Golan
Golan er et basalt-højdedrag, hvorfra rækkevis af vulkanske bjerge – perfekt til vindyrkning - hæver sig. Men højest er Hermonbjerget, der er nævnt flere gange i Bibelen. Golans skønhed består bl.a. af dybe, grønne slugter eroderet af vandløb - og i maj drusernes blomstrende æblehaver.
Af Nina Jalser
Af Nina Jalser
Golanhøjderne var allerede i oldtiden et stridens æble. I mamelukperioden var Golan tyndt befolket af hovedsagelig beduiner. I 1600-tallet kom en del drusere og i 1870’erne tjerkessere. I 1923 blev Golan fransk mandat sammen med Syrien, som i 1947 overtog kontrollen. Ved oprettelsen af staten Israel forsøgte syrerne at invadere Hula- og Jordandalene og fortsatte i årevis med at beskyde de israelske bosættelser. Under Seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel området. Tjerkesserne flygtede, druserne blev.
Alle troede, at Golan hurtigt skulle bruges til at forhandle med, så israelske arkæologer sneg sig op i højene - trods adgangsforbud pga. minefare - dette var en éngangschance. Kort over Golan fandt de i syrernes tidligere hovedkvarter i Kuneitra. En måned senere blev den første kibbutz, Merom Golan, grundlagt.
Under Yom Kippur-krigen i 1973 lykkedes det syrerne at trænge langt ned ad højene, et chok for israelerne. Men krigslykken vendte, israelerne generobrede Golan i et stort kampvognsslag og standsede først 35 km fra Damaskus. En troppeadskillelsesaftale fra 1974 overholdes stadig.
I 1981 annekterede Israel Golan. Druserne var delt i denne sag, men besluttede at protestere ved generalstrejke. Støttede de annekteringen, ville det skade dem, hvis Golan kom tilbage til Syrien, men medvirkende var også frygt for familie og ejendom i Syrien. Israelerne svarede igen med militærblokade omkring deres landsbyer.
I Golan bor ca. 20.000 jøder i 31 bosættelser og ca. 15.000 drusere fordelt på fem landsbyer. Den ældste og mindste er Ein Kinya.
Golan er i dag et af israelernes yndlingsudflugtssteder. Der er mange naturskønne områder blandt sort basalt og anden vulkansk klippe, og der lever ræv, hyæne, sjakal og egyptisk grib. Med udsigt ned over Genesaret Sø og Huladalens bosættelser forstår man, hvorfor Golan er så vigtig for Israel, moderne våben eller ej. Der er mange gode vandreruter med udsigtspunkter over slagmarker og tidligere syriske poster.
Fredsforhandling med syrerne er på vågeblus. Israelerne taler om folkeafstemning og håber, at Golan i værste fald får status som Sinai, så de stadig kan tage derop. De, der bor der, planter vinstokke – og det er blevet til store vinmarker, man nu ser overalt. Og der er mange muligheder for vinsmagning:
Den ældste (1983) og største er Golan Heights Winery (se Katzrin); men også andre, nyere er værd at besøge, bl.a.:
Chateau Golan, 1999, Moshav Eilad, åbent dgl. bestil tid i forvejen tlf. 6600026, www.chateaugolan.com, »boutique« vin, producerer under 120.000 flasker pr. år.
Pelter Winery, Ein Zivan, bestil tid i forvejen tlf. 527492070, www.pelterwinery.co.il , »boutique« vin, deltog i Fødevaremarked i Svendborg i 2010
Maor Winery, Ein Gev, bestil tid i forvejen tlf. 546713011, www.maorwinery.com,
NB! Ved besøg i Golan er det vigtigt at overholde påbudene på de indhegnede minefelters skilte med rød trekant på gul bund. Mange syriske skyttegrave og stillinger, bl.a. Mitzpe Golani / Tel Fahr med et væld af underjordiske gange, kan dog »indtages«.
Fyld tanken op - der er kun få tankstationer i Golan – og pas på fritgående køer, der krydser vejen.
Banias
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 23 NIS, tlf. 6950272, www.parks.org.il , bus fra Kiriat Shmona. Banias ligger lige over den tidligere grænse til Syrien. Navnet er en arabisk forvanskning af det græske ord Paneas for hyrdernes fløjtespillende gud Pan.
Grækerne opførte et tempel, og nicher til gudestatuer ses stadig i klippen. Her byggede Herodes’ søn Philip sin nordlige hovedstad, Caesarea Philippi, og Jesus gav Peter Himmerigets nøgler (Matt. 16,13-20). Korsfarerne var her i nogle år og kontrollerede vejen til Damaskus. Man har fundet velbevarede rester af en byzantinsk by, en kirke (300-tallet) bygget på et romersk tempel, en korsfarerborg, et mameluk-citadel med moske – og man graver stadig. Byen var rekreations- og lægecenter for romerske soldater, efter at de havde ødelagt Jerusalem i 70.
Baniaskilden udspringer under hulen, og er en af Jordanflodens vigtigste bifloder. Tv. for hulen findes rester af et tempel fra Herodes’ tid og oven over ses Nebi Khader ( Elias’ grav - oprindeligt et Skt. Jørgen-kapel). En stejl sti fører derop, nyd udsigten.
Det 33 m høje, imponerende Baniasvandfald fosser ned i en indbydende pøl (MEN…badning forbudt) og nås i bil (3 km) eller ad en afmærket sti. Gå ikke uden for stien, der ligger i et tidligere minefelt. En nordgående sti på 2 km fører til Nimrod.
Hostel: Hermon Field School, Snir, tlf. 6941091
Mitzpe Golani / Tel Fahr
3 km syd for Banias ligger den tidligere syriske militærbase, Tel Fahr, med udsigt til Huladalen. Under Seksdageskrigen kæmpede Golani (Israels elitetropper) i fem timer, før de fik indtaget denne syriske base; men de fleste israelske soldater blev dræbt eller såret. Mitzpe Golani er et mindesmærke for dem.
Nimrod
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 20 NIS (kombi m
Banias 31 NIS, café, bus fra Kiriat Shmona og Katzrin, tlf. 6949277, www.parks.org.il .
Afsæt 2 t. Få kilometer fra Banias – og højt oppe - troner en lang, smal borg
(420 x 50/150 m), opkaldt efter Nimrod, Noahs oldebarn (Noah, Kam, Kusj, Nimrod), en
vældig jæger og »den første storhersker på Jorden« (1. Mos. 10,8-10). På dette
strategisk velplacerede sted ved handels- og militærvejen mellem Damaskus og Tyrus
og med en fantastisk udsigt, opførte al-Moatis, Saladins nevø og Damaskus’ guvernør, i
1227-30, Qal’at Subeibe (Klippeborgen). Den mongolske invasion i 1260 lagde borgen i
ruiner; men mameluksultan Baybars næstkommanderende, Bilik, fik den genopbygget,
så den overstrålede alle andre borge. For at hædre sin sultan blev Baybars symbol, en
panter (som arkæologer fandt i 1998), indhugget på borgpladsen. Med korsfarerne ude -
og uden fare for landet – blegnede borgens betydning, og i 1400-tallet fungerede
Nimrod som fængsel og senere blot som kostald og fåresti for egnens hyrder. Mellem 1948 og 1967 var Nimrod en syrisk udkigspost, indtil israelerne indtog den. Bemærk ved indgangen: en hemmelig gang til Banias, brøndvand til gæster og toilet til vagter – og glem ikke at opleve en solnedgang fra Nimrod.
Hermon
Info: tlf. 6981337, bus fra Kiriat Shmona og Katzrin
Hermonbjerget ligger tæt ved grænsen til Libanon og Syrien og når i Golan en højde af 2224 m o.h. Højeste punkt på 2814 m o.h. ligger i Syrien. Det meste af den israelske del er udlagt til naturreservat pga. den specielle flora og fauna. Om vinteren (dec.-mar.) kan man stå på ski. Ved indgangen med cafeteria kan skiudstyr lejes. Flere lifter fører op til udsigtspunkt og løjper af forskellig sværhedsgrad. Fr.-lø. er stedet overfyldt. Vælg en anden dag. Israelerne står på ski, som de kører bil! Vejene til Hermon kan være lukkede pga. kraftigt snefald.
Skicenter, 1600-2040 m o.h., åbent 8-16, 49 NIS, lift 43 NIS, tlf.1599550560, www.skihermon.co.il henviser også til overnatningsmuligheder, snevejrsliniens automatsvar: 6981333. Også uden for skisæsonen er det muligt at tage en lift op på Hermonbjerget og nyde en fantastisk udsigt over Libanon, Syrien, Golanhøjene, Huladalen og Galilæa. Man forstår, hvorfor den militære radarstation her kaldes »Israels ører og øjne«. Der er vandreture, dgl. 8.30-16, med guide, smukkest om foråret.
Druserbyer
De fleste drusere flygtede ikke i 1967. De er loyale over for den regerende statsmagt (i Golan afbrudt af konflikten 1978-82), blot de kan leve i fred med deres religion. Modsat druserne på Carmel tillader israelerne ikke, at drusere fra Golan gør militærtjeneste.
Druserne dyrker æbler med stor succes. Der er næsten flere æbler end blade på grenene, der må understøttes pga. den store vægt. Hermonæbler har en helt speciel ananasagtig smag. I maj er det et fantastisk syn at se æbletræerne blomstre. De mange opsatte kæmpetønder, der ses i landskabet, bruges til opsamling af regnvand og er en del af deres vandingssystem.
Hvert år den 26. sep. foretager druserne deres traditionelle vinterprøve: salt drysses på en tallerken, som sættes op på taget natten over. Tørt salt giver tør vinter, helt opløst salt giver en meget våd og kold vinter med megen sne – det plejer at holde stik.
Majdal Shams
Byen, hvis navn betyder Soltårnet, er golandrusernes største by (9000 indb.). Den ligger smukt ved foden af Hermon, 1150 m o.h. Her ser man den traditionelle drusiske klædedragt og æbletræer, så langt øjet rækker. I landsbyens midte er opstillet et monument med en frygtindgydende Sultan al-Atrash, som ledte opstanden mod franskmændene i 1925 (Syrien og Libanon hørte under Frankrig fra 1920-67).
Mange familier blev delt i 1967, og deres eneste kontakt med familien i Syrien er fredag eftermiddag i byens udkant ved Råbenes Dal, hvor de bruger megafoner til at fortælle hinanden nyheder over grænsen. Gennem en kikkert kan de få et glimt af familien.
Restaurant Witch’s Cauldron & the Milkman, Moshav Nimrod, åbent 10-24, tlf. 2244667
Mas’ada
I denne landsby (3000 indb.) ligger drusernes gymnasium – og mange gode restauranter. Øst for landsbyen ses Birket Ram, en oval sø (600 x 900 m), 8 m dyb med fisk og underjordiske kilder.
Restaurant: Birket Ram, tlf. 6982112/1638
V98 fører mod syd forbi druserlandsbyen Buq’ata. Ved El Rom (længere mod øst) er der i Emek HaBakha / Valley of Tears mindesmærke for Israels 77. Brigade, kaldt Oz 77 (styrke) og udsigt over Tårerdalen, der efter Yom Kippur-krigen i 1973 var oversået med flere end 500 ødelagte syriske og israelske tanks og køretøjer. Audioguide. Kibbutz El Rom, sø.-to. 9-16, fr. 9-14, lø. 10-16, 20 NIS, tlf.6838016, www.oz77.co.il , viser en seværdig 25 min.s film om slaget og »mennesket bag maskinen«.
Længere mod syd ligger Har Bental (1171 m o.h) med udsigt til Libanon, Syrien og det nordlige Israel – (og til vulkanske Har Avital (1204 m o.h.) også kaldet »Spionbjerget« - for lige efter Seksdageskrigen i 1967 indrettede den israelske hær en observationspost her på vulkanbjerget). Har Bental var bemandet i flere end ti år og derefter nedlagt. I 1990erne gjorde man bunker og skyttegrave klar til civil invasion – turister!
Café: Coffee Annan (næh, ikke den tidligere FN generalsekretær, men blot: kaffe i skyerne!), åbent 9-18, tlf. 6820664, vegetarmad og kager
På V98 kan man fra Mitzpe Kuneitra se over til syrernes Golan-hovedstad, Kuneitra, der ligger sønderskudt (1973) i stødpudezonen kontrolleret af FN. Længere inde i Syrien ses det nye Kuneitra. Husk kikkert.
Fortsætter man ad V98 mod syd passeres Golanvindmøllerne opsat på Tel Gassaniya i 1992. 10 møller (de fire danske) producerer 15 mio. kilowat timer om året, nok til 4000 husholdninger. Ca. 18 km længere fremme ligger en klynge velbevarede romerske huse.
Katzrin
Golans israelske hovedby (7000 indb.) blev grundlagt i 1977, og udlagt i omrids som en sommerfugl, kroppen er handelscenter og vingerne boligområder. Byen er projekteret til 20.000, men selv immigranter har været tilbageholdende med at flytte herop.
Golans Arkæologiske Museum, åbent sø.-to. 9-16, fr.9-14, 26 NIS (gælder også til Antikkens Katzrin), handicapv, tlf. 6961350. Museet indeholder fund fra Golan, arrangeret kronologisk lige fra forhistorisk tid - og religiøse genstande. Av-show om Gamla
Lidt uden for byen kan man gå rundt i Antikkens Katzrin, Park Qatzrin, åbent sø.-fr. 9-16, lø. 10-16, handicapv, tlf. 6962412, der er genskabt af arkæologer og få indblik i jødisk liv fra 300-600-tallet. Synagogen er fra 200-tallet. Begge museer er seværdige.
Magic of Golan, Chutzot Hagolan indkøbscenter ved industriområdet, åbent sø.-to. 9-17, fr. 9-16, lø. 9-17, 25 NIS, tlf. 6963625, www.magic-golan.co.il . Multimedieshow på et 180° stort lærred giver en fantastisk oplevelse af Golan – og endda med duftende blomster og regn fra oven! Også den imponerende og »fortællende« model af Golan er spændende.
Før eller efter besøget kan man, i samme bygning, prøve den lokale øl fra Golanbryggeriet, åbent 11- sidste gæst, tlf. 6961311, www.beergolan.il , med gourmetrestaurant.
I indkøbscentret findes turistinfo, flere små spisesteder samt et supermarked.
Katzrins industrikvarter
Golan Heights Winery, omvisning 1t. på dansk sø.-to. 8.30-18, fr. 8.30-13.30, 20 NIS, handicapv, tlf.6968435, www.golanwines.co.il . Golan Vinkælder blev grundlagt i 1983 og fremstiller Israels dyreste vine: Yarden, Gamla og Golan.
Deres vinmarker ligger nord og øst for Katzrin.
Eden fabrikken, omvisning tlf. 6961050, www.meyeden.co.il , hvor mineralvand løber fra kilden, direkte – og uberørt af menneskehånd – ned i fabrikkens flasker. Kilden ligger i den skønne Salukiya Park, øst for Katzrin-krydset ved V87. Besøgscenter og omvisning.
Golan Olive Oil Mill, åbent sø.-to.9-18, fr. 9-15, tlf. 6850023, www.golanoliveoil.com , Olivenoliefabrikken producerer også hudplejemidler. Besøgscenter, omvisning 30 min, smagsprøver og salg.
Gamla
Nationalpark, åbent sø.-to 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 25 NIS, tlf. 6822282, www.parks.org.il . NB! Gamla kan undertiden være lukket pga. militærøvelser
Oldtidsbyen har navn efter udseendet af den høj, den er bygget på. Den ligner nemlig puklen på en kamel (gamal). Gamla kaldes også »nordens Masada«: Josefus fortæller, at i 67, under det jødiske oprør mod romerne, kastede flere end 5000 jøder sig i døden, efter at romerne - under syv måneders blodige belejring - havde dræbt andre 4000. Som på Masada undslap to kvinder, der kunne fortælle historien. Byen lå urørt i 1900 år. Udgravninger har afsløret rester af synagoge, bymure, vagttårne etc. Ved indgangen ses stendysser fra 3000 f.Kr. Gode vandreruter.
Kurzi
Nationalpark, åbent lø.-to. 8-17, fr. 8-16, okt.-mar. lukkes 1 t. tidligere, 12 NIS, bus fra Tiberias, tlf. 6731983, www.parks.org.il . Kurzi ved Genesaret Sø var indtil 1967 en syrisk militærpost. I 1970 fandt man resterne af et stort byzantinsk kloster og basilika med smukke mosaikgulve. I dåbskapellet ses græske inskriptioner fra 585. Foran kapellet er nedgang til en krypt med grave (og mange flagermus!), tv. for kirken en oliepresse. På en nærliggende klippe fandt man et kapel. Det menes at være stedet, hvor Jesus mødte en mand besat af onde ånder, som han lod fare i svin, der styrtede sig ud over brinken og ned i søen (Luk. 8,26-39, Matt. 8,28-34, Mark 5,5-13).
Klostret blev jævnet med jorden af perserne i 614, blev genopbygget; men efter et jordskælv i 700-tallet lå det som murbrokker indtil israelske vejarbejdere i 1969 stødte på de byzantinske mosaikker.
Fra Kurzi er der kun 5 km til Ein Gev (se Øvre Galilæa).
På søens nordlige bred, ved Golan Beach, ligger den populære vandpark Luna Gal åbent apr.-okt. dgl. 10-17, 100 NIS, tlf. 6678000, www.luna-gal.co.il .
Telefonområde: 04
Turistinfo: Katzrin, Chutzot Hagolan-indkøbscenter, sø.-to.9-15.45, fr. 9-12.45, tlf. 6962885, www.tour.golan.org.il
Bus: Kiriat Shmona, Rosh Pina og Tiberias
Overnatning:
Adskillige kibbutzer har B&B
Katzrin Field School, Rehov Daliat, tlf. 6961234
www.zimmer.co.il
© Nina Jalser