Geografi og natur
Israel ligger ved østenden af Middelhavet og har grænser til fire arabiske lande (Libanon, Syrien, Jordan og Egypten) og kyst til Middelhavet og Rødehavet.
Ved Seksdageskrigen i 1967 erobredes Golanhøjderne (1.250 km2) fra Syrien, Vestbredden (5.800 km2) og Jerusalems gamle bydel fra Jordan samt Gazastriben (360 km2) og Sinai fra Egypten. I 1982 rømmedes Sinai atter, og i 2000 var 39,8% af Vestbredden under palæstinensisk myndighed. Uden disse områder har Israel et areal på ca. 20.700 km2 (som 70% af Jylland), hvoraf Negevørkenen udgør 2/3. Libanons bjerge fortsætter gennem landet som Samaria og Judæa Bjerge samt Carmel ved kysten. Højeste punkt mod nord er Meron (1.208 m) og mod syd Ramon (1.035 m).
Ved Ramon findes en geologisk specialitet, makhtesh, et dybt »krater« (40 x 12 km), dannet ved erosion.
Den Afro-Syriske Kløft med Jordanfloden, Genesaret Sø (212 m u.h.) og Dødehavet (ca. 400 m u.h.) gennemløber landet fra nord til Rødehavet i syd. Kystområdet omfatter bl.a. Sharondalen. Yizreeldalen strækker sig fra Haifa til Beit Shean.
Efter dræning og tilplantning med eukalyptustræer er tidligere malariasumpe blevet til frugtbar landbrugsjord. Naturparker er spredt over hele landet. Jordanfloden (med bifloderne Dan, Hesbani og Banias, der udspringer i Sydlibanon og Golanhøjderne), danner basis for kunstvanding og er dermed landets livsnerve.
Klima
Sommeren er tørketid, og vinteren (nov.-mar.) er regntid, som ofte »pyntes« med solskin.
Fire klimatiske zoner dækker landet. Kystsletten har middelhavsklima med fugtigvarme somre med en frisk havbrise sidst på dagen og milde vintre. I bjergområdet er sommeren varm og tør og vinteren kold, ofte med sne. Jordandalen har subtropisk klima meget varme somre og milde vintre. Negevørkenen har det klima, ørkener skal have: stegende hede sommerdage og kolde nætter. Når hamsinen, den tørre ørkenvind, blæser fra øst, bliver himlen gullig og folk irritable.
Den årlige nedbør varierer fra 800 mm i nord til 25 mm i Eilat, så det er forståeligt, at man må føre vand fra Genesaret Sø til den sydlige del. Det meste af landet er afhængigt af kunstvanding. Snefald kan være stort og sætte Jerusalem ud af funktion, ligesom voldsom regn kan gøre ørkenens tørre wadier til brusende syndfloder, der river alt med sig og spærrer veje.
Natur
Landet har gennem århundreder været udsat for systematisk ødelæggelse af både plante- og dyreliv. Nogle planter kendes i dag kun fra pilgrimmes herbarier, og flere dyrearter er fuldstændigt udryddet, men man prøver at reetablere en del ved indførsel.
Nok forbandede David Gilboas bjerge efter tabet af Saul og Jonatan: »Ej falde dug eller regn på eder« (2. Sam. 1,21), men regnen falder, og når det sker på slette, bjerg eller ørken, vælder et både spraglet og tæt blomsterflor frem. Varigheden er kort og afhængig af art og nedbør.
Kystsletten har den sædvanlige middelhavsflora med nerie, myrte, pinje og oliven. En gren af oliventræet har, siden duen vendte tilbage til Noa med én i næbbet, betydet »godt nyt«. Johannesbrødstræet (carob) er også ret almindeligt.
Landets oprindelige skove er hensynsløst blevet ryddet under krige lige fra oldtiden til vore dage (tyrkerne), men operation »Plant et træ«, med mindeskove plantet til ære for eller af kendte personer, bl.a. mange danske, har bragt skovarealet op på 10% af landets areal. På bjergskråningerne er der i dag varierende bevoksning af fyr, ege-arter og ceder. Huladalen har ægte afrikansk papyrus. Mange steder vokser figenkaktus, hvis frugt, sabra, har givet navn til israelskfødte jøder: begge er »hårde og stikkende udenpå, men bløde og søde indeni«!
Krokodille, løve, leopard og struds lever ikke længere vildt i Israel, men det gør sjakal og hyæne samt flere rævearter og vildsvin. Den behændige ibex og den henrivende ørkengazelle betager alle. Mere end 100 forskellige arter krybdyr omfatter skildpadde, gekko og kamæleon.
Fuglelivet er et kapitel for sig. Forår og efterår passerer millioner af trækfugle Israel. Der registreres tusindvis af rovfugle, og storkeflokke slår sig ned i vådområderne. Gribbe, pelikaner, vadefugle ses, og isfuglen bor ofte i fortidens ruiner. Mod nord samles skovhornuglerne i småflokke om aftenen for at jage »natmad«. Ved hus og have lever bulbul, Israels nattergal, der synger sin varierede staccatosang, mens hærfuglen hopper rundt.
En ganske særlig fauna har Rødehavet med et mylder af fisk i sære former og strålende farver midt i et eventyr af koraller.
SPNI, Israels naturfredningsforening, og Field Schools uddanner befolkningen i naturbevarelse.
Ved Seksdageskrigen i 1967 erobredes Golanhøjderne (1.250 km2) fra Syrien, Vestbredden (5.800 km2) og Jerusalems gamle bydel fra Jordan samt Gazastriben (360 km2) og Sinai fra Egypten. I 1982 rømmedes Sinai atter, og i 2000 var 39,8% af Vestbredden under palæstinensisk myndighed. Uden disse områder har Israel et areal på ca. 20.700 km2 (som 70% af Jylland), hvoraf Negevørkenen udgør 2/3. Libanons bjerge fortsætter gennem landet som Samaria og Judæa Bjerge samt Carmel ved kysten. Højeste punkt mod nord er Meron (1.208 m) og mod syd Ramon (1.035 m).
Ved Ramon findes en geologisk specialitet, makhtesh, et dybt »krater« (40 x 12 km), dannet ved erosion.
Den Afro-Syriske Kløft med Jordanfloden, Genesaret Sø (212 m u.h.) og Dødehavet (ca. 400 m u.h.) gennemløber landet fra nord til Rødehavet i syd. Kystområdet omfatter bl.a. Sharondalen. Yizreeldalen strækker sig fra Haifa til Beit Shean.
Efter dræning og tilplantning med eukalyptustræer er tidligere malariasumpe blevet til frugtbar landbrugsjord. Naturparker er spredt over hele landet. Jordanfloden (med bifloderne Dan, Hesbani og Banias, der udspringer i Sydlibanon og Golanhøjderne), danner basis for kunstvanding og er dermed landets livsnerve.
Klima
Sommeren er tørketid, og vinteren (nov.-mar.) er regntid, som ofte »pyntes« med solskin.
Fire klimatiske zoner dækker landet. Kystsletten har middelhavsklima med fugtigvarme somre med en frisk havbrise sidst på dagen og milde vintre. I bjergområdet er sommeren varm og tør og vinteren kold, ofte med sne. Jordandalen har subtropisk klima meget varme somre og milde vintre. Negevørkenen har det klima, ørkener skal have: stegende hede sommerdage og kolde nætter. Når hamsinen, den tørre ørkenvind, blæser fra øst, bliver himlen gullig og folk irritable.
Den årlige nedbør varierer fra 800 mm i nord til 25 mm i Eilat, så det er forståeligt, at man må føre vand fra Genesaret Sø til den sydlige del. Det meste af landet er afhængigt af kunstvanding. Snefald kan være stort og sætte Jerusalem ud af funktion, ligesom voldsom regn kan gøre ørkenens tørre wadier til brusende syndfloder, der river alt med sig og spærrer veje.
Natur
Landet har gennem århundreder været udsat for systematisk ødelæggelse af både plante- og dyreliv. Nogle planter kendes i dag kun fra pilgrimmes herbarier, og flere dyrearter er fuldstændigt udryddet, men man prøver at reetablere en del ved indførsel.
Nok forbandede David Gilboas bjerge efter tabet af Saul og Jonatan: »Ej falde dug eller regn på eder« (2. Sam. 1,21), men regnen falder, og når det sker på slette, bjerg eller ørken, vælder et både spraglet og tæt blomsterflor frem. Varigheden er kort og afhængig af art og nedbør.
Kystsletten har den sædvanlige middelhavsflora med nerie, myrte, pinje og oliven. En gren af oliventræet har, siden duen vendte tilbage til Noa med én i næbbet, betydet »godt nyt«. Johannesbrødstræet (carob) er også ret almindeligt.
Landets oprindelige skove er hensynsløst blevet ryddet under krige lige fra oldtiden til vore dage (tyrkerne), men operation »Plant et træ«, med mindeskove plantet til ære for eller af kendte personer, bl.a. mange danske, har bragt skovarealet op på 10% af landets areal. På bjergskråningerne er der i dag varierende bevoksning af fyr, ege-arter og ceder. Huladalen har ægte afrikansk papyrus. Mange steder vokser figenkaktus, hvis frugt, sabra, har givet navn til israelskfødte jøder: begge er »hårde og stikkende udenpå, men bløde og søde indeni«!
Krokodille, løve, leopard og struds lever ikke længere vildt i Israel, men det gør sjakal og hyæne samt flere rævearter og vildsvin. Den behændige ibex og den henrivende ørkengazelle betager alle. Mere end 100 forskellige arter krybdyr omfatter skildpadde, gekko og kamæleon.
Fuglelivet er et kapitel for sig. Forår og efterår passerer millioner af trækfugle Israel. Der registreres tusindvis af rovfugle, og storkeflokke slår sig ned i vådområderne. Gribbe, pelikaner, vadefugle ses, og isfuglen bor ofte i fortidens ruiner. Mod nord samles skovhornuglerne i småflokke om aftenen for at jage »natmad«. Ved hus og have lever bulbul, Israels nattergal, der synger sin varierede staccatosang, mens hærfuglen hopper rundt.
En ganske særlig fauna har Rødehavet med et mylder af fisk i sære former og strålende farver midt i et eventyr af koraller.
SPNI, Israels naturfredningsforening, og Field Schools uddanner befolkningen i naturbevarelse.
