa. Jøderne fik kontrol over Zippori i 200-tallet og flyttede Sanhedrinen (jødisk religiøs højesteret, der bestod af 70 personer, i dag overrabbinatet) hertil fra Beit Shearim (se Yizreeldalen). Rabbi Yehuda Hanasi havde astma og flyttede med pga. klimaet. Zippori var ødelagt efter et jordskælv i 363, men blev genopbygget og atter en blomstrende by. Under byzantinerne var Zippori bispesæde. Herfra red korsridderne deres undergang i møde i slaget ved Hittins Horn i 1187.
Udgravninger siden 1983 har afsløret tætte beboelsesområder i en velplanlagt by. Der var et væld af synagoger. En udgravet synagoge har en mosaik, der dækker gulvet som et tæppe. Her ses zodiak, der var en af tidens mest anvendte gulvdekorationer - også i synagoger. Hvert hus havde sin mikve. Romerne havde offentlige bade og teater til 4.000 tilskuere. På deres nord-sydgående hovedgade, Cardoen (5 ½ m bred), ses slidrender fra hjul. Byen fik vand gennem et sindrigt system af tunneler, kanaler og akvædukter fra kilder og vandreservoirs bl.a. en underjordisk kæmpegrotte (4.300 m3), der kunne forsyne 15.000 mennesker i to uger. (Zipporis vandsystem er nævnt i Mishnah, som blev skrevet i denne by ca. 200 e.Kr.)
Fra et udsigtspunkt kan man se Sankt Annasøstrenes kloster, med korsfarerkirke, der skulle være opført over Jomfru Marias forældre, Anna og Joakims hus. Klostret er opført i 1850 og fungerer stadig.
Dionysos-gulvmosaikken i banketsalen i en romersk patriciervilla er helt uovertruffen. Her vises morsomme scener fra vingudens liv bl.a. en drikkekonkurrence med Herakles (gæt hvem der vinder!). Nederst ses et smukt mosaikportræt af en kvinde. Måske Afrodite? Hun kaldes Galilæas Mona Lisa. Der er brugt 23 forskellige farver og stenenes antal varierer fra 70-670 pr. dm2.
Man mener, at villaen har tilhørt en velhavende jøde. Men hvordan kunne han bo med afgudsbilleder og trodse det andet bud? Jo, som den åndelige og politiske leder Yehuda Hanasis bedstefar, Rabban Gamaliel, svarede, da han blev spurgt om, hvorfor han badede i Afrodites bade: »Jeg kom ikke ind i hendes område, hun kom ind i mit. Badet er ikke lavet til Afrodite, hun er kun benyttet som udsmykning. Er det som gud, er det forbudt. Bare man ikke opfører sig over for det som for en gud, er det tilladt«. Sådan klares det!
Nilfestival-mosaikken (8 x 6 m) findes i en offentlig bygning. Det er et overflødighedshorn af pragtfuld fantasi. Nilen flyder ud af »Nilhestens« mund (Job. 40,10-19). Nilometeret, som viser flodens højde, har nået 17. Nilguden får overrakt akantusblade. Amazoner tager del i festlighederne. Overalt går den vilde jagt. Byen Alexandria er der med sit verdens-vidunder af et fyrtårn.
Citadellet viser i al sin enkelhed hele Israels historie. Over et net af underjordiske, skjulte gange (israelitternes flugtvej) ligger et romerske fundament, der voksede til en byzantinsk rigmandsvilla. Korsfarerne genbrugte romerske sarkofager som hjørnestene til deres fæstning. Portalen er muslimsk, øverste etage tyrkisk, og taget fra den britiske mandatperiode er repareret af israelere!
Kfar Kana
Ved brylluppet i Kana udførte Jesus sit første mirakel ved at forvandle vand til vin (Johs. 2, 1-11). I den arabiske landsby Kfar Kana (14.200 indb.) ligger to kirker omgivet af kaktus, granatæble- og oliventræer.
Franciskansk kirke, Rehov Haknesiyot, åbent ma.-fr. 8-12 og 14-18 (vinter til 17), lø. 8-12, tlf.(04) 6517011. Opført 1881 over huset, hvor brylluppet fandt sted. I krypten ses en lerkrukke af samme type som de seks kar - og brønden, de fik vand fra.
Græsk-ortodoks kirke, på den anden side af gyden, åbent 8.30-18.30. Her vises stenkar og sælges »Kanavin«.
Bus: Haifa-Nazareth-Tiberias
Nain
Ved V65 NØ for Afula. Det var her enkens søn fra Nain blev vakt til live (Luk. 7, 11-17). Nain er i dag en lille muslimsk landsby med en forladt franciskansk kirke, hvis malerier fortæller om miraklet. Nøglen lånes i huset ved kirken.
Taborbjerget
Ved bjergets fod ligger beduinlandsbyen Shibli. Der bor 45.000 beduiner i Galilæa. Et interessant beduincenter (åbent lø.-to. 9-17, 12 NIS, tlf. 6767875) viser deres gamle traditioner - og kaffen er altid klar!
En god vej med autoværn slynger sig i hårnålesving op ad bjerget til Franciskanerkirken (åbent sø.-fr. 8-11.30 og 14-17, tlf.(04) 6767489). På Tabor, Forklarelsens Bjerg (562 m o.h.), viste Elias og Moses sig og talte med Jesus om hans snarlige død i Jerusalem (Mark. 9,2-13 og Luk. 9,28-36, Matt. 17,1-9). Det var også her profetinden Deborah og Barak samlede deres styrker og slog kananæerkongen Jabin og hans hærfører Sisera (Dom. 4,1-24). Den første kirke på Taborbjergets top blev opført i 300-tallet over et kanaanæisk alter. Korsfarerne byggede en fæstning, som Saladin ødelagde i 1187. Den nuværende basilika fra 1924 er tegnet af Barluzzi. En gylden mosaik viser forklarelsen.
På toppen findes også en græsk-ortodoks kirke. Nyd den fantastiske udsigt over Galilæa.
Bus: Tiberias, Afula, Tel Aviv til Taborkrydset og derfra til fods op ad bjerget
Kfar Kama
Ved Taborkrydset ad V767
Landsbyen er grundlagt i 1878, efter Balkankrigen, af tjerkessere, muslimer fra Kaukasus. De holder deres traditioner i hævd, opdrætter heste og opfører elegant »kosakdans«.
Syd for V77, over for Turan (4,6 km fra Golanikrydset), ligger De Danske Frihedskæmperes Skov med mindesten. Erik Ejegods Skov findes lige syd for Golanikrydset (ved Keren Kayemet træplantningscenter, tlf. 6767482), hvor en lav mur med mindetavle til hans ære blev sat op i 2000. Ved Golanikrydset er information (tlf. (04) 6733846) samt mindesmærke og Golanimuseet (åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, entré) for Israels elitetropper.
Halvvejs mod Tiberias ses (nord for V77) Qarne Hittim (Hittins Horn), hvor korsfarerne blev slået af Saladin i 1187. En sti fører op til toppene, hvorfra der er en fabelagtig udsigt – og her lå en israelittisk by 10.-8. årh f.Kr (Josh. 11,7)
I Hittinkrydset, på V77 ned til Tiberias, er opført et mindesmærke, Adi Udsigtspunkt, for IDF-soldaten Adi Avitan fra Tiberias. Han og to kammerater blev kidnappet af Hizbollah 7.10.2000 ved Dovbjerget i Golan, som der er udsigt til herfra. Den 29.1.2004 kom de hjem i kister, en senere kidnappet forretningsmand kom hjem i live. De var blevet udvekslet med 400 palæstinensere og 30 libanesere (uden blod på hænderne) fra israelske fængsler.
Genesaret Sø
I Bibelen har Genesaret Sø mange andre navne: Galilæas Sø, Tiberias Sø, Gennesarvandet, Kinneretsøen. På hebraisk: Yam Kinneret, da den har form som en harpe (kinor). Navnet kan også stamme fra fønikerne, der her tilbad guderne Kinar og Kineret.
Israels største ferskvandssø ligger ca. 212 m under havets overflade smukt omgivet af bjerge. Den er 21 km lang, 13 km bred og 49 m dyb, og 52 km i omkreds. Tallene er afhængige af årstid og vinterregn.
Genesaret Sø er Israels vigtigste vandreservoir. Til den Nationale Vandledning (1962) pumpes overfladevand op fra søen. Det blandes med vand fra Hermonbjerget og ledes rundt i landet, helt til Negevørkenen, gennem et stort rør- og kanalnet. I 1992 var vandstanden få centimeter fra den røde linie (det absolutte minimum pga. underjordiske saltvandskilder), og søen afslørede lave sandbanker. Den følgende, regnrige vinter fik vandstanden til at stige 13 cm på ét døgn. Man frygtede oversvømmelser i Tiberias og åbnede sluserne ved Deganya til Jordanfloden. Det er et tilløbsstykke, når det sker.
En lav vandstand i 1990 afslørede flere bopladser langs søen. En ved Oholo var fra 17.000 f.Kr. Genesaret Sø er tæt forbundet med Jesus og hans disciple, og mange steder fra den tid er udgravet.
Søen er meget fiskerig og ideel til lystfiskeri. Man kan bade, stå på vandski, vandscooter, sejle fra Tiberias til Ein Gev, eller sejle forbi de hellige steder i en »Jesusbåd« - med motor! (1 t.)
Tiberias
Tiberias / Tveria (45.000 indb.) blev grundlagt 17-20 af Herodes Antipas (4 f.Kr.-39), søn af Herodes d. Store, og opkaldt efter den romerske kejser Tiberius. Efter Jerusalems og templets ødelæggelse i 70 blev Tiberias jødernes religiøse centrum, og Sanhedrinen flyttede hertil. Tiberias er en af deres fire hellige byer (de andre er Jerusalem, Hebron og Safed). Her blev Jerusalem Talmud (fortolkning af Moseloven) skrevet.
Mange kendte rabbinere levede og ligger begravet i Tiberias. Byen led under de mange kampe mellem korsfarere og muslimer. I 1500-tallet kom en del jøder, der var udvist fra Spanien og Portugal. Bag immigrationen stod en af de første zionister, Dona Gracia Mendes (1510-69), en rig, portugisisk marrano (tvangskonverteret jøde, der i det
© Nina Jalser 6
skjulte fastholder sin jødedom). Beduinsheiken Dahar el-Omar opførte i 1700-tallet el-Omar moskeen til minde om sin far og genbefæstede byen – for at holde osmannerne ude; men i 1837 blev forsvarsmurene ødelagt af et jordskælv.
Tiberias er i dag en populær ferieby med et behageligt vinterklima og helbredende, varme bade. Rehov Hayarkon, »fiskegaden« med friskfangede fisk, har hver fredag marked med kunsthåndværk og meget mere.
Seværdigheder
Guidet byvandring, spørg turistinfo. Husk hovedbeklædning til de hellige steder.
Allonpromenaden (Tayelet) ligger smukt ned til søen. Her kan man spise Skt. Peters fisk på en af de mange fiskerestauranter. Fra marinaen sejler både til Ein Gev på søens østbred. Der er ofte larmende bal om bord. Adskillige »Jesusbåde« sejler også herfra (Holy Land Sailing, tlf. 6723006).
Galilee Experience viser et 40 min. multimedie-show (hver time sø.-to. 9-22, fr. 8-15, lø. 17-22, 25 NIS, tlf.6723620, www.thegalileeexperience.com ) om Galilæas historie på flere sprog bl.a. norsk.
Langs promenaden ligger Skt. Peters-kirken (katolsk, 1100-tallet), el-Bachri (Sømoskéen, 1700-tallet) og Apostlenes kloster (græsk-ortodoks, 1862) med det »skæve tårn« fra den gamle bymur. For enden af promenaden står Kinneret »sømåler«, en unik, 5 m høj skulptur, der med avanceret højteknologi illustrerer søens vandstand.
Rambams Grav, Rehov Rabbi Abulafiya, åbent sø.-fr. 8-16, gratis. Den store jødiske filosof, astronom og læge, født i Cordoba 1135 (død 1204 i Cairo), levede halvdelen af sit liv i Egypten. Han samlede den jødiske lov i 613 bud og skrev bl.a. »De vildfarendes vejleder« (1190). Rambam er en sammentrækning af hans rigtige navn, Rabbi Moshe ben Maimon, også kaldt Maimonides. Husk kippa – og at gravpladsens besøgende / bedende er kønsopdelt!
Casa Dona Gracia, Rehov Hapralim 3, åbent dgl., gratis, tlf. 6717176, www.donagracia.com Hotellet er nærmest ét stort museum; men især afdelingen, hvor dukker i tableauer viser scener fra DonaGracias liv, er interessant
Rabbi Akivas Grav, Kiriyat Moshe, åbent sø.-fr. 8-16, gratis, bus 4. Rabbi Akiva (ca. 50-132) er en af jødedommens mest elskede helte. Som 40-årig analfabet vogtede Josef ben Akiva en rigmands får. Datteren Rakel forelskede sig i ham og opmuntrede ham til at studere. De blev gift, og Akiva blev en af jødedommens største lærde. Legenderne om ham er utallige. Han deltog i Bar Kochba-oprøret og blev flået levende af romerne i Caesarea. Fra hans grav er der en smuk udsigt over Tiberias og søen. For blot få år siden lå graven smukt omgivet af naturen. I dag er den omgivet af bræddevægge og delt i en mands- og kvindeafdeling – endnu et tegn på de ultra-ortodokses større og større indflydelse.
Rakel ligger på gravpladsen lige syd for byen.
Længere mod nord, ved Hashomer, er Matriarkernes Grav med bl.a. Moses og Arons mor og deres respektive koner
Nabi Shueib
Vest for byen (ad V77 og 6 km ad V7717) ligger Jetros grav, Nabi Shueib, der er drusernes største helligdom. Jetro var Moses’ svigerfar og anses som en profet af druserne, der hver 25. april valfarter til hans grav. Festen begynder aftenen før. Det store kompleks er samtidig herberg, hvor pilgrimme kan bo én nat. Man må gå ind i det allerhelligste (husk at tage skoene af og tildække hovedet) og se Jetros lille marmorsarkofag omgivet af druserflag (sort, rød, guld, blå, hvid). Druserne er meget gæstfri, og inviterer ofte til at deltage i en af de mange picnic’er med drusere langvejs fra.
Syd for Tiberias’ centrum
Gai Beach Water Park, dgl. 9.30-17, 60 NIS, tlf. 6700713, www.gaibeachhotel.com
Populært vandland med bl.a. syv vandrutschebaner, bølgepøl, tyfon, privat strand og – frokostbuffet.
Har Berenika. Vest for Sironitstranden ligger Berenicebjerget, 190 m over Genesaret Sø. Den smukke dronning Berenice var søster til Agrippa 2., den sidste herodianske konge, der regerede i Tiberias i 61. Josefus har nævnt hendes palads i sine skrifter. Arkæologer higer og søger, men indtil nu uden held. Helt resultatløst har det dog ikke været. Der er fremgravet en byzantinsk kirke og et pilgrimsherberg med et sjældent mosaikgulv (500-tallet), hvor et trutmundet, blomsterbekranset kvindehoved er hjørnefigur - Fruen af Berenicebjerget.
Fundet af et romersk teater med plads til ca. 7.000 vakte jubel i byrådet. Man havde planer om at bygge et udendørs teater. Nu er det der bare (endnu ikke færdigudgravet) - og i en bedre kvalitet, end man bygger i dag. De graver videre.
Roman Tiberias (over for Sironit Beach) Af den romerske by, som Herodes Antipas grundlagde, dukker mere og mere op. Foreløbig har man fundet byporte, dele af Cardoen, basilika, bade, overdækket marked og meget mere – meget spændende udgravninger. www.tiberiasexcavation.com
Hammat Tiberias, Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, tlf. 6725287. I byens sydlige udkant findes 17 helbredende, varme kilder, som var kendt og benyttet allerede i romertiden. Her er udgravet et synagogekompleks og et smukt, velbevaret mosaikgulv (300-tallet) med zodiak og Pagtens Ark. Historisk museum.
Tiberias Hot Springs, moderne kursted, åbent sø.-ma., to. 8-20, ti., on. 8-23, fr. 8 – 16, lø. 8.30-18, tlf. 6728500. Ved søbredden kan man prøve vor tids termer. De mineralrige varme kilder bruges stadig mod muskellidelser, gigt m.m. Vandet nedkøles fra 62o til 38o. Mulighed for mudderbade, massage m.m.
Bemærk det gamle, tyrkiske bad på landsiden af hovedvejen.
Rabbi Meir Baal Hanes’ Grav, åbent dgl. 7.30-18.30, gratis, tlf.6720795. Lidt højere oppe ses mirakelrabbinerens grav, hvortil marokkanske jøder valfarter på påskens sidste dag. Han var elev af Rabbi Akiva og selv en dygtig underviser. Der er to synagoger: safardi (med hvid kuppel) og ashkenazi (med blå).
Smuk køre- / vandrerute ad V768 gennem Switzerland Forrest med udsigtspunkter –
eller tag en cykeltur rundt om søen (4-5t.). Leje af cykler: Aviv Hostel, Hagalil 66, tlf. 6723510
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rehov Habanim 9, Arkæologisk Park, tlf.6725666, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-
12, www.tiberias-hotels.com, www.ekinneret.co.il , www.tiberias.muni.il .
Arkæologisk Park har mosaik (kopi) og ruiner fra byzantisk tid til korsfarerne
Bus: Til hele landet, info: tlf. *2800, 6729222
Sherut: Tel Aviv, Haifa
5*The Scots Hotel, Rehov Hayarden, tlf. 6710710, www.scotshotels.co.il Boutiquehotellet er indrettet i den skotske læge David Watt Torrances hjem og hospital (1894). I 1961 blev det pilgrimsherberg og i 2004 – et luksushotel, der er fyldt med historie, arkæologi og fotogalleri i grønne omgivelser
5* Casa Dona Gracia, se ovenfor
5* Leonardo Plaza Hotel, Rehov Habanim, tlf. 6713333, www.leonardo-hotels.com
3* Ron Beach, Derek Barak, tlf.6791350, www.ronbeachhotel.com
Aviv Hotel & Hostel, Hagalil 66, tlf. 6723510, www.aviv-hotel.co.il
Tiberias Hostel, Rabin Sq., tlf. 6792611, www.tiberiashostel.com
Restaurant Pagoda, Lido Beach, tlf. 6725513, sø.-to. 12-24, reserver bord
El Rancho, Rehov Hakishon 1, tlf. 6724171, lø.-to. 12-24, fr. 11-16, gode bøffer
Mange fiskerestauranter på Promenaden og »fast food« ved nedgangen til Promenaden.
Syd om Genesaret Sø
Yardenit
Åbent sø.-to. 8-18, fr. 8-16, handicapv, tlf. 6759486, www.yardenit.com
Da Jesu dåbssted ligger på militært område ved Jeriko, har Kibbutz Kinneret indrettet et nyt, hvor man kan lade sig døbe i Jordanfloden. Der er souvenirbutik, god restaurant og mulighed for kanotur på Jordanfloden.
Kibbutz Deganya
Israels første kibbutz, »Moderkibbutzen«, er grundlagt i 1909 af russiske immigranter. Den voksede hurtigt og blev delt i to: Deganya A (Alef) og B (Bet). Deganya A har et lille interessant natur- og arkæologimuseum, Beit Gordon (åbent sø.-to. 10-14, fr. 10-13, 15 NIS, tlf. 6750040) med fund fra Ubbedia i Jordandalen.
Ved Genesaretsøens sydende nær Ma’agan ligger det elegante kulturcenter Beit Gabriel, tlf. 6751175, www.betgabriel.co.il med biograf, teater, gallerier og - lækker café og restaurant med udsigt over søen. Kulturcentret er tegnet af den danske arkitekt Ulrik Plesner og indviet i 1993. I nov. 1994 holdt Rabin og Peres møde med Jordans kong Hussein i »fredsværelset«.
Ma’agan Holiday Village, tlf. 6654400, www.maagan.com , pøl, privat strand, minizoo
V90 fortsætter sydpå. Det er en meget smuk køretur langs Jordanfloden gennem den frodige Jordandal til Jeriko, Jerusalem og Det Døde Hav, se Yizreeldalen
Jordan Valley turistinfo, Zemach Indkøbscenter, ma.-to. 8.30-16, fr.-lø. 8.30-14, tlf. 6752727.
Hammat Gader
Åbent ma.-fr. 7-23, lø. 7-21,sø. 7-17, jun.-sep. 7-17, 74 NIS, tlf. 6659999, www.hamat-gader.com . De 42° C varme svovlkilder ligger ved Yarmukfloden, en vigtig biflod til Jordan, og kilderne har siden oldtiden været kendt for deres helbredende virkning. Nær de moderne faciliteter ses delvis rekonstruerede romerske bade (100-tallet) med et specielt bad for spedalske og et teater. Fra 1948 til 1967 har Hammat Gader været på jordanske, syriske og israelske hænder.
Parken blev renoveret og åbnet i 1977 med jacuzzi, vandfald, restauranter etc. og er et yndet udflugtsmål. En dyrepark med papegøjer, 200 aber og alligatorfarm med flere end 2.000 alligatorer og krokodiller. Tidligere var der alligator-brydekamp. Ejerne måtte en tur i retten, da dyreværnsforeningen på alligatorernes vegne anlagde sag imod dem.
Alligatorerne vandt sagen, og der optrådtes i stedet med papegøjedressur. I 1996 appellerede ejerne sagen - alligatorerne tabte og er igen på scenen!
Hammat Gader Spa Village, i parken, tlf. 6555555, www.spavillage.co.il
Bus: Tiberias
På østsiden af Genesaret Sø er strandene også gode, men mere stenede. Her er campingmuligheder.
Kibbutz Ha’on har strudsefarm (åbent sø.-fr. 10-13, lø. 10-14, 10 NIS).
Ha’on Holiday Village, tlf. 6656555, www.haon.co.il
Ved Ha’on går en jordvej th. (østpå) til et Monument for to tyrkiske piloter. De forsøgte i 1927 at flyve Istanbul-Alexandria; men styrtede ned på marken her. Det smukke mindesmærke vedligeholdes af den tyrkiske stat
I Kibbutz Ein Gev (oprettet som palisadebefæstet grænsepost i 1937) afholdes den
årlige musikfestival i den jødiske påske. Kibbutzen har fiskerestaurant ved søen, minitogtur rundt i kibbutzen, båd til Tiberias og strand med faciliteter (entré).
Hotel Ein Gev Resort, tlf.6659800, www.eingev.com
Susita / Hippos
Lige syd for indkørslen til Ein Gedi fører en slyngende markvej th (østpå) ca. 4 km op til
en lille P-plads, hvorfra en stejl, stenet sti leder op til Susita (350 m over Genesaret Sø).
Græske seleukider anlagde i 2. årh. f.Kr. byen Antiochia Hippos (=hest, aramæisk
susita), en livlig handelsby. I 80 f.Kr. indtog hasmonæerne byen; men det samme gjorde
Pompejus i 63 f.Kr., og Susita blev én af byerne i Decapolis. Augustus gav den til
Herodes, og efter hans død i 4 overgik Susita til den syriske provins (Josefus: I 7,7; II
6,3). Fra 135 hørte Susita til den romerske provins Palæstina, byen blomstrede, lå på
handelsruten Damaskus-Scythopolis og havde ca. 20.000 indb. og blev i byzantinsk tid
bispesæde. Efter muslimernes indtog i 638 begyndte nedturen, et jordskælv i 749
»væltede« byen, og den blev forladt. Senere voksede en lille arabisk landsby, Qal’at
Husn, op ved bakkens fod.
I vor tid var en – ofte skarptskydende – syrisk styrke installeret i de gamle ruiner, som
en deling fra kibbutz Ein Gev indtog i 1948. Susita forblev en israelsk militær
forpost indtil 1967, hvorefter området blev nationalpark (endnu åbent 24/365, gratis). Siden 2000 har arkæologer gravet og fundet flest romerske og byzantinske ruiner
(1.årh. f.Kr.-600-tallet): forsvarsmur, byport, basaltstenbelagt cardo, der fører til forum
med kolonnade (de 4 ½ m høje aswan granitsøjler ligger som de faldt under
jordskælvet), under forum en ni m høj, underjordisk cisterne, et opfindsomt
vandtilførselssystem, syv kirker, teater, boligkvarterer, to gravpladser og bade. Bemærk
også en underjordisk tunnel, der lod israelerne komme fra vest til øst, usete af syrerne
(husk lommelygte) – man graver stadig. Og glem ikke at nyde den fantastiske udsigt!
Tilbage på V92 er der 5 km til Kurzi (se, Golan).
Nord om Genesaret Sø
Magdala
Maria Magdalenas fødeby, der også kaldes Migdal, har navn efter et tårn (migdal på hebraisk), som lå ved søens fiskelandingsplads. Ved søbredden fandt man i 1991 søjlerester, som menes at stamme fra tårnet – og senere en synagoge.
I vejsiden, øst for vejen, ved Migdal Beach ses en lille, hvid kuppel - som siges at være Maria Magdalenas grav.
Kibbutz Ginosar
Yigal Allon-centret, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, 20 NIS, tlf. 6727700, www.jesusboat.com , er opkaldt efter Palmach-leder, udenrigsminister og kibbutzmedlem Yigal Allon. Det benyttes til uddannelse og huser et godt museum om Galilæas historie.
I 1986, da søens vandstand var meget lav, fandt man i mudderet en 2000 år gammel båd, som pressen døbte »Jesusbåden«. Efter ni år i konserveringsvæske kan båden, 8,2 x 2,3 m, bygget af 12 træarter, ses i centrets elegante udstillingshal. En 15 min. film fortæller underholdende om fundet og dets historiske baggrund.
3* Nof Ginosar Hotel, tlf.6700311, www.ginosar.co.il
Nordvest for Ginosar (V8077 mod Hukok) ved Nahal Amud fandt man i 1925 i Me’arot Amira (nogle forhistoriske huler) en smalpandet hovedskal fra 100.000 f.Kr., kendt som homo galilensis. Gode vandreruter i Nahal Amud.
Lige ned til søen ligger et paladsagtigt vandrerhjem: Karei Deshe. Ved siden af ses ruiner af Hurvat Minim / Khirbet el Minyeh (lille havn), et umayyadepalads og moske, opført af al-Walid i 700-tallet (samme kalif, der opførte al Aksa moskéen på Tempelbjerget), senere ødelagt af et jordskælv.
Karei Deshe Guest House, tlf. 6720601, www.hihostels.com
Tabgha
Åbent ma.-fr. 8-17, lø. 8-15, gratis, tlf. 6721061. Eptapegon, Ein Sheva og Tabgha betyder alle »syv kilder«, der engang flød ud i Genesaret Sø herfra, eller – måske stammer tallet syv fra historien om: den syriske hærfører Na’aman, der led af spedalskhed, blev helbredt, da Elisa bad ham dyppe sig syv gange i Jordan (2.Kong. 5,1-14). Senere gjorde mange kristne pilgrimme det samme: syv dyp (Luk. 4,27; Matt. 8,1-4).
Tabgha var det øde sted, hvor Jesus ofte søgte hen. Her bespiste han 5.000 mennesker med fem brød og to fisk (Mark. 6, 30-44), deraf navnet: Mangfoldiggørelseskirken. Klippen, hvorpå Jesus lagde kurven med brødet blev alter, og et kapel blev opført omkring det i 350. Den kendte mosaik med 4 (!) brød og 2 fisk stammer fra en større byzantinsk kirke (470), ødelagt i 614. Mosaikken kan ses i den nuværende basilika (1982). Bemærk den større mosaik med flora, fauna og nilometer.
Komplekset, der også omfatter kloster (5 munke), pilgrimsherberg og hjem for handicappede, tilhører tyske benediktinere.
Herfra kan man gå ad en sti op til Saligprisningernes Bjerg på 30 min. I bil må man køre ad V90.
Skt. Peters Kirke
Åbent dgl. 8-17. På vej mod Kapernaum har franciskanerne i 1934 opført en kirke i basalt på ruinerne af en tidligere kirke (300-tallet). Her åbenbarede Kristus sig tredje gang for sine disciple, holdt måltid og bad Peter: »Vogt mine lam« (Johs. 21, 1-23).
Kapernau
Åbent dgl. 8.30-16, 3 NIS, ingen shorts, tlf. 6721059. Da Jesus blev jaget ud af Nazareth, slog han sig ned i Kapernaum (Kfar Nahum), der var en ret stor grænse- og handelsby med fiskeri. Her fandt han sine to første disciple, Peter og Johannes (Matt. 4, 12-17).
I 1894 købte franciskanerne området og har siden udgravet og restaureret synagoge og kirke, der lå side om side. Den imponerende kalkstenssynagoge (300-tallet) er bygget over en mere enkel synagoge af basalt fra 1. årh. (Th. for indgangen ses basaltsten med indgraveringer, bl.a. Davidstjernen, palme (symbol på israelitternes land), menoah, pagtens ark).
Et fattigmands hus, bygget af forhåndenværende materialer, kan have været Peters hus. Over huset var bygget en oktogonal, byzantinsk kirke. I 1990 opførtes den moderne rumskibslignende kirke.
Bibelen nævner adskillige helbredelser og mirakler, som Jesus udførte her: Uddrivelsen af en ond ånd (Mark. 1, 23-28), helbredelse af Peters svigermor og andre syge (Mark. 1, 29-34), helbredelse af høvedsmandens tjener (Luk. 7, 1-10), helbredelse af en lam (Mark. 2,1-12) og vandringen på søen (Johs. 6, 16-21).
Saligprisningernes Bjerg
Åbent dgl. 8.-11.40 og 14.30-16.4, 5 NIS, P-plads, tlf.6790978. Højt hævet over Genesaret Sø ligger Saligprisningernes Kirke (Church of the Beatitudes) tegnet af Barluzzi, bygget i 1936-38 og betalt af Mussolini. Kirken, der er opført, hvor Jesus holdt sin bjergprædiken (Velsignet er…Matt. 5, 3-10), tilhører en italiensk franciskanerorden. Dens oktogonale form symboliserer de otte saligprisninger, som ses i kuplens glasmalerier, de syv dyder ses som symboler omkring altret. Fra buegangen er der en af de smukkeste udsigter over søen.
Korazim
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, tlf. 6934982, www.parks.org.il . Korazim og Bethsaida blev fordømt af Jesus, fordi de ikke havde omvendt sig (Matt. 11, 20-24). Korazim var en blomstrende by i romertiden. Hele byen var opført i basaltsten. Den sorte, elegante synagoge er lige så imponerende som Kapernaums hvide. Desuden er her rituelle bade, cisterner, oliepresse og grav for en af Saladins krigere. I 1600-tallet flyttede syriske beduiner ind og blev indtil 1948.
3* Vered Hagalil Guest Farm, tlf.6935785, www.veredhagalil.com . Ridning, jeep- og cykelture og restaurant
Tel Beit Zaida
Ruiner af den berømte fiskerby (beit zaida=fiskerens hus) fra Jesu tid. Herfra kom flere af Jesu disciple: Simon (Peter), Andreas og Filip. Betsajda er nævnt syv gange i NT: Matt. 11,21; Mark. 6,45 og 8,22; Luk. 9,10 og 10,13; Johs. 1,44 og 12,21. Flere gode vandreruter i Jordan River Park.
Man kan fortsætte til Golan eller Øvre Galilæa.
Øvre Galilæa
I Øvre Galilæa er landskabet meget varieret med skov, bjerge, vandfald og selvfølgelig badestrande langs kysten. Ornitologer kan nyde Huladalen, de sportslige kan rafte ned ad Jordanfloden eller ride lange ture, arkæologi findes overalt, religionsinteresserede bør tage til Safed, og kunst finder man bl.a. i Tefen.
Akko
Akko (47.000 indb.) er på én gang middelalderborg, arabisk markedsby og fiskerleje med et hav af gode fiskerestauranter. Her kan man slentre rundt både dag og nat og indsnuse atmosfæren, lyset og lydene. Den maleriske gamle by med havn, korsfarerruiner, kirker, moskeer og minareter har en lang og begivenhedsrig historie og i 2001 kom Akko på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Tel Akko øst for byen var et kanaanæisk bosted. Den kaldes også Napoleons Høj, da Napoleon herfra forgæves forsøgte at indtage byen. I 13. årh. f.Kr. var Akko en vigtig fønikisk handelsby, som end ikke israelitterne kunne indtage (Dom. 1,31). Alexander d. Store indtog den i 333 f.Kr. Senere kom egypterne, som kaldte den Ptolemais (Ptolemais er nævnt i NT i forbindelse med Paulus’ rejser (Ap.G. 21,7))
og derefter romerne. Julius Cæsar var på besøg i 47 f.Kr.
Muslimer herskede i denne del af landet fra 638 indtil 1104, da korsfarerne fik overtaget. Efter nederlaget ved Hittins Horn (1187) overgav de sig til Saladin uden kamp. Men i 1191 var Akko genindtaget med hjælp af bl.a. Richard Løvehjerte og 12.000 danske og frisiske krigere. Korsfarerne gav Akko navnet St. Jean d’Acre efter johanniterordenen, som fik hovedsæde her. Byen blev deres vigtigste bastion, stærkt befæstet og med en blomstrende handel, indtil mamelukkerne i 1291 gjorde ende på eventyret.
Efter århundreders glemsel overtog en beduinsheik, Dahar al-Omar, ruinerne og restaurerede byen. Han blev dræbt af den albansk-tyrkiske Ahmad (1775-1805) med tilnavnet al-Jazzar (halshuggeren!). Mange bygninger stammer fra hans »pasha-tid«. I 1799 forsøgte Napoleon at indtage byen, men Akko forblev tyrkisk indtil det britiske mandat i 1917. Da israelerne i maj 1948 indtog Akko flygtede mange arabiske indbyggere. Akko har siden modtaget en del immigranter og den moderne bydel vokser.
Den gamle bys fæstningsmure og volde er opført af pasha al-Jazzar i 1799 efter Napoleons tilbagetog - man kan aldrig vide sig sikker! Murenes fundament er fra korsfarertiden.
Seværdigheder
Visitors Center, Rehov Weizmann, øst for Citadellet, i en lille park, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, tlf. 9551088, har 10 min. introfilm om Akko, billetkiosk (med mange muligheder for kombibilletter) og gratis udlån af audio-guide.
Citadellet, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, 27 NIS, tlf.9956708, opført af al-Jazzar som hovedkvarter omkring år 1800. I flere perioder har det fungeret som fængsel. Under tyrkerne sad baha’i-troens grundlægger, Bahaullah, bag lås og slå her. I den britiske mandat tid sad medlemmer af de jødiske undergrundsbevægelser Hagana og Irgun fængslet - otte blev hængt, galgen står endnu. I 1947 brød Irgun ind i fængslet og befriede 49 indsatte (en scene i filmen Exodus blev optaget her). Heltemuseet, Underground Prison, viser i al sin gru livet inden for murene.
Den Underjordiske Korsfarerby, Knights Halls, åbent sø.-to. 8.30-18.30, fr. 8.30-15, lø. 9-17.45, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 24 NIS, kombi til De Tyrkiske Bade 46 NIS. Da al-Jazzar opførte sin fæstning, brugte han johanniterordenens hovedsæde som fundament og fyldte det med sand og sten. Det gjorde det let for arkæologerne at udgrave det. Indtil nu har man fundet 12 store sale og mange tunneler. I refektoriet, der også kaldes krypten, fordi den ligger så lavt, støttes det hvælvede loft af tre søjler. (Ved den yderste fører en smal trappe ned til en underjordisk gang, der var flugtvej for korsfarerne og senere for al-Jazzar). Man kommer gennem Domus Infirmorum, johanniternes hospital, og stiger op ved den tyrkiske basar.
De Tyrkiske Bade, Hamman al Pasha. Al-Jazzar lod badene opføre, og de var i brug indtil 1947. Udstilling og 30 min. flot multimediashow om badenes historie
Al-Jazzar-moskeen, Rehov al-Jazzar, åbent dgl. 8-18, undtagen når muezzinen kalder til bøn kl. ca. 12, 10 NIS. Den smukke moske med stor kuppel og himmelstræbende minareter er opført i 1781 over korsfarernes katedral. Den ligger omgivet af en kolonnade, hvis søjler er ført hertil fra Caesarea. Inde i moskeen, på galleriet th. bag et grønt gitter, opbevares to hår af profeten Muhammeds skæg.
Det var nærmest livsfarligt at deltage i moskebyggeriet. Enhver, der lavede den mindste fejl, blev levende begravet! I en lille bygning med to kupler ses al-Jazzar og hans noget mildere efterfølger, Suleimans (1804-19) gravmæler. Bemærk de store underjordiske vandreservoirer fra korsfarertiden.
Khan-ruten
Khan el-Shwarda. Købmændenes karavanserai har i dag hyggelige caféer. Sultantårnet, Burj es Sultan, er det eneste bevarede korsfarertårn. Ved tårnets fod står en af Napoleons kanoner
Suqens snævre gyder udgør markedet. Måske knap så farverigt som i andre byer; men et kig værd.
Khan el-Faranj, frankernes (europæernes) karavanserai, blev bygget i 1516 over et Skt. Clara-kloster lagt i ruiner af muslimer i 1291. Nonnerne vansirede deres ansigter for at undgå en skæbne værre end døden. En franciskansk kirke, kloster og skole ligger bag khanen.
Khan el-Umdan, »Søjlekroen«, er den smukkeste af Akkos karavanseraier. Den er bygget over ruiner af et dominikansk kloster og i 1785 restaureret af al-Jazzar, som gik ind for genbrug: søjlerne er fra Caesarea! Nederste etage fungerede som lagerrum og stalde for kameler og heste. Ovenover logerede de rejsende købmænd. Scener fra filmen »Ikke uden min datter« blev optaget her. Det tyrkiske tårn blev tilføjet i 1906 i anledning af sultan Abdul Hamids (1876-1918) 30 års regeringsjubilæum.
Havnen. Korsfarernes havn er i dag marina og fiskerihavn. Mange kendte er steget i land her, bl.a. den jødiske læge og filosof Maimonides, Frans af Assisi og Marco Polo. Der er flere gode restauranter og mulighed for en sejltur langs kysten.
Korsfarernes underjordiske flugttunnel, SV for Khan el-Umdan, åbent dgl. 9-17, 10 NIS, blev opdaget i 1994 ved et tilfælde: en klage over en tilstoppet kloak. Den vestlige del, der fører ned til havnen, er åben for publikum. En spændende tur. (Den østlige, der går til Khan el-Umdan er man ved at klargøre.)
Etnografisk Center, i bymurens NØ hjørne, åbent lø.-to. 10-17, fr. 10-15, 15 NIS, tlf. 9911004, www.ozarot.net . Et interessant og charmerende indrettet museum med markedsgader med hattemager, tømrer, smed, juveler, etc. og møblerede stuer fra 1800-tallet.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Visitors’ Center, se ovenfor
Tog: Nahariya-Tel Aviv
Bus: Haifa, Nahariya, Kiriat Shmona, Safed
3* Palm Beach Hotel, tlf. 9877777, www.palmbeach.co.il
Akkotel, boutique hotel i den gamle bymur, tlf. 9877100, www.akkotel.com
Restaurant Abu Cristo ved havnen, lf.9910065 / 5653, åbent 10-24
Desuden mange falafelboder
Syd for den gamle by ligger tre gode badestrande: Walls Beach, Hof Agaman (15
NIS) og Palm Beach
Mod Nahariya bus fra Akko
Bahjí
1 km nord for Akko, åbent til graven fr.-ma. 9-12, til parken dgl. 9-16, gratis, tlf. 9812763. Baha’i’ernes helligste sted. Her boede baha’i-troens stifter, Bahaullah (Mirza Hussein Ali), efter han kom ud af Akkos fængsel, og her døde han i 1892. Hans gravmæle ligger i en smuk persisk park for enden af en cypresallé. »Jorden er kun ét land og menneskeheden dens indbyggere«, sagde Bahaullah.
Lokhamei Hageta’ot
Åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, lø. 10-17, 20 NIS, tlf. 9958035, www.gfh.org.il Ghettokæmpernes kibbutz, blev grundlagt i 1949 af overlevende fra de jødiske ghettoer i Polen og Litauen. Et seværdigt og meget bevægende museum viser jødisk kulturliv før og i ghettoerne samt den specielle »loge« med skudsikkert glas, hvor Adolf Eichmann sad under retssagen mod ham i 1961-62. Bemærk også ghettobørnenes tegninger. Yad Layeled, børnenes mindesmærke, er indrettet i et tårn. Her er holocaust set med børneøjne, og børn læser op af dagbøger skrevet i ghettoer. Man går stille ud.
Akvædukten langs V4 er tyrkisk, opført af al Jazzar og Suleiman Pasha. Den bragte vand fra Kabrikilderne til Akko.
Nahariya
En af Israels mest besøgte badebyer (48.000 indb.) med rene strande blev grundlagt i 1934 af tyske jøder. Er man museumstræt, er strandpromenaden eller den eukalyptuskantede hovedgade Sderot Ga’aton, begge med mange restauranter og caféer, en mulighed. Her er liv både dag og nat. Om sommeren optræder folkedansergrupper i »amfiteatret« jun.- aug.: on. og lø. kl. 21; for- og efterår kun lø.
Seværdigheder
Bymuseet, på rådhuset (Kikar Hairiya), åbent sø.-to. 10-12, sø. og on. også 16-18, tlf.9879863. Moderne kunst på 5. sal. Arkæologi og malakologi (strandskaller) på 6. sal og Nahariyas historie på 7. sal.
Kanaanæisk tempel. Templet er udgravet nær stranden på Rehov Hama’apilim 32.
Byzantinsk basilika, Rehov Bielefeld, ring til vagten (tlf. 9823070). Her ses bl.a. et smukt og imponerende, 360 m2 stort mosaikgulv.
Glasværksted, Nahariya Glass, Rehov Herzl 100, åbent sø.-to. 9-19, fr. 9-13.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rådhuset (Kikar Hairiya), Rehov Ga’aton 19, tlf. 9879800
Tog: Tel Aviv-Nahariya
Bus: Akko og Haifa
5* Park Plaza, Rehov Ha’aliya 17, tlf. 9000248, www.parkplazanahariya.co.il
4* Carlton, Sderot Gaaton 23, tlf.9005511, www.carlton-nahariya.com , spa
Mange zimmerim
Hostel Shlomi, Shlomi, tlf.9808975, fax 9809163
Afstikker til korsfarerborge
Montfort
Goren Naturpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, bus fra Nahariya, 1 t. gang fra P-plads
ad en stejl sti op til borgens indgang. Korsfarerborgen Montfort (1226) har en fantastisk beliggenhed højt på en klippe inde i landet, og var en del af forsvarskæden omkring Akko. Den blev hovedsæde for den tyske teutoniske orden, som kaldte den Starkenberg. Først i 1271 lykkedes det muslimerne at erobre den, og lige siden har den ligget i ruiner. Metropolitan Museum i New York stod for udgravninger i 1926 og fjernede, hvad de fandt. Tilbage er rester af forsvarsmur, vagttårn, riddersal og cisterner hugget ind under fæstningen.
Yehiam
Nationalpark, 13 km øst for Nahariya, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, entré, tlf. 9856004, www.parks.org.il . Udgravninger viser, at dette led i korsfarernes (her: tempelriddere) forsvarskæde også har været benyttet af romere, byzantinere, osmannere og sidst af jøder i 1946-48. Borgen er delvis restaureret.
Akhziv
Nationalpark, 5 km nord for Nahariya, åbent dgl. 8-16, apr.-sep. 8-19, 30 NIS, tlf.(04) 9823263, www.parks.org.il . Her lå det kanaanæiske Tel Akhziv, som israelitterne havde svært ved at indtage (Dom. 1,31). I parken findes ruiner af en fønikisk havn, korsfarerborg, strand, picnicpladser og restaurant.
I nyere tid var Akhziv en arabisk by, hvis indbyggere flygtede til Libanon i 1948. I 1952 slog hippien Eli Avivi sig ned i et forladt hus nord for nationalparken og erklærede området for en selvstændig stat - »Akhzivland«. Som en guru med langt hvidt hår og skæg lever han i sit seværdige arkæologiske museum (åbent dgl. 8-17, 10 NIS) med fund fra Akhzivland og nabostaten Israel. Man kan overnatte på hans vandrerhjem eller campingplads (tlf.(04) 9823250, [email protected] ).
Lige overfor ligger Yad le Yad (De Fjortens Minde) i en omgærdet park. På »broernes nat«, 16. juni 1946, da jøderne sprængte mange broer i luften for at bryde de britiske forbindelseslinier, blev 14 unge fra Palmach dræbt.
Rosh Hanikra
Åbent lø.-to.: sommer. 9-18, vinter 9-16 , fr. –lø. 9-17/18, 40 NIS, restaurant og café, tlf. 9857109, www.rosh-hanikra.com . Klippegrotterne ligger på grænsen til Libanon - men den er lukket! Fra den høje, hvide klippe er der udsigt mod syd over hele kystlinien. Under klippen er der store seværdige grotter. En tovbane fører ned til et netværk af grotter, udhulet først af naturen senere af briterne, der anlagde en jernbane til Beirut. Lys- og lyd show om området vises i den lukkede togtunnel, Peace Train.
Et lille tog kører en 40 min. guidet tur/retur til Akhziv, lø. hver time 11-15, 20 NIS
Bus: Fra Nahariya
Tefen Industripark
ligger på V854. For at skabe forbindelse mellem industri, teknologi, kunst og miljø indrettede man i 1985 museer i Tefen Industripark (ved Kibbutz Kfar Vradim) med skulpturer, malerier, veteranbiler, åbent sø.-to. 9-17, lø. 10-17, 22 NIS, café og restaurant, tlf. 9978022, www.open-museums.co.il
Pequiin
I Pequiin (Buqueia) skjulte Rabbi Shimon bar Yochai (100-160) og hans søn Eleazar sig for romerne (der havde forbudt Torastudier) i 12 år og benyttede ventetiden til at skrive mystikernes (kabbalisternes) vigtigste bog, Zohar. Foran hulen, de gemte sig i, skød mirakuløst et johannesbrødtræ op, og en kilde sprang frem. Det blev deres føde. Hulen er et valfartssted for jøder. Rabbi Shimon og hans søn ligger begravet i Meron, hvortil jøder valfarter på Lag ba’omer (se jødiske højtider og Meron)
Bus: Fra Nahariya
Fra Pequiin slynger bjergvejen sig ned mod V85. Udsigten er fantastisk. Syd for V85 ligger Karmiel (50.000 indb.), en hurtigtvoksende, moderne by grundlagt i 1964 med uddannelses- og kulturcenter. Dansefestival i juli.
V784 fører til Tel Yodfat, der var et kendt fort under den jødiske opstand mod romerne i 66. Her overgav historieskriveren Flavius Josefus sig til romerne. Der ses rester af mure, huler og cisterner.
Den nærliggende moshav Yodfat har en abeskov (dgl. 9-15, entré, tlf. 9801265) med 40 egernaber fra Sydamerika. Pas på, de stjæler alt, der skinner. Der er også aber fra Java, gazeller, påfugle, skildpadder, papegøjer og æsler til at ride på.
Meron
Meron var en vigtig by i romertiden. I 100-tallet var den bolig for Rabbi Shimon ben Yohai, der trodsede romerne og gemte sig i Pequiin. Han er begravet i Meron. Hvert år på Lag ba’Omer, hans dødsdag, valfarter ortodokse jøder til hans grav. I syngende og dansende procession bringer de en flere hundrede år gammel Torarulle fra Beit Abu (en kendt rabbiners hus) i Safed til Meron. Ved mørkets frembrud tændes der bål, og man fester hele natten. Næste morgen samles man ved graven og fester videre. Treårs drenge bliver klippet for første gang, og lokkerne kastes ind i ilden som offer. Symbolsk følges loven: Præsten skulle have fårets første uld (5. Mos. 18,4). Der er trængsel ved graven og de mange opsatte boder (jf. Simon den Retfærdige i Jerusalem).
Bjerget Har Meron (1.208 m) er naturreservat med gode vandreruter.
Mod syd går V866, en smuk bjergvej med udsigt over Genesaret Sø, og i vest druserbyen Ein el-Assad, til V85 og Genesaret Sø.
Nordpå går V89 og V899 til
Bar’am
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 15 NIS, tlf.(04) 6989301, www.parks.org.il . Nationalparken tæt ved den libanesiske grænse har ganske vist to synagoger fra 200-tallet, men også ruiner af en kristen (maronit), arabisk landsby, Kfar Bir’am, hvis tragiske historie man kan læse om i Elias Chacours bøger »Blodets Bånd« og »We Belong to the Land«. I november 1948 blev landsbyens indbyggere, der havde taget venligt imod de israelske soldater, »evakueret« med løfte om, at kunne vende tilbage 14 dage senere. Det blev udsat. Selv om højesteret i 1950 slog fast, at de kunne vende tilbage, blev Kfar Bir’am i 1953 lagt i ruiner og dens opland delt mellem nærliggende kibbutzer. De kristne arabere kæmper stadig med stille værdighed for at vende tilbage, støttet af vidt forskellige partier i Knesset.
Kfar Bir’ams kirke blev skånet. Fra dens tag kan man se ud over landsbyens ruiner og ned i kirken.
Fortsæt evt. nordpå til kibbutz Yir’on med »Den levende Sø« med svaner – og dådyr og Galilee Mountain Wineyard, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-16 vinter til 14, (04)6868748, www.galilmountain.co.il , besøgscenter, omvisning og vinsmagning.
Safed
Byen Tzafat, Zefad, Sfat…(28.000 indb.) er meget malerisk og har en stor kunstnerkoloni. Den høje beliggenhed (800 m o.h.), smukke omgivelser og kølige klima har gjort Safed til et populært feriested. Når morgentågen letter, er der en smuk udsigt.
Safed, en af jødernes fire hellige byer (de andre er Jerusalem, Hebron, Tiberias), er for ny til at være nævnt i GT. Den er først nævnt under den jødiske opstand mod romerne. Korsfarerne befæstede den i 1140; men mamelukkerne kom allerede i 1266. Efter inkvisitionen og udvisningen af jøder fra Spanien (1492) bosatte mange af disse sig i Safed. I 1500-tallet var byen et finansielt og religiøst centrum, hvor kabbalisterne (jødiske mystikere; hebr. kbl = modtage) holdt til. Kabbalismen er en speciel filosofisk udlægning af de fem Mosebøger (Tora), hvor hvert ord og bogstav er analyseret. Kabbalismens grundlægger, Rabbi Shimon bar Yohai (100-tallet) ligger begravet i Meron. Senere fulgte mange kendte rabbinere og jødiske lærde. I 1576 blev Mellemøstens første bogtrykkeri installeret i Safed, og året efter udkom den første bog på hebraisk. (Desværre er bogtrykkermuseet lukket).
Safed har været ramt af epidemier, jordskælv i 1837 og fjendtlige angreb. Før maj 1948 var en tredjedel af byens indbyggere muslimer. De flygtede efter Palmachs sejr, som israelerne anser for et lille mirakel.
Byens atmosfære i dag er bohemeagtig blandet med religiøse traditioner. Mulighed for undervisning i kabbala, www.kabalaonline.com . Om sommeren er her klezmer-musikfestival og stort marked.
Seværdigheder
Israel Bibelmuseum, åbent sø.-to.: okt.-maj 10-14, juni-sep. 10-16, fr. 10-13, lukket i jan., gratis. I et tidligere pasha-hus udstilles den amerikanske kunstner Philip Ratners værker med bibelske motiver samt en snes skulpturer af Glicenstein.
Lige overfor, højest i byen, ligger Citadelparken, Gan HaMetzuda, med ganske få rester af korsfarerborgen, der i sin tid var den største i Mellemøsten; men blev ødelagt ved et jordskælv i 1837. Udgravninger er i gang. Flot udsigt.
Safeds gamle by
Den gamle by er Safeds mest interessante del med mange historiske synagoger (åbent sø.-to. 8-20, fr. 8-13, ingen shorts eller bare skuldre, husk kippa). Man farer let vild i de mange, snævre gyder - trappe op, trappe ned - men det er en del af charmen.
Ha’Arisynagogen (ashkenazi) lå i sin tid uden for byen. Her samlede Rabbi Yitzhak Luria, også kaldet Ha-Ari (løven), sine elever fredag aften og indstiftede en del af det sabbatritual, der bruges i dag. Synagogen er opført efter hans død i 1572. I prædikestolen ved indgangen ses et granatsplintshul fra et arabisk angreb i 1948. Det er fyldt med bønnesedler som i Grædemuren i Jerusalem. Bemærk »Elias’ stol« (topersoners træsofa) bagest i synagogen. Den bliver benyttet ved omskæring og - sætter et ægtepar sig her, får de en søn inden et år!
Ved siden af synagogen ligger Safed Candles (åbent sø.-to. 9-19, fr. 9-12.30, tlf. 6923105, www.safedcandles.com ), der fremstiller elegante lys af bl.a. bivoks.
Carosynagogen ligger omgivet af souvenir- og kunstbutikker og er opkaldt efter byens overrabbiner Yosef Caro (1488-1575), som kom hertil fra Spanien. Han fortolkede jødiske love, og hans værk, »Det dækkede bord«, bruges endnu i dag. Synagogen, bygget over hans yeshiva (religiøs skole), har tre gamle Toraruller fra Spanien, Persien og Irak.
Abuhavsynagogen er opført til minde om Rabbi Yitzhak Abuhav (ca. 1500), der selv tegnede den, spækket med symboler. Den er restaureret efter et jordskælv i 1837, hvor 20.000 omkom. Arken til højre indeholder en Torarulle skrevet af Rabbi Abuhav. Den bruges kun på yom kippur, shavuot og rosh hashana. Selv om en Torarulle er som en perle (jo mere den bruges, jo bedre bevares den - perlen sin glans, Toraen sine bogstaver), kan den stadig læses. Bemærk den specielle omskærelsesstol med plads til baby og gudfar.
Kikar Abu. Her samles processionen til Meron på Lag ba’Omer kl. 12.
Beit HaMeri, åbent sø.-to. 9-14.30, fr. 9-12, 14 NIS, tlf.6971307. Museet er indrettet i et charmerende hus fra 1517 og giver et indtryk af jødisk samfundsliv gennem de sidste 300 år.
Ha’Arisynagogen (sefardi, åben på shabbat) er byens ældste. Den lille grotte var Rabbi Aris bedested. En legende fortæller, at en sabbat, da han var samlet med sine elever, påkaldte han Israels syv beskyttere - Abraham, Isak, Jakob, Moses, Aron, Josef og David - og bad dem læse af Bibelen. Alle syv viste sig, læste og forsvandt!
På begravelsespladsen nedenfor ligger mange af de berømte kabbalister begravet. Her finder man også Ari Mikve (rituelt bad), der skulle rense særlig godt. Åbent altid; men kun for mænd!
Kunstgalleri, åbent sø.-to. 9-17, fr.- lø. 10-14, gratis, tlf.6920087. Indrettet i en moske fra 1901. Her udstiller 60 medlemmer af kunstnerkolonien, som også kan besøges.
Dukke- og Dragtmuseet, Beit Eshtem, Kikar Sade, åbent dgl. 10-16, 15 NIS, tlf. 6972041. Flere end 120 fantastiske dragter, historiske og nationale, er håndsyet af Mila Rosenfeld, der kom fra Rusland i 1991. I 1994 åbnede hun museet til minde om ofrene for terroristangrebet ved Dizengofcentret i Tel Aviv – hendes datter var en af dem.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rehov Alkabetz, tlf.6924427, sø.-to. 8.30-16, fin info, kort og bøger, 10 min.
film og gratis adgang til udgravet 1300-tals bolig
Bus: Tiberias, Haifa, Akko, Tel Aviv
3* Ruth Rimonim, Artists Colony, tlf.6920666, www.rimonim.com
2* Ron Hotel, Citadel, tlf.6972590, www.ronhotel.co.il
Hostel Beit Benyamina, Rehov Lohamei HaGetaot 1, tlf.6921086, fax 6973514
Spisesteder i mange kategorier findes på og omkring gågaden Rehov Yerushalayim.
Amuka
10 km nord for Safed, væk fra alfarvej gennem en duftende fyrreskov kommer man til den smukke, dybe dal Amuka. Her ligger den legendariske Rabbi Jonathan ben Uziel (1. årh.) begravet i en lille hvidkuplet bygning mellem gamle oliventræer. Han giftede sig for sent til at få børn og udtalte på sit dødsleje: »Enhver, der gerne vil giftes, skal bede ved min grav, og deres ønsker bliver opfyldt inden et år«. Jøder fra hele verden har bedt her - og fået deres ønske opfyldt! Træet ved kvindeindgangen er overhængt med tørklæder og bånd, og gravens furer er fyldt med »ønskesedler«. Valfart på Lag ba’Omer.
På vejen ligger Biriya Fort, åbent sø.-to. 9-16, fr.-lø. 10-16, opført af pionerer i 1945. Det er i dag restaureret og der vises en film om pionertiden (undtagen lø.).
Bat Yaar, turistranch med restaurant, tlf.6921788.
Rosh Pinna
Rosh Pinna (Hjørnestenen, 3000 indb.) blev grundlagt i 1882 af rumænske og russiske immigranter, og var den første moderne bosættelse i Galilæa og indsmuglingscenter for illegale jødiske indvandrere fra Syrien. I dag bustrafikknudepunkt i nærheden af Galilæas »lufthavn«. I det gamle kvarter med toppede brosten er en del af pionerernes huse blevet restaureret og kunstnere flyttet ind.
Turistinfo: Galilee Mall, sø.-to.8-16, tlf. 6801465
Bus: Tiberias, Tel Aviv
Tel Hazor
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, gælder også til museet, tlf. 6937290,www.parks.org.il . Israels største arkæologiske tel var beboet fra 3000 f.Kr. og er nævnt i egyptiske skrifter i 19. årh. f.Kr. Da israelitterne i 13. årh. f.Kr. erobrede og brændte byen (Jos. 11,10-13), var den kanaanæernes største og vigtigste by mod nord. Kong Salomon genopbyggede Hazor (1. Kong. 9,15), kong Akab befæstede den, og assyrerne indtog den i 732 f.Kr. (2. Kong. 15, 29).
Hazor består af den øvre by, Akropolis, og den nedre by mod nord. Der er afdækket 21 lag med bl.a. rester af fæstning, tempel og et sofistikeret underjordisk vandsystem. Efter fund af flere kileskriftstavler mener man, at de kanaanæiske kongers arkiver lå her. I dag er bygningerne delvis restaureret. Tel Hazor kom i 2005 på UNESCOs kulturarvsliste.
Hazormuseet, åbent som Tel Hazor. Et lille, men elegant museum ved indgangen til Kibbutz Ayelet Hashahar, viser fund i kronologisk orden fra de mange udgravninger, en tegning, hvor man i tværsnit ser de 21 kulturlag, samt to kanaanæiske templer. Interesserede kan læse Yigal Yadins bog »Hazor«.
3* Kibbutz Hotel Ayelet Hashahar, Upper Galilee 12200, tlf. 6932611
Huladalen
Huladalen var et paradisisk vådområde med et fantastisk dyre- og planteliv, men samtidig én stor malariasump. Hulasøen får vand fra Jordanfloden. Da den britiske globetrotter MacGregor i 1868 krydsede søen i sin Rob Roy-kano, så han, at den var lavvandet og let kunne drænes til landbrugsjord. I 1951 drænede israelerne sumpene, men jorden viste sig at være uegnet. Dyrkning ville true den økologiske balance. Inden den var tørlagt i 1957, havde videnskabsmænd udfærdiget en minutiøs liste over flora og fauna, hvoraf en stor del forsvandt, heraf mange endemiske. Men de sørgelige rester, der er tilbage, er spændende nok: glenter, musvåger, hejrer, rovfugle, klyder, stylteløbere, terner, sporeviber, sorte ibisfugle, og i vandet åkander mellem papyrusgræs, maller og karper og pelikaner på træk. Desuden findes vildsvin, sjakaler, vandbøfler og flodskildpadder. Bedst tidlig morgen eller sen eftermiddag.
Vinteren 1992 var usædvanlig regnfuld og medførte store oversvømmelser. Det fik miljøfolk (SPNI blev stiftet i 1953 pga. dræning af Hula) til igen at kæmpe for at gøre Huladalen til et sumpområde. I 1993 blev der lukket vand ind og en større del af dalen oversvømmet i håb om at genskabe det enestående liv.
Naturreservat åbent lø.-to. 8-16, fr. 8-15, 20 NIS, tlf. 6934495. Husk kikkert!
Ornitologer vil nyde dette sted især for- og efterår, hvor store skarer af trækfugle mellemlander. Besøgscentret (15 NIS) viser diasshow om dalens historie.
Kibbutz Neot Mordekhai
Her bor mange jøder, der blev landbrugsuddannet i Danmark og Sverige i 1930’erne og 40’erne. De mindes hvert år »dengang i Danmark«.
Kibbutz Kfar Blum. Her kan man overnatte, tlf. (04) 6943666, og sejle i kajak på Jordanfloden, tlf. (04) 6948755.
Kiriat Shmona og Tel Hai
Lige før Kiriat Shmona, på venstre hånd, fører en svævebane, Manara Cliff Cable Car (åbent dgl. 9.30-18, 50 NIS, tlf. 6905830, www.cliff.co.il ) op til en udsigtsplatform på det øvre Galilæas stejleste bjergskrænter og panoramaudsigt over Huladalen. Restaurant på toppen serverer morgenmad og frokost.
Kiriyat Shmona (De Ottes By) har ofte været mål for raketangreb fra Libanon. I lange perioder har indbyggerne måttet bo i beskyttelsesrum, der altid står parat.
Øvre Galilæas »storby« (23.000 indb.) blev grundlagt i 1949 til minde om Josef Trumpeldor (1880-1920), der sammen med syv andre døde under forsvar af deres bosættelse Tel Hai. Nutidige historikere mener, at der ikke var tale om et arabisk angreb, men om en tragisk misforståelse. Trumpeldor kom højt dekoreret fra Rusland i 1912 efter at have gjort tjeneste i zarens hær, hvor han mistede en arm. Han er indbegrebet af jødisk mod, og mindestenen ved hans grav er intet mindre end Judas brølende løve med hans sidste ord: »Det er godt at dø for sit fædreland«.
Seværdigheder
Tel Hai, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-13, lø. 10-16, 16 NIS, tlf. 6951333. Bosættelsens vagttårn og skanser er museum. Mindestuer og av-show om Trumpeldor.
Beit Hashomer, Vagtmandens Hus, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-12, lø. 10-16, entré, tlf. 6941565. Bag Trumpeldors grav, i Kibbutz Kfar Giladi, har man indrettet et museum om Israels vagtværn, Shomer, og Tel Hais sidste dage.
Fotografimuseet, Tel Hai Industripark, åbent sø.-to. 9-16, lø. 10-17, tlf. 6816702, www.open-museums.co.il . Skiftende udstillinger.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Sderot Tel Hai, 6817152, sø.-to. 8-17, fr. 8-13
Bus: Tiberias-Metulla og Rosh Pinna
3* Kibbutz Hotel Kfar Giladi, 2 km nord for Kiriat Shmona, tlf. 6941414
Hostel Tel Hai, tlf.6940043, www.iyha.org.il
Metulla
På vej til Metulla fører en vej tv. op til Har HaTzfiya (800 m o.h.) til et udsigtspunkt, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Sydlibanon og sikkerhedsvej.
Metulla, en idyllisk bjerglandsby (2.000 indb.), blev grundlagt i1896 på grænsen til Libanon og ligger 550 m o.h. i et behageligt klima. I Canada Center (Rehov Harishonim 1, åbent ma.-lø. 10-20, entré, tlf.6950370, www.canada-centre.co.il ), der er byens sportscenter, er der bl.a. olympisk skøjtebane (ma.-to. 10-16, fr.-lø. 10-20, skøjter kan lejes), swimmingpool med vandrutschebaner, tennis og restaurant. Lørdag er der kunsthåndværksmarked i Rehov Harishonim.
Ved Metulla begynder V90, Israels længste vej, der 450 km mod syd ender i Eilat. Fra grænseovergangen The Good Fence, der er lukket for turister, må man, som en anden Moses, nøjes med at se ind i Libanon. Bemærk mod nordvest korsfarerborgen Beaufort, som en overgang var en af PLO’s artilleripositioner.
Der er rig mulighed for naturvandringer i omegnen, bl.a. i Nahal Ayoun (åbent dgl. 8-17, entré, tlf. 6951519), et skønt naturreservat med vandfald.
Bus: Tiberias, Rosh Pinna og Kiriat Shmona
Hurshat Tal
Nationalpark, åbent dgl. 8-16, 35 NIS, tlf. 6942360, www.parks.org.il . Ved V99, 5 km fra Kiriat Shmona mod Tel Dan, ligger en meget populær park med picnicområde, snackbar, camping, vandpark, både etc. Danfloden snor sig gennem parken. De ældgamle egetræer har deres egen legende: Da profeten Muhammeds 10 sendebud i sin tid holdt hvil her, var der ingen skyggefulde træer. De stak nogle pinde i Jorden for at tøjre deres heste. I løbet af natten voksede pindene, og om morgenen vågnede de hellige mænd under gigantiske egetræer - træerne er her stadig – og nu er her 240!!
Bus: Kiriat Shmona
Kibbutz Hotel Hagoshrim, tlf. 6945231
Hurshat Tal Camping, tlf. 6942360, har også bungalows
Dafna fiskerestaurant (ørredbrug) også kød, tlf. 6941154, dgl. 12-24, vinter til 22
Ved Kibbutz Dafnas begravelsesplads er et monument over 73 israelske soldater, der
omkom, da to helikoptere kolliderede i luften nær grænsen til Libanon. Omkring et
bassin med de omkomnes navne ligger 73 klippestykker spredt ud over en grøn plæne.
En sti fører hen til træer, hvis blade bærer de omkomnes navne.
Tel Dan
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-18, fr. 8-17, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf. 6951579, www.parks.org.il . Tel Dan hedder på arabisk Tel el-Qadi (Dommerens Høj). En legende fortæller, at tre floder løb fra Hermonbjergkæden i forskellige retninger. De kunne ikke blive enige om, hvilken der var den største, og bad Gud komme ned på Jorden og dømme. Han satte sig på højen og svarede, at alle floder var ens i hans øjne, men at de kunne løbe i samme retning og derved danne én stor flod, Jordan. Og sådan blev det! Nogle mener, at Danfloden vandt: Jordan betyder »kommer fra Dan«. I hvert fald er Jordanflodens største kilde Danfloden, der bringer smeltevand fra Hermon.
Tel el-Qadi skiftede navn i 1955, da arkæologer fandt bevis for, at det var den bibelske Dan. »Fra Dan til BeerSheva« (det forjættede lands nord- og sydgrænse) står der flere steder i GT. Den kanaanæiske by, Laish (Lesjem), blev indtaget af Dan, en af Israels 12 stammer (Jos. 19,47). Utallige slag udkæmpedes, inden byen blev forladt i 300-tallet.
Udgravninger har fundet sted i mange år med fund fra begge epoker. Det mest interessante fandt man i 1993: En del af et aramæisk sejrsmonument (stele), hvor Juda Rige nævnes som »Davids Hus«. Det er første gang kong David nævnes i en ikke-bibelsk tekst. Den brostensbelagte vej (fra nedre port op til tel’ens top) er fra kong Akabs tid (874-853).
Tel Dan ligger i et frodigt naturreservat, der er et rent paradis. Danfloden snor sig både blidt og vildt mellem ege, aske- og laurbærtræer og sjældne planter, over sten, under broer og forbi gamle møller. Flere gode vandreruter.
Beit Ussishkin (åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-15, 20 NIS, tlf.6941704), museum for natur og arkæologi, ligger i Kibbutz Dan og har av-show om Hermonbjerget, Jordanfloden og Huladalen.
Bus: Kiriat Shmona
Restaurant Dag al-Hadan, tlf. 6950225. Fiskerestaurant (ørred), dgl. 12-24, samt
camping og kajak (apr.-okt.)
Vil man fortsætte til Banias, se Golan
© Nina Jalser
Handelsvejen fra Damaskus til Akko gik i oldtiden gennem det meget frugtbare og naturskønne Nedre Galilæa. I romersk-byzantinsk tid var det hjem for jødiske vismænd. Her tilbragte Jesus sin barndom og rejste rundt med sine disciple. Området er i dag arbejdsmark for mange arkæologer.
Nazareth
Vær opmærksom på vejskiltene. Nazareth Illit er en hurtigtvoksende jødisk by (50.000 indb.) fra 1957 med immigranter fra Østeuropa.
Det gamle Nazareth (64.000 indb.) ligger op ad bjergsiden, hvor Bebudelseskirken og dens »fyrtårn« kan ses viden om. Her bor både muslimer og kristne. Hovedgaden, Rehov Paulus VI, er én stor trafikprop. Parkér bilen, og far vild i de små, stejle gader, det er langt mere morsomt – og her er forretninger åbne på shabbat.
Boede Maria og Josef i Nazareth, før Jesus blev født? Lukas mener ja (Luk. 2, 4-5), mens Mattæus antyder Betlehem (Matt. 2, 22-23). Overleveringen følger Lukas, men begge er enige om, at Jesus tilbragte sin barndom i Nazareth. Han fik tilnavnet nazaræeren.
I 100-200-tallet havde Nazareth et lille jødekristent samfund omkring den første synagogelignende kirke over Marias hus og Bebudelsesgrotten. Byzantinerne udvidede den, kun for at se den delvis ødelagt af perserne i 614. Korsfarerne genopbyggede kirken, som blev revet ned af mamelukkerne i 1263. I 1730 opførte franciskanerne en ny kirke, der måtte vige i 1955 for at give plads til den nuværende basilika
Seværdigheder
Adgang til de fleste kirker dgl. 8.30-11.45 og 14-17.45 (undtagen under søndagsmesse), gratis
Bebudelseskirken, Basilica of the Annunciation, Rehov Casa Nova / el Bishara, NB! åbent dgl. 6-18, tlf. 6572501. Den femte kirke på stedet og Mellemøstens største er tegnet af italieneren Giovanni Muzio og indviet i 1969. Fra hovedindgangen på Rehov Casa Nova kommer man ind i den nedre kirke med bebudelsesgrotten (Luk. 1, 28-38). To søjler angiver, hvor Maria og Gabriel stod. Bemærk også den byzantinske mosaik.
Tårntrapper fører op til den øvre kirke. Her har mange lande bidraget til vægudsmykningen med hver deres opfattelse af Jomfru Maria: som sort, japaner, kineser, indianer, og som hun har vist sig i fx Portugal: Vor Frue af Fátima med de tre hyrder og solmiraklet. Vinduernes glasmosaikker illustrerer Højsangen og bebudelsen. Herfra kommer man ud bag basilikaen til franciskanerklostret Terra Santa og til de arkæologiske udgravninger, der bl.a. viser olivenpresse, siloer og fundamenter af huse fra 1. årh. f.Kr. og e.Kr.
Skt. Josef-kirken (1914) ligger på området. Den er opført i 1914 over Josefs værksted. Trapper fører ned under kirken med rester af tidligere kirker, dåbsbassin og siloer.
Pladsen neden for kirken ville de kristne omdanne til en plaza for pilgrimme, mens muslimer ville opføre en moské over Shihab ed-Dins grav og helligdom, som ligger ved pladsen. Det gav i april 1999 anledning til en »påskekrise« med optøjer og sammenstød. Muslimer fik tilladelse til at bygge en moské (i udkanten af byen) og skulle flytte deres »krise-bedetelt«. Shihab ed-Dins var Saladins (Salah al-Din) nevø, som kæmpede med ham mod korsfarerne på Hittim. Her blev han såret, døde og blev begravet i Nazareth. Over graven byggede man en lille helligdom, som også fungerer som mødested.
Synagogekirken (åbent dgl. 8.30-12 og 14-17) ligger næsten lige over for Bebudelseskirken. Kirken er græsk-katolsk og ligger ved siden af den synagoge, man mener, Jesus kom i på sabbat (Luk. 4, 16).
Markedet, suq’en, tæt ved (åbent ma.-ti., to.-fr. 9-17, on., lø. 9-14) er en labyrint med snævre, stejle og snoede stræder, fyldt med boder.
Mensa Kristi-kapellet (adgangstilladelse fra Bebudelseskirken), er opført af franciskanerne i 1861 omkring et fladt klippestykke, kaldet Kristi Bord. Her skulle Jesus og hans disciple have spist efter opstandelsen.
Den græsk-ortodokse kirke er bygget i 1750 over tre tidligere kirker og over Mariakilden, hvor de mener, at ærkeenglen Gabriel først viste sig for Jomfru Maria. I kirkerummet ses farverige freskomalerier
Skt. Gabriel-kirken, åbent dgl. 8.30-12 og 13-17.30, tlf. 6576437, er græsk-ortodoks. Den er bygget i 1750 over tre tidligere kirker og over Mariakilden, hvor de mener, at ærkeenglen Gabriel først viste sig for Jomfru Maria. I kirkerummet ses farverige freskomalerier udført af de rumænske brødre Gabriel og Michel Morochan i 1975. De har udsmykket flere kirker bl.a. den græsk-katolske i Jerusalem og Skt. Elian i Homs, Syrien. Bemærk også den smukke ikonostas.
I kirkens krypt udspringer Mariakilden, som siges at have en helbredende virkning. Kilden giver vand til Marias Brønd, fontænen ved hovedgaden.
Mange andre kristne samfund har kirker og klostre i Nazareth.
Nazareth Village, YMCA Bldg., åbent ma.-lø. 9-17, 50 NIS, tlf. 6456042,
www.nazarethvillage.com . Museum og arbejdende landsby, som på Jesu tid.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rehov Casa Nova / el Bishara, åbent ma.-fr. 8.30-17, lø. 8.30-14, tlf.
6028219, www.nazarethboard.org , god info
Bus: Tiberias, Afula, Haifa, Akko, Tel Aviv og Jerusalem. Busstation: Rehov Paul IV, tlf.
6569956
Sherut: Tiberias
Casa Nova Hospice, Rehov Casa Nova, tlf. 6456660
Der er flere små spisesteder på og ved hovedgaden
Zippori
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, bus Nazareth-Shefaram, Akko, tlf.(04) 6568272, www.parks.org.il . Afsæt ½ dag. Zippori betyder fugl, og byen »sidder« da også som en fugl på et bjerg. Den var en vigtig jødisk, romersk og kristen by og et centrum for mosaikkunst.
Jomfru Marias forældre, Anna og Joakim, boede her. Herodes befæstede byen. Under det jødiske oprør 66-73 overgav indbyggerne sig frivilligt til romerne for at skåne byen, som fik tilnavnet: Fredsbyen. Til ære for Jupiter og Hadrian ændrede romerne navnet til Diocaesarea og gjorde byen til hovedstad i Galilæa. Jøderne fik kontrol over Zippori i 200-tallet og flyttede Sanhedrinen (jødisk religiøs højesteret, der bestod af 70 personer, i dag overrabbinatet) hertil fra Beit Shearim (se Yizreeldalen). Rabbi Yehuda Hanasi havde astma og flyttede med pga. klimaet. Zippori var ødelagt efter et jordskælv i 363, men blev genopbygget og atter en blomstrende by. Under byzantinerne var Zippori bispesæde. Herfra red korsridderne deres undergang i møde i slaget ved Hittins Horn i 1187.
Udgravninger siden 1983 har afsløret tætte beboelsesområder i en velplanlagt by. Der var et væld af synagoger. En udgravet synagoge har en mosaik, der dækker gulvet som et tæppe. Her ses zodiak, der var en af tidens mest anvendte gulvdekorationer - også i synagoger. Hvert hus havde sin mikve. Romerne havde offentlige bade og teater til 4.000 tilskuere. På deres nord-sydgående hovedgade, Cardoen (5 ½ m bred), ses slidrender fra hjul. Byen fik vand gennem et sindrigt system af tunneler, kanaler og akvædukter fra kilder og vandreservoirs bl.a. en underjordisk kæmpegrotte (4.300 m3), der kunne forsyne 15.000 mennesker i to uger. (Zipporis vandsystem er nævnt i Mishnah, som blev skrevet i denne by ca. 200 e.Kr.)
Fra et udsigtspunkt kan man se Sankt Annasøstrenes kloster, med korsfarerkirke, der skulle være opført over Jomfru Marias forældre, Anna og Joakims hus. Klostret er opført i 1850 og fungerer stadig.
Dionysos-gulvmosaikken i banketsalen i en romersk patriciervilla er helt uovertruffen. Her vises morsomme scener fra vingudens liv bl.a. en drikkekonkurrence med Herakles (gæt hvem der vinder!). Nederst ses et smukt mosaikportræt af en kvinde. Måske Afrodite? Hun kaldes Galilæas Mona Lisa. Der er brugt 23 forskellige farver og stenenes antal varierer fra 70-670 pr. dm2.
Man mener, at villaen har tilhørt en velhavende jøde. Men hvordan kunne han bo med afgudsbilleder og trodse det andet bud? Jo, som den åndelige og politiske leder Yehuda Hanasis bedstefar, Rabban Gamaliel, svarede, da han blev spurgt om, hvorfor han badede i Afrodites bade: »Jeg kom ikke ind i hendes område, hun kom ind i mit. Badet er ikke lavet til Afrodite, hun er kun benyttet som udsmykning. Er det som gud, er det forbudt. Bare man ikke opfører sig over for det som for en gud, er det tilladt«. Sådan klares det!
Nilfestival-mosaikken (8 x 6 m) findes i en offentlig bygning. Det er et overflødighedshorn af pragtfuld fantasi. Nilen flyder ud af »Nilhestens« mund (Job. 40,10-19). Nilometeret, som viser flodens højde, har nået 17. Nilguden får overrakt akantusblade. Amazoner tager del i festlighederne. Overalt går den vilde jagt. Byen Alexandria er der med sit verdens-vidunder af et fyrtårn.
Citadellet viser i al sin enkelhed hele Israels historie. Over et net af underjordiske, skjulte gange (israelitternes flugtvej) ligger et romerske fundament, der voksede til en byzantinsk rigmandsvilla. Korsfarerne genbrugte romerske sarkofager som hjørnestene til deres fæstning. Portalen er muslimsk, øverste etage tyrkisk, og taget fra den britiske mandatperiode er repareret af israelere!
Kfar Kana
Ved brylluppet i Kana udførte Jesus sit første mirakel ved at forvandle vand til vin (Johs. 2, 1-11). I den arabiske landsby Kfar Kana (14.200 indb.) ligger to kirker omgivet af kaktus, granatæble- og oliventræer.
Franciskansk kirke, Rehov Haknesiyot, åbent ma.-fr. 8-12 og 14-18 (vinter til 17), lø. 8-12, tlf.(04) 6517011. Opført 1881 over huset, hvor brylluppet fandt sted. I krypten ses en lerkrukke af samme type som de seks kar - og brønden, de fik vand fra.
Græsk-ortodoks kirke, på den anden side af gyden, åbent 8.30-18.30. Her vises stenkar og sælges »Kanavin«.
Bus: Haifa-Nazareth-Tiberias
Nain
Ved V65 NØ for Afula. Det var her enkens søn fra Nain blev vakt til live (Luk. 7, 11-17). Nain er i dag en lille muslimsk landsby med en forladt franciskansk kirke, hvis malerier fortæller om miraklet. Nøglen lånes i huset ved kirken.
Taborbjerget
Ved bjergets fod ligger beduinlandsbyen Shibli. Der bor 45.000 beduiner i Galilæa. Et interessant beduincenter (åbent lø.-to. 9-17, 12 NIS, tlf. 6767875) viser deres gamle traditioner - og kaffen er altid klar!
En god vej med autoværn slynger sig i hårnålesving op ad bjerget til Franciskanerkirken (åbent sø.-fr. 8-11.30 og 14-17, tlf.(04) 6767489). På Tabor, Forklarelsens Bjerg (562 m o.h.), viste Elias og Moses sig og talte med Jesus om hans snarlige død i Jerusalem (Mark. 9,2-13 og Luk. 9,28-36, Matt. 17,1-9). Det var også her profetinden Deborah og Barak samlede deres styrker og slog kananæerkongen Jabin og hans hærfører Sisera (Dom. 4,1-24). Den første kirke på Taborbjergets top blev opført i 300-tallet over et kanaanæisk alter. Korsfarerne byggede en fæstning, som Saladin ødelagde i 1187. Den nuværende basilika fra 1924 er tegnet af Barluzzi. En gylden mosaik viser forklarelsen.
På toppen findes også en græsk-ortodoks kirke. Nyd den fantastiske udsigt over Galilæa.
Bus: Tiberias, Afula, Tel Aviv til Taborkrydset og derfra til fods op ad bjerget
Kfar Kama
Ved Taborkrydset ad V767
Landsbyen er grundlagt i 1878, efter Balkankrigen, af tjerkessere, muslimer fra Kaukasus. De holder deres traditioner i hævd, opdrætter heste og opfører elegant »kosakdans«.
Syd for V77, over for Turan (4,6 km fra Golanikrydset), ligger De Danske Frihedskæmperes Skov med mindesten. Erik Ejegods Skov findes lige syd for Golanikrydset (ved Keren Kayemet træplantningscenter, tlf. 6767482), hvor en lav mur med mindetavle til hans ære blev sat op i 2000. Ved Golanikrydset er information (tlf. (04) 6733846) samt mindesmærke og Golanimuseet (åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, entré) for Israels elitetropper.
Halvvejs mod Tiberias ses (nord for V77) Qarne Hittim (Hittins Horn), hvor korsfarerne blev slået af Saladin i 1187. En sti fører op til toppene, hvorfra der er en fabelagtig udsigt – og her lå en israelittisk by 10.-8. årh f.Kr (Josh. 11,7)
I Hittinkrydset, på V77 ned til Tiberias, er opført et mindesmærke, Adi Udsigtspunkt, for IDF-soldaten Adi Avitan fra Tiberias. Han og to kammerater blev kidnappet af Hizbollah 7.10.2000 ved Dovbjerget i Golan, som der er udsigt til herfra. Den 29.1.2004 kom de hjem i kister, en senere kidnappet forretningsmand kom hjem i live. De var blevet udvekslet med 400 palæstinensere og 30 libanesere (uden blod på hænderne) fra israelske fængsler.
Genesaret Sø
I Bibelen har Genesaret Sø mange andre navne: Galilæas Sø, Tiberias Sø, Gennesarvandet, Kinneretsøen. På hebraisk: Yam Kinneret, da den har form som en harpe (kinor). Navnet kan også stamme fra fønikerne, der her tilbad guderne Kinar og Kineret.
Israels største ferskvandssø ligger ca. 212 m under havets overflade smukt omgivet af bjerge. Den er 21 km lang, 13 km bred og 49 m dyb, og 52 km i omkreds. Tallene er afhængige af årstid og vinterregn.
Genesaret Sø er Israels vigtigste vandreservoir. Til den Nationale Vandledning (1962) pumpes overfladevand op fra søen. Det blandes med vand fra Hermonbjerget og ledes rundt i landet, helt til Negevørkenen, gennem et stort rør- og kanalnet. I 1992 var vandstanden få centimeter fra den røde linie (det absolutte minimum pga. underjordiske saltvandskilder), og søen afslørede lave sandbanker. Den følgende, regnrige vinter fik vandstanden til at stige 13 cm på ét døgn. Man frygtede oversvømmelser i Tiberias og åbnede sluserne ved Deganya til Jordanfloden. Det er et tilløbsstykke, når det sker.
En lav vandstand i 1990 afslørede flere bopladser langs søen. En ved Oholo var fra 17.000 f.Kr. Genesaret Sø er tæt forbundet med Jesus og hans disciple, og mange steder fra den tid er udgravet.
Søen er meget fiskerig og ideel til lystfiskeri. Man kan bade, stå på vandski, vandscooter, sejle fra Tiberias til Ein Gev, eller sejle forbi de hellige steder i en »Jesusbåd« - med motor! (1 t.)
Tiberias
Tiberias / Tveria (45.000 indb.) blev grundlagt 17-20 af Herodes Antipas (4 f.Kr.-39), søn af Herodes d. Store, og opkaldt efter den romerske kejser Tiberius. Efter Jerusalems og templets ødelæggelse i 70 blev Tiberias jødernes religiøse centrum, og Sanhedrinen flyttede hertil. Tiberias er en af deres fire hellige byer (de andre er Jerusalem, Hebron og Safed). Her blev Jerusalem Talmud (fortolkning af Moseloven) skrevet.
Mange kendte rabbinere levede og ligger begravet i Tiberias. Byen led under de mange kampe mellem korsfarere og muslimer. I 1500-tallet kom en del jøder, der var udvist fra Spanien og Portugal. Bag immigrationen stod en af de første zionister, Dona Gracia Mendes (1510-69), en rig, portugisisk marrano (tvangskonverteret jøde, der i det
© Nina Jalser 6
skjulte fastholder sin jødedom). Beduinsheiken Dahar el-Omar opførte i 1700-tallet el-Omar moskeen til minde om sin far og genbefæstede byen – for at holde osmannerne ude; men i 1837 blev forsvarsmurene ødelagt af et jordskælv.
Tiberias er i dag en populær ferieby med et behageligt vinterklima og helbredende, varme bade. Rehov Hayarkon, »fiskegaden« med friskfangede fisk, har hver fredag marked med kunsthåndværk og meget mere.
Seværdigheder
Guidet byvandring, spørg turistinfo. Husk hovedbeklædning til de hellige steder.
Allonpromenaden (Tayelet) ligger smukt ned til søen. Her kan man spise Skt. Peters fisk på en af de mange fiskerestauranter. Fra marinaen sejler både til Ein Gev på søens østbred. Der er ofte larmende bal om bord. Adskillige »Jesusbåde« sejler også herfra (Holy Land Sailing, tlf. 6723006).
Galilee Experience viser et 40 min. multimedie-show (hver time sø.-to. 9-22, fr. 8-15, lø. 17-22, 25 NIS, tlf.6723620, www.thegalileeexperience.com ) om Galilæas historie på flere sprog bl.a. norsk.
Langs promenaden ligger Skt. Peters-kirken (katolsk, 1100-tallet), el-Bachri (Sømoskéen, 1700-tallet) og Apostlenes kloster (græsk-ortodoks, 1862) med det »skæve tårn« fra den gamle bymur. For enden af promenaden står Kinneret »sømåler«, en unik, 5 m høj skulptur, der med avanceret højteknologi illustrerer søens vandstand.
Rambams Grav, Rehov Rabbi Abulafiya, åbent sø.-fr. 8-16, gratis. Den store jødiske filosof, astronom og læge, født i Cordoba 1135 (død 1204 i Cairo), levede halvdelen af sit liv i Egypten. Han samlede den jødiske lov i 613 bud og skrev bl.a. »De vildfarendes vejleder« (1190). Rambam er en sammentrækning af hans rigtige navn, Rabbi Moshe ben Maimon, også kaldt Maimonides. Husk kippa – og at gravpladsens besøgende / bedende er kønsopdelt!
Casa Dona Gracia, Rehov Hapralim 3, åbent dgl., gratis, tlf. 6717176, www.donagracia.com Hotellet er nærmest ét stort museum; men især afdelingen, hvor dukker i tableauer viser scener fra DonaGracias liv, er interessant
Rabbi Akivas Grav, Kiriyat Moshe, åbent sø.-fr. 8-16, gratis, bus 4. Rabbi Akiva (ca. 50-132) er en af jødedommens mest elskede helte. Som 40-årig analfabet vogtede Josef ben Akiva en rigmands får. Datteren Rakel forelskede sig i ham og opmuntrede ham til at studere. De blev gift, og Akiva blev en af jødedommens største lærde. Legenderne om ham er utallige. Han deltog i Bar Kochba-oprøret og blev flået levende af romerne i Caesarea. Fra hans grav er der en smuk udsigt over Tiberias og søen. For blot få år siden lå graven smukt omgivet af naturen. I dag er den omgivet af bræddevægge og delt i en mands- og kvindeafdeling – endnu et tegn på de ultra-ortodokses større og større indflydelse.
Rakel ligger på gravpladsen lige syd for byen.
Længere mod nord, ved Hashomer, er Matriarkernes Grav med bl.a. Moses og Arons mor og deres respektive koner
Nabi Shueib
Vest for byen (ad V77 og 6 km ad V7717) ligger Jetros grav, Nabi Shueib, der er drusernes største helligdom. Jetro var Moses’ svigerfar og anses som en profet af druserne, der hver 25. april valfarter til hans grav. Festen begynder aftenen før. Det store kompleks er samtidig herberg, hvor pilgrimme kan bo én nat. Man må gå ind i det allerhelligste (husk at tage skoene af og tildække hovedet) og se Jetros lille marmorsarkofag omgivet af druserflag (sort, rød, guld, blå, hvid). Druserne er meget gæstfri, og inviterer ofte til at deltage i en af de mange picnic’er med drusere langvejs fra.
Syd for Tiberias’ centrum
Gai Beach Water Park, dgl. 9.30-17, 60 NIS, tlf. 6700713, www.gaibeachhotel.com
Populært vandland med bl.a. syv vandrutschebaner, bølgepøl, tyfon, privat strand og – frokostbuffet.
Har Berenika. Vest for Sironitstranden ligger Berenicebjerget, 190 m over Genesaret Sø. Den smukke dronning Berenice var søster til Agrippa 2., den sidste herodianske konge, der regerede i Tiberias i 61. Josefus har nævnt hendes palads i sine skrifter. Arkæologer higer og søger, men indtil nu uden held. Helt resultatløst har det dog ikke været. Der er fremgravet en byzantinsk kirke og et pilgrimsherberg med et sjældent mosaikgulv (500-tallet), hvor et trutmundet, blomsterbekranset kvindehoved er hjørnefigur - Fruen af Berenicebjerget.
Fundet af et romersk teater med plads til ca. 7.000 vakte jubel i byrådet. Man havde planer om at bygge et udendørs teater. Nu er det der bare (endnu ikke færdigudgravet) - og i en bedre kvalitet, end man bygger i dag. De graver videre.
Roman Tiberias (over for Sironit Beach) Af den romerske by, som Herodes Antipas grundlagde, dukker mere og mere op. Foreløbig har man fundet byporte, dele af Cardoen, basilika, bade, overdækket marked og meget mere – meget spændende udgravninger. www.tiberiasexcavation.com
Hammat Tiberias, Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, tlf. 6725287. I byens sydlige udkant findes 17 helbredende, varme kilder, som var kendt og benyttet allerede i romertiden. Her er udgravet et synagogekompleks og et smukt, velbevaret mosaikgulv (300-tallet) med zodiak og Pagtens Ark. Historisk museum.
Tiberias Hot Springs, moderne kursted, åbent sø.-ma., to. 8-20, ti., on. 8-23, fr. 8 – 16, lø. 8.30-18, tlf. 6728500. Ved søbredden kan man prøve vor tids termer. De mineralrige varme kilder bruges stadig mod muskellidelser, gigt m.m. Vandet nedkøles fra 62o til 38o. Mulighed for mudderbade, massage m.m.
Bemærk det gamle, tyrkiske bad på landsiden af hovedvejen.
Rabbi Meir Baal Hanes’ Grav, åbent dgl. 7.30-18.30, gratis, tlf.6720795. Lidt højere oppe ses mirakelrabbinerens grav, hvortil marokkanske jøder valfarter på påskens sidste dag. Han var elev af Rabbi Akiva og selv en dygtig underviser. Der er to synagoger: safardi (med hvid kuppel) og ashkenazi (med blå).
Smuk køre- / vandrerute ad V768 gennem Switzerland Forrest med udsigtspunkter –
eller tag en cykeltur rundt om søen (4-5t.). Leje af cykler: Aviv Hostel, Hagalil 66, tlf. 6723510
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rehov Habanim 9, Arkæologisk Park, tlf.6725666, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-
12, www.tiberias-hotels.com, www.ekinneret.co.il , www.tiberias.muni.il .
Arkæologisk Park har mosaik (kopi) og ruiner fra byzantisk tid til korsfarerne
Bus: Til hele landet, info: tlf. *2800, 6729222
Sherut: Tel Aviv, Haifa
5*The Scots Hotel, Rehov Hayarden, tlf. 6710710, www.scotshotels.co.il Boutiquehotellet er indrettet i den skotske læge David Watt Torrances hjem og hospital (1894). I 1961 blev det pilgrimsherberg og i 2004 – et luksushotel, der er fyldt med historie, arkæologi og fotogalleri i grønne omgivelser
5* Casa Dona Gracia, se ovenfor
5* Leonardo Plaza Hotel, Rehov Habanim, tlf. 6713333, www.leonardo-hotels.com
3* Ron Beach, Derek Barak, tlf.6791350, www.ronbeachhotel.com
Aviv Hotel & Hostel, Hagalil 66, tlf. 6723510, www.aviv-hotel.co.il
Tiberias Hostel, Rabin Sq., tlf. 6792611, www.tiberiashostel.com
Restaurant Pagoda, Lido Beach, tlf. 6725513, sø.-to. 12-24, reserver bord
El Rancho, Rehov Hakishon 1, tlf. 6724171, lø.-to. 12-24, fr. 11-16, gode bøffer
Mange fiskerestauranter på Promenaden og »fast food« ved nedgangen til Promenaden.
Syd om Genesaret Sø
Yardenit
Åbent sø.-to. 8-18, fr. 8-16, handicapv, tlf. 6759486, www.yardenit.com
Da Jesu dåbssted ligger på militært område ved Jeriko, har Kibbutz Kinneret indrettet et nyt, hvor man kan lade sig døbe i Jordanfloden. Der er souvenirbutik, god restaurant og mulighed for kanotur på Jordanfloden.
Kibbutz Deganya
Israels første kibbutz, »Moderkibbutzen«, er grundlagt i 1909 af russiske immigranter. Den voksede hurtigt og blev delt i to: Deganya A (Alef) og B (Bet). Deganya A har et lille interessant natur- og arkæologimuseum, Beit Gordon (åbent sø.-to. 10-14, fr. 10-13, 15 NIS, tlf. 6750040) med fund fra Ubbedia i Jordandalen.
Ved Genesaretsøens sydende nær Ma’agan ligger det elegante kulturcenter Beit Gabriel, tlf. 6751175, www.betgabriel.co.il med biograf, teater, gallerier og - lækker café og restaurant med udsigt over søen. Kulturcentret er tegnet af den danske arkitekt Ulrik Plesner og indviet i 1993. I nov. 1994 holdt Rabin og Peres møde med Jordans kong Hussein i »fredsværelset«.
Ma’agan Holiday Village, tlf. 6654400, www.maagan.com , pøl, privat strand, minizoo
V90 fortsætter sydpå. Det er en meget smuk køretur langs Jordanfloden gennem den frodige Jordandal til Jeriko, Jerusalem og Det Døde Hav, se Yizreeldalen
Jordan Valley turistinfo, Zemach Indkøbscenter, ma.-to. 8.30-16, fr.-lø. 8.30-14, tlf. 6752727.
Hammat Gader
Åbent ma.-fr. 7-23, lø. 7-21,sø. 7-17, jun.-sep. 7-17, 74 NIS, tlf. 6659999, www.hamat-gader.com . De 42° C varme svovlkilder ligger ved Yarmukfloden, en vigtig biflod til Jordan, og kilderne har siden oldtiden været kendt for deres helbredende virkning. Nær de moderne faciliteter ses delvis rekonstruerede romerske bade (100-tallet) med et specielt bad for spedalske og et teater. Fra 1948 til 1967 har Hammat Gader været på jordanske, syriske og israelske hænder.
Parken blev renoveret og åbnet i 1977 med jacuzzi, vandfald, restauranter etc. og er et yndet udflugtsmål. En dyrepark med papegøjer, 200 aber og alligatorfarm med flere end 2.000 alligatorer og krokodiller. Tidligere var der alligator-brydekamp. Ejerne måtte en tur i retten, da dyreværnsforeningen på alligatorernes vegne anlagde sag imod dem.
Alligatorerne vandt sagen, og der optrådtes i stedet med papegøjedressur. I 1996 appellerede ejerne sagen - alligatorerne tabte og er igen på scenen!
Hammat Gader Spa Village, i parken, tlf. 6555555, www.spavillage.co.il
Bus: Tiberias
På østsiden af Genesaret Sø er strandene også gode, men mere stenede. Her er campingmuligheder.
Kibbutz Ha’on har strudsefarm (åbent sø.-fr. 10-13, lø. 10-14, 10 NIS).
Ha’on Holiday Village, tlf. 6656555, www.haon.co.il
Ved Ha’on går en jordvej th. (østpå) til et Monument for to tyrkiske piloter. De forsøgte i 1927 at flyve Istanbul-Alexandria; men styrtede ned på marken her. Det smukke mindesmærke vedligeholdes af den tyrkiske stat
I Kibbutz Ein Gev (oprettet som palisadebefæstet grænsepost i 1937) afholdes den
årlige musikfestival i den jødiske påske. Kibbutzen har fiskerestaurant ved søen, minitogtur rundt i kibbutzen, båd til Tiberias og strand med faciliteter (entré).
Hotel Ein Gev Resort, tlf.6659800, www.eingev.com
Susita / Hippos
Lige syd for indkørslen til Ein Gedi fører en slyngende markvej th (østpå) ca. 4 km op til
en lille P-plads, hvorfra en stejl, stenet sti leder op til Susita (350 m over Genesaret Sø).
Græske seleukider anlagde i 2. årh. f.Kr. byen Antiochia Hippos (=hest, aramæisk
susita), en livlig handelsby. I 80 f.Kr. indtog hasmonæerne byen; men det samme gjorde
Pompejus i 63 f.Kr., og Susita blev én af byerne i Decapolis. Augustus gav den til
Herodes, og efter hans død i 4 overgik Susita til den syriske provins (Josefus: I 7,7; II
6,3). Fra 135 hørte Susita til den romerske provins Palæstina, byen blomstrede, lå på
handelsruten Damaskus-Scythopolis og havde ca. 20.000 indb. og blev i byzantinsk tid
bispesæde. Efter muslimernes indtog i 638 begyndte nedturen, et jordskælv i 749
»væltede« byen, og den blev forladt. Senere voksede en lille arabisk landsby, Qal’at
Husn, op ved bakkens fod.
I vor tid var en – ofte skarptskydende – syrisk styrke installeret i de gamle ruiner, som
en deling fra kibbutz Ein Gev indtog i 1948. Susita forblev en israelsk militær
forpost indtil 1967, hvorefter området blev nationalpark (endnu åbent 24/365, gratis). Siden 2000 har arkæologer gravet og fundet flest romerske og byzantinske ruiner
(1.årh. f.Kr.-600-tallet): forsvarsmur, byport, basaltstenbelagt cardo, der fører til forum
med kolonnade (de 4 ½ m høje aswan granitsøjler ligger som de faldt under
jordskælvet), under forum en ni m høj, underjordisk cisterne, et opfindsomt
vandtilførselssystem, syv kirker, teater, boligkvarterer, to gravpladser og bade. Bemærk
også en underjordisk tunnel, der lod israelerne komme fra vest til øst, usete af syrerne
(husk lommelygte) – man graver stadig. Og glem ikke at nyde den fantastiske udsigt!
Tilbage på V92 er der 5 km til Kurzi (se, Golan).
Nord om Genesaret Sø
Magdala
Maria Magdalenas fødeby, der også kaldes Migdal, har navn efter et tårn (migdal på hebraisk), som lå ved søens fiskelandingsplads. Ved søbredden fandt man i 1991 søjlerester, som menes at stamme fra tårnet – og senere en synagoge.
I vejsiden, øst for vejen, ved Migdal Beach ses en lille, hvid kuppel - som siges at være Maria Magdalenas grav.
Kibbutz Ginosar
Yigal Allon-centret, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, 20 NIS, tlf. 6727700, www.jesusboat.com , er opkaldt efter Palmach-leder, udenrigsminister og kibbutzmedlem Yigal Allon. Det benyttes til uddannelse og huser et godt museum om Galilæas historie.
I 1986, da søens vandstand var meget lav, fandt man i mudderet en 2000 år gammel båd, som pressen døbte »Jesusbåden«. Efter ni år i konserveringsvæske kan båden, 8,2 x 2,3 m, bygget af 12 træarter, ses i centrets elegante udstillingshal. En 15 min. film fortæller underholdende om fundet og dets historiske baggrund.
3* Nof Ginosar Hotel, tlf.6700311, www.ginosar.co.il
Nordvest for Ginosar (V8077 mod Hukok) ved Nahal Amud fandt man i 1925 i Me’arot Amira (nogle forhistoriske huler) en smalpandet hovedskal fra 100.000 f.Kr., kendt som homo galilensis. Gode vandreruter i Nahal Amud.
Lige ned til søen ligger et paladsagtigt vandrerhjem: Karei Deshe. Ved siden af ses ruiner af Hurvat Minim / Khirbet el Minyeh (lille havn), et umayyadepalads og moske, opført af al-Walid i 700-tallet (samme kalif, der opførte al Aksa moskéen på Tempelbjerget), senere ødelagt af et jordskælv.
Karei Deshe Guest House, tlf. 6720601, www.hihostels.com
Tabgha
Åbent ma.-fr. 8-17, lø. 8-15, gratis, tlf. 6721061. Eptapegon, Ein Sheva og Tabgha betyder alle »syv kilder«, der engang flød ud i Genesaret Sø herfra, eller – måske stammer tallet syv fra historien om: den syriske hærfører Na’aman, der led af spedalskhed, blev helbredt, da Elisa bad ham dyppe sig syv gange i Jordan (2.Kong. 5,1-14). Senere gjorde mange kristne pilgrimme det samme: syv dyp (Luk. 4,27; Matt. 8,1-4).
Tabgha var det øde sted, hvor Jesus ofte søgte hen. Her bespiste han 5.000 mennesker med fem brød og to fisk (Mark. 6, 30-44), deraf navnet: Mangfoldiggørelseskirken. Klippen, hvorpå Jesus lagde kurven med brødet blev alter, og et kapel blev opført omkring det i 350. Den kendte mosaik med 4 (!) brød og 2 fisk stammer fra en større byzantinsk kirke (470), ødelagt i 614. Mosaikken kan ses i den nuværende basilika (1982). Bemærk den større mosaik med flora, fauna og nilometer.
Komplekset, der også omfatter kloster (5 munke), pilgrimsherberg og hjem for handicappede, tilhører tyske benediktinere.
Herfra kan man gå ad en sti op til Saligprisningernes Bjerg på 30 min. I bil må man køre ad V90.
Skt. Peters Kirke
Åbent dgl. 8-17. På vej mod Kapernaum har franciskanerne i 1934 opført en kirke i basalt på ruinerne af en tidligere kirke (300-tallet). Her åbenbarede Kristus sig tredje gang for sine disciple, holdt måltid og bad Peter: »Vogt mine lam« (Johs. 21, 1-23).
Kapernau
Åbent dgl. 8.30-16, 3 NIS, ingen shorts, tlf. 6721059. Da Jesus blev jaget ud af Nazareth, slog han sig ned i Kapernaum (Kfar Nahum), der var en ret stor grænse- og handelsby med fiskeri. Her fandt han sine to første disciple, Peter og Johannes (Matt. 4, 12-17).
I 1894 købte franciskanerne området og har siden udgravet og restaureret synagoge og kirke, der lå side om side. Den imponerende kalkstenssynagoge (300-tallet) er bygget over en mere enkel synagoge af basalt fra 1. årh. (Th. for indgangen ses basaltsten med indgraveringer, bl.a. Davidstjernen, palme (symbol på israelitternes land), menoah, pagtens ark).
Et fattigmands hus, bygget af forhåndenværende materialer, kan have været Peters hus. Over huset var bygget en oktogonal, byzantinsk kirke. I 1990 opførtes den moderne rumskibslignende kirke.
Bibelen nævner adskillige helbredelser og mirakler, som Jesus udførte her: Uddrivelsen af en ond ånd (Mark. 1, 23-28), helbredelse af Peters svigermor og andre syge (Mark. 1, 29-34), helbredelse af høvedsmandens tjener (Luk. 7, 1-10), helbredelse af en lam (Mark. 2,1-12) og vandringen på søen (Johs. 6, 16-21).
Saligprisningernes Bjerg
Åbent dgl. 8.-11.40 og 14.30-16.4, 5 NIS, P-plads, tlf.6790978. Højt hævet over Genesaret Sø ligger Saligprisningernes Kirke (Church of the Beatitudes) tegnet af Barluzzi, bygget i 1936-38 og betalt af Mussolini. Kirken, der er opført, hvor Jesus holdt sin bjergprædiken (Velsignet er…Matt. 5, 3-10), tilhører en italiensk franciskanerorden. Dens oktogonale form symboliserer de otte saligprisninger, som ses i kuplens glasmalerier, de syv dyder ses som symboler omkring altret. Fra buegangen er der en af de smukkeste udsigter over søen.
Korazim
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, tlf. 6934982, www.parks.org.il . Korazim og Bethsaida blev fordømt af Jesus, fordi de ikke havde omvendt sig (Matt. 11, 20-24). Korazim var en blomstrende by i romertiden. Hele byen var opført i basaltsten. Den sorte, elegante synagoge er lige så imponerende som Kapernaums hvide. Desuden er her rituelle bade, cisterner, oliepresse og grav for en af Saladins krigere. I 1600-tallet flyttede syriske beduiner ind og blev indtil 1948.
3* Vered Hagalil Guest Farm, tlf.6935785, www.veredhagalil.com . Ridning, jeep- og cykelture og restaurant
Tel Beit Zaida
Ruiner af den berømte fiskerby (beit zaida=fiskerens hus) fra Jesu tid. Herfra kom flere af Jesu disciple: Simon (Peter), Andreas og Filip. Betsajda er nævnt syv gange i NT: Matt. 11,21; Mark. 6,45 og 8,22; Luk. 9,10 og 10,13; Johs. 1,44 og 12,21. Flere gode vandreruter i Jordan River Park.
Man kan fortsætte til Golan eller Øvre Galilæa.
Øvre Galilæa
I Øvre Galilæa er landskabet meget varieret med skov, bjerge, vandfald og selvfølgelig badestrande langs kysten. Ornitologer kan nyde Huladalen, de sportslige kan rafte ned ad Jordanfloden eller ride lange ture, arkæologi findes overalt, religionsinteresserede bør tage til Safed, og kunst finder man bl.a. i Tefen.
Akko
Akko (47.000 indb.) er på én gang middelalderborg, arabisk markedsby og fiskerleje med et hav af gode fiskerestauranter. Her kan man slentre rundt både dag og nat og indsnuse atmosfæren, lyset og lydene. Den maleriske gamle by med havn, korsfarerruiner, kirker, moskeer og minareter har en lang og begivenhedsrig historie og i 2001 kom Akko på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Tel Akko øst for byen var et kanaanæisk bosted. Den kaldes også Napoleons Høj, da Napoleon herfra forgæves forsøgte at indtage byen. I 13. årh. f.Kr. var Akko en vigtig fønikisk handelsby, som end ikke israelitterne kunne indtage (Dom. 1,31). Alexander d. Store indtog den i 333 f.Kr. Senere kom egypterne, som kaldte den Ptolemais (Ptolemais er nævnt i NT i forbindelse med Paulus’ rejser (Ap.G. 21,7))
og derefter romerne. Julius Cæsar var på besøg i 47 f.Kr.
Muslimer herskede i denne del af landet fra 638 indtil 1104, da korsfarerne fik overtaget. Efter nederlaget ved Hittins Horn (1187) overgav de sig til Saladin uden kamp. Men i 1191 var Akko genindtaget med hjælp af bl.a. Richard Løvehjerte og 12.000 danske og frisiske krigere. Korsfarerne gav Akko navnet St. Jean d’Acre efter johanniterordenen, som fik hovedsæde her. Byen blev deres vigtigste bastion, stærkt befæstet og med en blomstrende handel, indtil mamelukkerne i 1291 gjorde ende på eventyret.
Efter århundreders glemsel overtog en beduinsheik, Dahar al-Omar, ruinerne og restaurerede byen. Han blev dræbt af den albansk-tyrkiske Ahmad (1775-1805) med tilnavnet al-Jazzar (halshuggeren!). Mange bygninger stammer fra hans »pasha-tid«. I 1799 forsøgte Napoleon at indtage byen, men Akko forblev tyrkisk indtil det britiske mandat i 1917. Da israelerne i maj 1948 indtog Akko flygtede mange arabiske indbyggere. Akko har siden modtaget en del immigranter og den moderne bydel vokser.
Den gamle bys fæstningsmure og volde er opført af pasha al-Jazzar i 1799 efter Napoleons tilbagetog - man kan aldrig vide sig sikker! Murenes fundament er fra korsfarertiden.
Seværdigheder
Visitors Center, Rehov Weizmann, øst for Citadellet, i en lille park, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, tlf. 9551088, har 10 min. introfilm om Akko, billetkiosk (med mange muligheder for kombibilletter) og gratis udlån af audio-guide.
Citadellet, åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, 27 NIS, tlf.9956708, opført af al-Jazzar som hovedkvarter omkring år 1800. I flere perioder har det fungeret som fængsel. Under tyrkerne sad baha’i-troens grundlægger, Bahaullah, bag lås og slå her. I den britiske mandat tid sad medlemmer af de jødiske undergrundsbevægelser Hagana og Irgun fængslet - otte blev hængt, galgen står endnu. I 1947 brød Irgun ind i fængslet og befriede 49 indsatte (en scene i filmen Exodus blev optaget her). Heltemuseet, Underground Prison, viser i al sin gru livet inden for murene.
Den Underjordiske Korsfarerby, Knights Halls, åbent sø.-to. 8.30-18.30, fr. 8.30-15, lø. 9-17.45, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 24 NIS, kombi til De Tyrkiske Bade 46 NIS. Da al-Jazzar opførte sin fæstning, brugte han johanniterordenens hovedsæde som fundament og fyldte det med sand og sten. Det gjorde det let for arkæologerne at udgrave det. Indtil nu har man fundet 12 store sale og mange tunneler. I refektoriet, der også kaldes krypten, fordi den ligger så lavt, støttes det hvælvede loft af tre søjler. (Ved den yderste fører en smal trappe ned til en underjordisk gang, der var flugtvej for korsfarerne og senere for al-Jazzar). Man kommer gennem Domus Infirmorum, johanniternes hospital, og stiger op ved den tyrkiske basar.
De Tyrkiske Bade, Hamman al Pasha. Al-Jazzar lod badene opføre, og de var i brug indtil 1947. Udstilling og 30 min. flot multimediashow om badenes historie
Al-Jazzar-moskeen, Rehov al-Jazzar, åbent dgl. 8-18, undtagen når muezzinen kalder til bøn kl. ca. 12, 10 NIS. Den smukke moske med stor kuppel og himmelstræbende minareter er opført i 1781 over korsfarernes katedral. Den ligger omgivet af en kolonnade, hvis søjler er ført hertil fra Caesarea. Inde i moskeen, på galleriet th. bag et grønt gitter, opbevares to hår af profeten Muhammeds skæg.
Det var nærmest livsfarligt at deltage i moskebyggeriet. Enhver, der lavede den mindste fejl, blev levende begravet! I en lille bygning med to kupler ses al-Jazzar og hans noget mildere efterfølger, Suleimans (1804-19) gravmæler. Bemærk de store underjordiske vandreservoirer fra korsfarertiden.
Khan-ruten
Khan el-Shwarda. Købmændenes karavanserai har i dag hyggelige caféer. Sultantårnet, Burj es Sultan, er det eneste bevarede korsfarertårn. Ved tårnets fod står en af Napoleons kanoner
Suqens snævre gyder udgør markedet. Måske knap så farverigt som i andre byer; men et kig værd.
Khan el-Faranj, frankernes (europæernes) karavanserai, blev bygget i 1516 over et Skt. Clara-kloster lagt i ruiner af muslimer i 1291. Nonnerne vansirede deres ansigter for at undgå en skæbne værre end døden. En franciskansk kirke, kloster og skole ligger bag khanen.
Khan el-Umdan, »Søjlekroen«, er den smukkeste af Akkos karavanseraier. Den er bygget over ruiner af et dominikansk kloster og i 1785 restaureret af al-Jazzar, som gik ind for genbrug: søjlerne er fra Caesarea! Nederste etage fungerede som lagerrum og stalde for kameler og heste. Ovenover logerede de rejsende købmænd. Scener fra filmen »Ikke uden min datter« blev optaget her. Det tyrkiske tårn blev tilføjet i 1906 i anledning af sultan Abdul Hamids (1876-1918) 30 års regeringsjubilæum.
Havnen. Korsfarernes havn er i dag marina og fiskerihavn. Mange kendte er steget i land her, bl.a. den jødiske læge og filosof Maimonides, Frans af Assisi og Marco Polo. Der er flere gode restauranter og mulighed for en sejltur langs kysten.
Korsfarernes underjordiske flugttunnel, SV for Khan el-Umdan, åbent dgl. 9-17, 10 NIS, blev opdaget i 1994 ved et tilfælde: en klage over en tilstoppet kloak. Den vestlige del, der fører ned til havnen, er åben for publikum. En spændende tur. (Den østlige, der går til Khan el-Umdan er man ved at klargøre.)
Etnografisk Center, i bymurens NØ hjørne, åbent lø.-to. 10-17, fr. 10-15, 15 NIS, tlf. 9911004, www.ozarot.net . Et interessant og charmerende indrettet museum med markedsgader med hattemager, tømrer, smed, juveler, etc. og møblerede stuer fra 1800-tallet.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Visitors’ Center, se ovenfor
Tog: Nahariya-Tel Aviv
Bus: Haifa, Nahariya, Kiriat Shmona, Safed
3* Palm Beach Hotel, tlf. 9877777, www.palmbeach.co.il
Akkotel, boutique hotel i den gamle bymur, tlf. 9877100, www.akkotel.com
Restaurant Abu Cristo ved havnen, lf.9910065 / 5653, åbent 10-24
Desuden mange falafelboder
Syd for den gamle by ligger tre gode badestrande: Walls Beach, Hof Agaman (15
NIS) og Palm Beach
Mod Nahariya bus fra Akko
Bahjí
1 km nord for Akko, åbent til graven fr.-ma. 9-12, til parken dgl. 9-16, gratis, tlf. 9812763. Baha’i’ernes helligste sted. Her boede baha’i-troens stifter, Bahaullah (Mirza Hussein Ali), efter han kom ud af Akkos fængsel, og her døde han i 1892. Hans gravmæle ligger i en smuk persisk park for enden af en cypresallé. »Jorden er kun ét land og menneskeheden dens indbyggere«, sagde Bahaullah.
Lokhamei Hageta’ot
Åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-13, lø. 10-17, 20 NIS, tlf. 9958035, www.gfh.org.il Ghettokæmpernes kibbutz, blev grundlagt i 1949 af overlevende fra de jødiske ghettoer i Polen og Litauen. Et seværdigt og meget bevægende museum viser jødisk kulturliv før og i ghettoerne samt den specielle »loge« med skudsikkert glas, hvor Adolf Eichmann sad under retssagen mod ham i 1961-62. Bemærk også ghettobørnenes tegninger. Yad Layeled, børnenes mindesmærke, er indrettet i et tårn. Her er holocaust set med børneøjne, og børn læser op af dagbøger skrevet i ghettoer. Man går stille ud.
Akvædukten langs V4 er tyrkisk, opført af al Jazzar og Suleiman Pasha. Den bragte vand fra Kabrikilderne til Akko.
Nahariya
En af Israels mest besøgte badebyer (48.000 indb.) med rene strande blev grundlagt i 1934 af tyske jøder. Er man museumstræt, er strandpromenaden eller den eukalyptuskantede hovedgade Sderot Ga’aton, begge med mange restauranter og caféer, en mulighed. Her er liv både dag og nat. Om sommeren optræder folkedansergrupper i »amfiteatret« jun.- aug.: on. og lø. kl. 21; for- og efterår kun lø.
Seværdigheder
Bymuseet, på rådhuset (Kikar Hairiya), åbent sø.-to. 10-12, sø. og on. også 16-18, tlf.9879863. Moderne kunst på 5. sal. Arkæologi og malakologi (strandskaller) på 6. sal og Nahariyas historie på 7. sal.
Kanaanæisk tempel. Templet er udgravet nær stranden på Rehov Hama’apilim 32.
Byzantinsk basilika, Rehov Bielefeld, ring til vagten (tlf. 9823070). Her ses bl.a. et smukt og imponerende, 360 m2 stort mosaikgulv.
Glasværksted, Nahariya Glass, Rehov Herzl 100, åbent sø.-to. 9-19, fr. 9-13.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rådhuset (Kikar Hairiya), Rehov Ga’aton 19, tlf. 9879800
Tog: Tel Aviv-Nahariya
Bus: Akko og Haifa
5* Park Plaza, Rehov Ha’aliya 17, tlf. 9000248, www.parkplazanahariya.co.il
4* Carlton, Sderot Gaaton 23, tlf.9005511, www.carlton-nahariya.com , spa
Mange zimmerim
Hostel Shlomi, Shlomi, tlf.9808975, fax 9809163
Afstikker til korsfarerborge
Montfort
Goren Naturpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, bus fra Nahariya, 1 t. gang fra P-plads
ad en stejl sti op til borgens indgang. Korsfarerborgen Montfort (1226) har en fantastisk beliggenhed højt på en klippe inde i landet, og var en del af forsvarskæden omkring Akko. Den blev hovedsæde for den tyske teutoniske orden, som kaldte den Starkenberg. Først i 1271 lykkedes det muslimerne at erobre den, og lige siden har den ligget i ruiner. Metropolitan Museum i New York stod for udgravninger i 1926 og fjernede, hvad de fandt. Tilbage er rester af forsvarsmur, vagttårn, riddersal og cisterner hugget ind under fæstningen.
Yehiam
Nationalpark, 13 km øst for Nahariya, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, entré, tlf. 9856004, www.parks.org.il . Udgravninger viser, at dette led i korsfarernes (her: tempelriddere) forsvarskæde også har været benyttet af romere, byzantinere, osmannere og sidst af jøder i 1946-48. Borgen er delvis restaureret.
Akhziv
Nationalpark, 5 km nord for Nahariya, åbent dgl. 8-16, apr.-sep. 8-19, 30 NIS, tlf.(04) 9823263, www.parks.org.il . Her lå det kanaanæiske Tel Akhziv, som israelitterne havde svært ved at indtage (Dom. 1,31). I parken findes ruiner af en fønikisk havn, korsfarerborg, strand, picnicpladser og restaurant.
I nyere tid var Akhziv en arabisk by, hvis indbyggere flygtede til Libanon i 1948. I 1952 slog hippien Eli Avivi sig ned i et forladt hus nord for nationalparken og erklærede området for en selvstændig stat - »Akhzivland«. Som en guru med langt hvidt hår og skæg lever han i sit seværdige arkæologiske museum (åbent dgl. 8-17, 10 NIS) med fund fra Akhzivland og nabostaten Israel. Man kan overnatte på hans vandrerhjem eller campingplads (tlf.(04) 9823250, [email protected] ).
Lige overfor ligger Yad le Yad (De Fjortens Minde) i en omgærdet park. På »broernes nat«, 16. juni 1946, da jøderne sprængte mange broer i luften for at bryde de britiske forbindelseslinier, blev 14 unge fra Palmach dræbt.
Rosh Hanikra
Åbent lø.-to.: sommer. 9-18, vinter 9-16 , fr. –lø. 9-17/18, 40 NIS, restaurant og café, tlf. 9857109, www.rosh-hanikra.com . Klippegrotterne ligger på grænsen til Libanon - men den er lukket! Fra den høje, hvide klippe er der udsigt mod syd over hele kystlinien. Under klippen er der store seværdige grotter. En tovbane fører ned til et netværk af grotter, udhulet først af naturen senere af briterne, der anlagde en jernbane til Beirut. Lys- og lyd show om området vises i den lukkede togtunnel, Peace Train.
Et lille tog kører en 40 min. guidet tur/retur til Akhziv, lø. hver time 11-15, 20 NIS
Bus: Fra Nahariya
Tefen Industripark
ligger på V854. For at skabe forbindelse mellem industri, teknologi, kunst og miljø indrettede man i 1985 museer i Tefen Industripark (ved Kibbutz Kfar Vradim) med skulpturer, malerier, veteranbiler, åbent sø.-to. 9-17, lø. 10-17, 22 NIS, café og restaurant, tlf. 9978022, www.open-museums.co.il
Pequiin
I Pequiin (Buqueia) skjulte Rabbi Shimon bar Yochai (100-160) og hans søn Eleazar sig for romerne (der havde forbudt Torastudier) i 12 år og benyttede ventetiden til at skrive mystikernes (kabbalisternes) vigtigste bog, Zohar. Foran hulen, de gemte sig i, skød mirakuløst et johannesbrødtræ op, og en kilde sprang frem. Det blev deres føde. Hulen er et valfartssted for jøder. Rabbi Shimon og hans søn ligger begravet i Meron, hvortil jøder valfarter på Lag ba’omer (se jødiske højtider og Meron)
Bus: Fra Nahariya
Fra Pequiin slynger bjergvejen sig ned mod V85. Udsigten er fantastisk. Syd for V85 ligger Karmiel (50.000 indb.), en hurtigtvoksende, moderne by grundlagt i 1964 med uddannelses- og kulturcenter. Dansefestival i juli.
V784 fører til Tel Yodfat, der var et kendt fort under den jødiske opstand mod romerne i 66. Her overgav historieskriveren Flavius Josefus sig til romerne. Der ses rester af mure, huler og cisterner.
Den nærliggende moshav Yodfat har en abeskov (dgl. 9-15, entré, tlf. 9801265) med 40 egernaber fra Sydamerika. Pas på, de stjæler alt, der skinner. Der er også aber fra Java, gazeller, påfugle, skildpadder, papegøjer og æsler til at ride på.
Meron
Meron var en vigtig by i romertiden. I 100-tallet var den bolig for Rabbi Shimon ben Yohai, der trodsede romerne og gemte sig i Pequiin. Han er begravet i Meron. Hvert år på Lag ba’Omer, hans dødsdag, valfarter ortodokse jøder til hans grav. I syngende og dansende procession bringer de en flere hundrede år gammel Torarulle fra Beit Abu (en kendt rabbiners hus) i Safed til Meron. Ved mørkets frembrud tændes der bål, og man fester hele natten. Næste morgen samles man ved graven og fester videre. Treårs drenge bliver klippet for første gang, og lokkerne kastes ind i ilden som offer. Symbolsk følges loven: Præsten skulle have fårets første uld (5. Mos. 18,4). Der er trængsel ved graven og de mange opsatte boder (jf. Simon den Retfærdige i Jerusalem).
Bjerget Har Meron (1.208 m) er naturreservat med gode vandreruter.
Mod syd går V866, en smuk bjergvej med udsigt over Genesaret Sø, og i vest druserbyen Ein el-Assad, til V85 og Genesaret Sø.
Nordpå går V89 og V899 til
Bar’am
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 15 NIS, tlf.(04) 6989301, www.parks.org.il . Nationalparken tæt ved den libanesiske grænse har ganske vist to synagoger fra 200-tallet, men også ruiner af en kristen (maronit), arabisk landsby, Kfar Bir’am, hvis tragiske historie man kan læse om i Elias Chacours bøger »Blodets Bånd« og »We Belong to the Land«. I november 1948 blev landsbyens indbyggere, der havde taget venligt imod de israelske soldater, »evakueret« med løfte om, at kunne vende tilbage 14 dage senere. Det blev udsat. Selv om højesteret i 1950 slog fast, at de kunne vende tilbage, blev Kfar Bir’am i 1953 lagt i ruiner og dens opland delt mellem nærliggende kibbutzer. De kristne arabere kæmper stadig med stille værdighed for at vende tilbage, støttet af vidt forskellige partier i Knesset.
Kfar Bir’ams kirke blev skånet. Fra dens tag kan man se ud over landsbyens ruiner og ned i kirken.
Fortsæt evt. nordpå til kibbutz Yir’on med »Den levende Sø« med svaner – og dådyr og Galilee Mountain Wineyard, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-16 vinter til 14, (04)6868748, www.galilmountain.co.il , besøgscenter, omvisning og vinsmagning.
Safed
Byen Tzafat, Zefad, Sfat…(28.000 indb.) er meget malerisk og har en stor kunstnerkoloni. Den høje beliggenhed (800 m o.h.), smukke omgivelser og kølige klima har gjort Safed til et populært feriested. Når morgentågen letter, er der en smuk udsigt.
Safed, en af jødernes fire hellige byer (de andre er Jerusalem, Hebron, Tiberias), er for ny til at være nævnt i GT. Den er først nævnt under den jødiske opstand mod romerne. Korsfarerne befæstede den i 1140; men mamelukkerne kom allerede i 1266. Efter inkvisitionen og udvisningen af jøder fra Spanien (1492) bosatte mange af disse sig i Safed. I 1500-tallet var byen et finansielt og religiøst centrum, hvor kabbalisterne (jødiske mystikere; hebr. kbl = modtage) holdt til. Kabbalismen er en speciel filosofisk udlægning af de fem Mosebøger (Tora), hvor hvert ord og bogstav er analyseret. Kabbalismens grundlægger, Rabbi Shimon bar Yohai (100-tallet) ligger begravet i Meron. Senere fulgte mange kendte rabbinere og jødiske lærde. I 1576 blev Mellemøstens første bogtrykkeri installeret i Safed, og året efter udkom den første bog på hebraisk. (Desværre er bogtrykkermuseet lukket).
Safed har været ramt af epidemier, jordskælv i 1837 og fjendtlige angreb. Før maj 1948 var en tredjedel af byens indbyggere muslimer. De flygtede efter Palmachs sejr, som israelerne anser for et lille mirakel.
Byens atmosfære i dag er bohemeagtig blandet med religiøse traditioner. Mulighed for undervisning i kabbala, www.kabalaonline.com . Om sommeren er her klezmer-musikfestival og stort marked.
Seværdigheder
Israel Bibelmuseum, åbent sø.-to.: okt.-maj 10-14, juni-sep. 10-16, fr. 10-13, lukket i jan., gratis. I et tidligere pasha-hus udstilles den amerikanske kunstner Philip Ratners værker med bibelske motiver samt en snes skulpturer af Glicenstein.
Lige overfor, højest i byen, ligger Citadelparken, Gan HaMetzuda, med ganske få rester af korsfarerborgen, der i sin tid var den største i Mellemøsten; men blev ødelagt ved et jordskælv i 1837. Udgravninger er i gang. Flot udsigt.
Safeds gamle by
Den gamle by er Safeds mest interessante del med mange historiske synagoger (åbent sø.-to. 8-20, fr. 8-13, ingen shorts eller bare skuldre, husk kippa). Man farer let vild i de mange, snævre gyder - trappe op, trappe ned - men det er en del af charmen.
Ha’Arisynagogen (ashkenazi) lå i sin tid uden for byen. Her samlede Rabbi Yitzhak Luria, også kaldet Ha-Ari (løven), sine elever fredag aften og indstiftede en del af det sabbatritual, der bruges i dag. Synagogen er opført efter hans død i 1572. I prædikestolen ved indgangen ses et granatsplintshul fra et arabisk angreb i 1948. Det er fyldt med bønnesedler som i Grædemuren i Jerusalem. Bemærk »Elias’ stol« (topersoners træsofa) bagest i synagogen. Den bliver benyttet ved omskæring og - sætter et ægtepar sig her, får de en søn inden et år!
Ved siden af synagogen ligger Safed Candles (åbent sø.-to. 9-19, fr. 9-12.30, tlf. 6923105, www.safedcandles.com ), der fremstiller elegante lys af bl.a. bivoks.
Carosynagogen ligger omgivet af souvenir- og kunstbutikker og er opkaldt efter byens overrabbiner Yosef Caro (1488-1575), som kom hertil fra Spanien. Han fortolkede jødiske love, og hans værk, »Det dækkede bord«, bruges endnu i dag. Synagogen, bygget over hans yeshiva (religiøs skole), har tre gamle Toraruller fra Spanien, Persien og Irak.
Abuhavsynagogen er opført til minde om Rabbi Yitzhak Abuhav (ca. 1500), der selv tegnede den, spækket med symboler. Den er restaureret efter et jordskælv i 1837, hvor 20.000 omkom. Arken til højre indeholder en Torarulle skrevet af Rabbi Abuhav. Den bruges kun på yom kippur, shavuot og rosh hashana. Selv om en Torarulle er som en perle (jo mere den bruges, jo bedre bevares den - perlen sin glans, Toraen sine bogstaver), kan den stadig læses. Bemærk den specielle omskærelsesstol med plads til baby og gudfar.
Kikar Abu. Her samles processionen til Meron på Lag ba’Omer kl. 12.
Beit HaMeri, åbent sø.-to. 9-14.30, fr. 9-12, 14 NIS, tlf.6971307. Museet er indrettet i et charmerende hus fra 1517 og giver et indtryk af jødisk samfundsliv gennem de sidste 300 år.
Ha’Arisynagogen (sefardi, åben på shabbat) er byens ældste. Den lille grotte var Rabbi Aris bedested. En legende fortæller, at en sabbat, da han var samlet med sine elever, påkaldte han Israels syv beskyttere - Abraham, Isak, Jakob, Moses, Aron, Josef og David - og bad dem læse af Bibelen. Alle syv viste sig, læste og forsvandt!
På begravelsespladsen nedenfor ligger mange af de berømte kabbalister begravet. Her finder man også Ari Mikve (rituelt bad), der skulle rense særlig godt. Åbent altid; men kun for mænd!
Kunstgalleri, åbent sø.-to. 9-17, fr.- lø. 10-14, gratis, tlf.6920087. Indrettet i en moske fra 1901. Her udstiller 60 medlemmer af kunstnerkolonien, som også kan besøges.
Dukke- og Dragtmuseet, Beit Eshtem, Kikar Sade, åbent dgl. 10-16, 15 NIS, tlf. 6972041. Flere end 120 fantastiske dragter, historiske og nationale, er håndsyet af Mila Rosenfeld, der kom fra Rusland i 1991. I 1994 åbnede hun museet til minde om ofrene for terroristangrebet ved Dizengofcentret i Tel Aviv – hendes datter var en af dem.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Rehov Alkabetz, tlf.6924427, sø.-to. 8.30-16, fin info, kort og bøger, 10 min.
film og gratis adgang til udgravet 1300-tals bolig
Bus: Tiberias, Haifa, Akko, Tel Aviv
3* Ruth Rimonim, Artists Colony, tlf.6920666, www.rimonim.com
2* Ron Hotel, Citadel, tlf.6972590, www.ronhotel.co.il
Hostel Beit Benyamina, Rehov Lohamei HaGetaot 1, tlf.6921086, fax 6973514
Spisesteder i mange kategorier findes på og omkring gågaden Rehov Yerushalayim.
Amuka
10 km nord for Safed, væk fra alfarvej gennem en duftende fyrreskov kommer man til den smukke, dybe dal Amuka. Her ligger den legendariske Rabbi Jonathan ben Uziel (1. årh.) begravet i en lille hvidkuplet bygning mellem gamle oliventræer. Han giftede sig for sent til at få børn og udtalte på sit dødsleje: »Enhver, der gerne vil giftes, skal bede ved min grav, og deres ønsker bliver opfyldt inden et år«. Jøder fra hele verden har bedt her - og fået deres ønske opfyldt! Træet ved kvindeindgangen er overhængt med tørklæder og bånd, og gravens furer er fyldt med »ønskesedler«. Valfart på Lag ba’Omer.
På vejen ligger Biriya Fort, åbent sø.-to. 9-16, fr.-lø. 10-16, opført af pionerer i 1945. Det er i dag restaureret og der vises en film om pionertiden (undtagen lø.).
Bat Yaar, turistranch med restaurant, tlf.6921788.
Rosh Pinna
Rosh Pinna (Hjørnestenen, 3000 indb.) blev grundlagt i 1882 af rumænske og russiske immigranter, og var den første moderne bosættelse i Galilæa og indsmuglingscenter for illegale jødiske indvandrere fra Syrien. I dag bustrafikknudepunkt i nærheden af Galilæas »lufthavn«. I det gamle kvarter med toppede brosten er en del af pionerernes huse blevet restaureret og kunstnere flyttet ind.
Turistinfo: Galilee Mall, sø.-to.8-16, tlf. 6801465
Bus: Tiberias, Tel Aviv
Tel Hazor
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, gælder også til museet, tlf. 6937290,www.parks.org.il . Israels største arkæologiske tel var beboet fra 3000 f.Kr. og er nævnt i egyptiske skrifter i 19. årh. f.Kr. Da israelitterne i 13. årh. f.Kr. erobrede og brændte byen (Jos. 11,10-13), var den kanaanæernes største og vigtigste by mod nord. Kong Salomon genopbyggede Hazor (1. Kong. 9,15), kong Akab befæstede den, og assyrerne indtog den i 732 f.Kr. (2. Kong. 15, 29).
Hazor består af den øvre by, Akropolis, og den nedre by mod nord. Der er afdækket 21 lag med bl.a. rester af fæstning, tempel og et sofistikeret underjordisk vandsystem. Efter fund af flere kileskriftstavler mener man, at de kanaanæiske kongers arkiver lå her. I dag er bygningerne delvis restaureret. Tel Hazor kom i 2005 på UNESCOs kulturarvsliste.
Hazormuseet, åbent som Tel Hazor. Et lille, men elegant museum ved indgangen til Kibbutz Ayelet Hashahar, viser fund i kronologisk orden fra de mange udgravninger, en tegning, hvor man i tværsnit ser de 21 kulturlag, samt to kanaanæiske templer. Interesserede kan læse Yigal Yadins bog »Hazor«.
3* Kibbutz Hotel Ayelet Hashahar, Upper Galilee 12200, tlf. 6932611
Huladalen
Huladalen var et paradisisk vådområde med et fantastisk dyre- og planteliv, men samtidig én stor malariasump. Hulasøen får vand fra Jordanfloden. Da den britiske globetrotter MacGregor i 1868 krydsede søen i sin Rob Roy-kano, så han, at den var lavvandet og let kunne drænes til landbrugsjord. I 1951 drænede israelerne sumpene, men jorden viste sig at være uegnet. Dyrkning ville true den økologiske balance. Inden den var tørlagt i 1957, havde videnskabsmænd udfærdiget en minutiøs liste over flora og fauna, hvoraf en stor del forsvandt, heraf mange endemiske. Men de sørgelige rester, der er tilbage, er spændende nok: glenter, musvåger, hejrer, rovfugle, klyder, stylteløbere, terner, sporeviber, sorte ibisfugle, og i vandet åkander mellem papyrusgræs, maller og karper og pelikaner på træk. Desuden findes vildsvin, sjakaler, vandbøfler og flodskildpadder. Bedst tidlig morgen eller sen eftermiddag.
Vinteren 1992 var usædvanlig regnfuld og medførte store oversvømmelser. Det fik miljøfolk (SPNI blev stiftet i 1953 pga. dræning af Hula) til igen at kæmpe for at gøre Huladalen til et sumpområde. I 1993 blev der lukket vand ind og en større del af dalen oversvømmet i håb om at genskabe det enestående liv.
Naturreservat åbent lø.-to. 8-16, fr. 8-15, 20 NIS, tlf. 6934495. Husk kikkert!
Ornitologer vil nyde dette sted især for- og efterår, hvor store skarer af trækfugle mellemlander. Besøgscentret (15 NIS) viser diasshow om dalens historie.
Kibbutz Neot Mordekhai
Her bor mange jøder, der blev landbrugsuddannet i Danmark og Sverige i 1930’erne og 40’erne. De mindes hvert år »dengang i Danmark«.
Kibbutz Kfar Blum. Her kan man overnatte, tlf. (04) 6943666, og sejle i kajak på Jordanfloden, tlf. (04) 6948755.
Kiriat Shmona og Tel Hai
Lige før Kiriat Shmona, på venstre hånd, fører en svævebane, Manara Cliff Cable Car (åbent dgl. 9.30-18, 50 NIS, tlf. 6905830, www.cliff.co.il ) op til en udsigtsplatform på det øvre Galilæas stejleste bjergskrænter og panoramaudsigt over Huladalen. Restaurant på toppen serverer morgenmad og frokost.
Kiriyat Shmona (De Ottes By) har ofte været mål for raketangreb fra Libanon. I lange perioder har indbyggerne måttet bo i beskyttelsesrum, der altid står parat.
Øvre Galilæas »storby« (23.000 indb.) blev grundlagt i 1949 til minde om Josef Trumpeldor (1880-1920), der sammen med syv andre døde under forsvar af deres bosættelse Tel Hai. Nutidige historikere mener, at der ikke var tale om et arabisk angreb, men om en tragisk misforståelse. Trumpeldor kom højt dekoreret fra Rusland i 1912 efter at have gjort tjeneste i zarens hær, hvor han mistede en arm. Han er indbegrebet af jødisk mod, og mindestenen ved hans grav er intet mindre end Judas brølende løve med hans sidste ord: »Det er godt at dø for sit fædreland«.
Seværdigheder
Tel Hai, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-13, lø. 10-16, 16 NIS, tlf. 6951333. Bosættelsens vagttårn og skanser er museum. Mindestuer og av-show om Trumpeldor.
Beit Hashomer, Vagtmandens Hus, åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-12, lø. 10-16, entré, tlf. 6941565. Bag Trumpeldors grav, i Kibbutz Kfar Giladi, har man indrettet et museum om Israels vagtværn, Shomer, og Tel Hais sidste dage.
Fotografimuseet, Tel Hai Industripark, åbent sø.-to. 9-16, lø. 10-17, tlf. 6816702, www.open-museums.co.il . Skiftende udstillinger.
Telefonområdenr.: 04
Turistinfo: Sderot Tel Hai, 6817152, sø.-to. 8-17, fr. 8-13
Bus: Tiberias-Metulla og Rosh Pinna
3* Kibbutz Hotel Kfar Giladi, 2 km nord for Kiriat Shmona, tlf. 6941414
Hostel Tel Hai, tlf.6940043, www.iyha.org.il
Metulla
På vej til Metulla fører en vej tv. op til Har HaTzfiya (800 m o.h.) til et udsigtspunkt, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Sydlibanon og sikkerhedsvej.
Metulla, en idyllisk bjerglandsby (2.000 indb.), blev grundlagt i1896 på grænsen til Libanon og ligger 550 m o.h. i et behageligt klima. I Canada Center (Rehov Harishonim 1, åbent ma.-lø. 10-20, entré, tlf.6950370, www.canada-centre.co.il ), der er byens sportscenter, er der bl.a. olympisk skøjtebane (ma.-to. 10-16, fr.-lø. 10-20, skøjter kan lejes), swimmingpool med vandrutschebaner, tennis og restaurant. Lørdag er der kunsthåndværksmarked i Rehov Harishonim.
Ved Metulla begynder V90, Israels længste vej, der 450 km mod syd ender i Eilat. Fra grænseovergangen The Good Fence, der er lukket for turister, må man, som en anden Moses, nøjes med at se ind i Libanon. Bemærk mod nordvest korsfarerborgen Beaufort, som en overgang var en af PLO’s artilleripositioner.
Der er rig mulighed for naturvandringer i omegnen, bl.a. i Nahal Ayoun (åbent dgl. 8-17, entré, tlf. 6951519), et skønt naturreservat med vandfald.
Bus: Tiberias, Rosh Pinna og Kiriat Shmona
Hurshat Tal
Nationalpark, åbent dgl. 8-16, 35 NIS, tlf. 6942360, www.parks.org.il . Ved V99, 5 km fra Kiriat Shmona mod Tel Dan, ligger en meget populær park med picnicområde, snackbar, camping, vandpark, både etc. Danfloden snor sig gennem parken. De ældgamle egetræer har deres egen legende: Da profeten Muhammeds 10 sendebud i sin tid holdt hvil her, var der ingen skyggefulde træer. De stak nogle pinde i Jorden for at tøjre deres heste. I løbet af natten voksede pindene, og om morgenen vågnede de hellige mænd under gigantiske egetræer - træerne er her stadig – og nu er her 240!!
Bus: Kiriat Shmona
Kibbutz Hotel Hagoshrim, tlf. 6945231
Hurshat Tal Camping, tlf. 6942360, har også bungalows
Dafna fiskerestaurant (ørredbrug) også kød, tlf. 6941154, dgl. 12-24, vinter til 22
Ved Kibbutz Dafnas begravelsesplads er et monument over 73 israelske soldater, der
omkom, da to helikoptere kolliderede i luften nær grænsen til Libanon. Omkring et
bassin med de omkomnes navne ligger 73 klippestykker spredt ud over en grøn plæne.
En sti fører hen til træer, hvis blade bærer de omkomnes navne.
Tel Dan
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-18, fr. 8-17, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf. 6951579, www.parks.org.il . Tel Dan hedder på arabisk Tel el-Qadi (Dommerens Høj). En legende fortæller, at tre floder løb fra Hermonbjergkæden i forskellige retninger. De kunne ikke blive enige om, hvilken der var den største, og bad Gud komme ned på Jorden og dømme. Han satte sig på højen og svarede, at alle floder var ens i hans øjne, men at de kunne løbe i samme retning og derved danne én stor flod, Jordan. Og sådan blev det! Nogle mener, at Danfloden vandt: Jordan betyder »kommer fra Dan«. I hvert fald er Jordanflodens største kilde Danfloden, der bringer smeltevand fra Hermon.
Tel el-Qadi skiftede navn i 1955, da arkæologer fandt bevis for, at det var den bibelske Dan. »Fra Dan til BeerSheva« (det forjættede lands nord- og sydgrænse) står der flere steder i GT. Den kanaanæiske by, Laish (Lesjem), blev indtaget af Dan, en af Israels 12 stammer (Jos. 19,47). Utallige slag udkæmpedes, inden byen blev forladt i 300-tallet.
Udgravninger har fundet sted i mange år med fund fra begge epoker. Det mest interessante fandt man i 1993: En del af et aramæisk sejrsmonument (stele), hvor Juda Rige nævnes som »Davids Hus«. Det er første gang kong David nævnes i en ikke-bibelsk tekst. Den brostensbelagte vej (fra nedre port op til tel’ens top) er fra kong Akabs tid (874-853).
Tel Dan ligger i et frodigt naturreservat, der er et rent paradis. Danfloden snor sig både blidt og vildt mellem ege, aske- og laurbærtræer og sjældne planter, over sten, under broer og forbi gamle møller. Flere gode vandreruter.
Beit Ussishkin (åbent sø.-to. 8-16, fr. 8-15, 20 NIS, tlf.6941704), museum for natur og arkæologi, ligger i Kibbutz Dan og har av-show om Hermonbjerget, Jordanfloden og Huladalen.
Bus: Kiriat Shmona
Restaurant Dag al-Hadan, tlf. 6950225. Fiskerestaurant (ørred), dgl. 12-24, samt
camping og kajak (apr.-okt.)
Vil man fortsætte til Banias, se Golan
© Nina Jalser