Sydkysten til Det Døde Hav
Syd for Tel Aviv møder man en kyst med hvide sandstrande og langstrakte klitter. Området bag dem var engang filistrenes land. Længere inde i landet er der i den kalkrige undergrund skabt et netværk af huler, som gennem historien har været benyttet til beboelse i ufredstider.
Man passerer beduiner, der har udskiftet telte med blikskure, mens andre bor i interessante villaer, bygget i moderne arabisk arkitektur, mange med teltet i haven. Sortklædte beduinkvinder sidder på hug ved stoppestederne og venter på en bus, mens gedeflokke krydser vejen.
Af Nina Jalser
Man passerer beduiner, der har udskiftet telte med blikskure, mens andre bor i interessante villaer, bygget i moderne arabisk arkitektur, mange med teltet i haven. Sortklædte beduinkvinder sidder på hug ved stoppestederne og venter på en bus, mens gedeflokke krydser vejen.
Af Nina Jalser
Rishon LeZion
Rishon LeZion (Zions Første, 222.000 indb., www.rishonlezion.muni.il ), 10 km syd for Jaffa, var oprindeligt en jødisk landbrugslejr, anlagt i 1882 af 17 russiske immigrantfamilier. De fandt intet vand og led alskens kvaler, indtil Baron Rothschild i 1885 iværksatte vindyrkning. Han oprettede vinvirksomheden »Carmel«, der i dag er en stor succes. Man kan besøge
Carmel-vinkældrene, Rehov Herzl, åbent sø.-to. 9-15, 20 NIS, bestil tid tlf.(03) 9488802, www.carmelwines.co.il , multimediashow og vinsmagning.
Frilandsmuseet, Kikar Hameyasdim, åbent sø.,ti.- to.9-14, ma 9-13 og 16-20, 10 NIS, tlf.(03) 9641621) er indrettet i byens første bygninger.
Byens synagoge blev landets første i nyere tid (1885). Tyrkerne ville ikke give tilladelse til at opføre en synagoge, så den blev bygget under dække af at være et pakhus. Kom
en tyrk på inspektion, røg Tora og bænke væk og blev erstattet med melsække og redskaber.
Rishon LeZion har været først med meget andet: hebraisksproget børnehave, skole og kulturcenter. Ved en fest her i 1885 hejstes for første gang det israelske flag. Det blev skabt af et blåt-hvidt bedesjal med en blå, broderet Davidsstjerne. Naphtali Herz Imber skrev sit digt »Hatikva« (Håbet), der blev Israels nationalsang og blev sunget her første gang. En assyrisk borg fra 8. årh. f.Kr. er delvist udgravet i sanddynerne nær Sderot Yitzhak Rabin, og for enden af Rehov Rothschild har man fundet en byzantinsk vinpresse, der bliver centrum i en ny arkæologisk park.
Bus: Tel Aviv
Rehovot (60 km fra Tel Aviv)
Rehovot (90.300 indb.) var et af Haganas hovedkvarterer i mandatperioden. Her ligger Israels største videnskabelige forskningscenter, Weizmann Institute, Visitors’ Center, 15-40 NIS, bestil tid tlf. (08)9344500, www.weizmann.ac.il , i moderne bygninger i en smuk park. Instituttet er opkaldt efter Israels første præsident, kemikeren Haim Weizmann (1874-1952), der boede i Rehovot fra 1936 og blev begravet her, nær Weizmann House (nu museum) fra 1937.
Ayalon Institute, Givat Hakibbutzim, Kiriat Hamada, åbent sø.-to.8.30-16, fr. 8.30-12.30, lø.9-16, 15 NIS, tlf.9406552. Ved Science Park er der en spændende seværdighed: 8 m under jorden indrettede Hagana i 1945 en ammunitionsfabrik med skydebane etc. lige for næsen af briterne. Film om det modige projekt.
Tog: Tel Aviv
Bus: Tel Aviv
Yavne
Yavne (35.600 indb.) er hjemstedet for Israels første atomforsøgsreaktor, som blev opført i 1960. I oldtiden var Yavne en handelsby nær Via Maris. Efter Jerusalems ødelæggelse i 70 blev byen et vigtigt religiøst center for jøderne. I 1100-tallet befæstede korsfarerne den. Der er rester af fæstning og kirke, som af muslimerne blev omdannet til moske. Dens oprindelige havneby, Yavne Yam, udgraves stadig. Fund viser, at den naturlige havn har været i brug fra 7. årh. f.Kr.
Ashdod
Den moderne, travle industriby (155.800 indb.) med store grønne områder har Israels største havn (1954), som er udvidet af danske ingeniørfirmaer – og elegant marina.
Tel Ashdod (7 km mod syd) var en af filistrenes fem vigtigste byer (de andre var Gat, Gaza, Ekron og Ashkelon), et kulturelt og religiøst center, hvor templet for deres hovedgud, Dagon, stod. Ashdod Yam, filistrenes oldtidshavn, finder man et par kilometer syd for byen ved Country Club og fin sandstrand.
Ashdod har været stedet for blodige slag lige fra bibelsk tid. Under Uafhængighedskrigen i 1948 var egypterne nået hertil, da de blev angrebet af Israels samlede luftvåben (fire fly!). Piloten i et af flyene var Israels tidligere præsident, Ezer Weizmann. Egypterne måtte flygte.
Syd for Ashdod findes vandreklitter. De har en enestående flora og fauna, og virker som et naturligt vandrensningsanlæg, der samtidig hindrer regnvandet i at løbe ud i havet. Deres eksistens er stærkt truet, ikke mindst pga. opførelse af boliger til de mange immigranter, som Ashdod modtog i 1990’erne.
Bus: Tel Aviv
Ekron
På Kibbutz Revadims marker lå filistrenes befæstede by, Ekron (Tel Mikne). Det blev bekræftet, da man i 1996 fandt en stentavle med inskription. I kibbutzen er der et lille Ekronmuseum, åbent sø.-fr. 9-14, lø. 11-15, 20 NIS, tlf. (08)8588913, og en rekonstruktion af en fønikisk gade med oliepresse, væveri, pottemagerværksted etc.
Der er overnatningsmulighed i kibbutzen, tlf. (08)8588762, www.revadim.org.il
Ashkelon
Den moderne by (112.300 indb. med mange sydafrikanske immigranter) har indbydende strande som den meget populære
Dalilah’s Beach, Ashkeluna Vandpark, åbent sø.-fr. 9-16, lø. lukket, 60 NIS, tlf. 6739970, www.ashkeluna.co.il , café og picnicområde , - og for de ortodokse Bar Kochba Beach.
Langs middelhavskysten er opført afsaltningsanlæg, der i 2005 producerede 100 mio. m³ drikkevand
Ashkelon er nævnt flere gange i Bibelen og mættet med historie. (Man fandt i 1990 en »guldkalv« i bronze fra 1500 f.Kr). Filistrene erobrede byen. Senere kom både israelitter, grækere, romere og korsfarere, indtil muslimerne i 1270 jævnede den med jorden. Nær Ashkelon mødte Samson sit Waterloo, som bekendt i skikkelse af Dalilah (Dom. 16,4). Da filistrene dræbte kong Saul, lød Davids klagesang: »...ej lyde glædesbud på Ashkelons gader, at ikke filistrenes døtre skal fryde sig« (2. Sam. 1,20). Herodes siges at være født her, og naturligvis ærede han sin fødeby ved udsmykning på smukkeste måde.
Ashkelon Nationalpark (åbent dgl. 8-22, 25 NIS, tlf.6736444, www.parks.org.il ). Er byens hovedattraktion. Rundt om på store græsplæner ser man levn fra antikkens Ashkelon: søjler, statuer, teater, kirkeruiner, bymure, synagoge - og rester af havnen. Her er picnicområde.
Mod nord ved Daliah’s Beach ligger Kikar Daliah med dykkercenter og restauranter. Her er ofte optræden i weekenden.
Den nærliggende marina, åbnet i 1995 med plads til 600 både, er bygget af et dansk ingeniørfirma. Ved indkørslen til marinaen kan man se et romersk gravkammer med freskomalerier, der viser to nymfer i paradisiske omgivelser. Loftet er dekoreret med vinranker - man drak ikke gravøl, men gravvin!
I byens centrum finder man indkøbscenter (Giron Canyon), rådhus, busstation og i Beit Haam (Folkets Hus i Afridar Center) et lille museum (åbent sø.-to. 10-16, fr. 10-13, gratis) med sarkofager.
Ashkelon Khan og Museum, Kikar Haatzmaut, åbent sø.-to. 9-13 og 16-19, fr. 9-13, lø. 10-13, gratis, tlf.6767002, arkæologiske fund dækker 5000 års historie, inkl. en kopi af den kananæiske »guldkalv«. Kunstgalleri, café og restaurant
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Afridar Center, Rehov Hanasi 2, tlf.6744667, www.ashkelon.muni.co
Bus: Tel Aviv og BeerSheva
Hotel King Saul, Rehov Harakefet 28, tlf.6734124, www.intournet.co.il
B&B i flere kibbutzer i området
Yad Mordekhai
Kibbutzen (i dag 250 medlemmer, www.yadmor.org.il ) blev oprettet i 1943 til minde om Mordekhai Anilewitz, der i maj 1943 ledede opstanden i Warszawa-ghettoen. En statue af ham med hans sidste ord står nær kibbutzens seværdige museum (åbent dgl.8.30-16, entré, tlf.(08) 6720559) og et bi og honningmuseum.
I maj 1948 kæmpede kibbutzen bravt mod egyptiske tropper, blev afskåret fra Israel; men befriet et par måneder senere. En rekonstruktion af slagmarkerne (åbent dgl.8.30-17, entré) og lydbånd, også på dansk, fortæller om slaget.
Bus: Ashkelon
Øst for Ashkelon ad V35
Sde Yoav. Kibbutzen 6 km øst for Ashkelon har varme svovlholdige kilder samt klinik. I 1986 borede man efter olie og fandt vand! Der er adgang til de varme kilder og bade, Hamei Yoav, åbent dgl.8-17, ti.og to. til 23, tlf.(08) 6722184, www.hamei-yoav.co.il .
Ved Pelugot (Faludja) sad efterretningsofficer Gamal Abdel Nasser, Egyptens senere præsident, i 1948 som fange i tre dage.
Kiriat Gat var filistrenes Gat og Goliaths fødested. I dag en industriby (48.800 indb.) i et velopdyrket landbrugsområde.
Tel Lakhish
Den bibelske by Lakhish var stærkt befæstet, da Josva indtog den: »Derpå drog Josva ... og Herren gav Lakisj i Israels hånd ...« (Jos. 10,31).
Assyrerkongen Sankerib indtog byen i 701 f.Kr. Det kan man se på British Museum, hvor der hænger stenrelieffer, som han lod udføre, da han sejrrig vendte tilbage til Ninive. Der blev de senere fundet under udgravninger og ført til London.
Lakhish blev genopbygget, men Nebukadnesar jævnede byen med jorden i 587 f.Kr. Om hans ødelæggelse fortæller 21 potteskår beskrevet på begge sider. De blev fundet i 1935 og er kendt under navnet »Lakhish-brevene«. Man har yderligere fundet bronzealdertempel og -gravplads, palads, dobbelt mur, massiv byport og den assyriske angrebsrampe, som tydeligt ses fra vejen. Moshav Lakhish (1955) dyrker vindruer.
12 km sydøst for Lakhish ligger Moshav Amaziya og Hazanhulerne, Hill of Storrage (åbent lø.-to.9-17, fr.9-15, entré, café), kendt for opstanden mod romerne under Bar Kockba-oprøret i 132-135. Den skjulte undergrundsby, der havde stor olivenproduktion, er en fantastisk oplevelse at gå og kravle i – og udforske. Av-intro.
Beit Guvrin
Nationalpark, åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf.(08) 6811020, www.parks.org.il . Hele områdets undergrund består af blød kalksten med et lidt hårdere lag på overfladen. Den bløde kalksten var perfekt til bygningssten, og efterhånden som de blev udhuggede voksede hullerne til huler - og der er tusindvis af dem. De mest spændende findes i Beit Guvrin og det nærliggende Tel Maresha. Det er ikke huler, man får klaustrofobi af. De er åbne og klokkeformede, 9-22 m høje og 8-17 m brede.
Maresha lignede i 4.-2. årh. f.Kr. på overfladen enhver anden by, men under byen havde den et kæmpe netværk af kunstige huler – det var lige så stort som selve byen ovenover. Her var indrettet magasiner, olivenpresser, bade, columbarier, stalde og religiøse lokaler. Hver familie havde sine egne rum, som trapper førte ned til. Det var en kosmopolitisk by bestående af edomitter (fra Jordan), sidonitter (fra Libanon) og grækere. Om efteråret arbejdede 20 olivenpresser på højtryk i disse undergrundsfabrikker.
Columbarierne kan have været dueslag. Et hul i loftet tillod duerne at flyve efter føde, før de selv blev serveret på et fad. Duer var nem mad. Man slap for opbevaring, nedsaltning m.m., og deres »klatter« var næringsrig gødning - desuden indgik de i religiøse ritualer.
Maresha blev i 113 f.Kr. erobret af hasmonæerkongen Johannes Hyrkanos, der som jøde tvangskonverterede indbyggerne til jødedommen og lagde byen øde. Herodes’ far er tvangskonverteret jøde og Herodes er født her.
I romertiden havde Beit Guvrin så høj en status, at kejser Severus gav indbyggerne særlige privilegier. Byen blev derefter kaldt Eleutheropolis - de fries by. I 400-tallet var den et vigtigt kristent center. Korsfarerne byggede en borg (1136) og kirker - og kaldte byen Gibelin (Gabriel).
Der er seværdigheder fra alle perioder. Bemærk især de »sidonitiske huler«. Hulerne har navn efter de inskriptioner, der fortæller, at de var gravsted for en fønikisk familie fra Sidon. Den ene hule er Israels mest dekorerede. Desværre er malerierne rekonstruerede. Jødiske ekstremister ødelagde dem i 1992 i protest mod, at arkæologerne »vanhelligede jødiske jordiske rester« (en jødisk grav må aldrig sløjfes). Heldigvis var udsmykningen blevet minutiøst kopieret, da man fandt dem i 1902 - og kunne rekonstrueres.
Man graver stadig i det store område og finder nye overraskelser. Ad en velanlagt rute kan man gå ind og ud af de interessante huler. De benyttes også til koncerter. I udgravninger på den modsatte side af vejen op til Beit Guvrin ligger et rigtigt, rundt romersk amfiteater med plads til 6.000 mennesker.
Man kan let bruge en halv dag. Her er også picnicpladser. Herfra er der ikke langt til Hebron, men undersøg situationen først!
Nordnegev
Politisk begynder Negev syd for BeerSheva, men geografisk er overgangen mellem opdyrket land og ørken ca. 30 km længere mod nord. Den vestlige del af Nordnegev opdyrkes omkring utallige kibbutzer og moshaver vha. kunstvanding.
Lige siden Abraham har der været beduiner i Negev. V40 går mod syd til BeerSheva, og er man interesseret i beduinkultur, kan man besøge Lahav (se nedenfor).
Rahat
Ved Bet Qama (turistinfo) viser et skilt th.: 7 km til Rahat. Fra 1971-78 bestod Rahat kun af én stamme, men i dag er det Israels største beduinby med 52.000 indbyggere fra fem stammer. Mange har bygget store elegante huse, men teltet står i baghaven - man giver ikke så let afkald på sin oprindelse.
Hver lørdag kl.6-11 er der marked, ikke altid med dromedarer, der oftest bliver solgt hjemme. Men der er gedemarked, hvor der også sælges andre dyr og husgeråd, der er nødvendige for en beduinhusholdning - her er det de lokale, der kommer.
Lahav
Lidt syd for Bet Qama på V40 viser et skilt tv. mod Joe Alon-centret. Man kører gennem Lahavskoven, med flere end 1 mio. træer. De er plantet efter 1952 - utroligt, at de kan klare sig her, hvor der kommer mindre end 250 mm regn om året.
Joe Alon-centret, ved Kibbutz Lahav, åbent lø.-to.9-67, fr.9-14, 25 NIS, P-plads, handicapv., café, tlf.(08)9913322, www.joealon.org.il . Centret (opkaldt efter en israelsk pilot og diplomat, der blev myrdet i Washington D.C. i 1973) forsker i folkeminder, arkæologi og natur. Her finder man verdens største beduinmuseum, med genstande, der er indsamlet i den 11. time - den traditionelle beduinkultur er ved at uddø. Mange fantastiske tableauer viser beduinernes dagligliv og skikke - og guidens fortælling gør det hele levende. Besøget afrundes med video om beduiner i Negev og Sinai.
Uden for museumsbygningen står et gæstetelt, hvor kaffen altid er klar, og i kvindeteltet bliver der bagt og vævet. I Daroma Museet er der opført huler til både beboelse og begravelse fra fem forskellige kulturperioder (fra 4000 f.Kr. til 500 e.Kr.).
Fra centrets udsigtsplatform kan man se ud over grænsen til Vestbredden og forstå, hvorfor den kaldes »Den Grønne Linie« (her ses en brat overgang fra skov til mere ufrugtbart land). Man kan fortsætte ad V31 til Arad og Det Døde Hav.
6 km N for BeerSheva, i beduinlandsbyen Lakiya, finder man Lakiya Negev Væveri, åbent sø.-to.8-13.30, tlf.(08)6519883, www.lakiya.org , oprettet i 1991, hvor palæstinensiske beduinkvinder holder deres traditioner i ave og spinder, farver og væver tæpper. 150 kvinder fra omliggende landsbyer bidrager. Salgsudstilling.
BeerSheva
BeerSheva er Israels fjerdestørste by og Negevørkenens »hovedstad« (200.000 indb.) med universitet, symfoniorkester, musikkonservatorium, industripark m.m. Byen er meget hurtigtvoksende pga. de mange immigranter især fra Rusland og Etiopien – men den er dog stadig beduinernes handelscentrum.
Området har været beboet fra omkring år 4000 f.Kr. Fra BeerSheva-kulturen er der gjort fund af kobberting, kæledyr, dyrkede planter, elfenbensstatuetter og malede småsten.
2.000 år senere kom nomaden Abraham fra Mamrelund til BeerSheva, slog lejr og gravede en brønd. Det var mod filisterkongen Abimeleks vilje, men de sluttede en pagt. Abraham gav ham syv lam for at beholde brønden - heraf navnet BeerSheva (edsbrønden, syvbrønden) (1. Mos. 21,27-31) - og han plantede en tamarisk (et lille cypreslignende træ med lyngagtige, lyserøde blomster). Abraham fik en søn, Ismael, med Saras slavinde Hagar. Senere blev både mor og barn forvist til ørkenen, hvor Ismael blev stamfar til araberne. Sara fødte som 92-årig sønnen Isak, som blev stamfar til jøderne. Han fik lov til at blive i BeerSheva, og ligeså hans søn Jakob (Israel), hvis sønner blev stamfædre til Israels 12 stammer, der befolkede landet fra »Dan til BeerSheva« (fra nord til syd).
BeerShevas første by, Tel BeerSheva fra ca. 1000 f.Kr., var omgivet af en solid mur. I romersk-byzantinsk tid var denne by en del af forsvarslinien mod angribende nomader, men ved persernes erobring i 600-tallet blev den udslettet. Indtil 1800-tallet var den kun en samling brønde brugt af omvandrende beduiner.
I 1880’erne genopførte tyrkerne BeerSheva (adskillige af deres pragtbygninger ses stadig i den gamle bydel) for at forsvare Det Osmanniske Riges sydgrænse, og i 1915 anlagdes en jernbane fra Zemach (syd for Genesaret Sø) via BeerSheva til Sinai og Suez til troppetransport. Det hjalp ikke, for i 1917 indtog den britiske general Allenby BeerSheva, godt hjulpet af det australske lette kavaleri (ANZAC). At det var et blodigt slag, vidner de mange grave på byens britiske kirkegård om - men vejen til Jerusalem lå åben for briterne. Under deres mandat voksede BeerSheva. I 1948 var den en kort tid besat af egypterne.
Seværdigheder
Ved Derek Eilat syd for byen ligger den tyrkiske jernbanebro. I nærheden ligger Beit Eshel-observationspunket, én af de tre mitzpim (forposter), hvor pionerer sikrede, at Negev blev israelsk.
Beduinmarked, ved Hebron-Eilatvej-krydset (nær busstation), åbent to. ca. 5-15.
Morgenduelige kan få noget ud af at besøge markedet, men de tider er forbi, da beduinerne kom til marked ridende på »ørkenens skibe« belæsset med varer. Næh, nu kommer de fra ørkenen ved solopgang i minilastbiler fyldt med får og geder, der læsses af på den sydligste del af markedet. Handelen foregår højlydt og overdøves kun af dyrenes brægen. Mændene bliver hurtigt trætte og vender hjem til kaffen i teltet ved 9-tiden. Mange kvinder derimod kommer ridende indhyllede, tilslørede og med alle deres pakkenelliker på et æsel til markedets nordligere afdeling. Her åbner de deres lille bod,
udbredt på et tæppe. Det er et meget farverigt marked med ikke alene tøj, krydderier og kunsthåndværk, men også plastic og blik. Turister kommer let til at betale overpris. Der skal pruttes - og ned til langt under halvdelen! Tilstrømningen til dette marked medfører trafikkaos på vejen til Negev.
Den Gamle By er anlagt med snorlige gader af en tysk arkitekt, men bygningerne er i tyrkisk stil - symmetri, buer, balkoner, flot stenarbejde etc. Begynd en bytur ved turistinfo og den såkaldte Abrahams Brønd (Abraham’s Well), hvor man kan se slidriller fra reb bundet til vandkrukker. Fortsæt til gågaden og Allenbyhaven (busten af Allenby snuppede araberne under optøjer i 1938 - tilbage står kun en »skamstøtte«). Bag haven ses seraillet, den første bygning tyrkerne opførte i 1901. Bemærk det smukke tyrkiske hus på modsatte hjørne, i dag hærens supermarked. Overfor ligger Guvernørens Hus (fra1906 og smukt restaureret), hvor der er skiftende kunstudstillinger. Ved siden af ses en gammel moske.
Ved Sderot Tuvyahu ligger Den Tyrkiske Jernbanestation (nu kunstgalleri), Stationsforstanderens Hus (kontor for SPNI, naturfredningsforeningen) og midt i en moderne boligkarré står jernbanens vandtårn, hvor lokomotiverne fik fyldt vand på. Over for stationen, på Hapalmah, ved siden af det elegante vandrerhjem Bet Yatsiv er Den Britiske Kirkegård med 1239 faldne fra 1917 - bemærk Davidsstjernen på stenen th. i første række. Vejen mod centrum går forbi en charmerende bygning, der tidligere var Beduinskole.
Bet Yad Lebanim, ved musikkonservatoriet og det moderne rådhus, åbent sø.-to.8-13 og 15-20, fr.8-12, gratis. Bygningen blev oprindelig opført som synagoge for alle jøder, men man kunne ikke blive enige. Desuden lå den heller ikke i gå-afstand fra boligkvartererne, så den endte som mindecenter for Israels faldne. I stueetagen brænder i midten den evige flamme omgivet af en fin skildring af Negevs historie fra tidernes morgen til i dag. På 1. sal er der skiftende udstillinger.
Ben Gurion Universitet i Negev, Sderot Ben Gurion, omvisning sø.-to. 9-16, tlf.6461750, www.bgu.ac.il . Universitet fra 1969 er BeerShevas stolthed. Dets arkitektur er ret fantasifuld. Det huser adskillige fakulteter: humanistisk, socialt, teknisk, medicinsk og et fakultet specielt for ørkenforskning – og 20.000 studerende.
Tel BeerSheva
Nationalpark, på Hebronvejen, 5 km Ø for byen, viser skilte mod området, åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 12 NIS, tlf.6467286. Kom på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 2005. Af den bibelske Tel BeerSheva er der udgravet ni lag tilbage til 4000 f.Kr. En delvist og nænsomt rekonstrueret Tel BeerSheva viser en stærkt befæstet israelitisk by fra det 8. årh. f.Kr. Bag kassematmurene lå administrative bygninger, lagerbygninger, og i 70 lerklinede huse med stenfundament boede ca. 300 mennesker. Der må også have været et tempel, for man fandt et firhornet alter (kopi ved indgangen). Et sådant alter var af livsvigtig betydning, for nåede man at gribe fat i et af alterets fire horn, måtte ens fjender ikke dræbe én (om det altid holdt stik, vides ikke - det gjorde det ikke på Fyn, hvor Knud den Hellige i 1086 blev dræbt ved kirkens alter!)
Byen havde sit eget vandsystem inden og uden for murene. Desuden opsamledes regnvand fra de brolagte gader. Det løb i kanaler til den dybe brønd uden for byporten - som man nu mener, er Abrahams brønd. Brønden blev dengang brugt af soldater, som lå i lejr uden for byen, og af handelskaravaner. Fra et moderne observationstårn er der udsigt over udgravninger og omegn med bl.a. landets første beduinlandsby, Tel Sheva (8.900 indb.), hvor beduinerne skulle have fast bopæl. Projektet var i begyndelsen ingen succes, men med et telt i haven kan man mildne den svære overgang.
Negev Brigadens Monument, Hanegev Palmach, mod øst ad Hebronvejen, ligger på en høj med udsigt over byen. Det store betonkompleks (1969) er tegnet af den kendte israelske kunstner Danni Karavan til minde om brigaden, der forsvarede ørkenens bosættelser, vandledninger og veje. Monumentet er udformet som 17 symbolske sektioner bestående af indgangsmur med indgraverede digte, telt, betonhøj med kommunikationsgrøfter, dagbogsmur, akvædukt, kilde med drikkevand, akacietræer, operationsplads med ni generalstabskort, passage – kun én række, mindekuppel med huller, hvorigennem solen kan skinne på de faldnes navne på væggen, kuppelplads, bakke, bunker, patruljemur, fugl og tårn. En slange hakket i småstykker symboliserer den egyptiske hær.
Hazerim Flymuseum, vest for BeerSheva følges Derek Joe Alon 8 km forbi Kibbutz Hatzerim, åbent sø.-to.8-17, fr.8-12, 30 NIS, 1 t. omvisning, bus 31, tlf.6906855, www.iaf-museum.org.il . Israels flymuseum ligger på en tidligere flybase. Den legendariske Boeing 707 – kommando flyet fra Entebbe-aktionen, der også bragte Israels ledere til Cairo og Camp David - er nu biograf. Fra 1. klasses sæder ser man historiske videoer om Israels flyvevåben - og forstår så, at Israels »hemmelige våben« er hutzpa (frækhed)!
Skykef Skydiving Centre, Tieman Flyplads, 6 km ad V25 vest for BeerSheva, fr. og lø., tlf.1-700 705867, www.skykef.com . Israels største center for faldskærmsudspring, kurser, solo- og tandemspring.
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Visitors Center, Derek Hevron 1, åbent sø.-to.8-16, tlf.6234613, www.beer-sheva.muni.il
Tog: Tel Aviv, 1t.
Bus: Tel Aviv og Jerusalem hver 1/2 time og til Eilat hver time
Restauranter: flere ved gågaden og i Canyon Hanegev og uden for byen: Shoqet Inn
ved Shoqet-krydset (ikke kosher, åben lø. og hlgd.) og Cobra Inn ved Bet Qama-
krydset
4*Leonardo Hotel Negev, Rehov Henriette Szold 4, tlf.6405444, www.leonardo-hotels.com
Hostel Beit Yatziv, Rehov Haatzmaut 79, tlf.6277444, www.beityatziv.co.il
Nordvest og vest for BeerSheva
Blandt bosættelser, omgivet af korn- og grøntsagsmarker, ligger byen Netivot, hovedsageligt beboet af marokkanske jøder. I udkanten bor ultra-ortodokse jøder omkring valfartstedet Rabbi Baba Salis grav. Kører man i bil dèr en lørdag, risikerer man at blive stenet!
Mange kibbutzer syd for Netivot er kendt for deres forsvarsindsats. I 1938 foreslog briterne Palæstina delt i tre: Den nordlige og centrale del skulle være jødisk, Jerusalem international og alt syd for BeerSheva arabisk.
Jøderne fandt på råd. I 1943 blev tre små grupper sendt langt ned i Negev. Officielt for at lave landbrugsforsøg, men egentlig for at få fodfæste. Derved blev de første mitzpim (forposter) Beit Eshel, Gevulot og Revivim oprettet. Alle mitzpim blev bygget som små borge - en toetagers sikkerhedsbygning på en borgplads inde bag en mur.
For at komme før FN’s grænsekorttegnere, forlod hundredvis af unge i 1946 deres hjem i det nordlige Palæstina og drog til Negev. 11 lastvognskonvojer kørte af sted i nattens mulm og mørke - oven i købet på den helligste dag, yom kippur, hvor ingen må køre. De medbragte pionerer, hegn, pæle og alt, der skulle bruges til en ny bosættelse. I løbet af natten og den næste dag havde 11 nye bosættelser fået forsvarsmur, tårn og hytter og - Negev blev en del af Israel!
Omkring Ma’on
Synagogen i Ma’on. Her fandt vejarbejdere i 1957 et pragtfuldt mosaikgulv fra 500-tallet. Fra en gangbro kan man se mosaikkens mange elementer, bl.a. påfugle, løver, vindruer og menorah.
Magen. Lidt længere mod syd ligger Kibbutz Magen, hvor huse og vagttårn fra 1949 nu er museum. Ved kibbutzens indgang er der en børnevenlig gård med hundredvis af dyr: slanger, skildpadder, ibex, ponyer, aber, geder etc. www.magen.org.il
Eshkolparken, Nationalpark, åbent dgl 8-17, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, tlf.(08) 9985110, www.parks.org.il . Er det tid til picnic eller camping, er denne park stedet. Den ligger ved Ma’onkrydset (V232, 242, 241) og er smukkest om foråret. Der er kilder, palmer, pistacietræer og udsigt over Nahal Besor, som araberne kalder »Pytdalen« efter dens væld af kilder. Parken har svømmebassin, legeplads og er et yndet udflugtssted.
Syd for parken fører en vej langs den naturskønne flodseng Nahal Besor. Her slog David amalekitterne (1. Sam. 30,9-10), forbi Tel Sharuhen, en kanaanæisk befæstet by - senere israelitisk – til Tseelimkrydset.
Øst og syd for BeerSheva
Mitzpe Gevulot
Forposten (4 km fra V222) blev opført som den første i Negev 12. maj 1943. Følg skiltene uden om kibbutzen til mitzpen i det fjerne. Med sine tørrede lerklinede hytter og forsvarsmur med skydeskår ligner stedet nærmest en faldefærdig, mexicansk landsby.
10 personer boede i cementtårnet og brugte lerhytterne til køkken (bageri), spisestue og infirmeri. De forsøgte at dyrke frugt og grøntsager og samlede vand i store asfaltbelagte hulninger (som den ude bag muren) og store reservoirer.
San Pedro Kaktusfarm, Moshav Talmi Yosef ved V232 ved grænsen til Gaza og Egypten, tlf.050-7549648, www.cactusfarm.co.il . Tusindvis af forskellige kaktusarter. Mulighed for overnatning.
Halutza
Halutza (11 km nord for Revivim og 1 km vest for V222) var i 200-tallet nabatæernes Negevhovedstad. Dens blomstringstid oprandt i romertiden. Med kristendommen blev den både et åndeligt og militært centrum. Byen var omgivet af vinmarker og berømt for sin vin. På Madabakortet optræder byen under navnet Eloysa. Nedgangstider begyndte, inden muslimerne indfandt sig, og sand dækkede den før så levende by. De fleste ruiner er fra byzantinsk tid, men der er også fundet nabatæiske indskrifter. Øst for »byen« ligger kirke, teater (1. årh.) og kirkegård. Blev i 2005 af UNESCO klassificeret som en del af verdens kulturarv.
Mitzpe Revivim
Åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-12, 14 NIS, tlf.6562570, www.mitzpe-revivim.net . Den sydligste og mest velbevarede af de tre første mitzpim fra 1943, blev officielt anlagt for at undersøge klimatiske forhold i Negev, men i virkeligheden for at få fodfæste og oprette et illegalt kommunikationscenter. Det hele begyndte med en håndfuld mænd, der boede i en stor nabatæisk cisterne, der i 1948 var lazaret og nu er rammen om et interessant museum. En mindre cisterne var militærhovedkvarter i 1948. Inden for forsvarsmurene er de gamle bygninger i dag museer: kommunikationscenter, køkken, spisesal og »bibliotek«. Fra forsvarstårnet er der en flot udsigt både over skyttegravene fra 1948 og dagens dadelplantage med picnicpladser. Her er det umuligt at overleve uden tilførsel af vand. Spørg efter det imponerende vandsystem. Av-show i kibbutzens auditorium.
Syd for Revivim på V222 ligger Golda (Meir) Park, et andet yndet picnicsted, ved en stor sø. Fra dens kilde fik Revivim vand i 1943.
Over for parken ligger The Ship of the Desert, et turiststed med æsler, dromedarer og beduintelte. Her arrangeres overnatning og ørkenture, tlf.(08) 6557315/18
Arad
Nord for BeerSheva går V31 (eller den smukkere rute ad V25 og V80) til ørkenbyen Arad, et godt udgangspunkt for ture til Dødehavet (1/2 times kørsel), Judæa- og Negevørkenen og samtidig stedet at overnatte for at blive ladet op i den tørre, rene og pollenfri luft. Luftens 20% højere iltindhold har samtidig en beroligende virkning og er især en lise for mennesker med åndedrætsbesvær, astma og allergi. Flere hoteller har klinik.
Arad (22.600 indb.) blev grundlagt i 1962 på en langstrakt høj 620 m o.h. Hver mandag er der marked, og i juli er der fire dages musikfestival. 2 km SV for Arad har 20 kunstnere slået sig ned i gamle garager og fabrikker bl.a. Glasmuseum og Studio 11. Fra hotelområdet øst for byen, er der en helt fantastisk udsigt over ørkenen og Dødehavet. Nyd en solnedgang, hvor Moab- og Edombjergkæderne i Jordan farves røde, eller en solopgang - det er mageløst!
Vil man ikke betale for luksushotellerne ved Dødehavets kyst, er der mange muligheder i Arad.
Visitors’ Center, (åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, entré) er en virkelig god introduktion til hele regionen. Permanent udstilling, »Man in the Desert«, med fund fra bl.a. Tel Arad, av-show etc. Bør ses inden man tager på ørkentur. Afsæt en time.
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Arad Turistkontor, bag Paz benzintank, to.lø. 9-17, tlf.9954160, [email protected]
(Visitors’ Center, Rehov Ben Yair 28, tlf.9954409)
Tog: Tel Aviv
Bus:Tel Aviv og BeerSheva
4*Hotel Inbar, Yehuda 38, tlf.9973303, www.hotel-inbar.com
3*Margoa Arad Hotel, P.O. Box 20, tlf.9951222, www.magoa.com , astmaklinik
Hostel Blau Weiss, Rehov Haatad 4, tlf.9957150, [email protected]
Western Masada Campsite, 19 km nordøst for Arad, tlf.9959333, bestilling: fax
9955052
Beduintelt: Kfar Hanokdim (Hundromedarer), 8 km nordøst for Arad, tlf.9950097, www.kfarhanokdim.com
Tel Arad
Nationalpark, 8 km V for Arad, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.- mar. lukkes 1 t. tidligere, 12 NIS, tlf.(07)7762170, www.parks.org.il . Tel Arad ligger som en kasse på en lille høj og ser meget rekonstrueret ud, men den er et besøg værd. Man kan køre hele vejen op til den israelitiske borg.
Stedet har været beboet i flere tusind år af bl.a. kanaanæere og israelitter. Arads konge tillod ikke israelitterne at passere stedet på deres ørkenvandring (4. Mos. 21,1). Israelitterne angreb og kongen tabte slaget mod Josva (Jos. 12,14). Arad bestod af to bosættelser: Neden for tel’en lå den kanaanæiske by, mens israelitterne anlagde deres øverst oppe. Der er spor efter romere og byzantinere. Bemærk det rekonstruerede kanaanæiske hus og det israelitiske tempel.
Fra Tel Arad fører vejen videre, ind på Vestbredden, til Susiya (se, Vestbredden).
Masadas vestside
Fra Arad og Ein Bokek. Fra Arad snor V3199 sig 19 km mod nordøst gennem ørkenen (pas på dromedarer på vejen, de er svære at se i mørke), forbi Kfar Hanokdim til Masadas vestside. Her vises et godt lyd- og lysshow (ti.og to. mar.-okt. kl. 21, varighed 50 min., 45 NIS, information på tlf.(08)9959333, www.parks.org.il , mulighed for overnatning) om Masadas dramatiske historie og Yigal Yadins udgravninger. Undertiden opføres natkoncerter og i 2010 opførtes Nabucco, i 2011 Aida og i 2012 kommer Carmen. Husk varmt tøj, for der er koldt i ørkenen om aftenen.
Masada skal bestiges! Det gøres lettest her fra vestsiden ved den romerske rampe (20 min.), der åbner 45 min. før solopgang. For at komme til østsiden (Slangestien og tovbane op til toppen) må man fra Arad køre ad V31 ned til Dødehavet og derfra nordpå, i alt 44 km. Man kan ikke køre rundt om Masada. Masada, se nedenfor.
Vejen til Dødehavet
Fra Arad bugter V31 sig stejlt gennem et meget smukt ørkenlandskab ned til Dødehavet, et fald på 1 km. Der er flere udsigtspunkter over ørkenen og dens wadier. Lige før skiltet »Sea level«, der viser, at her passeres havets overflade, ses Dødehavet. Gør ophold ved udsigtspunktet Zohar, hvor man dybt nede ser den romerske fæstning Metzad Zohar, der blev opført for at bevogte vejen til Edom (Jordan). Fæstningen kommer man til, ved lige efter V90/V31-krydset at dreje tv., køre 2 km ind i Nahal Zohar (pas på efter regn!) og gå det sidste stykke til foden af fæstningen.
Det Døde Hav
Det Døde Hav ligger i den Afro-Syriske Kløft, der strækker sig fra Victoriasøen i Østafrika til Vestsyrien. Den vestlige del af kløften bevæger sig mod syd, og den østlige mod nord med en hastighed af 3 cm pr. år. Dødehavet er Jordens lavest beliggende punkt ca. 410 m under havets overflade. Største mål: 80 km langt, 18 km bredt og 310 m dybt (målt i miniubåd i 1999). I GT kaldes det Salthavet (1. Mos. 14,3), Havet i Øst eller Aravasøen. Grækere og romere kaldte det Asfalthavet pga. den asfalt, man fandt i det, og araberne siger Lots Sø.
Dødehavet indeholder 30% salte (havvand har 3-6%) og derfor intet organisk liv. På det berømte Madabakort ses en sur fisk svømme væk fra Dødehavet! Til gengæld er Dødehavet omgivet af helsekilder og mineralrigt mudder, så nutidens turister snart vil omdøbe det til »Helse- og Skønhedshavet«! Bromindholdet er 20 gange højere end i havvand, hvilket har en beroligende effekt. Magnesiumindholdet er 15 gange højere og godt for hud og bronkier. Svovlkilder bruges til behandling af ledegigt og gigt. 320 dage om året skinner solen, og dens skadelige stråler filtreres fra af mineraldisen - og læger huden på psoriasispatienter.
Dødehavet får sit vand fra Jordanfloden, flere kilder og regnvand fra bjergene; men har intet udløb. Vandet forsvinder ved en ualmindelig kraftig fordampning og efterlader mængder af kemikalier og mineraler. Potaske, brom, magnesium og salt udvindes og eksporteres til brug i medicin, landbrug og industri. Man skal ikke lade sig skræmme af de høje brag, der lyder - det er blot saltblokke, der sprænges løs. Vandstanden falder ca. 1 m om året. Man har planer om en kanal, der kan lede vand fra Rødehavet til Dødehavet eller delvis at åbne for vand fra Jordanfloden. En miljøgruppe, FoEME (Friends of the Earth Middle East, bestående af jordanere, palæstinensere og israelere, www.foeme.org ), kæmper for at »Frelse Dødehavet«.
Dødehavets sydlige del er et ret ucharmerende område med barakker og maskiner spredt ud over industribassiner med lavt vand og stor fordampning. På land hæver Har Sodom sig 230 m op. Det 11 km lange og 2-3 km brede bjerg består af salt presset op af en sø for adskillige millioner år siden. Nedsivende regnvand har dannet spændende huler, bl.a. Melhulen, der egentlig er en tunnel (15 min.s vandring – husk lygte!). Der er vandreruter på Har Sodom, og hulerne tjekkes flere gange årligt. Nogle huler lukkes pga. nedstyrtningsfare.
6 km syd for Zohar-krydset ligger Mearot Arobotaim, Skorstenshulerne. De høje, kegleformede huler er som skåret med en kniv.
Sodoma og Gomorra menes at have ligget her. Abrahams nevø, Lot, fik sammen med sin hustru og døtre lov at flygte, hvis de ikke så sig tilbage, hvorefter Gud lod svovl og ild regne ned over de fordærvede byer. Lots hustru så sig tilbage og blev til en saltstøtte (1. Mos. 19,1-26). Mange saltformationer kan ligne fru Lot, bare man har fantasi nok; men én speciel har været udvalgt. Den befandt sig lige over indgangen til de nu lukkede huler. Den ældre dame vejede flere tusind tons og en del af hende er nu omsider væltet.
Dødehavsværkernes grimme fabrikker arbejder i døgndrift hele året og dominerer landskabet (2 timers besøg kan arrangeres, helst tre uger før: tlf. 9977501, www.dsw.co.il ).
Neot Hakikar, en moshav med mange udøvende kunstnere, fiskedamme og fugle, ligger ved grænsen til Jordan.
Ein Bokek
Nord for Zohar-krydset ses kurstederne Hammei Zohar og Ein Bokek, der forbindes med en strandpromenade. De berømte mineralrige kilder og det helbredende vand skulle lindre alt fra hudlidelser til rygproblemer og stress. Mange klinikker har tilknyttet læger og sygeplejersker. Luksushotellerne har mudder- og andre forskønnende bade. Her kan man føle sig som Kleopatra!
Man behøver ikke at bo på hotel for at tage det obligatoriske dyp i Dødehavet, idet begge kursteder har offentlig strand. Det er en sælsom fornemmelse at flyde rundt i det salte, fedtede vand. Pas på ikke at få vand i øjne eller mund, det svier og har en hvinende salt smag, der holder længe! Skyl badedragt og krop under ferskvandsbruserne på stranden, hvis der skal køres videre. Israelerne lader saltet sidde på kroppen til sengetid, de siger, det er godt for huden.
Trænger man til en vandretur: Over for Lot Spa ses højt oppe Metsad Bokek, ruiner af et lille romersk fort og barakker til ca. 50 soldater. Der er rester af akvædukt, cisterner og et herodiansk værksted til fremstilling af parfume og medicin. Måske fik de råvarer fra nabatæernes rute!
Ein Bokek har busstation, indkøbscentre og et par spisesteder.
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Ein Bokek i Blue Shopping, åbent ma-lø10-17, tlf.9975010, www.deadsea.co.il og Neve Zohar, Tamar, tlf.6688808
Bus: Jerusalem, Haifa, Tel Aviv, BeerSheva, Arad og Eilat
5*Le Meridien, Ein Bokek, tlf.6591234, www.starwoodhotels.com , spa, inden-og
udendørs saltvandspool, tennis-og squashbaner, alle vær. med balkon, handicapv.
4*Nirvana, Neve Zohar, tlf.6689444, www.nirvana.co.il , privat strand, spa, minigolf, indendørs dødehavspool, handicapv.
4*Lot Spa, Ein Bokek, tlf.6689200, www.lothotel.co.il , ligger på privat strand, hyggelig atmosfære, fin service, spa, solarium på tag, billiard, godt køkken, børnepool og – legeplads, indendørs dødehavspool, handicapv.
Masada
Nationalpark, åbent dgl. fra solopgang til solnedgang (ca. 5-19), tovbanen lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidliigere, 61 NIS med og 23 NIS uden tovbane, handicapv. op til toppen, men ikke rundt på plateauet, av-intro, museum, shop, café, P-plads, bus: Jerusalem, Tel Aviv, Haifa, BeerSheva, Arad og Eilat, tlf.6584207, www.parks.org.il
NB! Start tidligt og – husk vandflasken! Her er der ikke koldt på toppen!
Tre veje fører op til Masadas ruiner. Fra østsiden (mod Dødehavet) kan man, hvis kondien er i top, gå ad den stejle slangesti (åbner 1 t. før solopgang, 50 min.s gang op). Hvis den er helt i bund, må man svæve med tovbane (3 min., afgår hver ½ t.). Fra vestsiden (se Arad) kan man gå op ved den romerske rampe (30 min.). Man kan ikke køre i bil rundt om Masada, men gå (bedst med guide) langs romernes velbevarede belejringsanlæg med voldgrav, mur, vagttårne og otte lejre.
Afsæt mindst en halv dag til Masada. Start tidligt - at se en solopgang på vej op er helt eventyrligt (vandrerhjemmet giver morgenmadpakke med). Undgå middagsheden. Der er drikkevand og toiletter på toppen, men alligevel: Husk vandflasken. Bemærk de sorte, højtsyngende fugle med orange stribe. Det er en slags stære, der kun findes ved Dødehavet. Arten har navnet Tristramit (Onychognathus tristramii) efter en opdagelsesrejsende og zoolog fra 1800-tallet, ved navn Tristram. Masada fik i 2001 UNESCOs kulturarvsstempel.
En af de mest dramatiske begivenheder i jødernes historie fandt sted på klippefæstningen Masada (ha-mesad (aramæisk) = fortet), der derfor er blevet et jødisk symbol på mod og kamp for frihed. »Masada skal ikke falde igen«, lovede de unge soldater, der indtil 1996 aflagde militæred på klippetoppen.
Masada hæver sig 440 m over Dødehavet. Det 650 x 300 m store plateau med stejle klippesider danner en naturlig fæstning. Ifølge historieskriveren Josefus var hasmonæerne i 1. årh. f.Kr. de første, der bebyggede Masada for at have et tilflugtssted; men den næsten uindtagelige fæstning på toppen er Herodes’ værk. Han havde to grunde til at ønske at forskanse sig her: hans mange fjender blandt jøderne og ikke mindst Kleopatra, som havde bedt sin ven Marcus Antonius om dette område.
Allerede i 40 f.Kr. skjulte Herodes sin familie og 800 mand på Masada, mens han tog til Rom og blev udnævnt til jødernes konge. På Masada var de døden nær af tørst, men blev reddet da vinterregnen endelig fyldte bassinerne. Det fik Herodes til, da han kom tilbage i 38 f.Kr., at udhugge 12 store vandreservoirer og et net af regnvandskanaler i klippen. Masada skulle være hans sidste tilflugt, hvis alt gik galt. Og i bedste Herodesstil blev der opført smukke og funktionelle bygninger, bl.a. overdådige paladser, bade, forrådskamre med mad til flere år og våben til 10.000 soldater, alt omgivet af kassematmure og vagttårne. Fra paladset med bassiner og søjlegange, der »hænger« ned ad klippen i tre terrasser, kunne Herodes have nydt Judæaørkenen i eftermiddagssolens skær og fundet lise i sin plagede sjæl, men så vidt vides, har han aldrig boet her. Han fik ikke selv brug for denne fæstning - han døde af sygdom i Jeriko. Senere overtog en romersk garnison Masada.
Under den jødiske opstand 66-73 indtog en gruppe zeloter Masada og kæmpede som de sidste mod romerne. Da zeloterne så, at slaget var tabt, begik de kollektivt selvmord i 73, hvorefter romerne igen placerede en garnison på stedet.
I 300-500-tallet var Masada beboet af munke, indtil muslimerne kom. Derefter blev Masada glemt.
I 1842 blev Masada genfundet af den engelske kunstner Tipping, som skulle illustrere Josefus’ »Den jødiske krig«, og et par ekspeditioner besøgte fæstningen. I 1963-65 blev den udgravet og restaureret af den israelske arkæolog Yigal Yadin, hjulpet af frivillige fra det meste af verden. Tovbanen kom først i 1971! (Se også Læsning på rejsen)
Seværdigheder
Få kort ved indgangen i Visitors’ Center med introvideo, model og lille arkæologisk museum. Bemærk, inden opstigning, den restaurerede romerske lejr ved P-pladsen.
Cisterne og regnvandskanaler ses etagens under tovbanens udstigningsplatform.
Stenbrud. Alle huse på Masada er bygget af sten herfra.
Administrationsbygning. Nord for stenbruddet fandt man 11 ostraka (beskrevne potteskår), som kan være anvendt til zeloternes lodtrækning om, hvem der skulle dræbe de andre. På et står navnet »Ben-Yair«, det var Eliazer, zeloternes anfører.
Bade efter romersk mønster.
Forrådskamre. Ikke alle er restaureret.
Nordpaladset har tre terrasser med freskomalerier og søjler. På den nederste terrasse fandt man i badet på østsiden skeletter af tre zeloter, hårfletning, bedesjal og våben. (Afprøv vandsystemet på metalmodellen af Masada).
Synagogen, ombygget af zeloterne, er en af de ældste fundet i Israel. En tid (under romerne) blev den brugt som stald. Et tilstødende rum fungerede som geniza, et sted man begraver ødelagte hellige skrifter. Her fandt man en skriftrulle med visionen om de »tørre ben« (Ez. 37).
Kasematter med zelotbeboelse og mange arkæologiske fund: skriftruller, ostraka, mønter, våben etc.
Byzantinsk kapel fra 400-tallet, vægge dekoreret med potteskår.
Vestporten. Lidt nord herfor brød romerne igennem ved rampen.
Vestpaladset kan være bygget af hasmonæerne og luksus-moderniseret af Herodes til brug ved ceremonier. Der er venteværelse og tronsal med mosaikgulve. Zeloterne indrettede sig med køkken og rituelle bade.
Columbarium var måske dueslag (for at få kød) måske urnegrave for ikke-jøder.
Huler. I hulerne ved Masadas sydskrænt fandt man 25 skeletter i vild uorden. Var det zeloter, som romerne blot havde kastet ud over muren, eller var det byzantinske munke? Da tilstrækkeligt mange var overbevist om, at det var zeloter, fik de en heltebegravelse (på vestsiden) med fuld militær honnør - en af de største begravelser, landet har set. En kulstof 14 prøve viste i 1991, at de var fra ca. 73. Men i 1997 ændredes teorien: Man fandt svineknogler i gravstedet. Så skeletterne tilhørte nok helte, men snarere romerske helte! De var her i mindst 30 år efter oprøret.
Lyd- og lysshow, se Arad
Masada Taylor Youth Hostel, ved foden af Masada, tlf.6584349, fax 6584650.
Nærmest de luxe, reserver i forvejen, gæster får 25% på tovbanen
Ein Gedi
Naturpark, åbent dgl. 8-16 (vær ude inden 17, se opslag), okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 23 NIS (få gratis kort over ruter), tlf.6584285, www.parks.org.il .NB! Start tidlig morgen og husk kikkert, badetøj, hat, solide sko og – vandflasken!
»Ein Gedis vingårde« (Højs. 1,14) er i dag en pragtfuld naturpark, en rigtig ørkenoase med vandfald, kilder, tropisk vegetation og et specielt dyreliv. Små brune, haleløse hyrax (klipperotter) og ibex med flotte horn kan man komme tæt på. Naturparken har mange arkæologiske udgravninger, nogle viser beboelse fra 3000 f.Kr. Det var her, David skar en flig af Sauls kappe (1. Sam. 24,1-17).
Syd for naturparken ligger rester af Ein Gedi Synagogen (åbent sommer 8-16.30, vinter 8-15.30, 26 NIS) fra 200-500-tallet, med smukke gulvmosaikker
Vandreture i Nahal David og Nahal Arugot kan anbefales. Husk vandflasken!
Ein Gedi Strand er stenet, men har alle badefaciliteter, cafeteria og kiosk. Ein Gedi Spa åben: sommer 8-18, vinter 8-15, 60 NIS, mudder- og svovlbade, massage
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: på stranden ved benzintank, tlf.6584444
Bus: Jerusalem, Tel Aviv, Haifa, BeerSheva, Eilat og Arad
Kibbutz Hotel Ein Gedi (mineral- og svovlbade, lille botanisk have og
kaktushave), tlf.6594222, www.ein-gedi.co.il
Hostel Beit Sarah, Ein Gedi, tlf.6584165, www.iyha.org.il ,familievær.
Ein Gedi Field School, tlf.6584288, [email protected] , info om vandreture, lille
naturmuseum, lyd og lysshow
Fra Ein Gedi er der 31 km til Qumran (se afsnit 4. Vestbredden).
© Nina Jalser
Rishon LeZion (Zions Første, 222.000 indb., www.rishonlezion.muni.il ), 10 km syd for Jaffa, var oprindeligt en jødisk landbrugslejr, anlagt i 1882 af 17 russiske immigrantfamilier. De fandt intet vand og led alskens kvaler, indtil Baron Rothschild i 1885 iværksatte vindyrkning. Han oprettede vinvirksomheden »Carmel«, der i dag er en stor succes. Man kan besøge
Carmel-vinkældrene, Rehov Herzl, åbent sø.-to. 9-15, 20 NIS, bestil tid tlf.(03) 9488802, www.carmelwines.co.il , multimediashow og vinsmagning.
Frilandsmuseet, Kikar Hameyasdim, åbent sø.,ti.- to.9-14, ma 9-13 og 16-20, 10 NIS, tlf.(03) 9641621) er indrettet i byens første bygninger.
Byens synagoge blev landets første i nyere tid (1885). Tyrkerne ville ikke give tilladelse til at opføre en synagoge, så den blev bygget under dække af at være et pakhus. Kom
en tyrk på inspektion, røg Tora og bænke væk og blev erstattet med melsække og redskaber.
Rishon LeZion har været først med meget andet: hebraisksproget børnehave, skole og kulturcenter. Ved en fest her i 1885 hejstes for første gang det israelske flag. Det blev skabt af et blåt-hvidt bedesjal med en blå, broderet Davidsstjerne. Naphtali Herz Imber skrev sit digt »Hatikva« (Håbet), der blev Israels nationalsang og blev sunget her første gang. En assyrisk borg fra 8. årh. f.Kr. er delvist udgravet i sanddynerne nær Sderot Yitzhak Rabin, og for enden af Rehov Rothschild har man fundet en byzantinsk vinpresse, der bliver centrum i en ny arkæologisk park.
Bus: Tel Aviv
Rehovot (60 km fra Tel Aviv)
Rehovot (90.300 indb.) var et af Haganas hovedkvarterer i mandatperioden. Her ligger Israels største videnskabelige forskningscenter, Weizmann Institute, Visitors’ Center, 15-40 NIS, bestil tid tlf. (08)9344500, www.weizmann.ac.il , i moderne bygninger i en smuk park. Instituttet er opkaldt efter Israels første præsident, kemikeren Haim Weizmann (1874-1952), der boede i Rehovot fra 1936 og blev begravet her, nær Weizmann House (nu museum) fra 1937.
Ayalon Institute, Givat Hakibbutzim, Kiriat Hamada, åbent sø.-to.8.30-16, fr. 8.30-12.30, lø.9-16, 15 NIS, tlf.9406552. Ved Science Park er der en spændende seværdighed: 8 m under jorden indrettede Hagana i 1945 en ammunitionsfabrik med skydebane etc. lige for næsen af briterne. Film om det modige projekt.
Tog: Tel Aviv
Bus: Tel Aviv
Yavne
Yavne (35.600 indb.) er hjemstedet for Israels første atomforsøgsreaktor, som blev opført i 1960. I oldtiden var Yavne en handelsby nær Via Maris. Efter Jerusalems ødelæggelse i 70 blev byen et vigtigt religiøst center for jøderne. I 1100-tallet befæstede korsfarerne den. Der er rester af fæstning og kirke, som af muslimerne blev omdannet til moske. Dens oprindelige havneby, Yavne Yam, udgraves stadig. Fund viser, at den naturlige havn har været i brug fra 7. årh. f.Kr.
Ashdod
Den moderne, travle industriby (155.800 indb.) med store grønne områder har Israels største havn (1954), som er udvidet af danske ingeniørfirmaer – og elegant marina.
Tel Ashdod (7 km mod syd) var en af filistrenes fem vigtigste byer (de andre var Gat, Gaza, Ekron og Ashkelon), et kulturelt og religiøst center, hvor templet for deres hovedgud, Dagon, stod. Ashdod Yam, filistrenes oldtidshavn, finder man et par kilometer syd for byen ved Country Club og fin sandstrand.
Ashdod har været stedet for blodige slag lige fra bibelsk tid. Under Uafhængighedskrigen i 1948 var egypterne nået hertil, da de blev angrebet af Israels samlede luftvåben (fire fly!). Piloten i et af flyene var Israels tidligere præsident, Ezer Weizmann. Egypterne måtte flygte.
Syd for Ashdod findes vandreklitter. De har en enestående flora og fauna, og virker som et naturligt vandrensningsanlæg, der samtidig hindrer regnvandet i at løbe ud i havet. Deres eksistens er stærkt truet, ikke mindst pga. opførelse af boliger til de mange immigranter, som Ashdod modtog i 1990’erne.
Bus: Tel Aviv
Ekron
På Kibbutz Revadims marker lå filistrenes befæstede by, Ekron (Tel Mikne). Det blev bekræftet, da man i 1996 fandt en stentavle med inskription. I kibbutzen er der et lille Ekronmuseum, åbent sø.-fr. 9-14, lø. 11-15, 20 NIS, tlf. (08)8588913, og en rekonstruktion af en fønikisk gade med oliepresse, væveri, pottemagerværksted etc.
Der er overnatningsmulighed i kibbutzen, tlf. (08)8588762, www.revadim.org.il
Ashkelon
Den moderne by (112.300 indb. med mange sydafrikanske immigranter) har indbydende strande som den meget populære
Dalilah’s Beach, Ashkeluna Vandpark, åbent sø.-fr. 9-16, lø. lukket, 60 NIS, tlf. 6739970, www.ashkeluna.co.il , café og picnicområde , - og for de ortodokse Bar Kochba Beach.
Langs middelhavskysten er opført afsaltningsanlæg, der i 2005 producerede 100 mio. m³ drikkevand
Ashkelon er nævnt flere gange i Bibelen og mættet med historie. (Man fandt i 1990 en »guldkalv« i bronze fra 1500 f.Kr). Filistrene erobrede byen. Senere kom både israelitter, grækere, romere og korsfarere, indtil muslimerne i 1270 jævnede den med jorden. Nær Ashkelon mødte Samson sit Waterloo, som bekendt i skikkelse af Dalilah (Dom. 16,4). Da filistrene dræbte kong Saul, lød Davids klagesang: »...ej lyde glædesbud på Ashkelons gader, at ikke filistrenes døtre skal fryde sig« (2. Sam. 1,20). Herodes siges at være født her, og naturligvis ærede han sin fødeby ved udsmykning på smukkeste måde.
Ashkelon Nationalpark (åbent dgl. 8-22, 25 NIS, tlf.6736444, www.parks.org.il ). Er byens hovedattraktion. Rundt om på store græsplæner ser man levn fra antikkens Ashkelon: søjler, statuer, teater, kirkeruiner, bymure, synagoge - og rester af havnen. Her er picnicområde.
Mod nord ved Daliah’s Beach ligger Kikar Daliah med dykkercenter og restauranter. Her er ofte optræden i weekenden.
Den nærliggende marina, åbnet i 1995 med plads til 600 både, er bygget af et dansk ingeniørfirma. Ved indkørslen til marinaen kan man se et romersk gravkammer med freskomalerier, der viser to nymfer i paradisiske omgivelser. Loftet er dekoreret med vinranker - man drak ikke gravøl, men gravvin!
I byens centrum finder man indkøbscenter (Giron Canyon), rådhus, busstation og i Beit Haam (Folkets Hus i Afridar Center) et lille museum (åbent sø.-to. 10-16, fr. 10-13, gratis) med sarkofager.
Ashkelon Khan og Museum, Kikar Haatzmaut, åbent sø.-to. 9-13 og 16-19, fr. 9-13, lø. 10-13, gratis, tlf.6767002, arkæologiske fund dækker 5000 års historie, inkl. en kopi af den kananæiske »guldkalv«. Kunstgalleri, café og restaurant
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Afridar Center, Rehov Hanasi 2, tlf.6744667, www.ashkelon.muni.co
Bus: Tel Aviv og BeerSheva
Hotel King Saul, Rehov Harakefet 28, tlf.6734124, www.intournet.co.il
B&B i flere kibbutzer i området
Yad Mordekhai
Kibbutzen (i dag 250 medlemmer, www.yadmor.org.il ) blev oprettet i 1943 til minde om Mordekhai Anilewitz, der i maj 1943 ledede opstanden i Warszawa-ghettoen. En statue af ham med hans sidste ord står nær kibbutzens seværdige museum (åbent dgl.8.30-16, entré, tlf.(08) 6720559) og et bi og honningmuseum.
I maj 1948 kæmpede kibbutzen bravt mod egyptiske tropper, blev afskåret fra Israel; men befriet et par måneder senere. En rekonstruktion af slagmarkerne (åbent dgl.8.30-17, entré) og lydbånd, også på dansk, fortæller om slaget.
Bus: Ashkelon
Øst for Ashkelon ad V35
Sde Yoav. Kibbutzen 6 km øst for Ashkelon har varme svovlholdige kilder samt klinik. I 1986 borede man efter olie og fandt vand! Der er adgang til de varme kilder og bade, Hamei Yoav, åbent dgl.8-17, ti.og to. til 23, tlf.(08) 6722184, www.hamei-yoav.co.il .
Ved Pelugot (Faludja) sad efterretningsofficer Gamal Abdel Nasser, Egyptens senere præsident, i 1948 som fange i tre dage.
Kiriat Gat var filistrenes Gat og Goliaths fødested. I dag en industriby (48.800 indb.) i et velopdyrket landbrugsområde.
Tel Lakhish
Den bibelske by Lakhish var stærkt befæstet, da Josva indtog den: »Derpå drog Josva ... og Herren gav Lakisj i Israels hånd ...« (Jos. 10,31).
Assyrerkongen Sankerib indtog byen i 701 f.Kr. Det kan man se på British Museum, hvor der hænger stenrelieffer, som han lod udføre, da han sejrrig vendte tilbage til Ninive. Der blev de senere fundet under udgravninger og ført til London.
Lakhish blev genopbygget, men Nebukadnesar jævnede byen med jorden i 587 f.Kr. Om hans ødelæggelse fortæller 21 potteskår beskrevet på begge sider. De blev fundet i 1935 og er kendt under navnet »Lakhish-brevene«. Man har yderligere fundet bronzealdertempel og -gravplads, palads, dobbelt mur, massiv byport og den assyriske angrebsrampe, som tydeligt ses fra vejen. Moshav Lakhish (1955) dyrker vindruer.
12 km sydøst for Lakhish ligger Moshav Amaziya og Hazanhulerne, Hill of Storrage (åbent lø.-to.9-17, fr.9-15, entré, café), kendt for opstanden mod romerne under Bar Kockba-oprøret i 132-135. Den skjulte undergrundsby, der havde stor olivenproduktion, er en fantastisk oplevelse at gå og kravle i – og udforske. Av-intro.
Beit Guvrin
Nationalpark, åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf.(08) 6811020, www.parks.org.il . Hele områdets undergrund består af blød kalksten med et lidt hårdere lag på overfladen. Den bløde kalksten var perfekt til bygningssten, og efterhånden som de blev udhuggede voksede hullerne til huler - og der er tusindvis af dem. De mest spændende findes i Beit Guvrin og det nærliggende Tel Maresha. Det er ikke huler, man får klaustrofobi af. De er åbne og klokkeformede, 9-22 m høje og 8-17 m brede.
Maresha lignede i 4.-2. årh. f.Kr. på overfladen enhver anden by, men under byen havde den et kæmpe netværk af kunstige huler – det var lige så stort som selve byen ovenover. Her var indrettet magasiner, olivenpresser, bade, columbarier, stalde og religiøse lokaler. Hver familie havde sine egne rum, som trapper førte ned til. Det var en kosmopolitisk by bestående af edomitter (fra Jordan), sidonitter (fra Libanon) og grækere. Om efteråret arbejdede 20 olivenpresser på højtryk i disse undergrundsfabrikker.
Columbarierne kan have været dueslag. Et hul i loftet tillod duerne at flyve efter føde, før de selv blev serveret på et fad. Duer var nem mad. Man slap for opbevaring, nedsaltning m.m., og deres »klatter« var næringsrig gødning - desuden indgik de i religiøse ritualer.
Maresha blev i 113 f.Kr. erobret af hasmonæerkongen Johannes Hyrkanos, der som jøde tvangskonverterede indbyggerne til jødedommen og lagde byen øde. Herodes’ far er tvangskonverteret jøde og Herodes er født her.
I romertiden havde Beit Guvrin så høj en status, at kejser Severus gav indbyggerne særlige privilegier. Byen blev derefter kaldt Eleutheropolis - de fries by. I 400-tallet var den et vigtigt kristent center. Korsfarerne byggede en borg (1136) og kirker - og kaldte byen Gibelin (Gabriel).
Der er seværdigheder fra alle perioder. Bemærk især de »sidonitiske huler«. Hulerne har navn efter de inskriptioner, der fortæller, at de var gravsted for en fønikisk familie fra Sidon. Den ene hule er Israels mest dekorerede. Desværre er malerierne rekonstruerede. Jødiske ekstremister ødelagde dem i 1992 i protest mod, at arkæologerne »vanhelligede jødiske jordiske rester« (en jødisk grav må aldrig sløjfes). Heldigvis var udsmykningen blevet minutiøst kopieret, da man fandt dem i 1902 - og kunne rekonstrueres.
Man graver stadig i det store område og finder nye overraskelser. Ad en velanlagt rute kan man gå ind og ud af de interessante huler. De benyttes også til koncerter. I udgravninger på den modsatte side af vejen op til Beit Guvrin ligger et rigtigt, rundt romersk amfiteater med plads til 6.000 mennesker.
Man kan let bruge en halv dag. Her er også picnicpladser. Herfra er der ikke langt til Hebron, men undersøg situationen først!
Nordnegev
Politisk begynder Negev syd for BeerSheva, men geografisk er overgangen mellem opdyrket land og ørken ca. 30 km længere mod nord. Den vestlige del af Nordnegev opdyrkes omkring utallige kibbutzer og moshaver vha. kunstvanding.
Lige siden Abraham har der været beduiner i Negev. V40 går mod syd til BeerSheva, og er man interesseret i beduinkultur, kan man besøge Lahav (se nedenfor).
Rahat
Ved Bet Qama (turistinfo) viser et skilt th.: 7 km til Rahat. Fra 1971-78 bestod Rahat kun af én stamme, men i dag er det Israels største beduinby med 52.000 indbyggere fra fem stammer. Mange har bygget store elegante huse, men teltet står i baghaven - man giver ikke så let afkald på sin oprindelse.
Hver lørdag kl.6-11 er der marked, ikke altid med dromedarer, der oftest bliver solgt hjemme. Men der er gedemarked, hvor der også sælges andre dyr og husgeråd, der er nødvendige for en beduinhusholdning - her er det de lokale, der kommer.
Lahav
Lidt syd for Bet Qama på V40 viser et skilt tv. mod Joe Alon-centret. Man kører gennem Lahavskoven, med flere end 1 mio. træer. De er plantet efter 1952 - utroligt, at de kan klare sig her, hvor der kommer mindre end 250 mm regn om året.
Joe Alon-centret, ved Kibbutz Lahav, åbent lø.-to.9-67, fr.9-14, 25 NIS, P-plads, handicapv., café, tlf.(08)9913322, www.joealon.org.il . Centret (opkaldt efter en israelsk pilot og diplomat, der blev myrdet i Washington D.C. i 1973) forsker i folkeminder, arkæologi og natur. Her finder man verdens største beduinmuseum, med genstande, der er indsamlet i den 11. time - den traditionelle beduinkultur er ved at uddø. Mange fantastiske tableauer viser beduinernes dagligliv og skikke - og guidens fortælling gør det hele levende. Besøget afrundes med video om beduiner i Negev og Sinai.
Uden for museumsbygningen står et gæstetelt, hvor kaffen altid er klar, og i kvindeteltet bliver der bagt og vævet. I Daroma Museet er der opført huler til både beboelse og begravelse fra fem forskellige kulturperioder (fra 4000 f.Kr. til 500 e.Kr.).
Fra centrets udsigtsplatform kan man se ud over grænsen til Vestbredden og forstå, hvorfor den kaldes »Den Grønne Linie« (her ses en brat overgang fra skov til mere ufrugtbart land). Man kan fortsætte ad V31 til Arad og Det Døde Hav.
6 km N for BeerSheva, i beduinlandsbyen Lakiya, finder man Lakiya Negev Væveri, åbent sø.-to.8-13.30, tlf.(08)6519883, www.lakiya.org , oprettet i 1991, hvor palæstinensiske beduinkvinder holder deres traditioner i ave og spinder, farver og væver tæpper. 150 kvinder fra omliggende landsbyer bidrager. Salgsudstilling.
BeerSheva
BeerSheva er Israels fjerdestørste by og Negevørkenens »hovedstad« (200.000 indb.) med universitet, symfoniorkester, musikkonservatorium, industripark m.m. Byen er meget hurtigtvoksende pga. de mange immigranter især fra Rusland og Etiopien – men den er dog stadig beduinernes handelscentrum.
Området har været beboet fra omkring år 4000 f.Kr. Fra BeerSheva-kulturen er der gjort fund af kobberting, kæledyr, dyrkede planter, elfenbensstatuetter og malede småsten.
2.000 år senere kom nomaden Abraham fra Mamrelund til BeerSheva, slog lejr og gravede en brønd. Det var mod filisterkongen Abimeleks vilje, men de sluttede en pagt. Abraham gav ham syv lam for at beholde brønden - heraf navnet BeerSheva (edsbrønden, syvbrønden) (1. Mos. 21,27-31) - og han plantede en tamarisk (et lille cypreslignende træ med lyngagtige, lyserøde blomster). Abraham fik en søn, Ismael, med Saras slavinde Hagar. Senere blev både mor og barn forvist til ørkenen, hvor Ismael blev stamfar til araberne. Sara fødte som 92-årig sønnen Isak, som blev stamfar til jøderne. Han fik lov til at blive i BeerSheva, og ligeså hans søn Jakob (Israel), hvis sønner blev stamfædre til Israels 12 stammer, der befolkede landet fra »Dan til BeerSheva« (fra nord til syd).
BeerShevas første by, Tel BeerSheva fra ca. 1000 f.Kr., var omgivet af en solid mur. I romersk-byzantinsk tid var denne by en del af forsvarslinien mod angribende nomader, men ved persernes erobring i 600-tallet blev den udslettet. Indtil 1800-tallet var den kun en samling brønde brugt af omvandrende beduiner.
I 1880’erne genopførte tyrkerne BeerSheva (adskillige af deres pragtbygninger ses stadig i den gamle bydel) for at forsvare Det Osmanniske Riges sydgrænse, og i 1915 anlagdes en jernbane fra Zemach (syd for Genesaret Sø) via BeerSheva til Sinai og Suez til troppetransport. Det hjalp ikke, for i 1917 indtog den britiske general Allenby BeerSheva, godt hjulpet af det australske lette kavaleri (ANZAC). At det var et blodigt slag, vidner de mange grave på byens britiske kirkegård om - men vejen til Jerusalem lå åben for briterne. Under deres mandat voksede BeerSheva. I 1948 var den en kort tid besat af egypterne.
Seværdigheder
Ved Derek Eilat syd for byen ligger den tyrkiske jernbanebro. I nærheden ligger Beit Eshel-observationspunket, én af de tre mitzpim (forposter), hvor pionerer sikrede, at Negev blev israelsk.
Beduinmarked, ved Hebron-Eilatvej-krydset (nær busstation), åbent to. ca. 5-15.
Morgenduelige kan få noget ud af at besøge markedet, men de tider er forbi, da beduinerne kom til marked ridende på »ørkenens skibe« belæsset med varer. Næh, nu kommer de fra ørkenen ved solopgang i minilastbiler fyldt med får og geder, der læsses af på den sydligste del af markedet. Handelen foregår højlydt og overdøves kun af dyrenes brægen. Mændene bliver hurtigt trætte og vender hjem til kaffen i teltet ved 9-tiden. Mange kvinder derimod kommer ridende indhyllede, tilslørede og med alle deres pakkenelliker på et æsel til markedets nordligere afdeling. Her åbner de deres lille bod,
udbredt på et tæppe. Det er et meget farverigt marked med ikke alene tøj, krydderier og kunsthåndværk, men også plastic og blik. Turister kommer let til at betale overpris. Der skal pruttes - og ned til langt under halvdelen! Tilstrømningen til dette marked medfører trafikkaos på vejen til Negev.
Den Gamle By er anlagt med snorlige gader af en tysk arkitekt, men bygningerne er i tyrkisk stil - symmetri, buer, balkoner, flot stenarbejde etc. Begynd en bytur ved turistinfo og den såkaldte Abrahams Brønd (Abraham’s Well), hvor man kan se slidriller fra reb bundet til vandkrukker. Fortsæt til gågaden og Allenbyhaven (busten af Allenby snuppede araberne under optøjer i 1938 - tilbage står kun en »skamstøtte«). Bag haven ses seraillet, den første bygning tyrkerne opførte i 1901. Bemærk det smukke tyrkiske hus på modsatte hjørne, i dag hærens supermarked. Overfor ligger Guvernørens Hus (fra1906 og smukt restaureret), hvor der er skiftende kunstudstillinger. Ved siden af ses en gammel moske.
Ved Sderot Tuvyahu ligger Den Tyrkiske Jernbanestation (nu kunstgalleri), Stationsforstanderens Hus (kontor for SPNI, naturfredningsforeningen) og midt i en moderne boligkarré står jernbanens vandtårn, hvor lokomotiverne fik fyldt vand på. Over for stationen, på Hapalmah, ved siden af det elegante vandrerhjem Bet Yatsiv er Den Britiske Kirkegård med 1239 faldne fra 1917 - bemærk Davidsstjernen på stenen th. i første række. Vejen mod centrum går forbi en charmerende bygning, der tidligere var Beduinskole.
Bet Yad Lebanim, ved musikkonservatoriet og det moderne rådhus, åbent sø.-to.8-13 og 15-20, fr.8-12, gratis. Bygningen blev oprindelig opført som synagoge for alle jøder, men man kunne ikke blive enige. Desuden lå den heller ikke i gå-afstand fra boligkvartererne, så den endte som mindecenter for Israels faldne. I stueetagen brænder i midten den evige flamme omgivet af en fin skildring af Negevs historie fra tidernes morgen til i dag. På 1. sal er der skiftende udstillinger.
Ben Gurion Universitet i Negev, Sderot Ben Gurion, omvisning sø.-to. 9-16, tlf.6461750, www.bgu.ac.il . Universitet fra 1969 er BeerShevas stolthed. Dets arkitektur er ret fantasifuld. Det huser adskillige fakulteter: humanistisk, socialt, teknisk, medicinsk og et fakultet specielt for ørkenforskning – og 20.000 studerende.
Tel BeerSheva
Nationalpark, på Hebronvejen, 5 km Ø for byen, viser skilte mod området, åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 12 NIS, tlf.6467286. Kom på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 2005. Af den bibelske Tel BeerSheva er der udgravet ni lag tilbage til 4000 f.Kr. En delvist og nænsomt rekonstrueret Tel BeerSheva viser en stærkt befæstet israelitisk by fra det 8. årh. f.Kr. Bag kassematmurene lå administrative bygninger, lagerbygninger, og i 70 lerklinede huse med stenfundament boede ca. 300 mennesker. Der må også have været et tempel, for man fandt et firhornet alter (kopi ved indgangen). Et sådant alter var af livsvigtig betydning, for nåede man at gribe fat i et af alterets fire horn, måtte ens fjender ikke dræbe én (om det altid holdt stik, vides ikke - det gjorde det ikke på Fyn, hvor Knud den Hellige i 1086 blev dræbt ved kirkens alter!)
Byen havde sit eget vandsystem inden og uden for murene. Desuden opsamledes regnvand fra de brolagte gader. Det løb i kanaler til den dybe brønd uden for byporten - som man nu mener, er Abrahams brønd. Brønden blev dengang brugt af soldater, som lå i lejr uden for byen, og af handelskaravaner. Fra et moderne observationstårn er der udsigt over udgravninger og omegn med bl.a. landets første beduinlandsby, Tel Sheva (8.900 indb.), hvor beduinerne skulle have fast bopæl. Projektet var i begyndelsen ingen succes, men med et telt i haven kan man mildne den svære overgang.
Negev Brigadens Monument, Hanegev Palmach, mod øst ad Hebronvejen, ligger på en høj med udsigt over byen. Det store betonkompleks (1969) er tegnet af den kendte israelske kunstner Danni Karavan til minde om brigaden, der forsvarede ørkenens bosættelser, vandledninger og veje. Monumentet er udformet som 17 symbolske sektioner bestående af indgangsmur med indgraverede digte, telt, betonhøj med kommunikationsgrøfter, dagbogsmur, akvædukt, kilde med drikkevand, akacietræer, operationsplads med ni generalstabskort, passage – kun én række, mindekuppel med huller, hvorigennem solen kan skinne på de faldnes navne på væggen, kuppelplads, bakke, bunker, patruljemur, fugl og tårn. En slange hakket i småstykker symboliserer den egyptiske hær.
Hazerim Flymuseum, vest for BeerSheva følges Derek Joe Alon 8 km forbi Kibbutz Hatzerim, åbent sø.-to.8-17, fr.8-12, 30 NIS, 1 t. omvisning, bus 31, tlf.6906855, www.iaf-museum.org.il . Israels flymuseum ligger på en tidligere flybase. Den legendariske Boeing 707 – kommando flyet fra Entebbe-aktionen, der også bragte Israels ledere til Cairo og Camp David - er nu biograf. Fra 1. klasses sæder ser man historiske videoer om Israels flyvevåben - og forstår så, at Israels »hemmelige våben« er hutzpa (frækhed)!
Skykef Skydiving Centre, Tieman Flyplads, 6 km ad V25 vest for BeerSheva, fr. og lø., tlf.1-700 705867, www.skykef.com . Israels største center for faldskærmsudspring, kurser, solo- og tandemspring.
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Visitors Center, Derek Hevron 1, åbent sø.-to.8-16, tlf.6234613, www.beer-sheva.muni.il
Tog: Tel Aviv, 1t.
Bus: Tel Aviv og Jerusalem hver 1/2 time og til Eilat hver time
Restauranter: flere ved gågaden og i Canyon Hanegev og uden for byen: Shoqet Inn
ved Shoqet-krydset (ikke kosher, åben lø. og hlgd.) og Cobra Inn ved Bet Qama-
krydset
4*Leonardo Hotel Negev, Rehov Henriette Szold 4, tlf.6405444, www.leonardo-hotels.com
Hostel Beit Yatziv, Rehov Haatzmaut 79, tlf.6277444, www.beityatziv.co.il
Nordvest og vest for BeerSheva
Blandt bosættelser, omgivet af korn- og grøntsagsmarker, ligger byen Netivot, hovedsageligt beboet af marokkanske jøder. I udkanten bor ultra-ortodokse jøder omkring valfartstedet Rabbi Baba Salis grav. Kører man i bil dèr en lørdag, risikerer man at blive stenet!
Mange kibbutzer syd for Netivot er kendt for deres forsvarsindsats. I 1938 foreslog briterne Palæstina delt i tre: Den nordlige og centrale del skulle være jødisk, Jerusalem international og alt syd for BeerSheva arabisk.
Jøderne fandt på råd. I 1943 blev tre små grupper sendt langt ned i Negev. Officielt for at lave landbrugsforsøg, men egentlig for at få fodfæste. Derved blev de første mitzpim (forposter) Beit Eshel, Gevulot og Revivim oprettet. Alle mitzpim blev bygget som små borge - en toetagers sikkerhedsbygning på en borgplads inde bag en mur.
For at komme før FN’s grænsekorttegnere, forlod hundredvis af unge i 1946 deres hjem i det nordlige Palæstina og drog til Negev. 11 lastvognskonvojer kørte af sted i nattens mulm og mørke - oven i købet på den helligste dag, yom kippur, hvor ingen må køre. De medbragte pionerer, hegn, pæle og alt, der skulle bruges til en ny bosættelse. I løbet af natten og den næste dag havde 11 nye bosættelser fået forsvarsmur, tårn og hytter og - Negev blev en del af Israel!
Omkring Ma’on
Synagogen i Ma’on. Her fandt vejarbejdere i 1957 et pragtfuldt mosaikgulv fra 500-tallet. Fra en gangbro kan man se mosaikkens mange elementer, bl.a. påfugle, løver, vindruer og menorah.
Magen. Lidt længere mod syd ligger Kibbutz Magen, hvor huse og vagttårn fra 1949 nu er museum. Ved kibbutzens indgang er der en børnevenlig gård med hundredvis af dyr: slanger, skildpadder, ibex, ponyer, aber, geder etc. www.magen.org.il
Eshkolparken, Nationalpark, åbent dgl 8-17, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS, tlf.(08) 9985110, www.parks.org.il . Er det tid til picnic eller camping, er denne park stedet. Den ligger ved Ma’onkrydset (V232, 242, 241) og er smukkest om foråret. Der er kilder, palmer, pistacietræer og udsigt over Nahal Besor, som araberne kalder »Pytdalen« efter dens væld af kilder. Parken har svømmebassin, legeplads og er et yndet udflugtssted.
Syd for parken fører en vej langs den naturskønne flodseng Nahal Besor. Her slog David amalekitterne (1. Sam. 30,9-10), forbi Tel Sharuhen, en kanaanæisk befæstet by - senere israelitisk – til Tseelimkrydset.
Øst og syd for BeerSheva
Mitzpe Gevulot
Forposten (4 km fra V222) blev opført som den første i Negev 12. maj 1943. Følg skiltene uden om kibbutzen til mitzpen i det fjerne. Med sine tørrede lerklinede hytter og forsvarsmur med skydeskår ligner stedet nærmest en faldefærdig, mexicansk landsby.
10 personer boede i cementtårnet og brugte lerhytterne til køkken (bageri), spisestue og infirmeri. De forsøgte at dyrke frugt og grøntsager og samlede vand i store asfaltbelagte hulninger (som den ude bag muren) og store reservoirer.
San Pedro Kaktusfarm, Moshav Talmi Yosef ved V232 ved grænsen til Gaza og Egypten, tlf.050-7549648, www.cactusfarm.co.il . Tusindvis af forskellige kaktusarter. Mulighed for overnatning.
Halutza
Halutza (11 km nord for Revivim og 1 km vest for V222) var i 200-tallet nabatæernes Negevhovedstad. Dens blomstringstid oprandt i romertiden. Med kristendommen blev den både et åndeligt og militært centrum. Byen var omgivet af vinmarker og berømt for sin vin. På Madabakortet optræder byen under navnet Eloysa. Nedgangstider begyndte, inden muslimerne indfandt sig, og sand dækkede den før så levende by. De fleste ruiner er fra byzantinsk tid, men der er også fundet nabatæiske indskrifter. Øst for »byen« ligger kirke, teater (1. årh.) og kirkegård. Blev i 2005 af UNESCO klassificeret som en del af verdens kulturarv.
Mitzpe Revivim
Åbent sø.-to. 9-16, fr. 9-12, 14 NIS, tlf.6562570, www.mitzpe-revivim.net . Den sydligste og mest velbevarede af de tre første mitzpim fra 1943, blev officielt anlagt for at undersøge klimatiske forhold i Negev, men i virkeligheden for at få fodfæste og oprette et illegalt kommunikationscenter. Det hele begyndte med en håndfuld mænd, der boede i en stor nabatæisk cisterne, der i 1948 var lazaret og nu er rammen om et interessant museum. En mindre cisterne var militærhovedkvarter i 1948. Inden for forsvarsmurene er de gamle bygninger i dag museer: kommunikationscenter, køkken, spisesal og »bibliotek«. Fra forsvarstårnet er der en flot udsigt både over skyttegravene fra 1948 og dagens dadelplantage med picnicpladser. Her er det umuligt at overleve uden tilførsel af vand. Spørg efter det imponerende vandsystem. Av-show i kibbutzens auditorium.
Syd for Revivim på V222 ligger Golda (Meir) Park, et andet yndet picnicsted, ved en stor sø. Fra dens kilde fik Revivim vand i 1943.
Over for parken ligger The Ship of the Desert, et turiststed med æsler, dromedarer og beduintelte. Her arrangeres overnatning og ørkenture, tlf.(08) 6557315/18
Arad
Nord for BeerSheva går V31 (eller den smukkere rute ad V25 og V80) til ørkenbyen Arad, et godt udgangspunkt for ture til Dødehavet (1/2 times kørsel), Judæa- og Negevørkenen og samtidig stedet at overnatte for at blive ladet op i den tørre, rene og pollenfri luft. Luftens 20% højere iltindhold har samtidig en beroligende virkning og er især en lise for mennesker med åndedrætsbesvær, astma og allergi. Flere hoteller har klinik.
Arad (22.600 indb.) blev grundlagt i 1962 på en langstrakt høj 620 m o.h. Hver mandag er der marked, og i juli er der fire dages musikfestival. 2 km SV for Arad har 20 kunstnere slået sig ned i gamle garager og fabrikker bl.a. Glasmuseum og Studio 11. Fra hotelområdet øst for byen, er der en helt fantastisk udsigt over ørkenen og Dødehavet. Nyd en solnedgang, hvor Moab- og Edombjergkæderne i Jordan farves røde, eller en solopgang - det er mageløst!
Vil man ikke betale for luksushotellerne ved Dødehavets kyst, er der mange muligheder i Arad.
Visitors’ Center, (åbent lø.-to.8-17, fr.8-16, entré) er en virkelig god introduktion til hele regionen. Permanent udstilling, »Man in the Desert«, med fund fra bl.a. Tel Arad, av-show etc. Bør ses inden man tager på ørkentur. Afsæt en time.
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Arad Turistkontor, bag Paz benzintank, to.lø. 9-17, tlf.9954160, [email protected]
(Visitors’ Center, Rehov Ben Yair 28, tlf.9954409)
Tog: Tel Aviv
Bus:Tel Aviv og BeerSheva
4*Hotel Inbar, Yehuda 38, tlf.9973303, www.hotel-inbar.com
3*Margoa Arad Hotel, P.O. Box 20, tlf.9951222, www.magoa.com , astmaklinik
Hostel Blau Weiss, Rehov Haatad 4, tlf.9957150, [email protected]
Western Masada Campsite, 19 km nordøst for Arad, tlf.9959333, bestilling: fax
9955052
Beduintelt: Kfar Hanokdim (Hundromedarer), 8 km nordøst for Arad, tlf.9950097, www.kfarhanokdim.com
Tel Arad
Nationalpark, 8 km V for Arad, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.- mar. lukkes 1 t. tidligere, 12 NIS, tlf.(07)7762170, www.parks.org.il . Tel Arad ligger som en kasse på en lille høj og ser meget rekonstrueret ud, men den er et besøg værd. Man kan køre hele vejen op til den israelitiske borg.
Stedet har været beboet i flere tusind år af bl.a. kanaanæere og israelitter. Arads konge tillod ikke israelitterne at passere stedet på deres ørkenvandring (4. Mos. 21,1). Israelitterne angreb og kongen tabte slaget mod Josva (Jos. 12,14). Arad bestod af to bosættelser: Neden for tel’en lå den kanaanæiske by, mens israelitterne anlagde deres øverst oppe. Der er spor efter romere og byzantinere. Bemærk det rekonstruerede kanaanæiske hus og det israelitiske tempel.
Fra Tel Arad fører vejen videre, ind på Vestbredden, til Susiya (se, Vestbredden).
Masadas vestside
Fra Arad og Ein Bokek. Fra Arad snor V3199 sig 19 km mod nordøst gennem ørkenen (pas på dromedarer på vejen, de er svære at se i mørke), forbi Kfar Hanokdim til Masadas vestside. Her vises et godt lyd- og lysshow (ti.og to. mar.-okt. kl. 21, varighed 50 min., 45 NIS, information på tlf.(08)9959333, www.parks.org.il , mulighed for overnatning) om Masadas dramatiske historie og Yigal Yadins udgravninger. Undertiden opføres natkoncerter og i 2010 opførtes Nabucco, i 2011 Aida og i 2012 kommer Carmen. Husk varmt tøj, for der er koldt i ørkenen om aftenen.
Masada skal bestiges! Det gøres lettest her fra vestsiden ved den romerske rampe (20 min.), der åbner 45 min. før solopgang. For at komme til østsiden (Slangestien og tovbane op til toppen) må man fra Arad køre ad V31 ned til Dødehavet og derfra nordpå, i alt 44 km. Man kan ikke køre rundt om Masada. Masada, se nedenfor.
Vejen til Dødehavet
Fra Arad bugter V31 sig stejlt gennem et meget smukt ørkenlandskab ned til Dødehavet, et fald på 1 km. Der er flere udsigtspunkter over ørkenen og dens wadier. Lige før skiltet »Sea level«, der viser, at her passeres havets overflade, ses Dødehavet. Gør ophold ved udsigtspunktet Zohar, hvor man dybt nede ser den romerske fæstning Metzad Zohar, der blev opført for at bevogte vejen til Edom (Jordan). Fæstningen kommer man til, ved lige efter V90/V31-krydset at dreje tv., køre 2 km ind i Nahal Zohar (pas på efter regn!) og gå det sidste stykke til foden af fæstningen.
Det Døde Hav
Det Døde Hav ligger i den Afro-Syriske Kløft, der strækker sig fra Victoriasøen i Østafrika til Vestsyrien. Den vestlige del af kløften bevæger sig mod syd, og den østlige mod nord med en hastighed af 3 cm pr. år. Dødehavet er Jordens lavest beliggende punkt ca. 410 m under havets overflade. Største mål: 80 km langt, 18 km bredt og 310 m dybt (målt i miniubåd i 1999). I GT kaldes det Salthavet (1. Mos. 14,3), Havet i Øst eller Aravasøen. Grækere og romere kaldte det Asfalthavet pga. den asfalt, man fandt i det, og araberne siger Lots Sø.
Dødehavet indeholder 30% salte (havvand har 3-6%) og derfor intet organisk liv. På det berømte Madabakort ses en sur fisk svømme væk fra Dødehavet! Til gengæld er Dødehavet omgivet af helsekilder og mineralrigt mudder, så nutidens turister snart vil omdøbe det til »Helse- og Skønhedshavet«! Bromindholdet er 20 gange højere end i havvand, hvilket har en beroligende effekt. Magnesiumindholdet er 15 gange højere og godt for hud og bronkier. Svovlkilder bruges til behandling af ledegigt og gigt. 320 dage om året skinner solen, og dens skadelige stråler filtreres fra af mineraldisen - og læger huden på psoriasispatienter.
Dødehavet får sit vand fra Jordanfloden, flere kilder og regnvand fra bjergene; men har intet udløb. Vandet forsvinder ved en ualmindelig kraftig fordampning og efterlader mængder af kemikalier og mineraler. Potaske, brom, magnesium og salt udvindes og eksporteres til brug i medicin, landbrug og industri. Man skal ikke lade sig skræmme af de høje brag, der lyder - det er blot saltblokke, der sprænges løs. Vandstanden falder ca. 1 m om året. Man har planer om en kanal, der kan lede vand fra Rødehavet til Dødehavet eller delvis at åbne for vand fra Jordanfloden. En miljøgruppe, FoEME (Friends of the Earth Middle East, bestående af jordanere, palæstinensere og israelere, www.foeme.org ), kæmper for at »Frelse Dødehavet«.
Dødehavets sydlige del er et ret ucharmerende område med barakker og maskiner spredt ud over industribassiner med lavt vand og stor fordampning. På land hæver Har Sodom sig 230 m op. Det 11 km lange og 2-3 km brede bjerg består af salt presset op af en sø for adskillige millioner år siden. Nedsivende regnvand har dannet spændende huler, bl.a. Melhulen, der egentlig er en tunnel (15 min.s vandring – husk lygte!). Der er vandreruter på Har Sodom, og hulerne tjekkes flere gange årligt. Nogle huler lukkes pga. nedstyrtningsfare.
6 km syd for Zohar-krydset ligger Mearot Arobotaim, Skorstenshulerne. De høje, kegleformede huler er som skåret med en kniv.
Sodoma og Gomorra menes at have ligget her. Abrahams nevø, Lot, fik sammen med sin hustru og døtre lov at flygte, hvis de ikke så sig tilbage, hvorefter Gud lod svovl og ild regne ned over de fordærvede byer. Lots hustru så sig tilbage og blev til en saltstøtte (1. Mos. 19,1-26). Mange saltformationer kan ligne fru Lot, bare man har fantasi nok; men én speciel har været udvalgt. Den befandt sig lige over indgangen til de nu lukkede huler. Den ældre dame vejede flere tusind tons og en del af hende er nu omsider væltet.
Dødehavsværkernes grimme fabrikker arbejder i døgndrift hele året og dominerer landskabet (2 timers besøg kan arrangeres, helst tre uger før: tlf. 9977501, www.dsw.co.il ).
Neot Hakikar, en moshav med mange udøvende kunstnere, fiskedamme og fugle, ligger ved grænsen til Jordan.
Ein Bokek
Nord for Zohar-krydset ses kurstederne Hammei Zohar og Ein Bokek, der forbindes med en strandpromenade. De berømte mineralrige kilder og det helbredende vand skulle lindre alt fra hudlidelser til rygproblemer og stress. Mange klinikker har tilknyttet læger og sygeplejersker. Luksushotellerne har mudder- og andre forskønnende bade. Her kan man føle sig som Kleopatra!
Man behøver ikke at bo på hotel for at tage det obligatoriske dyp i Dødehavet, idet begge kursteder har offentlig strand. Det er en sælsom fornemmelse at flyde rundt i det salte, fedtede vand. Pas på ikke at få vand i øjne eller mund, det svier og har en hvinende salt smag, der holder længe! Skyl badedragt og krop under ferskvandsbruserne på stranden, hvis der skal køres videre. Israelerne lader saltet sidde på kroppen til sengetid, de siger, det er godt for huden.
Trænger man til en vandretur: Over for Lot Spa ses højt oppe Metsad Bokek, ruiner af et lille romersk fort og barakker til ca. 50 soldater. Der er rester af akvædukt, cisterner og et herodiansk værksted til fremstilling af parfume og medicin. Måske fik de råvarer fra nabatæernes rute!
Ein Bokek har busstation, indkøbscentre og et par spisesteder.
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: Ein Bokek i Blue Shopping, åbent ma-lø10-17, tlf.9975010, www.deadsea.co.il og Neve Zohar, Tamar, tlf.6688808
Bus: Jerusalem, Haifa, Tel Aviv, BeerSheva, Arad og Eilat
5*Le Meridien, Ein Bokek, tlf.6591234, www.starwoodhotels.com , spa, inden-og
udendørs saltvandspool, tennis-og squashbaner, alle vær. med balkon, handicapv.
4*Nirvana, Neve Zohar, tlf.6689444, www.nirvana.co.il , privat strand, spa, minigolf, indendørs dødehavspool, handicapv.
4*Lot Spa, Ein Bokek, tlf.6689200, www.lothotel.co.il , ligger på privat strand, hyggelig atmosfære, fin service, spa, solarium på tag, billiard, godt køkken, børnepool og – legeplads, indendørs dødehavspool, handicapv.
Masada
Nationalpark, åbent dgl. fra solopgang til solnedgang (ca. 5-19), tovbanen lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidliigere, 61 NIS med og 23 NIS uden tovbane, handicapv. op til toppen, men ikke rundt på plateauet, av-intro, museum, shop, café, P-plads, bus: Jerusalem, Tel Aviv, Haifa, BeerSheva, Arad og Eilat, tlf.6584207, www.parks.org.il
NB! Start tidligt og – husk vandflasken! Her er der ikke koldt på toppen!
Tre veje fører op til Masadas ruiner. Fra østsiden (mod Dødehavet) kan man, hvis kondien er i top, gå ad den stejle slangesti (åbner 1 t. før solopgang, 50 min.s gang op). Hvis den er helt i bund, må man svæve med tovbane (3 min., afgår hver ½ t.). Fra vestsiden (se Arad) kan man gå op ved den romerske rampe (30 min.). Man kan ikke køre i bil rundt om Masada, men gå (bedst med guide) langs romernes velbevarede belejringsanlæg med voldgrav, mur, vagttårne og otte lejre.
Afsæt mindst en halv dag til Masada. Start tidligt - at se en solopgang på vej op er helt eventyrligt (vandrerhjemmet giver morgenmadpakke med). Undgå middagsheden. Der er drikkevand og toiletter på toppen, men alligevel: Husk vandflasken. Bemærk de sorte, højtsyngende fugle med orange stribe. Det er en slags stære, der kun findes ved Dødehavet. Arten har navnet Tristramit (Onychognathus tristramii) efter en opdagelsesrejsende og zoolog fra 1800-tallet, ved navn Tristram. Masada fik i 2001 UNESCOs kulturarvsstempel.
En af de mest dramatiske begivenheder i jødernes historie fandt sted på klippefæstningen Masada (ha-mesad (aramæisk) = fortet), der derfor er blevet et jødisk symbol på mod og kamp for frihed. »Masada skal ikke falde igen«, lovede de unge soldater, der indtil 1996 aflagde militæred på klippetoppen.
Masada hæver sig 440 m over Dødehavet. Det 650 x 300 m store plateau med stejle klippesider danner en naturlig fæstning. Ifølge historieskriveren Josefus var hasmonæerne i 1. årh. f.Kr. de første, der bebyggede Masada for at have et tilflugtssted; men den næsten uindtagelige fæstning på toppen er Herodes’ værk. Han havde to grunde til at ønske at forskanse sig her: hans mange fjender blandt jøderne og ikke mindst Kleopatra, som havde bedt sin ven Marcus Antonius om dette område.
Allerede i 40 f.Kr. skjulte Herodes sin familie og 800 mand på Masada, mens han tog til Rom og blev udnævnt til jødernes konge. På Masada var de døden nær af tørst, men blev reddet da vinterregnen endelig fyldte bassinerne. Det fik Herodes til, da han kom tilbage i 38 f.Kr., at udhugge 12 store vandreservoirer og et net af regnvandskanaler i klippen. Masada skulle være hans sidste tilflugt, hvis alt gik galt. Og i bedste Herodesstil blev der opført smukke og funktionelle bygninger, bl.a. overdådige paladser, bade, forrådskamre med mad til flere år og våben til 10.000 soldater, alt omgivet af kassematmure og vagttårne. Fra paladset med bassiner og søjlegange, der »hænger« ned ad klippen i tre terrasser, kunne Herodes have nydt Judæaørkenen i eftermiddagssolens skær og fundet lise i sin plagede sjæl, men så vidt vides, har han aldrig boet her. Han fik ikke selv brug for denne fæstning - han døde af sygdom i Jeriko. Senere overtog en romersk garnison Masada.
Under den jødiske opstand 66-73 indtog en gruppe zeloter Masada og kæmpede som de sidste mod romerne. Da zeloterne så, at slaget var tabt, begik de kollektivt selvmord i 73, hvorefter romerne igen placerede en garnison på stedet.
I 300-500-tallet var Masada beboet af munke, indtil muslimerne kom. Derefter blev Masada glemt.
I 1842 blev Masada genfundet af den engelske kunstner Tipping, som skulle illustrere Josefus’ »Den jødiske krig«, og et par ekspeditioner besøgte fæstningen. I 1963-65 blev den udgravet og restaureret af den israelske arkæolog Yigal Yadin, hjulpet af frivillige fra det meste af verden. Tovbanen kom først i 1971! (Se også Læsning på rejsen)
Seværdigheder
Få kort ved indgangen i Visitors’ Center med introvideo, model og lille arkæologisk museum. Bemærk, inden opstigning, den restaurerede romerske lejr ved P-pladsen.
Cisterne og regnvandskanaler ses etagens under tovbanens udstigningsplatform.
Stenbrud. Alle huse på Masada er bygget af sten herfra.
Administrationsbygning. Nord for stenbruddet fandt man 11 ostraka (beskrevne potteskår), som kan være anvendt til zeloternes lodtrækning om, hvem der skulle dræbe de andre. På et står navnet »Ben-Yair«, det var Eliazer, zeloternes anfører.
Bade efter romersk mønster.
Forrådskamre. Ikke alle er restaureret.
Nordpaladset har tre terrasser med freskomalerier og søjler. På den nederste terrasse fandt man i badet på østsiden skeletter af tre zeloter, hårfletning, bedesjal og våben. (Afprøv vandsystemet på metalmodellen af Masada).
Synagogen, ombygget af zeloterne, er en af de ældste fundet i Israel. En tid (under romerne) blev den brugt som stald. Et tilstødende rum fungerede som geniza, et sted man begraver ødelagte hellige skrifter. Her fandt man en skriftrulle med visionen om de »tørre ben« (Ez. 37).
Kasematter med zelotbeboelse og mange arkæologiske fund: skriftruller, ostraka, mønter, våben etc.
Byzantinsk kapel fra 400-tallet, vægge dekoreret med potteskår.
Vestporten. Lidt nord herfor brød romerne igennem ved rampen.
Vestpaladset kan være bygget af hasmonæerne og luksus-moderniseret af Herodes til brug ved ceremonier. Der er venteværelse og tronsal med mosaikgulve. Zeloterne indrettede sig med køkken og rituelle bade.
Columbarium var måske dueslag (for at få kød) måske urnegrave for ikke-jøder.
Huler. I hulerne ved Masadas sydskrænt fandt man 25 skeletter i vild uorden. Var det zeloter, som romerne blot havde kastet ud over muren, eller var det byzantinske munke? Da tilstrækkeligt mange var overbevist om, at det var zeloter, fik de en heltebegravelse (på vestsiden) med fuld militær honnør - en af de største begravelser, landet har set. En kulstof 14 prøve viste i 1991, at de var fra ca. 73. Men i 1997 ændredes teorien: Man fandt svineknogler i gravstedet. Så skeletterne tilhørte nok helte, men snarere romerske helte! De var her i mindst 30 år efter oprøret.
Lyd- og lysshow, se Arad
Masada Taylor Youth Hostel, ved foden af Masada, tlf.6584349, fax 6584650.
Nærmest de luxe, reserver i forvejen, gæster får 25% på tovbanen
Ein Gedi
Naturpark, åbent dgl. 8-16 (vær ude inden 17, se opslag), okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 23 NIS (få gratis kort over ruter), tlf.6584285, www.parks.org.il .NB! Start tidlig morgen og husk kikkert, badetøj, hat, solide sko og – vandflasken!
»Ein Gedis vingårde« (Højs. 1,14) er i dag en pragtfuld naturpark, en rigtig ørkenoase med vandfald, kilder, tropisk vegetation og et specielt dyreliv. Små brune, haleløse hyrax (klipperotter) og ibex med flotte horn kan man komme tæt på. Naturparken har mange arkæologiske udgravninger, nogle viser beboelse fra 3000 f.Kr. Det var her, David skar en flig af Sauls kappe (1. Sam. 24,1-17).
Syd for naturparken ligger rester af Ein Gedi Synagogen (åbent sommer 8-16.30, vinter 8-15.30, 26 NIS) fra 200-500-tallet, med smukke gulvmosaikker
Vandreture i Nahal David og Nahal Arugot kan anbefales. Husk vandflasken!
Ein Gedi Strand er stenet, men har alle badefaciliteter, cafeteria og kiosk. Ein Gedi Spa åben: sommer 8-18, vinter 8-15, 60 NIS, mudder- og svovlbade, massage
Telefonområdenr.: 08
Turistinfo: på stranden ved benzintank, tlf.6584444
Bus: Jerusalem, Tel Aviv, Haifa, BeerSheva, Eilat og Arad
Kibbutz Hotel Ein Gedi (mineral- og svovlbade, lille botanisk have og
kaktushave), tlf.6594222, www.ein-gedi.co.il
Hostel Beit Sarah, Ein Gedi, tlf.6584165, www.iyha.org.il ,familievær.
Ein Gedi Field School, tlf.6584288, [email protected] , info om vandreture, lille
naturmuseum, lyd og lysshow
Fra Ein Gedi er der 31 km til Qumran (se afsnit 4. Vestbredden).
© Nina Jalser
